At tænke selv: Kritiske essays om kultur, kunst, filosofi og samfund

By Poul Ferland

Bogens 16 essays giver nye, kulturkritiske analyser af og inden for så forskellige emner som blandt andre almengyldig moral, menneskerettighedernes idégrundlag, 12- og 13-karakterskalaerne, humanioras status, det populære værdibegreb, kunstmuseernes rolle, billedkunstværker, skønlitteratur, musik, religion, æstetik og filosofi. Artiklerne er hver især selvstændige, af hinanden uafhængige skrifter, men sammen belyser de hinanden og giver læseren nye vinkler på især den hjemlige og den vestlige kultur, dens idégrundlag og dens frembringelser.

En central hensigt med bogen er at give læseren aktuelt, relevant og originalt tænkt stof til egne refleksioner.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 28, 2017
• ISBN: 9788771880335

Poul Ferland

Poul Ferland er dr.phil. i idéhistorie og forfatter. Han har skrevet 17 bøger.

Book preview

Af samme forfatter:

Kritik af magten. Om Theodor W. Adorno og Frankfurterskolen, Aalborg 1984

Det identiskes ophævelse i Adornos negative dialektik (disputats), Århus 2002

Skiftespor. Essays, København 2005

Lysglimt. Essays, København 2006

Karl Kraus. Kultur, samfund, kritik, København 2008

Oplyst sport. Filosofiske refleksioner, København 2010

Rundt om Aalborg Symfoniorkester, København 2011

Teknologikritik i det 20. århundrede især, Hobro 2013

Hvad er et kunstmuseum i dag? Et essay om kunstmuseets filosofi, København 2015

Tanken er lykke

Theodor W. Adorno

INDHOLD

Forord

At tænke selv.I anledning af 50-året i 2016 for Theodor W. Adornos bog Negative Dialektik

Pragmatismens håb og begrænsning.Kommentarer til Richard Rortys tænkning

Hvorfor humaniora?Plaidoyer for 'det mere menneskelige'

Uselvstændige karakterer?Grundideer i 13- og 12-skalaerne – en sammenligning

Faste 'værdier' eller flydende retningslinjer.Kritiske overvejelser over værdifænomenet

Er en almengyldig moral mulig?

Hvorfra kommer menneskerettigheder?Grundrids til en genovervejelse af begrebet

Nogle vigtige forudsætninger for de historiske og aktuelle menneskerettighedserklæringer i korte træk

Den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776)

Menneskerettighedserklæringen af 1789

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)

Ansatser til en ny begrundelse af menneskerettigheder

En kompromisløs og skandaløs intellektuel.Aspekter af Thomas Bernhards roman Gamle mestre

Heidegger

Kunstens relation til kunsthistorikerne og skolelærerne

Kunstens (og verdens) status

Kunstværket på museum: fremmed eller hjemme?Om en æstetisk forudsætning for kunstudstillinger

Hvor går hun hen, når hun går ud?Til Johannes Larsens maleri Regnfulde augustdage (1892-93)

Den sidder i saksen.Refleksioner ved Nina Saunders' installation Fox with Issues (2012)

Kunsten er ligesom affaldsspanden i køkkenetBemærkninger til Christian Lemmerz' kunstsyn

Gensyn med (protestantisk) kristendom.Barndomserindringer

En kommende Gud?Tydning af en replik i Samuel Becketts Slutspil

Apokatastasis (alles frelse)Til Arnold Schönbergs A Survivor from Warsaw (1947)

Hvad er metafysik i dag?Dialektisk notits om evighedens foranderlighed

Noter

Forord

At denne bog er blevet til en samling af essays og ikke en monografi om eller inden for eksempelvis et enkelt forfatterskab, en enkelt filosofisk disciplin, en enkelt idéhistorisk periode eller i det hele taget et enkelt, afgrænset tema, skyldes især, at det, jeg i affattelsesperioden havde at sige, ikke lod sig afgrænse på en sådan måde.

Det er således mit håb, at samlingens skrifter, der behandler ganske forskelligartede emner, genstandsfelter og discipliner fra flere traditionelle – og muligvis tillige nogle utraditionelle – fagområder, er i stand til at belyse hinandens stof, teser og pointer. Det er min opfattelse, at en sådan form for gensidig belysning artiklerne imellem kan give fyldestgørende mulighed for at se, hvilke tanker, essayene hver især og tilsammen udtrykker. En monografi ville utvivlsomt nemt komme til at mangle denne komplementerende dimension, mangle det bevidsthedsudvidende perspektiv fra andre områder af tilværelsen samt kunstens, kulturens og (resten af) det intellektuelle livs felter.

Det skal imidlertid understreges, at essayene er skrevet helt uafhængigt af hinanden; hver især er de frembringelser, eller 'skabninger', om man vover at bruge denne noget prætentiøse betegnelse, i deres helt egen ret. Af samme grund er der med essaysamlingen ikke tale om en slags puslespil, hvor brikkerne, som det nu er fat efter puslespillets natur, falder helt på plads og til syvende og sidst går op i en slags højere enhed. Der er derimod tale om enkeltstående former, der hver især, på hver sit felt og ud fra hver sin indfaldsvinkel forsøger at sige noget om en verden, der snarere forbliver en gåde end en overskuelig helhed, en gåde, der vel at mærke ikke er helt uforenelig med det, der kan kaldes lykke. Men som jo altså heller ikke altid er lykkelig, siger jeg for nu ikke at undgå denne banalitet og for at undgå enhver misforståelse.

De 16 essays behandler temaer fra områder som metafysik, etik (moralfilosofi), æstetik, politisk filosofi, retsfilosofi, sprogfilosofi i bred forstand, filosofihistorie, undervisnings- og forskningspolitik, pædagogik, litteratur, kunst, kunsthistorie og museologi samt religion. Rækkefølgen af essayene er tilstræbt tematisk, men der er overlapninger; de to første essays kan kategoriseres som filosofiske, de to følgende behandler emner fra uddannelsesområdet, derpå kommer tre essays om etiske temaer, de fem næste er undersøgelser inden for det kunstneriske og æstetiske felt, så følger tre essays, der forholder sig til religiøse emner, og samlingen afsluttes af et essay om metafysik.

Alle emner anskues kulturkritisk med et markant indslag af filosofikritik, dvs. kritik af de kulturelle fænomeners og tankers idémæssige grundlag. Det er mig magtpåliggende at bemærke, at ingen af artiklerne kunne være skrevet uden min – og altså artiklernes – helt centrale baggrund i min forskning i og mit øvrige mangeårige arbejde – herunder især undervisning – med idéhistorien, som er mit fag, og kulturhistorien.

Artiklerne er alle skrevet fra november 2016 til april 2017. 14 har ikke tidligere været publiceret, mens de øvrige, nemlig de to første om hhv. Theodor W. Adornos bog Negative Dialektik og om Richard Rortys pragmatiske filosofi, tidligere er udgivet i hhv. det norske nettidsskrift for filosofi og idéhistorie Salongen og det danske historiske tidsskrift for gymnasielærerne, Noter. Til denne bog er disse to artikler let redigeret.

Artiklen fra i fjor om Adornos Negative Dialektik, er en 50 års jubilæumsartikel, idet Negative Dialektik blev udgivet i 1966. Essayet søger på tilstræbt pædagogisk vis at fremstille nogle væsentlige pointer og teser fra dette stadig højaktuelle, filosofiske skrift.

Richard Rorty-essayet er oprindeligt en anmeldelse af denne filosofs bog Filosofi og socialt håb.

To artikler har temaer fra dannelses- og uddannelsessfæren; den ene leverer et forsvar for de i offentligheden for tiden uglesete humaniora, et forsvar for de humanistiske sprog-, historie-, kunst- og erkendelsesfag. Den anden artikel forsøger at sætte fokus på det ideologiske indhold i hhv. 12- og 13-karakterskalaerne, der benyttes ved bedømmelsen af skole- og gymnasieelevernes samt de studerendes præstationer herhjemme.

Det populære, normative værdibegreb, der for tiden anvendes af talrige virksomheder, institutioner og organisationer, analyseres sprogligt og ideologisk i en selvstændig opsats.

Henholdsvis muligheden for en almen moral, altså en moral, som er gyldig for alle mennesker til alle tider og alle steder i verden, samt, for den anden artikels vedkommende, hvad, der måtte være menneskerettigheders inderste grund, afhandles i to andre artikler. Sidstnævnte essay søger nærmere bestemt at pejle sig ind til et revideret begreb om menneskerettigheder.

Et essay drejer sig om den kontroversielle, men samtidig vitalt, charmerende, begavet og inspirerende skrivende, østrigske forfatter Thomas Bernhards stærkt provokerende syn på bl.a. kunst, kunsthistorie, museer og den tyske filosof Martin Heidegger.

Bogens følgende essayistiske undersøgelse forbliver i samme spor, idet også den har museernes forhold til kunsten som tema.

De to derpå aftrykte essays er analyser af, for det førstes vedkommende, Johannes Larsens maleri Regnfulde augustdage og, i det andet essay, den engelskbosatte danske kunstner Nina Saunders' installation Fox with Issues. Der er vel at mærke tale om en idéhistoriker og filosofs, dvs. mine, analyser i disse essays, ikke om en kunsthistorikers, hvad jeg ikke er.

Også den næste lille afhandling, om billedkunstneren Christian Lemmerz' kunstfilosofiske tanker, bevæger sig særligt inden for det billedkunstneriske felt, skønt artiklens kunstfilosofiske, æstetiske, pointer i ikke ringe grad lader sig udstrække til i hvert fald de fleste af den såkaldt skabende kunsts områder.

Tre essays drejer sig på forskellig vis om religion. Det ene handler om sider af kristendommens virkelighed i slutningen af 1950'erne, erindret af et barn (mig selv). Det andet stiller skarpt på en opsigtsvækkende replik i den irsk-franske forfatter Samuel Becketts skuespil Slutspil, i hvilket muligheden for en kommende, altså ikke nu eksisterende, gud bringes på bane. Det sidste fortolker komponisten og forfatteren Arnold Schönbergs A Survivor from Warsaw som et usædvanlig stærkt formuleret ønske om fred og forsoning mellem alle mennesker.

Samlingens sidste artikel fremstiller 'metafysiske' eller, som jeg vil foretrække at kalde dem, dialektiske tanker, der så at sige er væsentlige momenter i idégrundlaget for hele samlingen.

Min kone, Annalise, har, som altid, også været en uvurderlig og klippefast støtte under arbejdet med disse essays. 1001 tak for det!

Esbjerg i april 2017

Poul Ferland

At tænke selv

I anledning af 50-året i 2016 for Theodor W. Adornos bog Negative Dialektik

i

Negative Dialektik (Negativ dialektik – bogen er dog ikke oversat til dansk) blev først udgivet i 1966, så værket kunne altså dette år fejre sit første halve århundrede.

Forfatteren til denne filosofiske klassiker er den tyske filosof, musikteoretiker og sociolog Theodor W. Adorno (1903-69). W.'et i hans navn står for Wiesengrund, der fortæller os om hans delvis jødiske baggrund, som var medvirkende til at sende ham i eksil fra 1934 til 1949, først alene i England og derpå i USA sammen med de øvrige medlemmer af den såkaldte Frankfurterskole, efter at han som følge af et nazistisk dekret i 1933 havde mistet sit arbejde som forsker og underviser ved universitetet i Frankfurt am Main. I denne hans elskede fødeby var han også tilknyttet det legendariske, private Institut für Sozialforschung, hvis hovedskikkelse og leder han senere blev sammen med vennen Max Horkheimer (1895-1973).

Negative Dialektik står som det filosofiske hovedværk i Adornos samlede oeuvre, hvis man da ellers kan tale om et Adornos 'hovedværk' – det er nemlig tvivlsomt, om han selv ville anerkende kategorien hovedværk, i hvert fald hvad angår hans egen produktion. Kategorien brugt som karakteristik her ville nemlig angive, at der er tale om et hierarki af værker inden for hans oeuvre, hvad der ikke er tilfældet; der er for det første tale om paratakse, altså