Systemisk Rådgivning og Systemisk Behandling (Systemisk Terapi)

By Finn Nielsen

Systemisk rådgivning og systemisk terapi: Systemisk coaching - Når forandringsprocesser begynder uden for psykoterapi.

 

Begrebet systemisk tilgang er et mysterium for mange mennesker, og derfor er tanken om systemisk terapi, systemisk rådgivning eller systemisk supervision en tanke, som kun meget få mennesker tænker på. Men "systemisk" betyder ikke andet end at en bestemt gruppe mennesker udgør et system. Betegnelser som "familieterapi", "gruppecoaching" eller "arbejdssupervision" er langt mere velkendte og sigter alle mod det samme.

 

Bogen har følgende indhold:

• Hvad er fremgangsmåden?
• Konstruktivisme
• Terapi og rådgivning
• 11 metoder til systemisk rådgivning
• Psykoterapi for børn og unge
• Systemisk coaching

For mange mennesker, og især for familier, er systemisk terapi og rådgivning den sidste chance for at begrave en strid igen, for at få problemerne ud af verden og for at finde sammen igen.

• Hvorfor er der så få, der forstår dette begreb?
• Hvorfor tales der ikke tydeligere og mere offentligt om, at forældre heller ikke er perfekte, og at det derfor er tilladt at søge hjælp?
• Hvorfor fremstilles familielivet og/eller arbejdslivet altid som idyllisk, selv om det slet ikke er tilfældet?

Det er netop disse aspekter, som især de unge mennesker på et tidspunkt finder ud af: Når de bliver forældre for hurtigt og for unge, eller når de inden for deres profession konfronteres med mennesker, som faktisk selv har et akut behov for terapi.

 

Systemisk terapi beskæftiger sig med netop disse ting og er også tilgængelig for alle. I denne bog forklares det, hvordan en sådan terapi foregår, hvordan rådgivning fungerer, og hvordan supervisionen foregår.

• Language: Dansk
• Publisher: Finn Nielsen
• Release date: Nov 24, 2022
• ISBN: 9798215331279

Book preview

Systemisk Rådgivning og Systemisk Behandling (Systemisk Terapi)

––––––––

Finn Nielsen

Systemisk rådgivning og systemisk terapi: Systemisk coaching - Når forandringsprocesser begynder uden for psykoterapi

Begrebet systemisk tilgang er et mysterium for mange mennesker, og derfor er tanken om systemisk terapi, systemisk rådgivning eller systemisk supervision også en tanke, som kun få mennesker tænker på. Men systemisk betyder ikke andet end at en bestemt gruppe mennesker udgør et system. Betegnelser som familieterapi, gruppecoaching eller arbejdssupervision er langt mere velkendte og sigter alle mod det samme.

Bogen har følgende indhold:

Hvad er fremgangsmåden?

Konstruktivisme

Terapi og rådgivning

11 Metoder til systemisk rådgivning

Psykoterapi for børn og unge

Systemisk coaching

For mange mennesker, og især for familier, er systemisk terapi og rådgivning den sidste chance for at begrave en strid igen, for at få problemerne ud af verden og for at finde sammen igen.

Hvorfor er der så få, der forstår dette begreb?

Hvorfor tales der ikke tydeligere og mere offentligt om, at forældre heller ikke er perfekte, og at det derfor er tilladt at søge hjælp?

Hvorfor fremstilles familie- og/eller arbejdslivet altid som idyllisk, når det slet ikke er tilfældet?

Det er netop disse aspekter, som især de unge mennesker på et tidspunkt finder ud af: Når de bliver forældre for hurtigt og for unge, eller når de inden for deres profession konfronteres med mennesker, som faktisk selv har et akut behov for terapi.

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Hvad er den systemiske tilgang?

Konstruktivisme - hvad er det?

Systemisk terapi og rådgivning

Familieterapi og rådgivning

Omstrukturering af

Forstyrrelse af mønsteret

Fornemmelse af muligheder

Mirakel spørgsmål & spørgsmål om forværring

Cirkulære spørgsmål

Selvreflekterende dialog

Eksternalisering

Reflekterende team

Skulpturarbejde og genogrammer

Ritualer

Recepter og endelige indgreb

Psykoterapi for børn og unge

Systemisk supervision og coaching

Afsluttende ord

Introduktion

Systematisk rådgivning beskriver en metodologi inden for psykoterapi.

Psykoterapi eller endog almen psykologi er altid et meget vanskeligt område. Både i bøger og i samtaler er det et emne, som kun meget få mennesker beskæftiger sig med eller ved noget om. Det er et emne, der ligesom en sygdom helst skal holdes hemmeligt. Det er sjældent, at man kan finde en samtale om psykologi i offentligheden, selv om en af deltagerne i samtalen er interesseret i det. Der er for mange modsætninger, som gør det svært at tage dette emne op. Dette gør psykologi og i endnu højere grad psykoterapi til et meget hemmelighedsfuldt fag, som selv børn kun lærer meget lidt om, hvis overhovedet noget.

Det skyldes, at en terapeuts omdømme nogle gange stadig er ret negativt. Især gammeldags mennesker forstår meget lidt om psykiske problemer og sygdomme. Vi lever stadig i en tid, hvor depressioner ikke tages alvorligt, og når det ender ubehageligt, er argumenterne, at personen burde have søgt hjælp. Meget få mennesker er interesserede i, at tegnene på at søge hjælp eksisterede for længe siden, og at psykoterapi blev skabt netop til dette formål. Selv om psykiske problemer i dag sjældent tages alvorligt, er der flere og flere mennesker, der søger råd hos en terapeut. Flere og flere mennesker vælger psykolog som livsbane og studerer derfor almen psykologi, før de specialiserer sig i en bestemt underkategori. Denne rus kan sammenlignes med den entusiasme, som psykologien oplevede omkring 1920, da personlighedspsykologien først blev tilgængelig for den brede befolkning. Også dengang forsøgte flere og flere mennesker sig med den vanskelige og mystiske tankevidenskab, men indså ret hurtigt, at der er meget mere i psykologien end blot at sortere personlighedstyper. Følgelig aftog denne rus hurtigt igen, og den generelle psykologi faldt næsten i glemmebogen efter de to verdenskrige. Det drejede sig ikke længere om at sortere personlighedstyper, men snarere om at tage sig af krigere og soldater, der ikke længere kunne føre et stabilt liv på egen hånd. Mange af dem vendte tilbage til deres hjemlande med traumatiske oplevelser og viste lidelser som f.eks. posttraumatisk stress, der kan give sig udslag i overdreven aggressivitet, tics, men også angst. Man kan således sige, at de, der måtte gå til terapeut, blev betragtet som skøre i datidens standard. Ingen normal borger, der ejede et simpelt rækkehus, som ikke var anderledes eller næsten ikke anderledes end naboernes huse, i en lille forstad, hvor det eneste, der betød noget, var at være så perfekt som muligt, ville indrømme, at en psykolog måske også kunne hjælpe ham. Folk havde lært hurtigt at undertrykke disse tanker og lade som om, at de var helt normale. Dette udløste traumer hos en stor del af befolkningen. Selv om de undertrykte traumer var små, var de stadig traumer, der blev givet videre til den næste generation, den nuværende generation.

Psykiske problemer er blevet næsten standard i dag. Disse arvelige problemer fra forældrenes eller bedsteforældrenes traumer er dybt forankret i ens eget DNA, især fordi verden heller ikke ligefrem bliver nemmere. I stedet er det det stik modsatte tilfældet. De mange miljømæssige faktorer, som i øjeblikket fylder meget i medierne og i politik, gør ikke livet lettere. I stedet bliver tonen på arbejdspladserne, men også i familierne, mere og mere hård.

Mange børn har lært dette på smertefuld vis nu. Skolen er ikke sjov, børnene bliver ikke ordentligt forberedt på det, der kommer senere, forældrene er stressede og lader netop denne stress gå ud over dem derhjemme, og selv hvis det så lykkes børnene at få et job eller en praktikplads på trods af deres pædagoger og på trods af deres præstationer i skolen, bliver de alt andet end godt behandlet. Klimaændringerne gør det stadig vanskeligere for den nye generation at tage fat på de ældre generationer, som ofte ikke er det mindste interesserede i dem, men i stedet foretrækker energiens skadelige kraft. Fattigdomsproblemet indhenter flere og flere familier, og de sociale standarder for generel skønhed gør det svært for unge mennesker at elske hinanden, som de burde.

Problemerne i dag er således alvorlige. Flere og flere unge mennesker, som knap nok har nået den rette alder for at blive voksne, er aktivt engageret i at hjælpe planeten, hvad enten det drejer sig om klimaændringer eller om arbejde, når de hjælper folk, der lever i nød på gaderne. Mange er derfor engageret i at få et bedre liv. Det betyder også, at flere og flere mennesker igen vender sig mod psykologien, om end kun af ren interesse for emnet. Der er således stor søgning efter psykologer, og en ikke så lille procentdel af de unge i dag er i gang med det. Det er imidlertid ikke kun de unge i nutidens generation, der meget ofte opsøger en terapeut, men også ældre mennesker, der faktisk er blevet opdraget konservativt, søger i stigende grad hjælp hos en psykologistuderende.

Der er mange grunde til dette. En psykologistuderendes omdømme kan helt sikkert blive negativt påvirket, og især i offentligheden forsøger folk altid at gøre sig selv til det bedste. I hemmelighed og diskret søger netop disse mennesker dog alligevel hjælp hos en terapeut eller psykolog,