Filosofi Historie

By Finn Nielsen

Den filosofiske tidslinje: fra antikken over middelalderen, renæssancen, renæssancen og moderne tid til nutiden.

 

Filosofien er kompleks og særligt omfattende på grund af dens 2000-årige historie. Filosofien har i de forskellige tidsepoker ændret sig flere gange, og der er opstået utallige strømninger og former, som ikke kan sammenfattes i den største bog. Desuden beskæftiger studiet af filosofi i dag sig med tidligere filosoffers subjektive tanker, som har delt deres eget syn på verden med de efterfølgende generationer og skrevet det ned. Det er derfor sjældent, at der er tale om objektive observationer, som kan hjælpe den spirende filosof med at få sine egne synspunkter om fremtiden.

 

Derfor er der skrevet denne bog, som objektivt behandler de sidste 2.000 år, så kommende filosoffer, som ikke har studeret eller stadig er unge, kan skabe deres eget syn på verden.

 

Bogens indhold er:

• Introduktion til filosofi
• Filosofiens grundregler
• Dokumenteret refleksion - en tidslinje for filosofi
• Filosofi i antikken, middelalderen, renæssancen og den moderne tid
• Praktisk filosofi
• Konklusion

Denne bog beskriver det filosofiske tidsrum fra antikken over middelalderen, renæssancens forvirrende tider og den kaotiske moderne æra, som bragte mange nye udviklinger og indsigter, til nutiden, hvor den almene filosofi igen kan anvendes i menneskers hverdag, ligesom det var tilfældet i antikken.

• Language: Dansk
• Publisher: Finn Nielsen
• Release date: Nov 28, 2022
• ISBN: 9798215484982

Book preview

Filosofi Historie

Finn Nielsen

Indhold

Indledende

Filosofiens grundregler

Filosofi i dens grundlæggende træk - Hvad er det?

Filosofi og psykologi - to sider af samme sag

Filosofiens teoretiske aspekter

De 12 discipliner i moderne filosofi

Dokumenteret refleksion - en tidslinje for filosofi

Filosofi i antikken

Filosofi i middelalderen

Patristik

Skolastik

Filosofi i renæssancen

Filosofi i den moderne æra

Det 17. århundrede

Det 18. århundrede

Det 19. århundrede

Det 20. århundrede

Filosofi om nutiden

Philoso phy i Tyskland

Filosofi i Frankrig og Italien

Filosofi i Amerika

Praktisk filosofi

Anvendelsesområder for praktisk filosofi

Praktisk filosofi i hverdagen

Afsluttende ord

Kilder

Indledende

Formålet med denne bog er at beskrive filosofiens udvikling i detaljer. Hovedkapitlet er en tidslinje, hvor de sidste 2.000 år forklares i detaljer i flere epoker. 

Samtidig har denne bog også til formål at forklare, hvad filosofi er i sine grundlæggende træk. Filosofi er således faktisk menneskets viden om fornuften, men dette svar er for let til at beskrive filosofien i alle dens aspekter. På grund af filosofien som fornuftsviden opstår der for mennesket yderligere spørgsmål, som skal afklares særskilt, selv om de ikke direkte vedrører hverdagen. Derfor må man nu spørge, hvad fornuft og erkendelse præcist kan beskrives som, og hvilke regler fornuften er underlagt.

Epistemologien er grundlaget for enhver videnskab, fordi videnskaberne stræber efter at opnå viden. Filosofi er også en videnskab, der stræber efter viden, men den anvender ikke eksplicit videnskabelige metoder. Fysik forsøger f.eks. at bestemme naturens regler, kemi er fortaler for eksperimenter på et atomart grundlag, og medicin tilegner sig viden om enhver sygdom. Disse videnskaber er områder, som man aktivt kan se på og lejlighedsvis røre ved: Der kan henvises til reelle fakta. Filosofien befinder sig derimod på et niveau af menneskelig eksistens. Til en vis grad kan man overveje det og sætte ord på det, men filosoffer beskæftiger sig med aspekter, der ikke forekommer i hverdagen og nærmest virker drømmeagtige. Filosofi er derfor ikke anerkendt som en videnskab af mange mennesker, selv om der sjældent undervises i filosofiske emner i skolerne.

For 2.000 år siden havde filosofien stor betydning for menneskers liv. Det antikke Grækenlands filosofi gjorde ikke blot underværker, men var også et vigtigt grundprincip for det dengang endnu meget unge og nye demokrati. I dag er filosofien kun et biprodukt.

Meget få mennesker er klar over, at filosofien er forfaderen til alle videnskaber, som vi kender dem i dag. Begreberne kemi, fysik og også medicin var unge tanker, som først opstod i de sidste par århundreder. Det samme gælder for psykologien, som for mindre end 100 år siden fik sin betydning i menneskers liv og i dag er uundværlig. Alle videnskaber er derfor baseret på en enorm betydning, mens de gamle grækere levede uden videnskaber. Filosofi var nok for dem.

Det er grunden til, at videnskaben i dag har haft stor succes. De forklaringsprocesser, som alle videnskaber er baseret på, lyder ganske enkle, men de kunne kun opnås gennem filosofiens indsigt. Ved hjælp af fornuften, som beskæftiger sig med oprindelsen af al viden, var det muligt at opnå succes selv uden mange års erfaring. I årenes løb har dette ændret sig. Inden for de empiriske videnskaber, som f.eks. de eksempler, der er nævnt i ovenstående linjer, er erfaringen umålelig. Filosofien var derfor ikke kun overbevisende, fordi folk ikke behøvede at være universitetsuddannede, men de kunne også finde deres vej i filosofien som nybegyndere. Desuden var der kun få filosoffer, der så kritisk på deres valg af studerende. Mens næsten alle mænd fik lov til at lære filosofien, fik kvinder og slaver også adgang for 2.000 år siden. Der blev ikke skelnet mellem rig og fattig, og der blev heller ikke skelnet mellem en persons sociale status. Samtidig var der ikke behov for eksperimentelt arbejde og eksperimentelle arrangementer, som kunne føre til standardiserede rammebetingelser, der begrænsede en filosofs tankekraft.

Erfaring inden for et område kunne stadig være en stor fordel, men det var ikke et must. Den lå ikke til grund for epistemologien. I stedet beskrev filosofien fornuften som det højeste gode, hvorfra kundskabens og dermed al kundskabs oprindelse kunne hentes. Dette førte med tiden til, at filosofien ikke blot splittede sig op i mange underområder, men også til en erkendelse af, at fornuften ikke kunne hjælpe alle steder. Indimellem var der behov for videnskabelige eksperimenter og procedurer, der gik ud over den menneskelige fornuft. Det blev hurtigt klart, at ikke alle livets områder var skabt til almindelige mennesker eller endda til filosoffer, men at nogle områder var forbeholdt akademikere, der kunne beskæftige sig med dem på et videnskabeligt grundlag. Dette gav anledning til videnskaberne, som vi kender dem i dag, men selv denne viden kunne kun findes gennem filosofien alene.

Selv om videnskaberne dominerer i dagens hverdag, spiller filosofien stadig en ikke helt ubetydelig rolle, og det til trods for at den ikke har haft nogen let karriere i de sidste 2000 år. I dag er den lige så nyttig i hverdagen som på akademiske områder, hvor videnskaben er på bar bund. I modsætning til i antikken er anvendelsesområderne således mangfoldige.

Filosofi er et komplekst område, som vil blive forklaret mere detaljeret i denne bog. Inden udviklingen beskrives i hovedkapitlet, er det først vigtigt at forstå de grundlæggende principper i filosofien samt opdelingen i de forskellige discipliner.

Filosofiens grundregler

Filosofi i dens grundlæggende træk - Hvad er det?

Filosofi (oldgræsk philosophia, latin philosophia), eller direkte oversat kærlighed til visdom, kommer altid i spil, når det drejer sig om at fortolke menneskers og verdens eksistens i dens grundprincipper, forstå dem og udforske dem for fremtiden.

Som en empirisk disciplin hører filosofien til videnskaben, men den adskiller sig meget fra andre videnskabelige discipliner. Filosofi specialiserer sig f.eks. ikke i et bestemt emneområde inden for en metode, men kan arbejde på mange forskellige måder gennem tilgange og spørgsmål, der giver et vidtfavnende syn på verden. Det drejer sig om forskellige og vidtspændende fagområder, om emner af emner og desuden om individuelle indsigter, som ikke behøver at holde sig tilbage. Filosofien er således ikke kun karakteristisk forskelligartet, men også forskelligartet i sit indhold. Ikke desto mindre har den ikke altid været så mangfoldig og varieret, som den er i dag. Dette aspekt har måttet udvikles gennem mange århundreder. De første dokumenterede tilgange til filosofisk viden går f.eks. tilbage til antikken og er således over 2.000 år gamle. Dengang blev filosofien stadig grundlagt og forklaret videnskabeligt gennem systematisk tænkning, selv om det skal siges her, at begrebet videnskabelig ikke havde samme betydning som i dag. Desuden blev filosofien anvendt i alle livssituationer. Det var umuligt at forestille sig de gamle grækeres liv uden den.

Filosofien er i sig selv en empirisk videnskab, men det var ikke en selvfølge. Det er faktisk en helt ny erkendelse, som først blev en selvfølge i løbet af historien og først i det sidste århundrede. De første mennesker, der aktivt anvendte filosofi - de første mennesker havde allerede filosofiske tanker, men her menes de første dokumenterede tanker - så filosofien som en søgen efter viden. Dette adskilte sig i antikken fra datidens verdensbillede, som var fyldt med myter, religion og tro. Fokus var på et menneskes væsen, på dets tanker og individuelle handlinger. Den var derfor ikke længere afhængig af myternes muligheder, selv om de fortsat blev brugt af filosoffer, om end udelukkende inden for poesien eller metafysikken, selv om dette var ret sjældent.

I det 19. århundrede blev filosofi en anerkendt fagvidenskab, som bruges til at karakterisere den moderne filosofi. Som naturvidenskab undervises den på universiteter og skoler, men ikke altid som et selvstændigt fag. Oftere behandles filosofi dog i andre fag, hvor disse er koncentreret om humaniora. I psykologiske eller medicinske uddannelser er forklaringer på det filosofiske område derfor også hyppige. I modsætning til i antikken er filosofien i dag ikke længere så udbredt i hverdagen, den er stort set gået i glemmebogen. I det gamle Grækenland var det de unge mennesker, der aktivt fulgte filosofien og bragte den ind i deres liv. De blev store filosoffer, som opbyggede nutidens traditioner. I dag er disse traditioner dog sjældent at finde i folks hverdag, men filosofien har i stedet fået et dårligt ry.

At beskrive