Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Voksenundervisning: En håndsrækning af praksiserfaringer
Voksenundervisning: En håndsrækning af praksiserfaringer
Voksenundervisning: En håndsrækning af praksiserfaringer
Ebook213 pages2 hours

Voksenundervisning: En håndsrækning af praksiserfaringer

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

"Voksenundervisning" af Unna Hvid er en lærebog rettet mod nye voksenundervisere uden pædagogisk eller didaktisk baggrundsviden. Undervisende virksomhedskonsulenter bør også læse med!

Dette er bogens 2. udgave. 1. udgave fik flotte anmeldelser på Saxo.com, her er et eksempel:

"Voksenundervisning - en håndsrækning af praksiserfaringer" af Unna Hvid, er en velskrevet, selvkritisk og velstruktureret bog, hvor forfatteren øser af sin store erfaring i voksenpædagogik med henblik på at hjælpe den uerfarne voksenunderviser godt i gang. Bogen består af diskussioner og pointer indenfor 4 centrale diskurs- og praksisområder indenfor ungdoms- og voksenpædagogikken, nemlig

1) klasserumsledelse
2) mening og motivation
3) underviserens egen rolle og attitude - i Unna Hvids terminologi "at massere sin egen indstilling til det at undervise" og endelig
4) betydning af forventningsafstemning som ramme omkring læringen.

Alle afsnit indledes med en central case fra Unna Hvids egen praksis, der belyser væsentlige dilemmaer, faldgruber og forfatterens forslag til løsninger indenfor området. Afsnittene rammes ind af fire forskellige underviseres voksenpædagogiske praksis i fire forskellige kontekster og hvert kapitel slutter med at generalisere praksisanbefalinger og stiller læseren overfor væsentlige spørgsmål i egen undervisningspraksis.

Bogen er skrevet i et levende, letlæst og engagerende sprog, hvor komplekse problemstillinger anskueliggøres, foldes ud og samles igen i nogle særdeles brugbare praksisanbefalinger, som jeg som livslang voksenunderviser og underviser på teoretisk pædagogikum, kan nikke ja til. Bogens ærinde er ikke at teoretisere, men at praktisere. Paletten som bogen folder ud, når alligevel vidt omkring og indbyder læseren til yderligere fordybelse, dels igennem refleksionsspørgsmålene og dels igennem den anbefalede litteratur, der er vedlagt alle afsnittene. Så teoriløs er den bestemt ikke, man opdager det bare ikke undervejs.

Unna Hvid har skrevet en hudløst ærlig og refleksiv bog, der humoristisk og selvkritisk beskriver egne praksiserfaringer. Men først og fremmest viser Unna Hvid nye voksenundervisere hvordan undervisning kan tilrettelægges ud fra nogle voksenpædagogiske grundprincipper. Dette er en bog som vi har manglet og som mange voksen- og ungdomsundervisere kan få stor glæde af". Kirsti R (5 stjerne ud af 5 mulige)
LanguageDansk
Release dateJul 18, 2019
ISBN9788743016977
Voksenundervisning: En håndsrækning af praksiserfaringer
Author

Unna Hvid

Unna Hvid er cand.mag i historie og nordisk sprog og kultur.

Read more from Unna Hvid

Related to Voksenundervisning

Related ebooks

Related articles

Reviews for Voksenundervisning

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Voksenundervisning - Unna Hvid

    Af samme forfatter:

    Rim i Verdensmål, 2018

    Skriv din livsfortælling – hvorfor og hvordan, 2018

    Skriv dit arbejdsliv! 2019

    Tavshedens Børn, 2019 (roman)

    SMÅTING bind 1-3, 2019 (digtsamling)

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    INDLEDNING

    Målgruppe og formål

    Præsentation af bogens fire praktikere

    CASE 1

    Case 1: Ikke helt på toppen

    KAPITEL 1:

    Klasseledelse for voksne?

    Case 2: Da jeg sov i timen og blev vækket i elevatoren

    Refleksion: Klasseledelse for voksne

    Hvad er klasseledelse?

    Præmissen for voksenundervisning

    Metakommunikation

    Kridt banen op før spillet begynder!

    Hvorfor sov jeg i timen?

    De ’forvildede unge voksne’

    Så hvad kunne jeg have gjort?

    Spilleregler i klasserummet

    Men skulle deltagerne ikke involveres i at udforme spilleregler?

    De fire praktikeres syn på klasseledelse

    Flemming Østergaard Ulrich om klasseledelse for voksne:

    Mads Weile om klasseledelse for voksne

    Nana Juul om klasseledelse for voksne

    Kapitelkoncentrat

    Refleksionsspørgsmål til dig:

    Forslag til videre læsning:

    KAPITEL 2:

    At skabe mening og motivation

    Case 3: Henning som syntes, jeg skulle være Kåre R. Skou

    Refleksion: At skabe mening og motivation

    Flyt fokus fra modstand til mening og motivation

    Hvad betyder det, at noget giver mening?

    Nysgerrige spørgsmål

    At skabe ny mening kræver tid og venlighed

    Modstand og personlighed

    Hvad kunne jeg have gjort?

    Bag enhver konflikt er en skjult drøm

    At stille forpligtende spørgsmål og samskabe mening

    At skabe åbning ind til at se mening

    Ikke bare hvad og hvordan, men også hvorfor

    De fire praktikeres syn på det at skabe mening og motivation

    Flemming Østergaard Ulrich om at skabe mening og motivation:

    Mads Weile om at skabe mening og motivation

    Nana Juul om at skabe mening og motivation

    Kapitelkoncentrat

    Refleksionsspørgsmål til dig:

    Forslag til videre læsning:

    KAPITEL 3:

    Struktur og planlægning

    Case 4: Da jeg stoppede med at forberede mig og i stedet gik tur med hunden

    Refleksion: Struktur og planlægning

    Din forberedelsestid er ikke din fritid

    Forskellige bud på, hvordan man effektiviserer sin forberedelse

    Trangen og tvangen til at forny

    At undervise på en måde, så du ikke behøver forberede dig så meget

    Flyt fokus i din forberedelse!

    Hvad har virket for mig?

    Ultrakorte oversigter

    At stille sig op uden plan

    At føle sig sikker på, at man er god til at facilitere

    God overordnet struktur

    Deltagerinddragelse i planlægningen af den enkelte undervisningsgang

    Post-it-metoden

    Hvordan kan du opnå mere frihed – både didaktisk og

    tidsmæssigt?

    Facilitator, ikke katalysator

    Hvordan får man modet til at slippe planen?

    De fire praktikeres syn på struktur og planlægning

    Flemming Østergaard Ulrich om struktur og planlægning

    Mads Weile om struktur og planlægning

    Jeppe Wolff Ejlskov om struktur og planlægning:

    Nana Juul om struktur og planlægning

    Kapitelkoncentrat

    Refleksionsspørgsmål til dig:

    Forslag til videre læsning

    KAPITEL 4:

    At massere sin egen indstilling til det at undervise

    Case 5: Om dengang jeg altid var sur

    Refleksion: At massere sin egen indstilling til det at undervise

    Ord skaber det, de nævner

    16 sure mænd

    ’Foreslående kommunikation’ + dril

    Ændre egen indstilling

    Nærvær

    Roller og positioner

    Læring er en social proces

    Positioneringer i undervisningen

    Rollen som facilitator

    At blive positioneret af andre

    Men…

    Om at tilpasse sig

    Om det misforståede begreb ’Ansvar for egen læring’

    De fire praktikeres syn på egen indstilling til det at undervise

    Flemming Østergaard Ulrich om at massere sin egen indstilling til det at undervise

    Mads Weile om at massere sin egen indstilling til det at undervise

    Nana Juul om at massere sin egen indstilling til det at undervise

    Kapitelkoncentrat

    Refleksionsspørgsmål til dig:

    Forslag til videre læsning

    KAPITEL 5:

    At skabe faglig udvikling i en verden af forskellige forventninger

    Case 6: Et kæmpe sammenstød af forventninger

    Refleksion: At skabe faglig udvikling i en verden af forskellige forventninger

    At afstemme forventninger

    Forventnings-kryds-pres

    Stil nysgerrige spørgsmål

    Vær fleksibel indenfor rammerne af det, som ikke kan fraviges

    Læreplaner

    Yes we can!

    Før, under og efter

    Smiley-testen, når du ikke selv er i tvivl

    Hvad kunne jeg have gjort anderledes?

    En væsentlig læring om forventningsafstemning

    De fire praktikeres syn på at skabe udvikling i en verden af forskellige forventninger

    Flemming Østergaard Ulrich om at skabe faglig udvikling i en verden af forskellige forventninger

    Mads Weile om at skabe faglig udvikling i en verden af forskellige forventninger

    Jeppe Wolff Ejlskov om at skabe faglig udvikling i en verden af forskellige forventninger

    Nana Juul om at skabe faglig udvikling i en verden af forskellige forventninger

    Kapitelkoncentrat

    Refleksionsspørgsmål til dig:

    Forslag til videre læsning:

    EFTERORD:

    Når du har læst min bog

    TAK

    INDLEDNING

    Målgruppe og formål

    Denne bog er til dig, som er ny underviser af voksne og som ikke har en pædagogisk-didaktisk uddannelse. Måske er du voksenunderviser i det formelle uddannelsessystem, f.eks. på VUC, eller på et erhvervsakademi. Eller det kan være, at du varetager undervisningsopgaver som konsulent eller rådgiver.

    Bogen vil hjælpe dig med praktiske råd til, hvordan du kan håndtere nogle af de problemer, du uvægerligt vil møde i din undervisning af voksne. Bogen er lige til at gå til, uden lange teoriafsnit, og kan være din bedste ven i opstarten af et job, som på én gang er meningsfuldt og møgsvært.

    Jeg synes, der mangler en praktisk anlagt bog om dette emne. Der er stor forskel på at undervise børn og voksne, men, hvor man finder dynger af pædagogisk litteratur om at undervise børn, så er der anderledes langt mellem titlerne på hylden med litteratur om voksenundervisning. Er du heldig at finde en bog på hylden, så er det med stor sandsynlighed om læringsteori og ikke praksiserfaringer.

    Refleksioner over praksis

    Bogen er ikke en teoretisk lærebog. Det er en praksisrettet bog, og derfor er den fuld af praktiske erfaringer skrevet på et sprog, som kan læses af alle. Omvendt er bogen heller ikke en værktøjskasse med konkrete redskaber til undervisning. Det findes der en hel del litteratur om i både bøger og tidsskrifter inden for børne- og ungdomsuddannelsernes pædagogik og didaktik. Det, jeg i stedet ønsker med denne bog, er at komme lidt tættere på nogle problemstillinger, som er typiske i voksenundervisningen, og som du kun finder løsninger på ved at vise nærvær, anerkendelse, nysgerrighed, rummelighed og personlig fleksibilitet. Når du finder de sider frem i dig selv, uanset hvor vant du nu er til at bruge dem, så kommer du til at få en fest med din voksenundervisning.

    Fælles erfaringer og problemstillinger

    Bogen er blevet til på den måde, at jeg har interviewet 4 gode praktikere om, hvad de oplevede som de største udfordringer i deres arbejde som voksenundervisere. På baggrund af de 4 interviews kunne jeg udpege 5 centrale problemstillinger, som gik igen hos alle fire praktikere. Det er blevet til bogens 5 kapitler.

    De 5 problemstillinger lægger op til nogle af følgende spørgsmål:

    Forventninger

    Hvordan undersøger og afstemmer du deltagernes forskellige forventninger til undervisningens indhold, form og udkomme?

    Hvordan afstemmer du deltagernes forventninger med dine egne som den faglige garant i forhold til bekendtgørelse og læreplan?

    Klasseledelse

    Hvordan skaber du ro og rum for læring, når du underviser?

    Hvornår skal du skrue op for adfærdsledelse, og hvornår skal du fokusere på relationsledelse?

    Mening og motivation

    Hvordan kan du tænke på ’modstand’ i undervisningen som ’mangel på mening’?

    Hvordan kan du arbejde på at gøre din undervisning mere deltagerorienteret?

    Struktur og planlægning

    Hvordan kan du bruge mindre tid på forberedelse og mere energi på det, der betyder noget?

    Hvordan kan du øve dig på at blive mere fleksibel i din planlægning og afvikling af undervisning?

    Din egen indstilling til det at undervise

    Hvordan kan du arbejde med din egen energi og lyst til at undervise?

    Hvordan kan du ændre samspillet med andre ved at ændre din egen opfattelse af dem, af situationen og din egen rolle?

    Cases fra 20 års voksenundervisning

    Jeg har arbejdet med undervisning af voksne siden 1996. Jeg har både undervist på VUC, lærerseminarium, AOF, virksomhedskurser, som konsulent hos Maersk Training, på erhvervsskoler og i min egen konsulentvirksomhed. Jeg har undervist på jobrådgivningskurser. Jeg har undervist på AMU-kurser, Akademiuddannelse og Diplomuddannelse. Jeg har undervist voksne på gymnasiale suppleringskurser.

    Jeg har ’betalt’ alle de dyre lærepenge, som man overhovedet kan tænke sig, men jeg har også opsamlet en masse erfaringer, som jeg gerne vil dele med dig, som først lige er gået i gang med at undervise voksne. For der venter en svær, men også meget meningsfuld opgave, og hvis jeg kan hjælpe dig til en nemmere start, har jeg opnået mit formål med denne bog.

    Jeg har skrevet en række cases ud fra mine egne personlige erfaringer som voksenunderviser. I disse cases får du mulighed for at spejle dig i meget ærlige og ikke altid flatterende beskrivelser af undervisningsforløb, som ikke gik, som jeg havde håbet. Jeg kunne også have valgt at plukke cases fra oven af successkalaen, men det har været min hensigt at vise dig, at du ikke er den eneste, der oplever udfordringer, og at du kan bruge mine erfaringer som afsæt til at træffe bevidste valg om din egen underviserpraksis.

    Jeg har ikke altid været dygtig nok, eller hurtig nok, til at ændre på noget, der er kørt skævt i min voksenundervisning. Men jeg har kunnet reflektere over forløbet bagefter og justere på min undervisning og min egen indstilling til at undervise, så de samme problemer ikke opstod igen. Det er mit håb, at jeg måske kan spare dig for selv at gøre nogle af disse negative erfaringer, eller at du hurtigere overkommer problemerne.

    Bogens opbygning

    Hvert af de 5 kapitler er opbygget på samme måde: En indledende case, som introducerer problemstillingen og leder over i en refleksion over emnet, hvorefter de fire praktikere kommer til orde med forskellige kommentarer og gode råd, som jeg har plukket ud fra interviewene. Hvert kapitel afsluttes med et kapitelkoncentrat med de gode råd og tips efterfulgt af en række spørgsmål til din videre refleksion. Til sidst i hvert kapitel er der forslag til videre læsning, hvis du gerne vil vide mere. Her får du både præsenteret andre værker af mere praktisk tilsnit men også udsnit af pædagogisk og didaktisk teori, som min bog jo afgrænser sig fra. Jeg har i høj grad støttet mig til forlagenes egne beskrivelser af bøgernes indhold og målgruppe.

    Bogens overvejende praktiske vinkel kan have den ulempe, at bogen savner dokumentation i form af kilder og referencer, og på den måde kan bogen komme til at virke postulerende. Det er derfor vigtigt for mig at indskærpe min præmis om, at bogen ikke bærer på et ønske om at fremsætte ultimative, evigtgyldige løsninger og påstå, at de vil virke i enhver tænkelig sammenhæng. Bogen skal ses som en række gode råd med rod i erfaringer, men erfaringer er personlige og undervisning er ikke nogen eksakt videnskab. Du vil forhåbentlig lægge mærke til, at bogens praktikere

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1