Just DUIT!: Status og perspektiver fra et igangværende forsknings- og udviklingsprojekt i UCN.

By Hans Jørgen Staugaard, Charlotte Heigaard Jensen, Annegrethe Nielsen and 6 more

Artiklerne i dette seriehæfte er blevet til som første led i forsknings- og udviklingsprojektet "Digitalt uddannelseslaboratorium", DUIT, på professionshøjskolen University College Nordjylland. Initiativet til projektet blev taget allerede i 2012, og efter mange møder med repræsentanter for UCN’s forskellige uddannelsesområder og med Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet i løbet af 2013, løb projektet for alvor af stablen i det sene efterår 2013.
Projekt DUIT er en nyskabelse på flere områder i forhold til de projekter, vi sædvanligvis arbejder med på UCN. Dels har projektet fra starten været tænkt inden for rammerne af et integreret samarbejde mellem professionshøjskole og universitet, således at f.eks. de to ph.d. studerende, der er tilknyttet DUIT, arbejder tæt sammen med både projektets tre FoU-grupper på UCN og med ph.d. studerende og forskere ved forskerskolen D4Learning ved AAU. Dels har UCN deltagere fra 11 forskellige uddannelser og fra alle faglige hovedområder.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 30, 2014
• ISBN: 9788771459999

Book preview

forfatterne

God karma er guld værd!

Af Charlotte Heigaard Jensen og Hans Jørgen Staugaard, Projektledelsen

Artiklerne i dette seriehæfte er blevet til som led i forskningsog udviklingsprojektet Digitalt uddannelseslaboratorium, DUIT, på professionshøjskolen university College Nordjylland.

Initiativet til projektet blev taget allerede i 2012, og efter mange møder med repræsentanter for UCN’s forskellige uddannelsesområder og med Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet i løbet af 2013, løb projektet for alvor af stablen i det sene efterår 2013.

På UCN’s hjemmeside præsenteres projektet blandt andet således:

"Vores videregående uddannelser skal udvikle ’det digitale læringsrum’, så flere studerende lærer både mere og bedre ved hjælp af digitale løsninger. Ambitionen bygger på UCN’s seneste forsknings- og udviklingsindsats: ’DUIT - Digitalt Uddannelseslaboratorium.’

Vi oplever en virkelighed, hvor optaget på de videregående uddannelser stiger, hvor uddannelsestilbuddene er mange og studieformerne forskellige. Samtidig stiger frafaldet på en række uddannelser, studieaktiviteten er ofte lavere end forventet og relationen mellem uddannelse og praksis opleves til tider ikke stærk og gennemskuelig nok - hverken af studerende eller erhverv og professioner.

Kan IT og digitale tiltag så bidrage til at løse den type udfordringer? Det er blandt andet det, DUIT ønsker at undersøge og udvikle konkrete bud på.

Projekter under DUIT får en klar målsætning om at skabe ny viden på den ene side og have en effekt i praksis på den anden. Effekten skal imødegå konkrete behov, til gavn for undervisere, institutioner og studerende - uafhængigt af fag, uddannelse eller institut.

Projektdeltagerne kan komme fra alle uddannelser på UCN, og deltagelseskriterierne er baseret på personlige, faglige kompetencer, mere end tilknytning til bestemte uddannelser eller fag.

Forskningsindsatsen koordineres i et samarbejde mellem UCN’s projektledelse og professor Elsebeth Sorensen fra AAU’s Institut for filosofi og læring. Projektet er tilknyttet et forskningsmiljø med en række ph.d. studerende og forskere fra både UCN og AAU."

Projekt DUIT er en nyskabelse på flere områder i forhold til de projekter, vi sædvanligvis arbejder med på UCN. Dels har projektet fra starten været tænkt inden for rammerne af et integreret samarbejde mellem professionshøjskole og universitet, således at f.eks. de to ph.d. studerende, der er tilknyttet DUIT, arbejder tæt sammen med både projektets tre FoU-grupper på UCN og med ph.d. studerende og forskere ved forskerskolen D4Learning ved AAU. Dels har UCN deltagere fra 11 forskellige uddannelser og alle faglige hovedområder.

Vi burde måske skamme os, fordi vi er overraskede over, at det vidtforgrenede samarbejde på tværs af institutioner og uddannelser er kommet til at gå så godt, som tilfældet er! Vores fastgroede fordomme gjorde os ængstelige for, om deltagere, sammensat af undervisere med vidt forskellig baggrund, nu også kunne samle sig om en fælles problemstilling i et harmonisk samarbejde på højt niveau og med valide resultater.

Faktisk har vi også allerede skammet os lidt, for indtil videre er det gået over al forventning. Grupperne arbejder målrettet, effektivt og harmonisk, og faktisk har det hurtigt vist sig, at netop gruppernes lidt tilfældige sammensætning har været en stor fordel for både det målrettede, effektive og harmoniske. I projektgrupper, hvor deltagere fra samme uddannelse på forhånd kender hinanden godt, kan man opleve, at der ikke altid er lige stor respekt for kollegernes (sær) standpunkter, og der kan være en tendens til, at man som deltager er meget optaget af at gøre sin særlige fagekspertise gældende, så der bliver mange synspunkter og holdninger, der skal bearbejdes, før samarbejdet kommer i en harmonisk kadence. Det, vi ikke burde have tænkt, var så, at der skulle endnu mere bearbejdning til, når deltagerne repræsenterer meget forskellige fagligheder. Det stik modsatte har været tilfældet.

Det virker som om deltagerne er gået til arbejdet ud fra parolen ’just do it’ og har været nysgerrige over for hinandens synspunkter og fagligheder, endda så nysgerrige, at de har tilladt sig at stille hinanden en masse spørgsmål af den slags, som man sjældent stiller sig selv og andre i vante omgivelser med de sædvanlige kolleger. Det er spørgsmål af typen: Hvorfor tænker du i grunden sådan? og Hvorfor pokker gør I det på den måde i jeres uddannelse?, og den slags spørgsmål ser ud til at åbne op for nye ideer og kreative indslag. Grupperne er også kommet længere på nuværende tidspunkt (ca. halvvejs i projektforløbet), end vi i projektledelsen havde troet, og da projektgrupperne samtidig arbejder meget autonomt, men i respekt for de udmeldte milepæle, må vi fra projektledelsen side sige, at aldrig har det i Nordjylland været så let at komme om ved arbejdet som projektledere som i tilfældet med DUIT!

Artiklerne i dette seriehæfte kunne kaldes en slags midtvejsrapporter som udtryk for, hvor de tre UCN-projektgrupper og de to ph.d. studerende er nået til efter ca. et år, hvor samtlige projektdeltagere har haft daglig undervisning på deres uddannelse ’ved siden af’. Overskriften for gruppe ets arbejde hedder; Virkelighedsnær undervisning med digitale medier.

Gruppe tos tema er: studiestøttende undervisning. og gruppe tre arbejder med: Læring i og med praksis i det reelle og det virtuelle rum.

Gruppe ets artikel sætter fokus på anvendelsen af digitale medier til at fremme studerendes motivation for læring med det formål, at de studerende skal kunne anvende det lærte i en senere praksis. Begrebet motivation gøres til genstand for en nærmere analyse og sættes i forhold til muligheder og begrænsninger ved forskellige former for teknologimedieret læring.

Gruppe to sætter sig i artiklen Virkelighedsnær undervisning med digitale medier for at undersøge, hvad der skal til for at understøtte studerendes studieaktiviteter uden for campus, og retter blikket mod studerende på radiografuddannelsen ved UCN og studerende på kandidatuddannelsen i socialt arbejde ved AAU ud fra en formodning om, at der er eksplicitte udfordringer på begge disse uddannelser, hvad angår studerendes studieaktiviteter uden for campus.

Gruppe tre bidrager med to artikler, hvor den første sætter sig for at afklare den teoretiske grundlag for gruppens arbejde med de videregående uddannelsers praksisrelation, herunder de studerendes forhold til deres praksis, forstået ved begrebet professionel identitet. I de indledende studier trækkes der bl.a. på teorier om professioner, identitet, læring, teknologi, digitale habitater og peer tutoring. Den anden artikel beskriver de metodiske overvejelser, den praktiske udførelse og empiriske analyse vedrørende et forsøg, der afvikledes i slutningen af studieåret 2013/14.

Forsøget byggede på den antagelse, at erfaringerne fra den professionelle identitetsdannelse i et praktikophold på en videregående uddannelse kan videregives til andre, og forsøget havde til hensigt at undersøge, om dette kunne understøttes i et digitalt habitat.

Med udgangspunkt i sit ph.d.-projekt bidrager Line Helverskov Horn foruden til de to artikler fra gruppe tre også med sin egen vinkel på undervisning og studier med digitale medier i form af artiklen om professionel identitet i professionsuddannelserne. Line ser på vilkårene for at støtte udvikling af professionel identitet i lyset af de muligheder og perspektiver, som informations- og kommunikationsteknologi (IKT) åbner for.

Også Thomas Kjærgaard tager udgangspunkt i sit ph.d.-projekt og afslutter seriehæftet med sin artikel: Fra digitale drømme - til digitale strømme. Thomas stiller spørgsmålet om, hvordan man udnytter teknologier i undervisningen på professionshøjskoler. Teknologierne er allerede i undervisningsrummet, og det drejer sig om at få klarhed over hvad teknologierne bidrager med, og hvilke kompetencer det kræver at udnytte teknologiernes affordans. Derudover sættes fokus på, hvordan man med teknologi bliver en mere læringskompetent (dvs. får gode strategier for læring) studerende.

Virkelighedsnær undervisning med digitale medier

Af Annegrethe Nielsen, Annette Pedersen, Niels Bech Lucassen og Christian Wahl

Under overskriften Virkelighedsnær undervisning med digitale medier fokuserer projektet på at anvende digitale medier til at fremme studerendes motivation for læring med det formål, at de studerende skal kunne anvende det lærte i en senere praksis. Projektet vil med udgangspunkt i konkret undervisningsplanlægning og -udførelse afprøve, hvorvidt anvendelsen af IT-baserede didaktiske designs kan fremme de studerendes motivation for læring samt øge transfer mellem uddannelse og praksis.

Digitale medier tilbyder en række muligheder for at underbygge formidlingen og organisere undervisningen på nye og andre måder, ligesom IT-baserede systemer kan simulere elementer af virkeligheden, som andre medier ikke kan i samme grad. Samtidig er det en kendt sag, at anvendelsen af digitale medier i undervisningen på en række uddannelser er begrænset – dette gælder blandt andre sygeplejerskeuddannelsen ved UCN.

I mange uddannelser er det et problem, at de studerende har svært ved at se formålet med at tilegne sig dele af uddannelsens indhold og mangler motivation. Dette er også tilfældet for sygeplejerskeuddannelsen ved UCN, hvor de studerende har særligt svært ved at opfatte undervisningen i Organisation, administration og ledelse som relevant for dem som kommende sygeplejersker. En tidligere evaluering af undervisningsforløbet beskriver hvordan problemet manifesterer sig fra studerende- og underviserperspektivet: se tabel på næste side.

De studerendes manglende motivation medfører, at de ikke deltager i undervisningen, og at de senere i uddannelsen – og i værste fald også som færdiguddannede - mangler væsentlige forudsætninger