Vejen til 5. Dimension: En spirituel rejse

By Britt Bartenbach

For læsere interesseret i den åndelige side af tilværelsen er Vejen til 5. Dimension en gave, der indeholder værdifuld inspiration til at håndtere livets udfordringer på vejen hen imod en højere bevidsthedstilstand. Forfatteren deler af erfaringer fra sit eget liv med eksempler på, hvordan vi hver især er i stand til at forandre verden til det bedre, ikke kun for os selv, men for menneskeheden og planeten. Bogen tager hul på dybe emner som karma, reinkarnation og tidligere liv.
Med vor indtræden i Vandbærerens Tidsalder står jorden og menneskene med muligheden for at skabe Den Gyldne Tid, som er blevet forudsagt for årtusinder siden af vore vise forfædre. Forfatteren lader os betragte aktuelle begivenheder ud fra et åndeligt perspektiv. Visdomsperler fra store tænkere giver læseren en bedre forståelse af jordens og verdens tilstand, og der anvises metoder til, hvordan vi ved at ændre vore tanker og modtage kærlighedslyset fra Det Kosmiske opnår fred i sindet og styrer mod ægte frihed. Vejen til 5. Dimension er en konstruktiv hjælp til at mestre livet.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 31, 2020
• ISBN: 9788743018742

Britt Bartenbach

Britt Bartenbach, journalist og forfatter Født i Danmark 1947. Flyttede som 26-årig til Australien, men vendte efter ti år tilbage til Danmark, hvor hun blev en del af journalistikkens verden. Det var journalistikken, der åbnede hendes øjne for samfundets bagside og fik hende til at engagere sig i frivilligt socialt arbejde. Hun har udgivet en række dokumentarbøger, fortrinsvis om tiden under og efter Anden Verdenskrig, og produceret utallige artikler og radioudsendelser. Hendes mange år som journalist, radiovært og skribent har givet hende en værdifuld indsigt i den menneskelige natur. Efter et langt og begivenhedsrigt liv, og ikke mindst mange års studier af livets mysterier og det okkulte, har hun følt, at tiden var inde til at dele sin viden og sine personlige erfaringer i Vejen til 5. Dimension.

Book preview

2020

1

SLIP ILLUSIONEN

For millioner af mennesker er hver dag mere eller mindre den samme – forudsigelig og ren rutine. Du står op om morgenen, når alarmen lyder og styrter rundt for at nå at komme på arbejde eller i skole til tiden. Du udfører dagens arbejde, som var du et stykke mekanisk legetøj, eller en levende død. I weekenderne bruger du din dyrebare fritid på at stresse af efter ugens hårde arbejdspres – inden du endnu engang skal gøre dig klar til en ny arbejdsuge.

Fra den tidlige barndom lærer du at indrette dig, at leve efter urets regler, så du en dag kan blive en af de små skruer, der får det store hjul i samfundet til at dreje rundt. Du må hurtigt tilegne dig viden – jo mere jo bedre – for vækst og rigdom og for samfundets skyld. Det forventes, at du bliver en nyttig samfundsborger, der altid er til disposition og lever op til arbejdsmarkedets krav. Den erfaring og de færdigheder, du har erhvervet sig gennem mange års læring, kan senere meget vel vise sig at være forældet og ubrugelig i en verden, der bevæger sig hurtigere og hurtigere. Af frygt for ikke at kunne leve op til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, og for at kunne konkurrere med de andre arbejdstagere, der venter i jobkøen, føler du dig tvunget til konstant at udvide dine færdigheder og være på skolebænken.

Sådan et liv styres udelukkende af frygten for ikke at slå til – det man forstår ved ‘overlevelsesinstinktet’. Men et liv, der leves ud fra devisen om overlevelse, er ikke et fuldt liv. Det er et liv i den daglige trædemølle præget af glædesløst slid, slæb og dræbende kedsomhed, fordi det udelukkende er blevet en kamp for overlevelse. Når vi tillader jungleloven at diktere, at kun de stærkeste af os vil overleve, fordufter glæden og alt det sjove ved livet ud ad vinduet. Livet er blevet degraderet til kun at dreje sig om at eksistere. Vi kunne ligeså godt være robotter – forprogrammerede maskiner uden sjæl…

En dag stoppede jeg op, tog mod til mig og trådte ud af trædemøllen. Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg i virkeligheden kunne bruge al den viden til, som jeg havde fået stoppet ind i hovedet som barn og ung. De kundskaber som samfundet mente var nødvendige for at kunne konkurrere med resten af verden. Hvad var de egentlig værd? Var de noget værd for mig som individ? Var de af værdi for min egen udvikling og mit personlige liv?

Visdom var ikke ligefrem en del af pakken, for at være vis er ikke det samme som at være vidende. Ofte har jeg til min forbavselse konstateret, at højt uddannede akademikere, professorer og videnskabsfolk er alt andet end åbensindede. Mange synes at være groet fast i ensporet opfattelse af den viden, som er almindeligt accepteret inden for deres egen snævre kreds.

Kun få tør stille spørgsmål og rokke ved den nu engang vedtagne ‘sandhed’. De fleste foretrækker at holde sig til det ‘sikre’ og vil ikke stikke hovedet frem af frygt for latterliggørelse, forfølgelse, tab af stilling, statslige bevillinger eller erhvervssponsorater og prestige – og selvfølgelig ikke at forglemme pensionen. Men noget må jo gnave i baghovedet, for det bliver mere og mere almindeligt at se folk i store nøglestillinger indenfor systemet gå til bekendelse i bøger og artikler, når først de er gået på pension og ikke længere har noget at risikere ved at komme ud af busken.

Visdom kræver tid til eftertænksomhed og tankens frihed. I nutidens samfund er der hverken tid eller plads til dem, der har mod til at tænke anderledes, eller såkaldte ‘kloge Aager’. Vækstmaskinen har ikke tid til at vente, for den ved ikke, at i den store sammenhæng – når vi taler om Universet – så eksisterer begrebet tid slet ikke. Tid, eller lineær tid, som vi kender det, er en illusion opfundet af Planeten Jordens indbyggere. Formålet har været at få en eller anden form for orden på den fysiske verden, vi lever i.

Men hvad er det egentlige formål? Kontrol er nøgleordet! Fortsæt ligeud uden at se dig om eller tænke, og – for Himlens skyld – stands ikke! Hjulene skal uophørligt dreje rundt, du skal være effektiv og stabil! Når skruerne er slidte, udskiftes de omgående og smides væk. Det samme sker med os i vores job, hvad enten vi er ansat i en virksomhed, en kommunal eller statslig institution. Det er blot nogle af konsekvenserne i et ‘brug og smid væk’ samfund baseret på den mest kyniske form for forbrugermentalitet.

Når vi ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet, og opfattes som ikke længere at være til nogen nytte i vores samfund, er det ikke så underligt, at vi føler os værdiløse. Vi er blevet en byrde for staten, for samfundet – for alle dem, der stadig er med til at få hjulene på arbejdsmarkedet til at dreje rundt. Hvad gavn har vi nu af alle de kundskaber, vi sled så hårdt for at tilegne os? Fik vi lært, hvordan vi bedst skulle tackle livet, hvordan vi kunne håndtere vanskelige situationer, stress og angst? Fik vi nogle praktiske ledetråde til at guide os igennem livets nedture, og fik vi tips om, hvordan vi skulle begå os med hensyn til menneskelige relationer? Lærte vi at elske os selv og andre?

Højst sandsynligt ikke, fordi vi som individer ikke anses for at have betydning. Vi opfattes som statens og/eller ‘firma-regeringens’ ejendom – en vare, en slave. Profit har højeste prioritet i et samfund baseret på vækst, uden skelen til menneskelige omkostninger (Cost-Benefit beregninger) – et samfund hvor alting måles, vejes og skæres til.

Hvor ofte hører vi ikke om nødvendigheden af at ‘skære i budgettet’ eller at ‘skære ned på personalet’? Nødvendigt eller ej, så bruges udtrykkene som en undskyldning for at skaffe sig af med ansatte, som ikke længere skønnes rentable og erstatte dem med andre, der ansættes på ringere vilkår, med ringere arbejdsforhold og til en ringere løn. Set i et kommercielt lys kan man sige, at en ansat bliver ‘handlet’.

Sker der noget uforudset i vores liv, og vi falder ud af hjulet, eller af trædemøllen, tvinger det os til at tage vores liv op til revision på en helt ny måde. De fleste vil føle sig ramt af ulykke, bide negle og bekymre sig om fremtiden, hvilket er en helt naturlig reaktion!

Men når chokket gradvist fortager sig, og nervesystemet falder til ro, opdager vi måske, at vi har fået et tilbud om frihed, en skjult gave, der giver os mulighed for at samle al vores styrke og vælge en anden og ny vej i vores liv.

Den nye vej vil måske oven i købet senere vise sig at være meget mere gavnlig for os, på det professionelle såvel som det personlige plan. Måske vil vi opdage, at hvis vi tillader vores hjerte at vise os vej – og vi tør stole på vores mavefornemmelse, vores intuition – så vil alting begynde at føles mere rigtigt, men det vil også begynde at se meget lysere ud. Døre vil åbne sig for os på måder, vi aldrig før ville have turdet håbe på kunne have været mulige.

Det er sket for mig nogle gange, hvor jeg følte mig helt tryg i min tilværelse og i mit job, og hvor tæppet så uden varsel blev trukket væk under mig. Efter ti år i Australien var jeg faldet godt til, og jeg havde endelig fået helt styr på mit liv, syntes jeg. Tre dejlige børn, en skattet vennekreds og et spændende job. Men netop når man har nået tryghedsstadiet og er begyndt at hvile på laurbærrene, vil der ofte ske noget, som rusker op i én og vender op og ned på alting.

Det skete for mig, da min mands længsel efter sit hjemland Polen blev for overvældende. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre at slå os ned i Polen, da det dengang (1984) stadig var under kommunistisk styre. Efter 10 år var jeg endelig faldet til og trivedes i mit drømmejob på det danske konsulat i Melbourne, hvor jeg udover de konsulære pligter også havde fået til opgave at tage mig af promoveringen af Danmark som turistland. Jeg blev tvunget til at tage mit liv og vores fremtid op til revision, og efter lange overvejelser blev vi enige om, at vores børn ville have gavn af at lære deres danske/europæiske rødder og deres bedsteforældre at kende. Jeg måtte jo erkende, at jeg ikke kunne sige mig fri for en vis hjemve, der lå og gemte sig i mit indre.

Da jeg fik taget mig sammen til at sige min stilling op, kom konsulens utilslørede tilfredshed over min afgang helt bag på mig: ‘Det var dog heldigt!’, var hans reaktion. ‘Det kommer helt tilpas, for ellers skulle jeg have opsagt dig. Min kone og jeg har nemlig bestemt os til at overtage din stilling, når jeg nu går på pension!’

Da var jeg ikke længere i tvivl om, at beslutningen om at vende tilbage til Danmark, til rødderne, var den rigtige – og at tidspunktet også var det helt rigtige. Jeg forstod, at mine skytsengle have tilrettelagt tingene, så jeg kunne sige farvel til mit australske eventyr. Det var på tide at vende hjem.

Vi rejste som passagerer på et dansk fragtskib med alle vores ejendele stuvet sammen i bilen. Vi tog af sted på lykke og fromme, uden forudgående planlægning om bolig og job – akkurat som vi gjorde, da vi drog af sted til Australien. Vi var på vej mod nye eventyr og lod det være op til Gud og englene at styre roret.

For fornuftsvæsener virkede det hovedløst og risikabelt at kaste sig ud på livets vover med fuld tillid til, at det nok skal gå. For vi lever i en verden, der består af Cost-Benefit beregninger og bruttonationalproduktstatistikker. Vi er blevet opdraget til at fungere ved hjælp af vores logiske sans og at tænke rationelt med den venstre side af hjernen. Det er denne side af hjernen, som styres af den maskuline kraft, hvorimod den feminine kraft styrer den venstre side af kroppens andre dele. I en materialistisk rationalitetsstyret verden forventes det, at vi hverken tænker eller føler med hjertet. Så vi lukker af, blokerer for vores følelser, trækker skodderne for og sætter vores hjerte på stand-by – bange for at vise sårbarhed eller af frygt for at blive såret.

Men måske vover vi alligevel at lytte til opvågningssignalet og tage det modige skridt at åbne døren til vores hjerte. Først bare på klem for at bevæge os langsomt og forsigtigt frem – lukke sollyset, varmen og glæden ind i vores liv. Når vi tillader denne nye energi at trænge ind i vores system, er der gode chancer for, at vi ser verden med nye øjne.

Når hjertets øjne åbner sig, begynder vi at se ting, som vi ikke tidligere havde været opmærksomme på. Små ting som for eksempel fuglenes sang i haven. Morgenduggen på det grønne græs. En strålende solopgang. Solen på vej ned under horisonten ved havet og de blinkende stjerner på den klare aftenhimmel. Disse er ting, vi har taget for givet hele livet, ikke rigtig har lagt mærke til og heller ikke har sat pris på. Vi har måske ikke engang kigget op på himlen!

Alt dette er gaver fra Universet, gratis og til glæde for os alle. De får os til at indse, at vi er en del af en langt større verden. Det Univers og den Galakse, hvori vores planet befinder sig, er blot en ud af millioner, eller milliarder andre universer og uendelige verdener med anderledes livsformer og livsforhold. Det drejer sig altsammen om, hvad vi beslutter os til at gøre, for med et liv på Jorden har vi fået den Frie Vilje og det Frie Valg i fødselsgave. Den Frie Vilje er en af Universets Love, også kaldet Naturens Love.

Jeg er nået til den overbevisning, at det er de små ting i livet, der tæller. Det er dem, der forbinder de enkelte dele, der til sidst samles og kommer til udtryk i helheden. Akkurat ligesom hver eneste lille skrue er vigtig og uundværlig for, at Livets Karmiske Hjul drejer ordentligt rundt, er hvert eneste menneske, dyr og livsform – selv planeterne og stjernekonstellationerne – gensidigt afhængige af hinanden og er forbundet på et større plan ud over hele Universet.

Hver dag er en ny chance for at rette op på de fejl, jeg begik, eller hvad jeg ikke fik gjort. Hver dag har jeg muligheden for at vende omkring og forlade den forkerte sti og i stedet styre ind på den rette sti – men dog ikke før jeg har indset, at den første sti ikke var den rette for mig! Hver gang jeg træder ind i den fysiske verden endnu engang i en ny inkarnation på Jorden, har jeg muligheden for at korrigere fejltagelser og uhensigtsmæssige gerninger fra tidligere liv. Det betyder, at jeg har chancen for at udligne mellemværender med sjæle, der måtte ‘skylde’ mig, eller sjæle som jeg måtte ‘skylde’...

Det er sådan, jeg vil kunne skabe balance eller udligne det, som man forstår ved Livets Karmiske Hjul. Forhåbentlig vil jeg i min nuværende livscyklus være i stand til at forstå, hvad der er min mission, det formål der betød min tilbagevenden til endnu en inkarnation i jordisk form. Jeg fokuserer flittigt på at transformere mit selv/min personlighed, at stræbe efter balance i alle forhold, følelsesmæssigt, fysisk, mentalt – og vigtigst af alt åndeligt.

Ind imellem lykkes det, andre gange er livets lektioner tungere, fordi de rører ved meget følsomme områder i ens liv. Det kan være traumer fra barndommen eller sågar uhelbredte sår (følelsesmæssige, mentale og fysiske) fra tidligere liv. For mange mennesker, der har inkarneret i netop denne tidslinie, kan det dreje sig om traumer helt tilbage til de tabte verdener Lemurien og Atlantis.

For disse gamle sjæle vil der være en masse at rense fra bevidsthedens hukommelseslager. Det vil være lag på lag af følelser i vores DNA-struktur, som også kaldes det krystallinske gitter. I åndelig betydning skal det forstås sådan, at hukommelsen, der er lagret i vores celler, er en del af Akasha optegnelserne (Naturens hukommelse), der også defineres som Jordens DNA.

Disse æteriske optegnelser, med det ældgamle Sanskrit navn Akasha, oplagrer alt, hvad der er sket i vores liv – nuværende såvel som tidligere liv. Hvert eneste ord, vi har udtalt, hver eneste tanke, vi har tænkt og hver eneste intention, som vores sind har underholdt sig med, er registreret, og på et tidspunkt vil vi blive konfronteret med dem. Dette er, hvad der skal forstås ved Karmaloven, den læreproces vi gennemgår på vores udviklingsvej – eller hvad man måske snarere kan forstå som vores sjæls vej mod genopstandelsen.

Der er ingen gemmesteder for konsekvenserne af vores handlinger. Før eller senere vil de indhente os og tvinge os til at stå ansigt til ansigt med dem, en efter en – og tage ansvar for dem. Hvis det ikke er lykkedes os at være opmærksomme på vores forseelser, vores skadelige og sårende behandling af vore medmennesker, hvad enten de var med forsæt eller ej, vil vi blive konfronteret med dem allesammen, når vi træder ind i den ikke-fysiske verden – den verden, som vi fejlagtigt kalder Døden. Hele vores liv, og alt hvad der er sket eller er blevet sagt, vil passere igennem vores sind i løbet af få sekunder.

Det er ikke nogen straf, men en kærlig måde at oplyse os på og lære os noget om medfølelse. Det får os til at sætte os selv i en andens sko og tvinge os til at forstå vigtigheden af: at gøre mod andre, som vi ønsker, andre skal gøre mod os.

Men vi behøver ikke vente, til vores tid kommer, om man så må sige. Efterhånden som jeg lærer at blive mere bevidst og mere vågen overfor de tanker, der dukker op i mit sind, bliver jeg i stand til at vælge, om jeg vil dyrke den pågældende tanke eller afvise den – med andre ord slippe den. Regelmæssig meditation, fortrinsvis to gange om dagen i ti til tyve minutter er en rigtig god måde til udvikling af en mere bevidst tankegang.

Jeg har opdaget, at det bliver nemmere at erindre stadigt flere situationer fra mit liv, som jeg ellers troede, jeg havde glemt. Episoder, som jeg bekvemt havde gemt væk, fordi jeg ikke ønskede at blive mindet om dem. Det kan være hændelser, hvor jeg ikke fik gjort rent bord, ikke fik udredet uoverensstemmelser, ikke fik bedt om tilgivelse for at have gjort andre ondt og – ikke mindst – fik tilgivet mig selv!

Men vi kan gøre noget for at lindre de skadelige virkninger af vores handlinger og manglende handlinger, så de ikke vil slå os helt ud. Alle disse lag af informationer er det nødvendigt at få pillet fra eller få transformeret – så vi én gang for alle kan blive frie. Fri for Livets uendelige hjul, eller for Loven om Karma!

Da vores DNAs genetiske struktur også indeholder Karmiske påvirkninger fra vores fjerne, såvel som vores mere nylige, forfædre og formødre, kan disse informationer nemt blive opfattet som blokeringer eller negative indflydelser. Det gælder endog for de af vores forfædre, hvis eksistens vi aldrig har kendt til.

Meget få mennesker vil være i stand til at gennemgå en sådan healingsproces helt på egen hånd. Det har været af stor værdi for mig at tilslutte mig seriøse grupper, der arbejder på et oplyst niveau og med en spirituel tilgang. Men pas på – det er ekstremt vigtigt at sikre sig, at den gruppe man vælger, arbejder for det Guddommelige Lys, der udgår fra Den Guddommelige Kilde/Den Øverste Skaber eller Den Ene Gud.

Stor forsigtighed bør iagttages, inden man begiver sig ud i denne sfære af virkelighed, for ikke alle er parate til en sådan rejse ind i det ukendte. Ikke alle ‘enheder’ fra andre dimensioner, eller fra den astrale sfære, er af velvillig art. Derfor er det bedst at holde sig fra at give sig af med ‘spøgelsesspil’ – og specielt ikke uden at have modtaget ordentlig vejledning.

Sager af åndelig karakter skal altid tages alvorligt, fordi det er alt for let at blive narret til at tro, at de åndelige væsener er, hvad de udgiver sig for at være. Det er vigtigt at være sikker på, at de pågældende væsener virkelig er en del af det ægte kærlighedslys fra Det Guddommelige, før man kan have tillid til dem.

Når jeg har været i tvivl, og det har jeg ofte været, har jeg som tommelfingerregel fulgt min intuition – det, der giver en god og varm følelse indeni. Det, der fylder hjertet med glæde. Hvis man ikke er klar til at kaste sig ud på ‘det dybe vand’ og ind i det ukendte – eller begive sig ud i processen til højere bevidsthed – i sit nuværende liv, så er der ingen grund til at bekymre sig. For så er man måske klar i næste liv, i det næste igen, eller…? Det er et valg, som kun den enkelte kan træffe.

Med de massive energier og stråler fyldt med Kærlighedslys, der sendes mod vores planet i denne nye Vandbærerens Tidsalder, er vi dog alle – uden undtagelse – under indflydelse af de højere frekvenser og deres vibrationer.

Hvorvidt vi vil være i stand til at inkorporere disse energier i vores krop, uden at udsætte os selv for implosion på grund af de kraftfulde frekvenser, er et spørgsmål om, hvor meget Kærlighedslys, vi har kunnet integrere. Det gælder om at føle sig frem og tage små skridt ad gangen. Vi kan bestræbe os på at nå stjernerne, men det vil være klogt samtidig at sørge for at holde jordforbindelsen. Det er vigtigt at huske, at vi stadig er skabninger af kød og blod, legemer født af Naturen/Moder Jord og med indbygget stjernemateriale, som er vores kerne – gnisten fra Den Guddommelige Skaber, der repræsenterer vores udødelige Ånd/Sjæl med sit sæde mellem vores tindinger, i vores højere hjerte, i vores gener og i hver eneste celle af vores kropsstruktur.

Denne gnist er vores essens og en del af den Guddommelige Skaber eller Gud (ofte også benævnt som Kristus/Sofia åndsenergien), og den forener hvert eneste menneske. Her er vi alle ÉT – i det mindste hvad vores essens angår.

Verden falder ikke sammen, hvis man ikke lige forstår det med det samme. Man behøver ikke altid vælge at gøre tingene på den svære måde. Hvorfor udmatte sig selv og bebrejde sig selv, når man nu kan gøre det på den lette måde? Det handler om at kunne se livet i et andet perspektiv – eller at vælge det. Man vil helt sikkert komme til at forstå, hvordan det hele hænger sammen, når man er parat til det, såfremt man har en klar intention om at udvikle sig og begive sig ind på den åndelige vej. Det nytter ikke at presse sig selv frem, som om man er deltager i en konkurrence og skal nå frem til målet inden for en specifik tidsramme. Her vil det være en god idé at huske på det kloge gamle ordsprog: Alting kommer til den, der giver sig tid til at vente…

2

EN NY VEJ

Jeg valgte en anden rute til min daglige spadseretur med min hund forleden dag. Som regel foretrækker jeg vejen langs med de åbne marker på den ene side og moselandskabet på den anden. På den strækning er der hverken gårde eller huse, så man har kun fuglene, dyrelivet og naturen til