en Slankekur starter i hovedet

By June Taylor

En slankekur starter i hovedet - så kampen ikke kun bliver mod kiloene. Derefter er det tid til kur, når mad er mad og ikke erstatning for noget andet.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 14, 2019
• ISBN: 9788743012580

June Taylor

Forfatteren har flere års erfaring som samtale- og regressionsterapeut.

Book preview

en Slankekur starter i hovedet

Titelside

En slankekur starter i hovedet

Indledning

Mad og kultur

Du må gøre det selv

Det er osse urimeligt

Jeg vil elskes for at være den jeg er

Mad som erstatning

Mad som beskæftigelse

Vægt som hobby

Vægt som beskyttelse

Vægt som undskyldning

Vægt som afledning

Vægt som opmærksomhedsskaber

Vægt bag ordene

Vægt som straf

Sulten på livet

Når dagens lyspunkt er mad

Gør det mentalt overskueligt

Og hvad så med familien

Og så lige vennerne

Og kollegerne

Motion

Uanset kurtype

Kolofon

En slankekur starter i hovedet

June Taylor

BoD 2019 ©

ISBN 9788743012580

Indledning

Mon der snart er nogen tilbage, som ikke har været på slankekur – som minimum lige efter jul?

Rent teoretisk er det iflg. eksperterne ikke særlig svært at tabe sig – man spiser bare mindre end man bruger, og så går det af sig selv. Det er efter min mening en sandhed med temmelig mange modifikationer ikke mindst af fysiologisk art, og heldigvis er videnskaben også begyndt at forstå, at vi dels er forskellige, og dels at kroppen er et selvregulerende system, som ikke altid er lige villig til at lade sig sy om.

Jeg har selv været på kur – mere end én gang – og kender turen på egen krop. Jeg har også været opmærksom på andre, når de har forsøgt sig – hvad enten det har været venner eller kolleger eller folk på tv, som kæmper med vægten som underholdning for andre.

Vægtproblemer er ikke underholdning – den er benhård og ubehagelig virkelighed, og den virkelighed indeholder desværre også, at selvom nogle forsøger sig med 'big is beautiful', så er det kun ordskvalder, for store størrelser diskrimineres lige så meget som de altid er blevet, og overvægt forbindes med en massiv række af negative egenskaber som dovenskab, uærlighed, sløvhed, mangel på selvbeherskelse osv., og de fordomme starter allerede i vuggestuen.

Oven i er så kommet, at overvægt angiver ens sociale status – jo federe jo lavere – det er de fattige, der er tykke. Som vægten stiger, kravler man lige så stille ned ad den sociale rangstige, til man ender i bunden. Det gælder helt overordnet – og det gælder også i de nære, sociale hierarkier, man indgår i – familie, venner og kolleger. I alle sociale sammenhænge findes et mere eller mindre synligt magthierarki – dem der 'er noget', og dem der ikke er. Og de tykke er nederst. Og der bør de venligst blive, hvis omgivelserne får deres vilje. Der er intet så bekvemt, som at kunne se ned på nogen, der er federe end en selv.

Mange mener, at vi er blevet federe, men det føler jeg mig nu ikke så sikker på. Jeg tror snarere, nogle blive tykke tidligere – og andre faktisk slet ikke i samme grad som før. Hvis man ser på gamle film, er det åbenlyst, at de fleste i en 'moden alder' har et vist omfang, og at have 'pondus' betyder at man har tyngde – helt bogstaveligt. Før i tiden signalerede overvægt, at man var rig og havde råd til at spise masser af mad. Nu er det lige omvendt.

Velvære hører sammen med en krop, der ikke er belastet af at slæbe rundt på for meget, og sammen med at få bevæget sig. Vi er bygget