Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Svinø Commonwealth War Graves
Svinø Commonwealth War Graves
Svinø Commonwealth War Graves
Ebook229 pages1 hour

Svinø Commonwealth War Graves

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

I løbet af 2. verdenskrig styrtede ca. 300 allierede fly ned over Danmark med ca. 2200 besætningsmedlemmer. Knapt 100 af disse besætningsmedlemmer overlevede og kom til Sverige. Ca. 300 overlevede men blev taget til fange af tyskerne. Det antages, at ca. 500 forsvandt i havene omkring Danmark.

1160 omkomne allierede besætningsmedlemmer blev begravet i Danmark. På Svinø kirkegård blev der i løbet af krigsårene begravet 108 allierede flyvere.

Denne lille bog fortæller historien om Svinø Mindelund og nogle af de skæbner, der knytter sig til dette sted.
LanguageDansk
Release dateJun 20, 2017
ISBN9788771880472
Svinø Commonwealth War Graves
Author

Mette Magnusson

Mette Magnusson, Dean and Vicar. Since 1989 vicar in the parish of Kong and Svino, in the southern part of Zealand, Denmark. She has met many relatives to the allied airmen, buried i Svino Memorial Grove. This has given her knowledge to the many destinies, attached to Svino Memorial Grove. Every year on the evening of May 4th Mette Magnusson conduct a memorial service in Svino Church as a part of the large liberation arrangement in order to honour the allied airmen. Many people attend, and the Danish Air force contribute with a special flyover.

Related to Svinø Commonwealth War Graves

Related ebooks

Related articles

Reviews for Svinø Commonwealth War Graves

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Svinø Commonwealth War Graves - Mette Magnusson

    Til minde om P/O Sydney Nelson Cross, som jeg aldrig har mødt, men hvis elskelige familie blev min newzealandske familie.

    Mette Magnusson

    I løbet af 2. verdenskrig styrtede ca. 300 allierede fly ned over Danmark.

    Omkring 90 besætningsmedlemmer overlevede flystyrtene og reddede sig i sikkerhed i Sverige.

    Knapt 300 besætningsmedlemmer overlevede men blev efterfølgende taget til fange af tyskerne og sendt i krigsfangelejr.

    Det anslås, at omkring 500 af flyenes besætningsmedlemmer forsvandt i havene omkring Danmark.

    1160 omkomne allierede besætningsmedlemmer blev begravet i Danmark – heraf 134 amerikanere, der senere er udgravet og flyttet – nogle til genbegravelse i USA, andre for at blive genbegravet på én af de store amerikanske kirkegårde i Holland, Belgien og Luxembourg. Der ligger stadig 8 amerikanske flyvere begravet i Danmark.

    På Svinø kirkegård blev der i krigsårene begravet 108 allierede flyvere. Det var unge mænd med mod og håb og ønsker for en fremtid, de aldrig selv kom til at opleve. Alligevel blev de på mange måder en del af denne fremtid.

    De lever videre i hjerterne hos deres familier, og de rører stadig vore hjerter, når vi besøger deres grave og læser på gravstenene, hvor unge de var.

    De betalte med deres liv for den verden, de rakte videre til os.

    Lad os værne om denne verden i håb om et fremtidigt fredeligt liv i den – af kærlighed til den og i respekt for de, der kæmpede for den.

    Denne lille bog fortæller historien om Svinø Mindelund og nogle af de skæbner, der knytter sig til dette sted og er skrevet i ære og dyb respekt – ikke blot for de faldne allierede flyvere, der blev begravet på Svinø Kirkegård under 2. Verdenskrig – men også for de familier, der ved disse unge mænds død mistede en søn, en ægtemand, en bror eller en far, og for hvem dette tab har været et ulykkeligt livsvilkår, de for altid har måttet bære med sig.

    They shall grow not old, as we that are left grow old: Age shall not weary them, nor the years condemn. At the going down of the sun and in the morning We will remember them.

    - Laurence Binyon (1869-1943)

    For at denne lille bog kunne blive til, er jeg tak skyldig til flere personer:

    Tak til Chefen for Flyverstaben, Generalmajor Max A.L.T. Nielsen for hans velvilje overfor dette lille skrift om Svinø Mindelund og de allierede flyvere, der er begravet dér.

    Tak til Brigadegeneral Steen Harboe Hartov for hjælp og korrektion af kapitlet om Flyvestation Avnø.

    Og sluttelig en stor tak til fhv. Chefsergent Bøggild Gammelgaard, der har set vigtigheden af at udgive dette skrift og hjulpet og banet vejen, så udgivelse blev mulig.

    Mette Magnusson

    Indhold

    Forord af Chef for Flyverstaben,

    Generalmajor M.A.L.T. Nielsen

    Området – Svinø

    Kirken – Svinø Kirke

    Flyvestationen – Flyvestation Avnø

    Krigen – 2. Verdenskrig i dansk luftrum

    Kirkegårdene

    Begravelserne på Svinø

    Gravstederne

    Gravene samles og ukendte flyvere forsøges identificeret

    De amerikanske flyvere

    Svinø Mindelund og CWGC

    Indvielse af Svinø Mindelund

    Præsten og organisten

    Tyske flygtningegrave

    4. maj på Svinø

    Forbedring af Svinø Mindelund

    Bisættelse d. 4. maj 1999

    - Donald Smith og 7. Squadron Association

    Flere besøg

    En flok mennesker med relation til Svinø Mindelund

    De begravede – en oversigt over allierede flyvere, begravet på Svinø Kirkegård

    Eftertanke

    Ordforklaringer

    Kildehenvisninger

    Hvert år mindes vi den 4. maj Danmarks befrielse ved begivenheder og mindehøjtideligheder rundt om i landet. Særligt én af disse fylder i Flyvevåbnets hjerte og historie, nemlig Mindehøjtideligheden ved Svine Kirkegård, hvor mere end 100 allierede krigsflyvere fra 2. Verdenskrig fandt deres sidste hvilested.

    Med sit værk om Svinø Commonwealth War Graves er det lykkedes sognepræst Mette Magnusson at samle en vigtig brik i en historie, vi aldrig må glemme. Med sit ihærdige arbejde om Svinø Mindelund er faren for glemsel af dette specifikke kapitel overstået.

    Pårørende til og efterkommere af de unge krigsflyvere, der betalte den ultimative pris for vores fælles værdier om frihed og fred i verden, har nu et fortjent og læseværdigt mindeskrift om deres kære’s sidste hvilested. Historieinteresserede har fået endnu en fortælling foræret, og samtidig et omhyggeligt dokument, der kan supplere og inspirere til videre historisk arbejde.

    Alle læsere af Mette Magnusson’s skrift vil få en dybere forståelse for de mange forskelligartede sider af samfundet, der står bag etableringen af Svinø Mindelund, herunder den store frivillige indsats, der er ydet fra individuelle borgere som foreninger i fællesskab. Deres arbejde er afgørende for, at vi som nation kan ære de, der æres bør, og internationalt demonstrere, at Danmark ikke tager vores allieredes ofre for givet. Flyvevåbnet er for sin part stolt over at kunne bidrage til mindehøjtideligheden og ære de faldne kollegaer med en Missing Man formation af fly fra Flyveskolen.

    Som Chef for Flyverstaben hilser jeg bogen velkommen, ikke blot som interessant og oplysende læsning, men også som en påmindelse om, at vi også i dag er afhængig af dygtige, modige mænd og kvinder, der er klar til at yde en uselvisk indsats, og som beslutter sig for, at noget er værd at kæmpe for.

    God fornøjelse!

    Flyverstaben, Karup

    Den 17.04.2017

    M.A.L.T. NIELSEN

    Generalmajor

    Chef for Flyverstaben

    Området

    – Svinø

    Svinø, hvor de 108 allierede flyvere i løbet af krigsårene blev begravet, er en halvø i det sydvestlige Sjælland mellem Næstved og Vordingborg ca. 90 km sydvest for København.

    Det er på mange måder et landligt og afsides beliggende område, og dette var måske også netop grunden til, at man fra tysk side valgte Svinø Kirkegård som en af Danmarks fem centralkirkegårde for omkomne allierede flyvere. (De andre fire centralkirkegårde, udpeget af tyskerne, findes i Åbenrå, Esbjerg, Lemvig og Frederikshavn.)

    Svinø er - udover at være landligt og afsides beliggende - også et smukt lille hjørne af Danmark præget af gamle traditioner.

    F.eks. er der på Svinø et bymands lav, der har eksisteret i adskillige hundrede år, selv om det nu mest fungerer som en selskabelig forening, der hvert år på Mikkelsdag, d. 29. september, holder bymands gilde.

    Der findes to forklaringer på det lidt pudsige navn Svinø.

    Den ene går ud på, at der i farvandet ud for Svinø var mange marsvin, og derfor skulle den gode marsvinefangst have givet navn til stedet.

    En anden forklaring er, at der skulle have været holdt usædvanligt mange svin på Svinø.

    Et faktum er det imidlertid, at der nu findes en relativ stor sælbestand omkring Svinø og Avnø, og derfor kunne man godt forestille sig, at det var den første forklaring, der var den egentlige.

    Svinø Havn, hvor man tidligere landede marsvinene, ligger ved en smal strøm mellem Dybsø og Svinø.

    Midt i 1800-tallet blev mange af de varer, der skulle handles i Køng, som i øvrigt på dette tidspunkt var en driftig handelsby, sejlet til og fra Svinø havn. Nu er havnen kun i brug for ganske få sportssejlere og fiskere, og så er det derfra, Dybsømanden kan sejle til og fra sit hjem på Dybsø, den lille ø lige nordvest for Svinø.

    Hele kystområdet langs Svinø Strand og den lille havn er et rart område, både for folk, der holder af at fiske, og for de, der blot kan lide at færdes i dejlig natur.

    Frem til ca. 1600 var Svinø en rigtig ø – og ikke som i dag en halvø - og i middelalderen hørte øen Svinø under Roskilde bispesæde, men i 1410 overgav biskoppen Svinø til Gavnø, der på dette tidspunkt var et nonnekloster.

    Et stykke tid efter reformationen (1536) blev øen givet fri men bevarede fortsat en vis tilknytning til Gavnø, og i slutningen af 1600-tallet ejede baroniet på Gavnø faktisk hele Svinø. Svinøbønderne måtte derfor i en årrække arbejde på Gavnø Gods. De skulle selv medbringe både heste og vogne til arbejdet, og turen til Gavnø gik derfor over land ind forbi Kostræde og rundt om Dybsø Fjord. Af og til kom Svinø-bønderne på deres vej til Gavnø i slagsmål med karle andre steder fra, og de fik derfor ry for at have et hidsigt temperament.

    Udover almindeligt landbrug blev der også handlet en del med både heste og kvæg fra Svinø.

    Beboerne på Svinø var glade for at feste, og ingen af livets mærkedage fik lov at gå upåagtet hen. Og sådan er det stadigvæk.

    I 1940´erne, da de allierede flyvere blev begravet på Svinø, var det lille samfund stadig præget af landbrug. Der var også et par købmandsforretninger, og så var der en skole.

    Desuden var der en kirke, og den var af nyere dato. Ja, det var på det tispunkt kun ca. 40 år siden, den var blevet bygget.

    Svinø Kirke set fra sydvest.

    Kirken

    - Svinø Kirke

    Når man står lige uden for Svinø Kirke, kan man se langt omkring. Mod sydøst kan man se Avnø Fjord og Knudshoved Odde, og mod nordvest ser man ud over Dybsø Fjord.

    På sydsiden af kirken ligger Svinø Kirkegård, og på nordsiden af kirken findes Svinø Mindelund med de allierede flyvergrave.

    Svinø blev selvstændigt sogn i oktober 2010. Indtil

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1