Karakter: At vælge selv i en verden fuld af stemmer

By Mathias Schrøder

Kan du også føle dig rodløs i en kultur, der løber hurtigere, end vi når at tænke os om? Alt for ofte finder vi os selv i et hamsterhjul af forskellige forventninger, der uden tvivl holder os beskæftiget, men alligevel kan efterlade os forvirrede og retningsløse. Denne bog er særligt til dig, der betragter dig selv som ung, og som forholder dig til spørgsmålet om, hvem du ønsker at være midt i en verden fuld af stemmer. På disse sider vil du blive inspireret til at reflektere over, hvad det vil sige at have en karakter, der formes af Guds nåde og vores valg.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 13, 2023
• ISBN: 9788743039709

Mathias Schrøder

I over ti år har Mathias været en del af ungkirke i Aalborg, og de seneste seks har han været ansat som ungdomspræst til at stå i spidsen for det sammen med sin hustru Josefine. Hans store passion er at se unge mennesker opdage deres gudgivne formål og vokse til alt være alt det, som Jesus kalder dem til.

Book preview

Til Magda Noemi, din kommende lillesøster og forhåbentligt andre fremtidige søskende.

Må I finde jeres far både kikset, kærlig og knivskarp den dag, I træder ind i jeres ungdom.

INDHOLDSFORTEGNELSE

HVAD VIL DU? Jeg har et valg

INGEN RINGEAGT PÅ MIN VAGT Jeg vælger at trodse min frygt

PLEJER ER DØDJeg vælger en bedre fremtid

I KRIG MED BROKKERIJeg vælger taknemmelighed

MEN JEG BLIVERJeg vælger udholdenhed

DER KOMMER SPYDJeg vælger selvransagelse

VIS MIG DINE VABLERJeg vælger empati

UNDER RADARENJeg vælger integritet

MIN MÆGTIGE MADPAKKEJeg vælger generøsitet

VENNER DER VINDERJeg vælger fællesskab

FORSVAR DIT FOKUSJeg vælger klarsyn

ANERKENDELSER

Kapitel 1

HVAD VIL DU?

Jeg glemmer aldrig det øjeblik. Vi var to unge gutter på randen til at gøre entre i 20’erne, og vi stod en sommeraften og snakkede sammen udenfor.

I dag kan jeg overhovedet ikke huske, hvad samtalen ellers handlede om, men på et tidspunkt stod tiden nærmest stille for mig, da han sagde noget, som har fulgt mig lige siden.

På det her tidspunkt havde vi kendt hinanden i et par år og var blevet gode venner, så han havde bevidnet mit liv gennem en længere periode.

Pludselig kiggede han med største alvor på mig og sagde som ud af det blå: Mathias, du er eksemplet på, at karakter er et valg.

Jeg var helt paf.

Skulle det forstås som en kritik eller et kompliment? Skulle jeg sige tak eller klap i?

Jeg elsker, når folk giver komplimenter, der bliver fortalt så tilpas sløret, at de i stedet får modsatte effekt!

Men i virkeligheden var det her jo en både/og: Han kritiserede og komplimenterede mig på én og samme tid! Mit udgangspunkt var tilstrækkeligt dårligt, til at han kunne se et potentiale for vækst (med andre ord: at jeg ikke tidligere havde haft en god karakter), og han var ikke bange for at sige det! Samtidigt kunne han se, at jeg havde gjort noget ved det; at jeg var vokset.

Karakter er et valg.

Jeg havde aldrig sat ord på det på den måde før, men lige siden har det udsagn fulgt mig og skærpet min forståelse af den handlekraft, vi hver især har potentialet for at udleve hver dag.

Karakter er først og fremmest et valg.

Og derfor handler spørgsmålet, som jeg ønsker at stille dig med denne bog, ikke om hvor talentfuld, kompetent eller god, du (ikke) føler dig. Nej, når det kommer til karakter, er det vigtigste spørgsmål, som jeg ønsker at stille dig, følgende: Vil du din egen vækst?

Jeg ved, hvor langt ude jeg selv har været; hvor håbløs jeg selv har følt mig; hvor forkert jeg har set på mig selv. Vi har alle vores bagage, omstændigheder og undskyldninger.

Men vi har også alle en vilje og et valg.

Uanset hvad du måtte have fået at vide i løbet af dit liv, og uanset hvor du befinder dig henne i livet lige nu, er det min største glæde at fortælle dig, at du. har. et. valg.

Det er det, som denne bog handler om.

Valget om vækst.

Valget om karakter.

EN VERDEN FULD AF STEMMER

For god ordens skyld bør jeg måske gøre det klart, hvad jeg mener, når jeg skriver karakter, så vi ikke misforstår hinanden i løbet af den næste tid, vi skal bruge sammen. Det handler ikke om dit eksamensbevis eller andre præstationer til bedømmelse efter en skala.

Nej, den form for karakter, jeg tænker på, kan forklares med reference til ordbogen, hvori den beskrives som psykiske træk og indre personlige egenskaber, der karakteriserer en person, et dyr eller en gruppe og bestemmer vedkommendes væremåde, temperament m.m. (Den Danske Netordbog).

Mine indre personlige egenskaber.

Vi lever i en kultur og i en verden, hvor hastigheden er skruet op til det maksimale, og hvor vi hver dag bliver bombarderet med budskaber om hvem, vi bør være, og hvordan vi bør leve vores liv. Budskaberne bliver både kommunikeret eksplicit og implicit, og nogle er helt sikkert bedre for os end andre.

Om vi er bevidste om det eller ej, lægger vi alle specielt øre til perfekthedskulturens fortælling om vores præstationer som definerende for vores identitet og selvværd. Denne fortælling sniger sig ind på os på et utal af måder; og uanset hvordan den kommer til os, bliver vi alle påvirket i en eller anden grad.

Se eksempelvis bare på Ungetrivselsrådets undersøgelse fra 2022, som blandt andet viser, at 54 procent af de adspurgte inden for det seneste halve år fra undersøgelsens dato følte sig stressede hele tiden eller det meste af tiden – og hvad med de resterende 46 procent, hvor den overvejende del heraf formentligt også kender til erfaringen af ikke altid at føle sig tilstrækkelig i forhold til de krav og forventninger, der kommer både inde- og udefra?

Vi er groft sagt alle i samme båd i den forstand, at vi må finde ud af, hvordan vi vil respondere i spændet mellem dem, vi er, og dem, vi drømmer om at være; mellem hvor, vi er, og hvor, vi gerne vil hen. Faren her er netop, at vi lader præstations- og perfekthedskulturen løbe om hjørner med os, fordi vi ikke selv formår at tage et aktivt valg. Så derfor får en masse stemmer lov til at sætte en dagsorden, som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved, og vi fyldes med en frygt for at gå glip af alverdens ting og sager, som vi ikke engang er sikre på, om vi overhovedet vil.

FOMO (Fear Of Missing Out – bare lige til alle boomers der kunne have behov for en forklaring) kan ende med at føre dig et sted hen, hvor du bliver så optaget af alt det, der sker derude, at du fuldstændig negligerer alt det, der er brug for herinde. Ofte glemmer vi at nære vores indre personlige egenskaber, fordi vi i højere grad lader os stresse og distrahere af kulturens dagsorden i stedet for at forholde os til, hvad vi rent faktisk selv virkelig vil.

Vi tager vi ikke et valg, fordi vi enten ikke ved eller ikke tror, at vi har et.

Men du har et valg.

Og når jeg spørger, om du vil din vækst, spørger jeg dig ikke, om du kunne tænke dig at træde ind i hamsterhjulet for at løbe endnu hurtigere og bære endnu tungere byrder end før.

Det kald til vækst, som denne bog handler om, er ikke funderet i vores egen bestræbelse på perfektion. Hvis det gjorde det, var jeg i hvert fald allerede diskvalificeret fra at skrive videre. Nej, dette kald til vækst er funderet i noget langt større og langt mere robust. Dette kald har en helt anden holdbarhedsdato, der er blevet prøvet og testet bogstaveligt talt gennem årtusinder, og som vil være her længe efter, at tidens trends og FOMO-fremkaldende forskrifter igen er faldet til jorden.

Dette kald til vækst er funderet i Guds nåde.

AT VÆRE GREBET

Paulus, som har skrevet tretten breve i Det Nye Testamente, oplevede på egen krop, hvad det vil sige at erfare Guds nåde og blive forvandlet heraf. Første gang vi hører om ham, er han de kristnes hater nummer ét, og han forfølger dem rundt i hele det romerske rige for både at fængsle og dræbe dem på grund af deres tro på Jesus.

Men en dag åbenbarer Jesus sig for ham, og hans liv bliver vendt fuldstændig på hovedet. Han går fra en tilværelse som morder til en som missionær, og Gud kalder ham til at udbrede budskabet netop om sin nåde.

Han er fyr og flamme, og vi læser, hvordan han nærmest som en besat slider og strider for, at alle skal erfare den samme nåde og (karakter)forvandling, som han har oplevet.

På et tidspunkt bliver han selv smidt i fængsel for sin tro på og arbejde for Jesus, og herfra skriver han blandt andet således til en menighed:

Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus. (Filipperbrevet 3,12-14)

Jeg elsker de ord. Paulus er blevet så grebet af hvem, Jesus er, at det former hele hans liv og derfor i særdeleshed også hans karakter. Intet sted i ovenstående påstår han at være perfekt; han skriver netop, at han ikke selv allerede har grebet det, men derimod at han allerede er blevet grebet af Jesus.

Der er forskel på selv at være perfekt og på at tilbede den Perfekte. Men hvad gør det ved ham, at han er grebet?

Vi læser, at han strækker sig frem mod det, der ligger forude og jager mod et mål og en sejrspris. Han har taget et definitivt valg. Uagtet sin fortid og sine omstændigheder; uagtet sit umiddelbart dårlige udgangspunkt for pludselig at skulle leve det kristne liv har han taget et valg.

Guds nåde og vores valg. Han kalder os ikke til at stresse os selv men til at strække os selv.

Han kalder os til intentionalitet.

Hvad vil det sige? Det vil sige, at jeg aktivt tager en beslutning om, at det er det her, jeg vil, og at jeg derfor sætter alt ind på det. Jeg kan ikke bare have en casual når ja, whatever-attitude. Man kommer ikke tilfældigvis til at strække sig efter noget specifikt, og man ender ikke tilfældigvis på jagt. Enten vælger du at gøre det, eller også kommer det slet ikke til at ske.

Derfor spørger jeg igen: Vil du din egen vækst? Et utydeligt svar er det samme som et nej. Kun med intentionalitet – ikke perfektion – er det muligt at svare klart og tydeligt ja.

Karakter er et valg.

Jeg kender ikke til din situation og de omstændigheder, som præger dit liv lige nu. Jeg ved ikke, hvordan din opvækst har været; om du er blevet svigtet af dine forældre eller har haft de mest trygge rammer; om du er blevet mobbet i skolen eller var den populære i klassen; om du altid har kæmpet med lavt selvværd eller været proppet med selvtillid.

Det er umuligt at sammenligne vores forskellige udgangspunkter, men det er muligt for os alle at bevæge os videre fra dem.

Dine indre personlige egenskaber er dit personlige ansvar, og jeg er fuldstændig overbevist om, at Jesus vil gribe og forvandle dig på samme måde, som han greb og forvandlede Paulus; som han stadig griber og forvandler mennesker i dag.

Jeg påstår heller ikke på nogen måde at være perfekt eller at have grebet noget som helst fuldt ud. Jo længere tid jeg lever, jo mere synes jeg nærmest bare, at jeg bliver mere og mere bevidst om alle mine svagheder og skyggesider.

Men jeg vil gerne påstå at være grebet. Og i de følgende kapitler vil jeg forsøge at dele ud fra min egen historie om at have taget og fortsat tage valg om at leve i Guds kald til at kende ham og hans nåde – og til at blive forvandlet af ham, så vores karakter vokser.

Hvert kapitel tager således udgangspunkt i et specifikt valg, som jeg selv har erfaret som afgørende for min karakter. Det store ja til vækst afføder en masse mindre – men definerende – valg og beslutninger, som vi både kan og må tage på daglig basis.

EN SKÆBNE PÅ SPIL

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har læst det her henne, men det beskriver krystalklart hvilken tese, jeg prøver at spore dig ind på: Så en tanke; høst en handling. Så en handling; høst en vane. Så en vane; høst en karakter. Så en karakter; høst en skæbne. Se alle de skridt, der går forud for og påvirker den karakter, vi hver især besidder. Det handler om vores tanker, handlinger og vaner; og når vi tager ansvar for disse ting, formes vores karakter.

Og det, der følger i kølvandet herpå, er intet mindre end vores skæbne.

Der er altså alt på spil, når vi snakker om karakter.

Vi har ikke råd til at tilgå det på letkøbt vis. Vores skæbne handler ikke om karma eller om universets tilfældige gavmildhed. Det handler om, at vi forstår, at hvem vi er vejer tungere, end hvor vi er. At hvem vi er er vigtigere, end hvor vi er. At vores karakter går forud for, hvor vi ender med at være.

Hvert eneste ord i denne bog er født ud af en overbevisning om, at der er en fantastisk fremtid i vente for dig. Og jeg håber, at du vil opleve den næste tid sammen med mig som en god samtale med en ven, der holder af dig og hepper på dig.

Efter hvert kapitel følger tre spørgsmål, som du kan bruge i personlig refleksion og samtale med venner. Og når du har læst denne bog færdig, er mit største ønske, at du oplever dig endnu mere afklaret, opmuntret og motiveret til at jage efter alt det, som Jesus har for dig.

Ikke som et præstationsprojekt men som en overgivelse til en frelser, der elsker dig mere, end du overhovedet kan forestille dig, og som kun tænker gode tanker for dig.

Hans nåde og dit valg. Så hvad vælger du?

TIL REFLEKSION OG SAMTALE...

1. Hvorfor er det vigtigt overhovedet aftale om karakter?

2. Hvordan adskiller Guds kald til karakter sig fra pratstationskulturen?

3. Hvad er ehxting, jeg drømmer om at opnå efter at have læsbelenne bog?

Kapitel 2

INGEN RINGEAGT PÅ MIN VAGT

Det er sjovt, hvordan nogle ting fra fortiden bare sidder fast og aldrig forsvinder. Jeg har særligt én ven, som jeg er vokset op med, og som figurerer i mange af mine minder fra barndommen.

Når vi mødes og er sammen i dag, kan vi seriøst have kick over de samme historier igen og igen, og vi fortæller altid historierne til hinanden som om, at det var første gang, vi mindedes dem. Kender du det? Man skal bare kigge på hinanden, og så knækker man allerede.

Siden barndommen er vi begge blevet gift, og vores fruer bliver ofte koblet helt af, når vi først begynder at rulle historierne ud. Hans navn er Frederik, og han er en kæmpe legende, som du også bare kan kalde Højgi, Freddy eller Fledarik!

Jeg husker specielt et af minderne, som udspillede sig i Fårup Sommerland, da vi var 11-12 år gamle. Vores mødre havde arrangeret en tur for os børn, og vi var afsted hele dagen. Vi var kommet i den alder, hvor man næsten er teenager, og hvor det eneste i hele verden, der betyder noget, er, om man ser cool ud.

Så det var virkelig hårdt at balancere mit image og gå med tydelig afstand til min mor for at virke selvstændig, samtidig med at hun heller ikke måtte gå for langt væk, fordi hun bar min madpakke... leverpostejmadder og brikjuice, let’s go. Du ved, hvad jeg