Videnskabelig Skrivning af Bacheloropgaver, Masteropgaver og Semesteropgaver (Videnskabeligt Arbejde)

By Finn Nielsen

Videnskabelig skrivning af bacheloropgaver, masteropgaver, diplomopgaver og masterafhandlinger gøres let.

 

Der er mange forskellige måder at gennemføre en akademisk uddannelse på, og ingen er mindre værdifuld end andre. De er alle lige vigtige og kan være livsændrende for de respektive studerende. Alligevel er der så mange studerende, der har svært ved at sætte sig ned for at udføre et sådant arbejde. De bliver ladt alene af professorer og undervisere, og ikke engang deres vejledere kan hjælpe dem tilstrækkeligt.

 

Så selv om det er et særligt vigtigt fagområde, er der ikke meget litteratur, som disse studerende kan henvende sig til. Dette kan forårsage angst og en stor mængde stress. Men det kan også være sjovt at skrive en bacheloropgave, for når alt kommer til alt, er det et emne, som man studerer i lang tid, og som derfor er forbundet med en masse egeninteresse.

 

Bogens indhold er:

• Den videnskabelige stil
• Understøttelse af din argumentation
• Citat korrekt
• Overvinde skrivevanskeligheder
• Oprettelse af en skitse
• Kønsbevidst sprogbrug

For at sikre, at det at skrive en videnskabelig tekst ikke bliver husket som en tid fuld af rædsel og problemer, har denne bog til formål at forklare nogle grundlæggende principper og give tips og metoder til dem, der selv befinder sig i denne vanskelige fase af deres liv.

• Language: Dansk
• Publisher: Finn Nielsen
• Release date: Nov 30, 2022
• ISBN: 9798215120699

Book preview

Videnskabelig Skrivning af Bacheloropgaver, Masteropgaver og Semesteropgaver (Videnskabeligt Arbejde)

Finn Nielsen

Published by Finn Nielsen, 2022.

While every precaution has been taken in the preparation of this book, the publisher assumes no responsibility for errors or omissions, or for damages resulting from the use of the information contained herein.

VIDENSKABELIG SKRIVNING AF BACHELOROPGAVER, MASTEROPGAVER OG SEMESTEROPGAVER (VIDENSKABELIGT ARBEJDE)

First edition. November 30, 2022.

Copyright © 2022 Finn Nielsen.

Written by Finn Nielsen.

Indhold

Title Page

Copyright Page

Videnskabelig Skrivning af Bacheloropgaver, | Masteropgaver og | Semesteropgaver | (Videnskabeligt Arbejde)

Videnskabelig Skrivning af Bacheloropgaver,

Masteropgaver og

Semesteropgaver

(Videnskabeligt Arbejde)

––––––––

Finn Nielsen

Indhold

Introduktion

Den videnskabelige stil

Abstrakt, objektiv og tro mod temaet

Bevisførelse af argumenter

Hypoteser

Foredrag og kritik

Henvisning til kilder

Kritik i en diskussion

Konklusionen

Citat korrekt

Direkte henvisning

Indirekte citation

Skriftlige forhindringer

Fire-splitter, tankekort og reglen om ni

Endelig korrektion

Strukturen af et professionelt dokument

Afsløringen

Indledning

Resumé

Analyse

Konklusionen

Bibliografi og kilder

Bekræftelse

Yderligere kapitel om kønsopdeling: Kønsfølsomt sprog

Afsluttende ord

Kilder

Introduktion

Selv om man i skolen lærer at skrive, holde en fyldepen eller en kuglepen og i mellemtiden også at skrive på et tastatur, har mange mennesker stadig svært ved at overføre deres tanker til papir eller en skærm. Selv i skolen distancerer de få børn, der virkelig aktivt og frivilligt skriver deres tanker ned eller endda kopierer sætninger fra en af lærebøgerne, sig kraftigt fra deres klassekammerater. Det er derfor ikke overraskende, at de studerende heller ikke er forskånet for dette problem.

At skrive sit eget speciale, uanset om det er til bachelor- eller kandidateksamen, er højdepunktet i enhver studerendes liv. De mange semestre og alle årene med aktiv forberedelse er bygget op til dette øjeblik. På trods af denne forberedelse bliver eleverne desværre overladt til sig selv. I stedet for at bacheloropgaven afspejler det, man har lært, og at det derfor kommer let, er denne proces en særlig stenet vej for mange unge mennesker.

Problemer og komplikationer i forbindelse med skrivning forekommer faktisk ret hyppigt inden for alle uddannelser og er derfor også en meget central årsag til at skulle studere betydeligt længere end nødvendigt eller til at afbryde en uddannelse. Det sker oftere og oftere, især inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Disse unge mennesker er grundigt forberedt på denne vanskelige opgave. Hver eneste hjemmeopgave og eksamen forbereder dem på den virkelige opgave, nemlig at skrive deres egen afhandling. Dette problem eksisterer imidlertid ikke kun blandt studerende, men også blandt studerende i alle aldre på alle skoler i landet. Det er kun gennem lektier og eksamener, at meget få unge mennesker virkelig etablerer en rutine og derefter holder sig til den. En rutine, og dermed en direkte stilistisk struktur, er afgørende for en bachelor- og/eller kandidatafhandling. Det er netop denne rutine, som så mange viger tilbage fra, og derfor er det i sidste ende halvhjertede undskyldninger, der skal overbevise ens psyke om, at der er vigtigere ting end at skrive en virkelig gennemtænkt tekst.

De hyppige undskyldninger lyder som regel på samme måde: pludselig er der så mange vigtigere ting at gøre. Det er ligegyldigt, om det er det årlige telefonopkald til bedsteforældrene, besøget hos forældrene, indkøbene, udbringningen af skraldet, kigge på fuglene, der sidder på en gren udenfor og synger en glad sang, eller endda stirre på loftet eller en grå, trist væg. Det er alt sammen undskyldninger, som de studerende bruger for at undgå at tage fat på de virkelig vigtige ting i livet.

Nøgleordet her er ikke engang, at de unge i dag ifølge udtalelser fra ældre generationer ikke længere kan bære ansvar, og at de derfor ikke tager sig af disse opgaver, men snarere at det at skrive nu simpelthen ikke længere er en fornøjelse for folk. Undersøgelser i de seneste år har i stigende grad vist, at de to yngste generationer har et særligt stort mål i deres liv: De ønsker at gøre det, der tilfredsstiller dem, de ønsker at have glæde og have det sjovt ved de ting, de gør. Derfor er det også forståeligt, at netop de unge mennesker, der følger dette princip, som har valgt en uddannelse, som de er glade for, som får dem i gang med fuld fart, og som de kan forestille sig at arbejde med hele livet, ikke har lyst til at skrive.

At skrive en bacheloropgave handler ikke kun om at skrive. I stedet er den egentlige opgave så meget større. Det er sjældent, at en person, uanset alder, virkelig kender et emne så godt, at der ikke er behov for yderligere forskning, at man ikke behøver at slå årstal eller særlige kendetegn op. Da dette normalt ikke er tilfældet, er det at skrive en opgave for en studerende en særlig lang proces med mange trin, der skal gennemarbejdes.

Så før selve skrivningen kommer research. Der skal besvares et særligt stort antal spørgsmål, hvilket betyder, at eleverne skal bruge deres egen individuelle tid på at forberede sig på at skrive en tekst i første omgang. Det er bestemt ikke at sammenligne med en hjemmeopgave i skolen, hvor der næsten ikke blev gjort nogen indsats, eller hvor en simpel tekst blev kopieret eller transskriberet med det samme. Nej, det er en ekstremt vigtig afsluttende opgave, som kan ændre liv. Hvert spørgsmål skal besvares individuelt. Det handler dog ikke engang om indholdet af specialet eller bacheloropgaven. I stedet handler det om de karakteristika, der kendetegner en videnskabelig tekst.

Hvornår kan en videnskabelig tekst f.eks. betragtes som videnskabelig? Er det virkelig kun et spørgsmål om, at teksten er kompliceret og vanskelig at læse eller forstå? Er det tilladt at skrive i første person, eller skal man altid skrive i tredje person? Hvordan er den struktureret på en meningsfuld måde? Og hvordan kan man egentlig forstå en opgave, der består i at skrive en videnskabelig tekst?

Sådanne spørgsmål kan ikke kun være trættende, men også tage alt modet fra den studerende, for set fra en anden synsvinkel er det ikke ualmindeligt, at studerende virkelig engagerer sig i et emne. De kan lide at undersøge og udvide deres viden igen og igen. Den eksisterende viden er der, de kan bare ikke skrive den ned, og det kan hurtigt blive en stor plage. I sidste ende har disse unge mennesker alt, hvad de har brug for til at sætte deres karriere i gang, til at tage et særligt stort udviklingstrin i deres liv, men så mislykkes det i sidste ende på grund af en så lille detalje, der ikke engang har noget med det egentlige emne at gøre?

Dette berører ikke kun de studerende. Professorer har også i et stykke tid klaget over, at deres studerende har skrivevanskeligheder. En særlig høj procentdel af alle kurser opfylder ikke professorernes forudsætninger. Hvorfor er det præcis tilfældet, og hvorfor er det så svært for nutidens generation at skrive en videnskabelig tekst, når langt flere mennesker opfyldte denne standard tidligere?

Der er mange faktorer, der bidrager til skrivevanskeligheder, især faktorer, der har at gøre med forældrenes eller værgernes generelle opdragelse, men også især med den måde, hvorpå indholdet af kurset formidles til eleverne. Selve måden, hvorpå dette gøres, er en særlig stor hindring i den generelle skrivning af en tekst eller i selve indlæringen af at skrive. Især i videnskabelige tekster er netop disse forhindringer taget til et nyt niveau.

Vage udtryk, upræcise forklaringer af begreber