Endelig ikke-ryger for kvinder!: Den lette vej til rygestop

By Allen Carr

Allen Carr er anerkendt vide kredse som verdens førende ekspert i at hjælpe rygere med at holde op med at ryge. Hans internationale bestseller Endelig ikke -ryger! Ven lette vej til rygestop er solgt i over tre millioner eksemplarer, og hans netværk af klinikker behandler mennesker overalt i verden.

Antallet af kvindelige rygere stiger ubønhørligt, mens antallet af mandlige rygere gradvist falder. Metoden EASYWAY ("den lette vej") lykkes lige så godt for kvinder som for mænd, men mange af de. spørgsmål, der forbindes med rygning, opleves anderledes af kvinder, og kvinder, der ønsker at komme ud af rygevanen, støder på særlige vanskeligheder.

I bogen Endelig ikke -ryger for kvinder! undersøger Allen Carr disse forskelle og viser, hvordan metoden med held kan løse vanskelighederne, I en verden, hvor tobaksreklamer henvender sig til kvinder for at holde dem fast på nikotin krogen, er denne bogs specielle formål at hjælpe dem med at komme ud af vanen.

• Language: Dansk
• Publisher: Arcturus Publishing
• Release date: Jul 17, 2013
• ISBN: 9781782126904

Allen Carr

Allen Carr (1934-2006) was a chain-smoker for over 30 years. In 1983, after countless failed attempts to quit, he went from 100 cigarettes a day to zero without suffering withdrawal pangs, without using willpower and without gaining weight. He realised that he had discovered what the world had been waiting for - the Easy Way to Stop Smoking - and embarked on a mission to help cure the world's smokers. Easyway has grown to become a global phenomenon with seminar centres in 150+ cities in more than 50 countries around the world. Allen Carr's Easyway books, online video programmes, and live group seminars have helped an estimated 50 million smokers worldwide. A vast majority of those happy non-smokers became aware of the method as a result of personal recommendation from their friends, family, and colleagues. Allen Carr is now recognised as the world's leading expert on helping smokers to quit and has sold over 16 million books on the topic. His Easyway method has been successfully applied to a host of issues including weight control, alcohol and other addictions and fears. In 2006, Allen was diagnosed with lung cancer and passed away that November handing responsibility for Easyway over to his closest and most trusted colleagues.

Book preview

Introduktion

Jeg skrev min første bog, Endelig ikke-ryger! Den lette vej til rygestop, i 1985. Siden dengang har jeg lært noget nyt om nikotinafhængighed stort set hver eneste dag. I et forsøg på at holde EASYWAYmetoden frisk og relevant har jeg sluset denne viden ind i reviderede udgaver af bogen. Indtil videre har alt, hvad jeg har skrevet, været set fra min egen synsvinkel. I denne bog har jeg forsøgt at skubbe mine egne opfattelser i baggrunden for at lade de kvindelige rygere, som helt er holdt op med at ryge ved hjælp af metoden, udtrykke deres erfaring og indsigt gennem mig. Størstedelen af de kunder, som går på vore klinikker i dag, er kvinder, så det er kun rimeligt, at en udgave af EASYWAY skal tilegnes dem. Eller er det ikke?

Jeg er blevet spurgt, om det er nødvendigt – og endda om det er politisk korrekt i betragtning af dagens sociale klima – at skrive specifikt om kvinder og rygning. Jeg hævder jo trods alt, at min metode virker for alle rygere uanset køn. Den mening holder jeg stadig fast ved. Men jeg ved af egen erfaring samt fra samtaler med vore terapeuter, at der er tilbagevendende betænkeligheder ved rygestop, som tilsyneladende kun gælder for kvinder. Vi er i stand til at tage hånd om disse direkte på vore klinikker. Med Den lette vej til rygestop for kvinder ønsker jeg nu at vise et bredere publikum, at metoden kan være lige så velegnet til disse meget specifikke problemer som til det brede spektrum af hindringer for rygestop.

Er mænd og kvinder så forskellige? Ja og nej. Men kvindelige rygere lider af en langt større frygt for at holde op, end mænd gør. Det ved vi fra de bekymringer, de tager op under vore seancer. Jeg er sikker på, at grunden til denne forskel ikke er, at mænd er for generte til at udtrykke deres frygt. Sagen er simpelthen, at de ikke oplever den form for ængstelse, som kvinder ofte beskriver.

De forskellige grunde til, at kvinder har disse former for frygt, bliver undersøgt i detaljer i de næste kapitler. Kort fortalt er cigaretter for en kvindelig ryger en del af det netværk, som giver hende støtte, tilsyneladende en integreret del af hendes liv og efter alt at dømme ubrydeligt forbundet med det billede, hun har af sig selv. Dette gælder specielt for kvinder, som er meget bevidste om deres vægt og figur. Tanken om at miste en del af sin støttemekanisme er afskrækkende for den kvindelige ryger – også selv om hun på overfladen er superprofessionel til at spille flere roller.

Det ’særlige forhold’, som kvinder har til deres cigaretter og rygning, er i virkeligheden forbundet med, hvordan og hvorfor kvinder fungerer, som de gør, og med deres forskelligt erhvervede syn på, hvordan livet skal håndteres. Tobaksindustrien forstår udmærket denne forbindelse. Det er ikke uden grund, at den har brugt – og fortsætter med at bruge – milliarder af dollars på den psykologiske profilering af kvinder. Den gør sit bedste for at komme ind under huden på kvinder, at forstå, hvordan de ser tingene, hvordan de tænker, og hvordan deres psyke adskiller sig fra mænds.

De grundlæggende sandheder om rygefælden forandrer sig aldrig: Det er disse grundlæggende sandheder, som EASYWAY behandler med så stor succes. De måder, som kvinder falder i fælden på, har dog ændret sig, og kvinder, der ønsker at slippe fri, bør være opmærksomme på disse måder, hvis det skal lykkes dem at undgå fælden – også fremover. Tobaksindustrien har haft en finger med i spillet i denne forandring, men det har den sociale forandring også og dermed kvinderne selv. Den sociale revolution, som begyndte i tresserne, har opdrættet en pengemaskine til den industri, som nu, hvor den mister flere mandlige rygere, end den tiltrækker, har fundet et indbringende nyt marked, især blandt de såkaldte ’YAF’s’². Det er en tragisk ironi, at mens kvinder bliver frigjorte på den ene måde, lader de sig i al hemmelighed undertvinge på den anden måde.

Det skal jeg forklare mere om senere. Alt skal nok komme til at fremstå klart. En ting er sikker: Når først du ser rygefælden i sit sande lys, vil du forstå mine grunde til at befri verden for denne pest. Jeg håber, du også ønsker at gøre dit – ved selv at holde op med at ryge eller måske ved at købe denne bog til en kvinde, hvis bedste ligger dig på sinde. Ved at fortælle det, som det er, håber jeg at kunne overbevise dig om, hvor nemt det er at overvinde hindringerne for at holde op med at ryge. Når først du forstår det, vil du vide, at EASYWAY virkelig er den lette vej.

² Young Adult Females = unge, voksne kvinder

1

Damerne først

Efter generationers trældom er vestlige kvinder endelig ved at opnå ligestilling, ikke bare på arbejdspladserne, hvor de nu er repræsenteret på højeste niveau selv i tidligere mandsdominerede fag, men også på alle andre områder i livet. Kun de færreste vil bestride dette, og mange vil sige: »Det var på tide.« Langt den vigtigste side af denne succes i forhold til spørgsmålet om, hvorfor kvinder ryger, er for mig, hvordan de store pionerer i bevægelsen for ligeberettigelse vandt slaget.

Disse kvinder turde udfordre de gængse opfattelser og regler. De nægtede at acceptere situationen som det eneste mulige samfundsscenarie, og de fremførte tvingende grunde til at afvise de stereotype kvinderoller, som blev dem tildelt. Der var naturligvis mange kvinder, som ganske vist hemmeligt støttede deres ’søstre’, men som var for bange for at følge deres eksempel. Og der var endnu flere, som accepterede situationen uden at stille spørgsmål.

Mærkeligt nok er det ofte sådan, at det, der er forkert i livet, først bliver tydeligt, når vi faktisk sætter spørgsmålstegn ved det. Hvis vi ikke stiller spørgsmål, accepterer vi situationen, som den end måtte være. Hjernevasken gælder for praktisk talt alle sider af livet. I denne bog beskæftiger vi os først med hjernevaskens to sider – i forhold til rygning i sig selv og i forhold til forskellene mellem mænd og kvinder.

Min ordbog definerer hjernevask som:

»At gennemføre en radikal ændring i en persons tanker og overbevisninger.«

Du spørger måske dig selv, hvad alt dette har at gøre med at holde op med at ryge. Vi ved alle sammen, at rygning er en grim, modbydelig vane, der ødelægger vores helbred og ruinerer os. I dag betragter selv rygere det som en absolut asocial beskæftigelse. Så hvorfor er det nødvendigt for dig at skifte synspunkt og overbevisning for at holde op? Der må da være en trylledrik eller magisk pille, som kan forhindre dig i at trænge til en cigaret? Du undrer dig måske også over, hvordan du kan få hjælp til at holde op bare ved at læse en bog. Lad mig forklare hvordan:

Hvad er det egentlig, du prøver at opnå? Det er tydeligt: at slukke din sidste cigaret og aldrig mere ønske at ryge en.

Du kender uden tvivl mange eksrygere, som har haft held med at holde op, men gjorde de fleste af dem ikke adskillige forsøg, som slog fejl, inden det lykkedes dem? Selv når det lykkedes for dem, måtte de så ikke bruge en betydelig mængde viljestyrke sammen med piller, plastre eller tyggegummi? Og måtte de ikke lide flere dages, ugers, måneders eller års elendighed? Og hvor mange ønskede stadig – næsten tryglede dig om – at få lov til at ryge bare én cigaret? Jeg vil vædde på, at du kan huske andre, som har fortalt dig, at selv om de foretrækker at være ikkerygere, er måltider og sociale sammenkomster ikke helt så stor en fornøjelse uden en cigaret, og når telefonen ringer, kommer de til at række ud efter den pakke, som ikke længere er der.

Er dette virkelig, hvad du prøver at opnå?

Glem et øjeblik alt om at prøve aldrig at ryge igen. Prøv at besvare dette vigtige spørgsmål: Hvad er forskellen mellem en ryger og en ikkeryger?

Svaret ser ud til at være oplagt: Den ene ryger, den anden gør det ikke. Sandt nok, men så enkelt er det ikke, vel? Der er aldrig nogen, der tvinger dig til at ryge. Er det så sådan, at rygere kun tænder en cigaret, fordi de har lyst? Nej, egentlig ikke, for du ved, der er tider, hvor du tænder en cigaret, ikke fordi du har lyst, men af ren og skær vane. Faktisk indrømmer de fleste, som ryger 20 cigaretter om dagen, at de egentlig kun nyder to af disse cigaretter; resten ryges simpelthen af vane. Men hvis dette var sandt, burde det være en smal sag at begrænse vanen. Vi kunne opbevare vore cigaretter i en aflåst skuffe, og denne praktiske hindring for at tænde en cigaret ville sætte os i stand til at stoppe op og tænke os om, når trangen kom over os. Mens vi tænkte på at række ud efter nøglen, kunne vi spørge os selv: Tænder jeg denne cigaret for at nyde den, eller er det bare en vane? Hvis det bare var en vane, ville det ikke give ret megen mening at ryge den cigaret.

Rygere, der ryger 20 cigaretter om dagen, ville ved hjælp af dette enkle trick være i stand til at gå ned til to om dagen uden mindste besvær. Hvis du har prøvet dette eller et lignende trick, vil du vide, at det kun virker i en begrænset periode – dvs. indtil din viljestyrke slipper op. Har du nogensinde prøvet at få dine børn, børnebørn eller din bedste ven til at hjælpe ved at sætte dem til at administrere dine cigaretter? Du ved kun alt for godt, hvor langt du vil gå for at få disse cigaretter tilbage til trods for dine erklæringer om, at dine bønner skulle ignoreres, når rygetrangen meldte sig. Uanset hvor stærk deres beslutning var om ikke at give dig dem tilbage, er der ikke noget, der kan modstå den panik, opfindsomhed og beslutsomhed, som rygere viser, når de har nået den tilstand, hvor de skal have en cigaret NU!

Kvinder har ry for deres beskyttende moderinstinkt og for deres sans for gengældelse, hvis der gøres uret imod dem. Alligevel læser vi rædselshistorier om mødre, der lader deres børn klare sig selv alene hjemme, mens de slår sig løs i byen eller oven i købet i udlandet. Vi håner og latterliggør sådanne kvinder for deres mangel på ansvarsfølelse. Men hvis du er hudløst ærlig over for dig selv, kan du så ikke huske visse lejligheder, hvor du er smuttet ud af huset – bare et øjeblik – mens børnene sov, for at tage ned på tanken og købe cigaretter? Er der ikke tidspunkter, hvor du har ladet dem sidde i bilen, mens motoren kørte, og du smuttede ind til købmanden på hjørnet? Jeg hørte endda om en kvinde på hospitalets fødegang, som var så desperat efter at få en cigaret, at hun bønfaldt en sygehjælper om at holde øje med hendes nyfødte barn, mens hun gik ned efter cigaretter. Den overbebyrdede sygehjælper nægtede at gøre det. Det siger sig selv, at hun var ikkeryger, dvs. en, der aldrig har røget, til forskel fra en eksryger. Hendes kommentarer – »Du ved godt, at du egentlig ikke har brug for dem«, »Det går ud over dit og dit barns helbred« og »Du lå med fødselsveer i 14 timer uden at ryge« – tjente kun til at øge kvindens skyldfølelse. Men de forhindrede hende ikke i at tage af sted – til trods for, at dette var lige efter en omfattende mediedækning af bortførelsen af et nyfødt barn fra et hospital. Da moderen kom tilbage, var barnet væk, og den efterfølgende panik og hendes skrig kunne høres på hele hospitalet. Heldigvis var babyen i gode hænder og var simpelthen blevet flyttet til en anden afdeling af en anden sygehjælper, men prøv at forestille dig, hvordan denne mor havde det i de minutter, der gik, før situationen blev opklaret.

Jeg har brugt dette eksempel til at vise, hvordan hjernevask virker, og hvor stærk den kan være. På samme måde som piger ofte bagtaler deres veninder for ikke at holde op med at ryge, når de bliver gravide, og alligevel ikke selv kan holde op, når de selv bliver gravide, så er det svært at tro på, at det forløb, jeg har beskrevet, nogensinde kunne ske for en samvittighedsfuld mor. Inden du fordømmer hende, må du prøve at være ærlig over for dig selv. Har du nogensinde kørt flere kilometer for at finde en døgntank eller -kiosk, fordi du var løbet tør for cigaretter? Har du nogensinde oplevet den følelse af panik, som følger med, når du kun har nogle få cigaretter tilbage, eller værst af alt, hvis du slet ingen cigaretter har? Selvfølgelig har du det.

Hvis du kunne ryge eller lade være, som mange rygere hævder, de kan, hvorfor i alverden læser du så denne bog? Du læser den af én og kun én grund:

FRYGT

Du kan være sikker på, at frygt er den eneste grund til, at en ryger bliver ved med at ryge. Den kvinde udsatte ikke sin baby for fare for at nyde at indånde kræftfremkaldende dampe i lungerne. Hun gjorde det, fordi hun gik i panik uden cigaretter.

Forestil dig en narkoman uden heroin. Se for dig panikken, rystelserne, smerten, frygten. Forestil dig så lettelsen, når narkomanen får lov til at sprøjte heroin ind i en blodåre i en arm, der ligner en dartskive. Tror du virkelig på, at heroinnarkomaner nyder at sprøjte sig selv? Ikkenarkomaner finder det umuligt at tro på, at de kan nyde det. Ikkerygere har svært ved at tro på, at rygere faktisk nyder at indånde giftig røg i lungerne. Det gjorde du også selv, inden du blev afhængig af nikotin. Jeg blev hjernevasket til at tro, at heroinnarkomaner sprøjtede sig selv for at opleve nogle hallucinationer eller drømme, som var overordentlig behagelige. I virkeligheden gør de det for at gøre en ende på den paniske, rystende, usikre fornemmelse, som de lider af, når narkoen forlader deres krop.

En af de mange almindelige misforståelser om enhver form for stofmisbrug er, at misbrugerne kun lider af abstinenser, når de forsøger at holde op med at tage stoffet. Sandheden er, at de lider af det lige fra det øjeblik, hvor den første dosis begynder at forlade deres krop, og den eneste grund til, at de tager den næste dosis, er at prøve at få en ende på den følelse af tomhed og usikkerhed, som den tidligere dosis fremkaldte.

Mennesker, som ikke er afhængige af heroin, lider ikke af følelsen af panik. Det er nøjagtig det samme med rygning. Ikkerygere kan ikke forstå, hvorfor nogen overhovedet kan få lyst til at indånde disse skadelige dampe i lungerne, for slet ikke at tale om at bruge en formue og risikere frygtelige sygdomme for at gøre det. Og med hensyn til, at man hellere vil udsætte sit barn for livsfare end at vente en time mere – det er ikke bare oprørende, men også fuldstændig ufatteligt for ikkerygere. Som selv afhængig kan jeg ganske vist ikke bifalde damens adfærd, men jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan hun kom i en sådan tilstand. Det er ikke særlig behageligt at holde en plasticpose over sit hoved, selv når man ved, at man kan fjerne den, når man vil. Men det er uhørt, at en anden skulle gøre det, selv en, der elsker dig, især hvis de tror, at de gør dig en tjeneste ved at gøre det.

Lad os bruge et par minutter på at tænke over virkningen af, hvad jeg har sagt. Jeg bad dig om at se på forskellen mellem en ryger og en ikkeryger. Det oplagte svar er, at den ene ryger, og den anden ikke gør det. Det er også det korrekte svar, men fordi det er både oplagt og korrekt, kommer vi uden at vide det til at forsøge at finde en løsning på problemet bagfra. Med andre ord prøver vi at løse problemet ved aldrig at ryge igen. Dette kunne stadig være logisk for dig på dette tidspunkt. Lad mig forklare, hvorfor det ikke er det, ved at præsentere et andet problem for dig.

Der mangler en tagsten i dit tag. Hver gang det regner, får du en fugtig plet på dit dyre gulvtæppe. Hvordan løser du det problem? Der er adskillige ting, du kan gøre. Du kan fjerne tæppet eller have en gulvspand stående fast over pletten til at fange regnen, eller du kunne måske tage det drastiske skridt at flytte. Ingen af disse tiltag ville dog løse problemet. Den mest fornuftige og økonomiske løsning ville være at fjerne årsagen til problemet ved at indsætte en ny tagsten der, hvor det regner ned.

Der er en tendens til at anvende samme princip over for andre problemer i livet. Det vil sige, at vi ofte vælger ikke at tage fat på de årsager, der ligger bag. Hvis et dæk på din bil eller cykel ser ud til at være fladt, håber du måske på at løse problemet ved at få det pumpet op. Hvis det bliver fladt igen efter få dage, og du er doven eller optimist eller begge dele ligesom mig, får du det måske pumpet op igen og gentager denne proces mange flere gange. Men uanset hvor dovne eller optimistiske vi er, ved vi, at hvis dækket bliver fladt igen anden gang, har vi en langsom punktering, og at den eneste løsning er at få dækket repareret.

Den virkelige forskel mellem en ryger og en ikkeryger er ikke, at den ene ryger og den anden ikke gør det. At der bliver tændt en cigaret, er kun virkningen af det egentlige problem. At håbe at holde op med at ryge ved aldrig mere at ryge en cigaret svarer til at have en spand stående fast under hullet i taget i stedet for at sætte en tagsten i eller at pumpe cykeldækket op med få dages mellemrum i stedet for at reparere punkteringen.

Den virkelige forskel mellem en ryger og en ikkeryger er, at en ryger har et behov eller et ønske om at ryge, og en ikkeryger ikke har det. Det er det virkelige problem, dvs. det, der svarer til den manglende tagsten eller den langsomme punktering. Det gælder om bare at acceptere denne indiskutable kendsgerning: Ingen andre end vi selv tvinger os til at tænde en cigaret. Selv når andre går gennem ild og vand for at forhindre os i at ryge, finder vi en måde at afskære dem fra det på. Det gælder også om at acceptere den indiskutable kendsgerning, at selv når vi forsøger at skære ned eller at holde helt op, er den eneste vanskelighed, at en anden del af vores hjerne siger: »Men jeg vil have en cigaret!« Hvis det ikke var sandt, ville det være let at ’give afkald' på at ryge. Du har måske svært ved at tro det, men at holde op med at ryge er nemt for enhver ryger, inklusive dig selv, forudsat, at du griber det an på den rigtige måde.

Så for at holde op med at ryge skal vi løse problemet ved kilden: Vi skal fjerne behovet eller ønsket om at ryge, ikke bare i nogle få timer, dage, måneder eller år, men for altid. Selv myndighederne har svært ved at tro, at det er muligt at holde op med at ryge uden at bruge så meget som et gran viljestyrke. Men tænk over det – hvis du aldrig havde behov for eller ønske om at tænde en cigaret mere, hvorfor skulle du så bruge viljestyrke til ikke at gøre det?

Du tænker måske: »Det lyder alt sammen meget godt, og jeg kan ikke modbevise, hvad du siger. Faktisk kan jeg kun acceptere det, for ingen andre end jeg selv tvinger mig til at ryge; der må være en selvødelæggende skavank i min karakter. Men hvordan kan en bog på nogen måde fjerne denne skavank?«

HEUREKA! Du har ramt hovedet på sømmet. I eksemplet med den manglende tagsten og den langsomme punktering kan vi klart se både årsagen til problemet og løsningen. Når det handler om rygning, ser vi klart, at løsningen er at fjerne lysten til at ryge – permanent. Det er let nok at sige, men hvordan gør vi det?

Vi må gå et skridt videre. Før vi kan fjerne denne trang eller lyst til at ryge, skal vi forstå, hvorfor vi har den. Vi blev trods alt ikke født med den. Den menneskelige race overlevede i hundredtusinder af år uden at ryge. Der kan da ikke være nogen, der tror på, at der er noget naturligt ved bevidst at indånde uhumske og kræftfremkaldende dampe? Faktum er, at ingen af os havde et behov for at ryge, før vi tændte vores første cigaret. Hvis du er en af de uheldige, der faldt i fælden i en så tidlig alder, at du ikke kan huske den tid, hvor du ikke røg, skal du ikke bekymre dig – hvis du havde følt, at der manglede noget, ville du have husket det! Tidligere opgav jeg min ordbogsdefinition på hjernevask som:

»At gennemføre en radikal ændring i en persons tanker og overbevisninger.«

Det er en kendsgerning, at vi alle lige fra fødslen bliver bombarderet dagligt med såkaldte ’fakta’. Når det handler om at ryge, får vi at vide, at rygning får os til at slappe af, skærper koncentrationen og afhjælper stress og kedsomhed. Vi får også at vide, at det er en grim, modbydelig vane, som gør os afhængige, ødelægger vores helbred og ruinerer os, hvis vi er dumme nok til at eksperimentere med det. Ironisk nok sidder de mennesker, der mest understreger den dårlige side – vore forældre – ofte og pulser, mens de siger det. Vi tror på dem, men uanset hvor meget de understreger det farlige ved at ryge, er vi ikke sådan at narre. Vi ved, at mor er nødt til at række ud efter sin pakke cigaretter, hver gang hun bliver anspændt, og at far ikke kan tage telefonen uden at ose. De har sagt ordene ofte nok: »Jeg er ved at dø efter en cigaret!«, »Lad os komme af sted, jeg skal have fat i nogle cigaretter!« eller hvis de forsøger at holde op: »Jeg kunne slå ihjel(begå mord?) for nogle cigaretter!«, og samtidig viser de det dårlige humør og de flossede kanter, der følger med trangen til nikotin.

Det er forkert at sige, at vi bliver hjernevaskede på dette stadium, fordi vore tanker og overbevisninger ikke bliver ændret, men snarere formet. Selvfølgelig har dette bombardement af information – både fordele og ulemper ved at ryge – overhovedet ingen virkning på os. På dette tidspunkt tror vi på begge sider. Før vi bliver afhængige, har vi hverken behov for eller ønske om at ryge, og vi kan nyde sociale sammenkomster og håndtere stress uden cigaretter; derfor står vi i den heldige situation, at vi absolut intet har at vinde og meget at miste ved at ryge. Der er ikke en ryger i hele planetens historie – ja, faktisk ikke en alkoholiker eller narkoman – som troede, at han eller hun ville blive afhængig. Hvis de havde troet, at dette var en mulighed, ville de aldrig have taget den første dosis. Det er kun, fordi den første cigaret smager så modbydeligt, at vi narres til at tro, at vi ikke bliver afhængige.

Det er først, efter at vi er faldet i fælden, at hjernevasken finder sted. Med andre ord: Inden vi hopper på limpinden, ser vi rygning som en væmmelig, usund og dyr vane. Den første cigaret bekræfter bare denne opfattelse – den rammer en pæl igennem myten om, at rygning er et hyggeligt og behageligt tidsfordriv. Alligevel synes vi i løbet af ingen tid, at det er behageligt og afslappende at ryge, og at det bygger vores selvtillid op. Snart betragter vi cigaretter som uundværlige, og det varer ikke længe, før vi er ude af stand til at undvære dem. Uanset hvor hurtigt eller gradvist dette forløb sker, ser det ud til, at vi glemmer det. Det kan dog ikke nægtes, at vores opfattelse har rykket