Sokratisk Dialog og Sokratisk Metode (Sokratisk Samtale)

By Finn Nielsen

Den psykologiske vej til beslutningstagning

 

Den sokratiske dialog stammer fra antikken for næsten to tusind år siden og blev brugt som et simpelt middel til at indsamle information. Jordemoderkundskab, eller maieutik, som den sokratiske dialog blev kaldt dengang, insisterede på fakta og kendsgerninger i sagen.

 

I mellemtiden har den sokratiske dialog imidlertid ændret sig. Den bruges ikke længere til at indsamle oplysninger og har også fået et nyt navn. I stedet bruges denne samtaleteknik nu i psykologien, når folk har svært ved at danne sig deres egen mening og træffe beslutninger på baggrund af den. I mange tilfælde er den sokratiske dialog en af de sidste muligheder for at hjælpe disse mennesker. Derfor er denne teknik nu integreret i den generelle psykologi.

 

Bogen har følgende indhold:

• Hvad er den sokratiske dialog?
• Sokratisk udvikling
• Fra antikken til den nuværende psykoterapi
• Den sokratiske dialog
• Psykologisk terapi og rådgivning

Men hvordan blev et middel til indsamling af oplysninger til en interaktiv dialog, som skulle føre til valgfrihed? Hvor meget har denne form for dialog ændret sig i løbet af de sidste to tusinde år, og hvad har pædagogikken præcist med den at gøre?

 

Denne bog har til formål at give et første indblik i netop disse spørgsmål og at beskrive, hvordan den sokratiske dialog anvendes i dagens psykoterapi til at forbedre menneskers liv.

• Language: Dansk
• Publisher: Finn Nielsen
• Release date: Nov 30, 2022
• ISBN: 9798215815007

Book preview

Sokratisk Dialog og Sokratisk Metode (Sokratisk Samtale)

Finn Nielsen

Den psykologiske vej til beslutningstagning

Den sokratiske dialog stammer fra antikken for næsten to tusind år siden og blev brugt som et simpelt middel til at indsamle information. Det jordemoderlige sprog, eller maieutik, som den sokratiske dialog blev kaldt dengang, insisterede på fakta og kendsgerninger.

---

I mellemtiden har den sokratiske samtale imidlertid ændret sig. Den bruges ikke længere til at indsamle oplysninger og har også fået et nyt navn. I stedet bruges denne samtaleteknik nu i psykologien, når folk har svært ved at danne sig deres egen mening og træffe beslutninger på baggrund af den. I mange tilfælde er den sokratiske dialog en af de sidste muligheder for at hjælpe disse mennesker. Derfor er denne teknik nu integreret i den generelle psykologi.

Bogen har følgende indhold:

Hvad er en sokratisk samtale?

Sokratisk udvikling

Fra antikken til moderne psykoterapi

Den sokratiske dialog

Psykologisk terapi og rådgivning

Men hvordan blev et middel til indsamling af oplysninger til en interaktiv dialog, som skulle føre til valgfrihed? Hvor meget har denne dialog ændret sig i løbet af de sidste to tusinde år, og hvad har pædagogikken præcist med det at gøre?

Indholdsfortegnelse

Den psykologiske vej til beslutningstagning

Introduktion

Hvad er en sokratisk samtale?

Sokratisk udvikling

Fra den filosofiske oldtid til moderne psykoterapi

Sokratikken i antikken

Den vestlige filosof Sokrates

Fra den sokratiske middelalder til nutiden

Den sokratiske dialog

Psykologisk terapi og rådgivning

Gennemførelse af en sokratisk dialog

Afsluttende ord

Liste over kilder

Introduktion

For nogle mennesker er det ikke altid let at sige sin mening. På grund af forskellige faktorer kan det ske, at en person ikke tør sige sin egen mening, men det er meget upraktisk i det vanskelige voksen- og arbejdsliv. ish. Verden er barsk, arbejdsmiljøet koldt, og det samme gælder den generelle tone i samtalen, som nu ofte er at finde selv i ens egen familie fra en ung alder. Det betyder desværre, at i en verden som den nuværende er det kun de stærke, der overlever, og som har en personlighed, der skiller sig ud. At være bevidst om sin egen mening og have modet til at give udtryk for den er derfor et fundament, som børn lærer tidligt for ikke at blive fuldstændig overrendt i deres tidlige ungdoms- eller voksenliv.

At give udtryk for sin egen mening er en ubevidst proces om trivsel og anerkendelse, men også om frygt og modvilje. De, der ikke formår at give deres egen mening til kende og dermed give udtryk for deres egne tanker, gør sig selv automatisk til en medløber i samfundet. I dag ønsker mange mennesker at følge med strømmen, og det er der mange forskellige grunde til. Blandt andet er det særligt let at være en medløber, fordi det er svært at udleve sin egen personlighed, men på den anden side er det også normen i vores samfund at være som alle andre. Nogle mennesker, som derfor har modet til at sige deres egen mening og vise deres tanker, bliver således marginaliseret. Det er derfor meget let at være en medløber. Selv om dette ikke er så fatalt, som nogle udviklingsforskere gør det til, for selv om menneskehedens standard skader nogle mennesker, hjælper den stadig flertallet af menneskeheden, betyder det stadig, at nogle mennesker sætter sig selv i situationer, der er skadelige for dem selv, men også for andre, og alt dette kun fordi de ikke kunne sige nej til andres mening, eller fordi de ikke selv sagde deres mening. 

I det senere voksenliv betyder det en række problemer, som kan opstå i arbejdslivet, men også i det private liv generelt. I sidste ende betyder det at give udtryk for sin egen mening også, at man selv kan træffe beslutninger. At lære at træffe beslutninger er noget, som selv små børn lærer i deres psykologiske udvikling. Med åbenhed over for beslutningstagning opstår ens egen mening derfor også, da man aktivt beslutter sig for ikke blot at følge med, men at ens egen mening dannes gennem omstændighederne.

Men på grund af mange forskellige faktorer kan denne beslutningstagning aldrig læres eller er aldrig blevet lært. Børn, der f.eks. er blevet undertrykt i deres barndom og dermed i deres psykologiske udvikling, har ofte aldrig lært at opsummere og udtrykke deres egne tanker. Derfor er det så vigtigt med ordentlig uddannelse. Børn lærer ikke af sig selv, hvordan man bliver et godt menneske, eller hvilken vej der er den rigtige. I stedet skal de styres. Gennem rollemodeller lærer de den rigtige adfærd, men desværre også den negative adfærd. De lærer, hvad de har brug for i deres liv. Hvis de i deres tidlige barndom har fået permanent at vide, at deres egen mening ikke tæller, eller hvis de er blevet undertrykt i deres eget hjem, lærer de aldrig, hvor vigtigt det er at sige deres egne tanker. Disse børn vil få meget store problemer med dette i deres voksenliv. Sådanne problemer kan vise sig på mange forskellige måder.

En hel del mennesker, ikke kun børn, men også voksne, har en reel frygt for at udtrykke deres egne tanker. Der kan være mange forskellige årsager til dette.

Ens egne tanker er menneskets største hemmelighed. Hvis disse tanker aldrig bliver sagt, forbliver de skjult for evigt, og intet andet levende væsen vil nogensinde kende disse hemmeligheder. Det er dog ikke altid godt at holde på en hemmelighed. I barndommen skal man lære, at det kan betragtes som ganske positivt, hvis nogle mennesker får disse hemmeligheder at vide. Det er bl.a. meget vigtigt, at disse børn lærer, at deres eget hjem er et meget sikkert sted, hvor der ikke bør være nogen hemmeligheder. Her er det dog vigtigt at understrege, at hemmeligheder ikke bør sidestilles med privatlivets fred. Et barns privatliv er gyldigt og bør tages meget alvorligt, men hemmeligheder kan på den anden side være meget giftige. Hvis børn f.eks. ikke har tillid til deres forældre eller deres omgivelser, vil de måske ikke indrømme, hvis noget ikke går godt i skolen, hvis de bliver drillet, eller hvis de har gjort sig selv ondt.

Der er altså mange forskellige faktorer, der gør, at folk ikke udtrykker deres egne tanker eller tror, at deres egne tanker ikke bliver taget alvorligt af andre mennesker. På grund af sådanne udviklingsforstyrrelser, som kan opstå i barndommen, men undertiden også i slutningen af voksenalderen, fordi giftige situationer ikke kun opstår i en ung alder, sker det således, at beslutninger kun kan træffes med besvær. Undertrykte personer foretrækker f.eks. klart at holde sig til andres mening, de gemmer sig bag andres ord og holder virkelig fast i ordrer og krav eller også f.eks. anmodninger, fordi de aldrig har lært noget andet og derfor føler sig mere end lidt fortabt, når de selv skal bestemme noget.

En sådan adfærd er mere end upraktisk i voksenlivet. I arbejdslivet er det ofte et spørgsmål om at træffe meget vigtige beslutninger, hvad enten det drejer sig om at konfrontere en giftig arbejdskollega, eller når en stor mulighed for forfremmelse dukker op, hvad enten det er i ens nuværende job eller f.eks. i en