Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Endlig Slank: Den lette vej til vægttab
Endlig Slank: Den lette vej til vægttab
Endlig Slank: Den lette vej til vægttab
Ebook216 pages3 hours

Endlig Slank: Den lette vej til vægttab

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Spis godt, nyd maden og bold dig slank!
Gå ned i vægt uden slankekure, kalorietælling
eller ved at bruge viljestyrke!

Det er sandt! Allen Carrs diæt tillader dig at nyde maden OG
gå ned i vægt samtidig!

Du kan:
• spise din yndlingsmad.
• Følge dine naturlige instinkter
• Undgå skyldfølelse og anger
• Lade appetitten være din vejleder
• Få bedre fordøjelse

Diæten indeholder retningslinjer, som vil føre til et sundere
kosthold, større sundhed og en varig vægtreduktion
LanguageDansk
Release dateAug 12, 2013
ISBN9781782126874
Endlig Slank: Den lette vej til vægttab
Author

Allen Carr

Allen Carr (1934-2006) was a chain-smoker for over 30 years. In 1983, after countless failed attempts to quit, he went from 100 cigarettes a day to zero without suffering withdrawal pangs, without using willpower and without gaining weight. He realised that he had discovered what the world had been waiting for - the Easy Way to Stop Smoking - and embarked on a mission to help cure the world's smokers. Easyway has grown to become a global phenomenon with seminar centres in 150+ cities in more than 50 countries around the world. Allen Carr's Easyway books, online video programmes, and live group seminars have helped an estimated 50 million smokers worldwide. A vast majority of those happy non-smokers became aware of the method as a result of personal recommendation from their friends, family, and colleagues. Allen Carr is now recognised as the world's leading expert on helping smokers to quit and has sold over 16 million books on the topic. His Easyway method has been successfully applied to a host of issues including weight control, alcohol and other addictions and fears. In 2006, Allen was diagnosed with lung cancer and passed away that November handing responsibility for Easyway over to his closest and most trusted colleagues.

Related to Endlig Slank

Related ebooks

Related articles

Reviews for Endlig Slank

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Endlig Slank - Allen Carr

    BRAY

    1

    DEN LETTE VEJ TIL VÆGTTAB

    Strengt taget burde titlen være Den lette vej til at veje lige præcis det, du ønsker at veje. Men det er for stor en mundfuld. Hvis du tilhører flertallet, er det din overvægt, der bekymrer dig mest. Men jeg understreger imidlertid, at min metode, som jeg herefter vil benævne EASYWEIGH, er lige effektiv, hvad enten det gælder vægtøgning eller vægttab. Vægtkontrol er faktisk en sidegevinst ved det primære mål for EASYWEIGH, som er ren og skær egoisme: Det drejer sig simpelthen om AT NYDE LIVET.

    Hvordan kan man på nogen måde nyde livet, hvis man konstant er træt og sløv, føler, at man lider afsavn, er bekymret og har skyldfølelse over den elendighed, man påfører såvel sit sind som sin krop ved at være overvægtig?

    Som du sikkert allerede er klar over, blev jeg berømt, fordi jeg for nogle år siden opdagede en metode, der ikke blot gør det nemt, men også behageligt for alle rygere at kvitte rygningen. I dag er jeg i vid udstrækning anerkendt som verdens førende ekspert i at hjælpe rygere med at holde op med at ryge. Rygere, som har anvendt og forstået min metode, betragter faktisk mig og mine oplærte terapeuter som de eneste eksperter.

    Jeg opdagede siden hen, at med en bemærkelsesværdig undtagelse var metoden lige så effektiv, når det gjaldt om at afhjælpe alle andre former for afhængighed, der overvejende er af psykologisk karakter, og det er de fleste, herunder alkoholisme og narkomani. Mange, der giver sig ud for at være stofmisbrugseksperter, mener, at hovedproblemerne er kemisk afhængighed og de fysiske problemer, forårsaget af abstinenser. Følgelig søger de efter kemiske løsninger på problemet i form af surrogater. Men den lette og enkle løsning på enhver form for afhængighed er udelukkende psykologisk.

    Du kan ikke undgå at have opdaget, at vægtkontrol i dag er en milliard-virksomhed. Hver eneste uge slår en eller anden berømthed på tromme for en video, en bog eller et redskab, der demonstrerer et motionsprogram eller en revolutionerende ny slankekur, der på mirakuløs vis kan løse dit vægtproblem. Rygning og spisning ligger fysisk og psykisk meget tæt på hinanden, og der er endnu større ligheder mellem at holde op med at ryge og med at tabe sig. Såvel rygeren som personen på slankekur lider af en form for skizofreni, og inde i deres hoved foregår der en konstant styrkeprøve. For rygeren på den ene side: Det er ulækkert og modbydeligt, det slår mig ihjel, koster en formue og slavebinder mig, og på den anden side: Det er min fornøjelse, min krykke og min kammerat. For personen på slankekur: Jeg er fed, dvask, usund, ser rædsom ud og føler mig endnu mere rædsomt tilpas, og på den anden side: Hold da op, hvor jeg nyder at spise! Derfor er det tilgiveligt, hvis du tror, at jeg blot hopper med på vognen og profiterer på mit renommé.

    Jeg kan forsikre dig om, at intet kunne være fjernere fra sandheden. Tværtimod – den ene bemærkelsesværdige undtagelse, som jeg nævnte tidligere, er vægtkontrol. I årevis havde jeg hævdet, at min metode ikke var egnet til vægtkontrol – men jeg tog fejl.

    Jeg kunne have profiteret på mit renommé. Jeg havde fået snesevis af tilbud om at støtte forskellige former for produkter, herunder slankemidler. Jeg har afslået dem alle sammen, ikke fordi jeg er så velhavende, at jeg ikke kunne bruge de klækkelige beløb, jeg blev tilbudt, men fordi jeg sætter pris på mit renommé og vil beskytte det lige så indædt, som en løvinde forsvarer sine unger. Rent bortset fra det, har jeg ikke oplevet et eneste eksempel på en berømtheds reklame for et produkt, der ikke lød som et fupnummer. Jeg bør også sige klart og tydeligt, at EASYWEIGH ikke er en støtte til en andens ideer. Præcis som DEN LETTE VEJ TIL RYGESTOP er metoden min, og ligesom jeg vidste, at min rygestopmetode ville virke, allerede inden den var gennemprøvet og bevist, så vil du vide, at EASYWEIGH vil virke på dig.

    Hvor rygere normalt tager på, når de holder op med at ryge, tabte jeg faktisk 13 kg på et halvt år. Jeg brugte en kombination af et regelmæssigt motionsprogram og F-plan-slankekuren. Jeg var klar over, at jeg anvendte viljestyrke og disciplin. Og trods det nød jeg processen. Det mindede meget om de tidlige stadier af et viljestyrkebaseret forsøg på at holde op med at ryge. Så længe man er fast besluttet, får man denne masochistiske, frelste følelse af at modstå fristelsen. Så længe vægttab var hovedformålet med mit liv, gik alting godt. Problemet var, at nøjagtig ligesom med viljestyrkemetoden til at holde op med at ryge så svækkedes mine forsætter lige så stille, og hver gang der skete noget mere betydningsfuldt, så gik såvel motionen som slankekuren fløjten, og min vægt begyndte at stige igen.

    For dem af jer, som ikke er fortrolige med min metode, må jeg opklare en almindelig udbredt misforståelse. Fordi jeg er meget viljestærk og tænker positivt, indbilder mange mennesker sig, at min metode er baseret på brugen af viljestyrke og positiv tænkning. Dette er ikke tilfældet. Jeg var fuldstændig klar over, at jeg besad en stor viljestyrke og evnen til at tænke positivt, længe inden jeg opdagede min metode. Faktisk var en af de ting, der undrede mig, at så mange andre rygere, hvis viljestyrke tydeligvis var ringere end min, var i stand til at holde op med at ryge ved hjælp af deres viljestyrke, mens jeg ikke kunne.

    Jeg tænker positivt, fordi det er sund fornuft at gøre det. Når man tænker positivt, bliver livet meget nemmere og mere behageligt. Men selv om jeg tænkte positivt, hjalp det mig hverken til at holde op med at ryge eller forhindrede mig i at have en overvægt på mindst 13 kg!

    Positiv tænkning betyder: Jeg ved, at jeg opfører mig tåbeligt, så ved hjælp af viljestyrke og disciplin vil jeg tage styringen og holde op med at opføre mig dumt. Jeg er ikke i tvivl om, at mange rygere er holdt op med at ryge og har fået styr på deres vægt ved at anvende den slags taktikker. Tillykke med det. Jeg kan kun sige, at disse taktikker aldrig har fungeret for mig, og hvis de fungerede for dig, så ville du ikke læse denne bog.

    Nej, det, der fik mig til at blive ved med at ryge, var hverken mangel på viljestyrke endsige negativ tænkning. Det var en forvirret tænkning – den permanente skizofreni, som alle rygere lider af i hele deres liv som rygere. På den ene side hader de at være rygere, på den anden side tror de, at de ikke kan nyde livet eller klare det uden en cigaret.

    Det er nøjagtigt det samme had/kærlighedsforhold, som overvægtige mennesker har til mad. Mit rygeproblem ophørte ikke på grund af positiv tænkning, men fordi forvirringen ophørte. Jeg forstod, hvorfor rygning bare var et drevent, snedigt bondefangerkneb, og hvordan følelsen af, at det hjalp mig med at nyde livet eller håndtere stress, bare var en illusion. Med den indsigt ophørte forvirringen, og det samme gjorde skizofrenien og min trang til at ryge. Det krævede hverken viljestyrke eller positiv tænkning:

    Det var let!

    Det er meget vanskeligt at overbevise en person, der på et eller andet tidspunkt har været på slankekur, eller en ryger, der har prøvet at holde op ved hjælp af viljestyrkemetoden, om, at det kan lykkes for dem uden overhovedet at anvende viljestyrke. Enten har man viljestyrke, eller også har man ikke. Uanset hvad, så er det bydende nødvendigt, at du forstår, hvorfor du ikke forventes at anvende viljestyrke, når du bruger EASYWEIGH. Det er svært at forklare. Måske kan et eksempel hjælpe.

    Forestil dig, at du befinder dig i en krigsfangelejr. En læge opsøger dig og begynder at prædike for dig. »Der er fugtigt herinde, du risikerer at få lungebetændelse. Hvad mere er, så er du tydeligvis underernæret. Er du klar over, hvilken bekymring du forvolder din familie? De er urolige for, at du ender med at slå dig selv ihjel. Du virker ellers rimelig intelligent, så hvorfor vender du ikke lige så flinkt næsen hjemad?« Sådan en læge ville vi anse for at være en total tåbe.

    Men det er faktisk præcis det samme, der sker, når en læge prædiker for en ryger om rygningens forbandelser eller for en grovæder om farerne ved at være overvægtig. Krigsfangen, rygeren og grovæderen er allerede klar over de skadelige virkninger ved deres vanskelige situation. Det ville faktisk være logisk at gå ud fra, at eftersom det er dem, der personligt lider under ubehaget, så er de mere bevidste om det end den person, der prædiker for dem.

    Det er ganske vist sandt nok, at fanger ved hjælp af viljestyrke, disciplin og målrettethed muligvis kan flygte fra krigsfangelejren, rygere kan have held til at holde op, og grovædere kan have held til at styre deres vægt. Utvivlsomt findes der tusinder, der allerede har gjort dette. Jeg tager hatten af for dem – de har fortjent vores hyldest. Men mit anliggende er de fanger, som, viljestyrke eller ej, ikke har været i stand til at flygte. Det, fangen i virkeligheden har brug for, er ikke en prædiken, men nøglen til fængslet. Rygere og overvægtige mennesker befinder sig i nøjagtig samme situation. Det sidste, overvægtige mennesker har brug for, er en eller anden nedladende moralprædiken, der forklarer, at ukorrekte spisevaner forårsager tab af selvrespekt, stakåndethed, mangel på energi, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, diarré, halsbrand, mavesår, urinvejsproblemer, højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal samt hjertesygdomme, problemer med arterier, vener, mave, tarme, nyrer og lever, for nu blot at nævne nogle stykker.

    Det, rygere i virkeligheden har brug for, er, at nogen forsyner dem med den nøgle, der kan få dem ud af nikotinfælden. Det var det, jeg forsynede dem med. Det er derfor, min metode er så vellykket. Den får en hvilken som helst ryger til at have let ved at holde op, og det er derfor, den kaldes EASYWAY.

    Det, overvægtige mennesker i virkeligheden har brug for, er nøglen til at have let ved at kontrollere deres vægt. Det er den, jeg nu har fundet, og det er derfor, den kaldes EASYWEIGH!

    Du kan godt indvende, at det er vildledende at sammenligne rygere og overvægtige mennesker med krigsfanger, fordi sidstnævnte er blevet indespærret af kræfter, de ikke har herredømme over, hvorimod ingen ud over dem selv tvinger rygere til at ryge eller overvægtige mennesker til at spise for meget. Muligheden for at rette op på situationen er inden for deres rækkevidde, og hvis de er dumme nok til ikke at gøre det, har de kun sig selv at takke for det.

    Men situationen er faktisk nøjagtig den samme. De nedladende moralprædikanter betragter os muligvis som dumme. Vi betragter os selv som dumme, for vi ved lige så godt som de, at vi selv er skyld i problemet. Men sagen er, at hvis du ryger eller er overvægtig vel vidende, at du ødelægger dit liv, og ikke har gjort forsøg på at gøre noget ved det, så er du en tåbe. Hvis du har forsøgt at gøre noget ved det, men det er mislykkedes, så er du ikke en tåbe. Du føler dig muligvis som en, og du føler muligvis, at du er viljesvag. Spiller det egentlig nogen rolle, at du både er fangen og fangevogteren? Den eneste grund til, at det mislykkedes for dig, og du stadigvæk befinder dig i det fængsel, du har skabt for dig selv, er, at du ikke vidste, hvordan du skulle flygte fra det.

    Hvis du var en tåbe, ville du ikke læse denne bog. Du læser den, fordi du desperat ønsker at flygte fra dette fængsel. Sandheden er, at rygere og overvægtige mennesker ikke skaber deres eget fængsel. Som jeg senere skal forklare, bliver det skabt for dem af det vestlige samfunds hjernevask. EASYWEIGH vil forsyne dig med nøglen til at flygte fra dette fængsel, og

    Du behøver ikke at bruge viljestyrke, når du først har nøglen.

    Havde jeg en bevidst plan om at opdage EASYWEIGH? Nej! Ikke mere end jeg havde en bevidst plan om at opdage en let rygestopmetode. Jeg opdagede faktisk, hvordan man kunne holde op med at ryge, netop som jeg havde slået mig til tåls med, at det aldrig ville lykkes mig at holde op, og jeg indrømmer gerne, at ligesom med alle store opdagelser skyldtes det snarere held end mit geni, at jeg fandt løsningen. Derfor skønnede jeg, at hvis der var en let metode til vægttab, så ville en anden allerede have opdaget den. Jeg anså mig selv for at være i samme situation som en lottovinder. At vinde den store gevinst én gang i sit liv er et ufatteligt held, at forvente at vinde endnu en gang ville være ren dumhed!

    Hvordan løste jeg så problemet med vægtkontrol? Det er sandt, at meget skyldtes den naturlige bevidsthedsudvidende proces, der fulgte af at have løst rygeproblemet. I størstedelen af mit liv havde jeg accepteret forskellige kendsgerninger om rygning uden overhovedet at betvivle dem – at rygere ryger, fordi de vælger at gøre det, at de nyder smagen af cigaretter, og at rygning blot er en vane. Man behøvede faktisk ikke at være Sherlock Holmes for at opdage, at den slags ytringer er det rene vås. Det eneste, der var behov for, var en lille smule selvanalyse. Men nu, hvor jeg har fået for vane at betvivle ting, der formodes at være knæsatte kendsgerninger, så opdager jeg, at jeg ikke kan lade være med at betvivle noget som helst, hvad enten det har med rygning, spisevaner eller andre ting at gøre.

    Vi er blevet hjernevasket af samfundet i almindelighed, og af læger, sundhedsplejersker, hospitalspersonale og diætister i særdeleshed, til at tro på visse kendsgerninger om vores spisevaner, der er indlysende forvrøvlede, og som i mange tilfælde står i direkte modsætning til kendsgerningerne.

    Dr. Bray, der har skrevet forordet til denne bog, udtrykte i første omgang sin forbløffelse over, at jeg ikke er lægeuddannet. Det er han ikke ene om. Det gik snart op for mig, at denne mangel på lægelig viden ikke blot var en stor fordel for mig, når det gjaldt om at kurere rygere, men at det var en tilsvarende fordel, når jeg skulle finde en løsning på vægtproblemet. En læge vil nødvendigvis koncentrere sig om de fysiske skader, som både rygning og forkerte spisevaner forårsager, men rygere og folk, der spiser for meget, hverken ryger eller spiser for meget, fordi det kan slå dem ihjel, lige så lidt som krigsfangen forbliver i krigsfangelejren, fordi det ødelægger hans helbred. Den eneste reelle løsning er at fjerne de årsager, der får os til at ryge eller spise for meget, og det er det, min metode gør.

    Den kendsgerning, at jeg ikke er lægeuddannet, giver mig endnu en klar fordel. Jeg behøver ikke at tale nedladende til dig. Jeg behøver ikke at bruge teknisk slang eller imponere dig med videnskab. Jeg er ligesom dig. Jeg har været der og har lidt under de samme frustrationer og mangel på selvtillid, som du gør. Du får ikke brug for viljestyrke – eller positiv tænkning. Men du vil opdage, sådan som jeg gjorde, at løsningen er indlysende, så utrolig let, at du vil undre dig over, hvordan du har kunnet lade dig føre bag lyset i alle disse år.

    Der var tre væsentlige beviser, der fik mig til at forstå, at vægtkontrol er lige så let og enkel som rygestop, når man først har fattet det.

    Det første var ophævelsen af den blokering, der fik mig til at tro, at vægtkontrol var den eneste undtagelse fra min metode. Hvorfor troede jeg, at min metode ikke ville virke på vægtkontrol? Fordi selve essensen af min rygestopmetode er, at det er nemt at afholde sig fuldstændigt, mens det kræver betydelig viljestyrke og disciplin at skære ned eller kontrollere sit tobaksforbrug. Hvis man anvendte denne maksime på spisning, så ville man ikke kun have held til at løse sit vægtproblem, man ville også have løst et hvilket som helst andet problem, man måtte have.

    Hvad var det så, der fjernede denne blokering, så jeg kunne nå frem til sandheden? Hvad forårsagede blokeringen? Både nikotinhunger og madhunger medfører den samme tomme, utrygge følelse. Og rygere og spisere får samme følelse af nydelse, når de tilfredsstiller deres hunger.

    Men den tilsyneladende lighed mellem rygning og spisning er imidlertid en illusion. Sandt at sige er de hinandens diametrale modsætninger. Rygning indebærer behov for en gift, der vil ende med at slå en ihjel, hvis man fortsætter med det, hvorimod spisning indebærer behov for mad – den næring, som selve

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1