Tilværelsens stræben mod sin fred: Introduktion til dialektisk filosofi: Hegel og Adorno i brændpunktet

By Poul Ferland

Dialektisk tænkning, der har forsoning som en hovedidé, har det vanskeligt i en tid med fremherskende konkurrencementalitet, krige og overudnyttelse af naturen.
Bogen ønsker at råde bod på dette ved at fremstille dialektikkens fremmeste tanker i Vesteuropa og dens nyere idéhistorie i hovedtræk: fra Kants kritik af dialektikken over Hegels positive, idealistiske dialektik og Marx' materialistiske udgaver til Adornos negative dialektik.
Basis for bogen er primært forfatterens doktorafhandling, "Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik.

Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 22, 2024
• ISBN: 9788743086826

Poul Ferland

Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter. Han har skrevet 17 bøger.

Book preview

Af samme forfatter:

Kritik af magten

Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik (disputats)

Skiftespor

Lysglimt

Karl Kraus

Oplyst sport

Rundt om Aalborg Symfoniorkester

Teknologikritik i det 20. århundrede især

Hvad er et kunstmuseum i dag?

At tænke selv

Kulturarv og -gæld

Skyggesider

Modstandskamp & Landsforræderi

Dannelse og den formørkede fornuft

Den umistelige ytringsfrihed

Indhold

Forord

Indledning

A. Om dialektikkens aktuelle relevans

B. Oversigt over begrebet dialektik

C. Indholdsoversigt

Kapitel 1

Dialektikbegrebet hos Platon og Aristoteles

A. Platon

B. Aristoteles

Kapitel 2

Kants kritik af dialektikken

Kapitel 3

Hegels positive dialektik

A. Indledende bemærkninger

B. Dialektikken

a. Ophævelse af selvmodsigelsen

b. Erkendelse af Das Ding an sich

c. Den bestemte negation

d. Dialektikkens positive side hos Hegel

e. Åndsbegrebet og det konkrete

Kapitel 4

Marx' materialistiske dialektik

A. Indledning

B. Økonomisk-filosofiske manuskripter

C. Vareanalysen i Kapitalen

Kapitel 5

Adornos negative dialektik

A. Negationens negation

B. Begrebets traditionelle forrang

C. Dialektikken som tingenes talerør

D. Filosofi søger det begrebsløse i det værende

E. Den kritiske model og den bestemte negation

F. Det dialektiske begreb tænker imod sig selv

G. Objektets forrang

H. Det utopiske og forsoning

I. Oplysningens dialektik

Litteratur

Forord

Det er først og fremmest hensigten med denne bog at give en aktualiseret og i dag relevant fremstilling af dialektisk filosofi, der for tiden ikke synes at nyde den bevågenhed, som den ubetinget fortjener.

De tyske filosoffer Immanuel Kant, men i særdeleshed G.W.F. Hegel og Theodor W. Adornos respektive overvejelser og forholdet imellem disse med relevans for dialektisk tænkning er de centrale temaer for bogens fremstilling.

Bogen er en introduktion, en formidlende fremstilling af dialektisk tænkning, skrevet med særligt henblik på studerende inden for humaniora (Arts), fx i fagene filosofi og idéhistorie, samt professionsbachelorstuderende, eksempelvis lærerstuderende i faget KLM. Også undervisere inden for disse områder på fx universiteter, UC'er og gymnasier vil uden tvivl kunne drage nytte af bogen. Bogen er som formidling desuden skrevet med henblik på den alment interesserede læser.

Bogen er blevet til på baggrund af mange års forskning og studier i dialektisk filosofi, ikke mindst i forbindelse med doktordisputatsen Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik, hvis forskningsresultater er hovedkilden til den formidlende fremstilling i denne bog.

Poul Ferland, februar 2024

Indledning

A. Om dialektikkens aktuelle relevans

Efter 1980 høres ordet dialektik ikke ofte. Omvendt kunne man kalde 1960'erne og -70'erne for en ny storhedstid, en slags renæssance for dialektikken. I hvert fald blev ordet meget ofte brugt, især i universitets- og andre uddannelsesmiljøer herhjemme og i andre, fremtrædende vestlige lande som Tyskland, Frankrig, Italien og ovenikøbet i lande som USA og Storbritannien, i hvilke man ellers traditionelt havde set på dialektisk tænkning med betydelig skepsis, hvis da ikke med direkte afvisning, og hvor man sædvanligvis hyldede en empiristisk og positivistisk tradition.

Der blev læst, skrevet og diskuteret om ikke mindst G.W.F. Hegel (1770-1831), Karl Marx (1818-83), Georg Lukács (1855-1928) samt Frankfurterskolens repræsentanter som Theodor W. Adorno (1903-69), Max Horkheimer (1895-1973), Herbert Marcuse (1898-1979) og Jürgen Habermas (født i 1929). De mere avancerede dialektiske konceptioner i 60'erne og 70'erne tog, ikke mindst under indflydelse fra Frankfurterskolen og dens tyske elever, skarpt afstand fra sovjetmarxismens dialektik og den tyske filosof Friedrich Engels' (1820-95) naturdialektik, det gælder også den såkaldte kapitallogik i Danmark, sådan som den nu afdøde professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Hans-Jørgen Schanz (1948-2022) var eksponent for den.

At dialektikken tonede ud og mistede i betydning som intellektuel inspirationskilde omkring 1980 hænger uden tvivl sammen med, at marxismen, som den i høj grad blev kædet sammen med, bukkede under for nye strømninger som neoliberalisme, konservatisme, postmodernisme og poststrukturalisme i de vestlige samfunds fremherskende almene mentalitet og ideologi, videnskab og filosofi.

Adorno læses imidlertid stadig af nogle og nogle steder, og den nulevende Habermas gør sig endnu stærkt gældende i aktuelle debatter foruden som forfatter af filosofiske skrifter. Men nogen indgående og i henseende til personkredsen talrig beskæftigelse med dialektisk filosofi skal man lede længe efter.

Hvad er nu de mere saglige begrundelser for den manglende beskæftigelse med dialektik i dag? For det første blev den som antydet i høj grad skyllet ud med det gammel- og nymarxistiske badevand omkring 1980. Men af utvivlsomt større betydning er det, at dialektik er en vanskelig størrelse at have med at gøre for ikke mindst, hvad der kan kaldes for dagliglivsbevidstheden (der dog vel at mærke er af nødvendig, afgørende betydning for menneskers og hele menneskehedens overlevelse). Dette gælder både, hvad angår forståeligheden af dialektikken, der nok dårligt kan kaldes let, men måske gælder det først og fremmest det, at dialektik som filosofisk tænkeform ikke umiddelbart stemmer særlig godt overens med den dagliglivsbevidsthed, som alle mennesker er udstyret med, og som vel at mærke af gode grunde fortrinsvis er praktisk anlagt. Dagliglivsbevidstheden kræver ofte hurtige og entydige svar på de mange spørgsmål, der melder sig for snart sagt alle mennesker i løbet af en dag – ikke mindst i tiden siden 80'erne op til i dag, der kendetegnes ved en stærk konkurrence-, produktivitets- og effektivitetsorientering – hvilket dialektikken ikke gør.

Dialektikken kræver derimod god tid og grundig refleksion, og den leverer ikke entydige svar uden imidlertid at være holdningsløs. Deri ligger også dens berettigelse i dag, for der er givetvis behov for grundig, engageret, men upartisk og uafhængig refleksion over et betydeligt felt af tilværelsens vigtigere anliggender, refleksion, der emfatisk søger sandhedserkendelse.

B. Oversigt over begrebet dialektik

Dialektik er uden tvivl et af de begreber overhovedet, det er vanskeligst at definere, i lighed med begrebet kunst eller med Gudsbegrebet. Ja,