Poetisk Parloir - Aarbog 2014: Post- og Transhumanisme: Naar Mennesket leger Gud - er det Frygt eller Frelse?

By - le Berthélaine

Transhumanisme: "»Fremtidens grænseløse menneske«
Vi uploader vores hjerner til computere. Vi tager piller for at bevare forelskelsen i vores ægteskab. Vi bliver klogere, hurtigere og mere tolerante – og så lever vi meget længere. Sådan tegner fremtiden sig, hvis det står til de udviklingsoptimistiske transhumanister. De accepterer ikke uden videre menneskets biologiske grænser. Kritikere mener derimod, at transhumanismen er på et sidespor, og at vi som samfund må sætte klare grænser." … Saadan lyder over-log-in paa Artiklen »Det optimerede menneske«. (note)

Derhen Tiden haste, og inden De kan taste – tikke det fagre ny Aartusindmenneske ind:biotechnificeret, genmanipuleret og psykotropt accelereret.

Det indlejrer den gryende posthumane Æra; den, hvori det traditionelle gammelkendte humane Subjekt er transcenderet og skraveret til fordel for en stærkere, sundere, klogere og lykkeligere Menneskeudgave. – "O", hil denne! begejstres de Begejstrede i en Geist, der har afspunden sin helt egen optimistiske world-wide-vækkelse: Transhumanismen, forenet i Humanity. En Bevægelse, der kun afventer det ny Tusindaarsmenneskes Nedstigen – i Utopia. For efter lang og ulidelig Tid, underkuet og kastet for Guds Skaberværk eller Darwinismens Mekanik – tager Mennesket endelig Haand om egen Skæbne, udformende sig selv, i sit eget Billede. Det er Mennesket, der enfin frigør sig og bliver sin egen Herre, i en Aura af Promethiske Længsler. – "O" hiin Mytterist.

Men! samtidigt frygter de Frygtsomme: grueligt galt det gaa, naar Bio- og Genteknik frit Gænge faa – i Dystopia. For, hvad sker der egentlig naar Mennesket leger Gud? Bliver det af ´det Gode´ … af ´det Slette´ … endsige udslettende – Humaniteten, som vi hidtil kender den, befærdes i, tiltror! – "O" dette hulde Menneske, hvem vi kende. Hvem Gud den almægtige i sin Alvidenhed og Godhed skabte … eller, ´det bedst tilpassede´ Væsen som aldres Darwinisme har tilskikket os – saare egnet. Spørgsmaalene ere mange, og de taarne sig op. Derfor, plugin i den vankende Disput – belæs »Poetisk Parloir – Aarbog 2014« og faa belyst Transhumanismen i ulige Vinkler af Litteratur, Kunst, Film, Filosofi og Videnskab.

Attentio: Aarbog 2014 er første Del i en tricyklisk Struktur af Aarbog 2014, 15 og 16, trefold belysende – hver centrerende sit centrale post- og transhumanistiske Tema.
2014: Tema – den fri Flux Hjerne-Up-and-Download af Viden, Færdighed og Bevidsthed.

Note: au.dk files 34400626

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jan 4, 2016
• ISBN: 9788771708622

- le Berthélaine

le Berthélaine, Danish writer, critic and artist. Scholar educated at the universities of Aarhus, Odense and Copenhagen, Denmark. le Berthélaine has conducted extensive studies in the fields of medical science and the humanities, and he has degrees in health science and the liberal arts of aesthetics, literature and philosophy. This cross-disciplinary fusion characterizes the poet`s sharp pen and inciting style. Fields of interests and core competences: - Medical Science - Literature - Aesthetics - Philosophy - the body-and-soul issue - Existentialism - Post and transhumanism - Reality and realities - Moral and ethics

Book preview

Slutnoter

Introduktion – Poetisk Parloir

Igamle dage, når man havde noget på hjertet, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev et debatindlæg til avisen; sort på hvidt stod man ved sit ord. I dag er tiden en anden, præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysisk-håndgribelige, og i denne »Gesamt-wirklichkeit« har jeg skabt en ny og personlig genre: Poetisk Parloir

Poetisk Parloir knytter an til de gammelkendte avisgenrer såsom indlæg, kommentar og kronik, og dens emne er verdens aktuelle tilstand og verserende disput.

Genren

Parloir kommer af det franske ´parler´ ~ at tale, og ´parloir´ betegner fra gammel tid en særlig talestue i klostre, fængsler og på kostskoler, hvor besøg fandt sted – her kunne to ellers separate universer mødes.

I en Poetisk Parloir træffer seer og læser således sammen med Le Berthélaines univers.

´Poetisk´ kommer af det græske ´poiesis´ og betyder egl. at frembringe eller skabe og bruges navnligt om digtekunsten, hvor skønlyd og stemning er afgørende.

En Poetisk Parloir er i høj grad en sproglig forsiring, der udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holder det i hævd og samtidig fornyer det.

Den ny genre udspiller sig i den præsente Gesamtwirklichkeit, og for at afspejle denne udgør Parloir-rummet en helhed af HD Youtube broadcast, e-bog og traditionel pergament. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag, – der karakteriseres ved den kontinuerlige frie flux mellem det virtuelle og den fysiske, gammelkendte virkelighed.

Læser og seers position

IDeres bløde hjemmevante øreklaplænestol, i hjørnet, under morfars lampe, kan De med Deres fysiske eksemplar af » Poetisk Parloir – Årbog 2014« læne Dem tilbage og bladre og fornemme sidernes tekstur, stofligheden imellem fingerspidserne, og nyde kafféen, sansers fluidum ¹.

De kan fornøje Dem i fysikken; spilde og plette på de sorthvide sider. Sådan godter læseren sig i sit hyggelige fysiske rum, bekvemmer sig, men sæt nu De finder det ønskeligt – hr., fr. eller frk. contemporaricus² – at undersøge sagen ad profundum³, vinkle tangenten, granske billedet eller læse citatets baggrundsværk.

Fortvivl da ej, for der er både vilje og vej.

De behøver blot finde frem mobilhimstregims, aygoPad, leaptop og andet digitalt tabernakel – det er gammen, alles zusammen.

I fri flux væren uden ventesal, link da selv ud i de digitale ir- og lønganges givtige univers, intetstedsværende, allestedsnærværende. – At pinge egen saglige pondus.

Det er fremdeles ordets ny facon, såre fecond⁴.

Indhold og struktur

Ifølge min overbevisning er kulturlandskabet fuld af udsagn og udtryk, som besidder en almengyldighed – transcenderende tid og sted; det være sig litterære, kunstneriske, tekniske, geografiske, musiske, filmiske etc.. Disse opsøger jeg og re-artikulerer i perspektiv af nutiden og den verserende debat.

Det sker til tider uden blu; dog, det båder hver mands forstand.

Hensigt

Mit ærinde er ikke at moralisere, jeg ønsker blot at fremdrage positioner og dynamikker i eksistensen, at udvide perspektiverne, således at hiin enkelte selv kan betænke situationen og min-egen-sit valg, der påvirker samfundet.

Poetens ord, akt og ærinde er derved – at bevidstgøre; vær det vár.

¹ Om ordet: fluidum,(lat. ´fluidus´ ~ flydende), væske. GD`s Røde Fremmedordbog

² Om ordet: Contemporaricus, neologisme. (lat. contemporarius ~ samtidig) ›»´den samtidsduelige person´.

³ Om ordet: ad profundum, (lat. profundus ~ dyb) i dybden, dybtgående. GD`s Røde Fremmedordbog

⁴ Om ordet: fecond, fr., frugtbar, frodig, rig. Ordbogen.com

En indføring i post- og transhumanisme

Når temaet er post- og transhumanisme, er vi i den begunstigede situation at to af de førende personligheder og kritikere på området, N. Kathrine Hayles (1943-) ⁵ og Francis Fukuyama (1952-) ⁶, begge har gæstet de danske universiteter. – Så lad Poetisk Parloir tage et internationalt udsyn i et hertillands afsæt.

Det posthumane felt

Selvom post- og transhumanisme for mange er hypermoderne begreber, er emnet ikke nyt, og tilbage i 1994 besøger N. Kathrine Hayles Odense Universitet i forbindelse med symposiet Science & the Arts. Her, i foredraget Kunstigt liv og den litterære kultur, definerer hun ›Wetware‹ som „skabelsen af kunstigt biologisk liv ved teknikker som kloning, DNA-kombinering og in vitro befrugtning og udklækning" (overs. Frederik Stjernfelt)i. Wetware er således en undergruppe af artificial life, hvoraf visse former allerede er virkeliggjorte, ja, dagligdagsgjorte anno 2014. Det fuldstændigt genetisk dyrkede humane individ – der fremdeles vil have videnskabsmænd til forældre, mere end en moder og fader, og laboratorium i stedet for moderuterus – afventer dog stadig sin fuldbyrdelse (i hvert fald ifølge offentlig viden). Dette humane individ er imidlertid skabt i flere science fiction film: ex. replikanterne i Ridley Scotts Blade Runner (1982) og echo-modellerne i Michael Bays The Island (2005).

På symposiet introducerer Hayles endvidere posthumanismens dualistiske hovedtese (der er hentet fra kybernetikken) – at information er uafhængig af og uproblematisk kan frigøres fra sin materielle krop. Hun gengiver en skønlitterær vision af forfatteren og robot-videnskabsmanden Hans Marovec, hvor et menneskes bevidsthed og hukommelse i en art liposuction suges ud af kraniekaviteten, for derefter ganske ukompliceret at blive uploadet på en computer. Her vågner denne bevidsthed så op helt og holdent ved sit gamle jeg. Det kommenterer Hayles…

Lad mig sige det klart: jeg anser dette for et luftkastel. Den menneskelige ånd har udviklet sig gennem årtusinder i en så kompleks symbiose med specifikke biologiske strukturer, at man ikke kan forestille sig, at bevidsthed skulle kunne existere i noget, der ligner dens nuværende form, løsrevet fra de fysiske processer, der konstituerer den. ii (overs. F.S.)

Subjekt-teorier

I det anerkendte værk How we became posthuman (1999), følges op på denne position. Hayles undersøger hvorledes det hændte, at information mistede sin materielle forbindelse, sin krop, og hvordan vor opfattelse af det humane, forstået som »the liberal humanist subject«iii, er transgrederet⁷, elimineret eller afløst af »det