Moderne Nordiske Folkefortællinger

"Modlyset fra vinduerne gør, at mandens ansigt ligger i skygge, men da han læner sig frem og giver mig hånden til goddag, giver det et gib i mig. Han har ar efter brandsår på alle de steder af kroppen, som jeg kan se. Hænderne, armene, halsen, ansigtet, hovedet. Arrene i ansigtet ligner gamle keltiske tatoveringer, som slynger sig rundt om øjnene, hen over panden og ned over kinder og hage. Hvis det ikke havde været så grufuldt, ville det have været smukt." ""Hvad skulle jeg på museer, når jeg har hele historien skrevet i mit ansigt? Kan du ikke læse det?" Pludselig begynder arrene at bevæge sig under mine fingre; de bliver som små slanger og drager, der stirrer på mig med talrige øjne. De snor sig rundt i Ragnvalds ansigt og ud over mine hænder, op ad mine arme. De hvæser sagte, inciterende, næsten melodisk. Ragnvalds sorte øjne holder mit blik fast, og det brænder bag dem og i rummet omkring os. Jeg er bjergtaget." Den Hvide By er en fortælling fra Stavanger, Norge i både fortid og nutid. Isbjørnen fra Finnøy, et isbjørneskelet fra slutningen af den sidste istid trækker således en symbolsk ledetråd gennem hele 12.400 år. Men der er også plads til vikingetidens førsteelsker, Harald Hårfager, der er brodermord og tyske torpedoer. Fortællingen har rod i Stavangers historie og folklore og er inspireret af sagaer, folkeeventyr, folketro og museumsudstillinger og -udgivelser sat i en moderne ramme. Måske giver fortællingen også en forklaring på bynavnet, Stavanger og den hvide farve på husene? "Den Hvide By" er andet bind i en planlagt serie med moderne folkefortællinger fra alle de nordiske lande. Bind 1 med titlen "Laksekongen" er fra Gøtugjógv på Færøerne. Serien udgives også på engelsk. Serien er farverigt illustreret af Unna Hvid med akvarel/mixmedia.

Sortebogspræstens Datter er en Lofoten-fortælling, som handler om Agnete, der som stor pige for at imponere sin far kommer til at røbe noget, som får hendes mor brændt på bålet. I første omgang skåner faren Agnete, men da hun nogle år senere kommer til at fremmane "Den Stygge" ved at læse højt fra Sortebogen, må Agnete forlade sit hjem. Hun ender på Værøy - fast besluttet på aldrig at fortælle nogen om, hvem hun er, eller hvad hun har lært af sin mor. Alligevel efterstræbes hun på liv og krop af både lundehunde og Monrad, Hr Olufs ældste søn, som har både onde hensigter og fine fornemmelser med sig hjem fra Bergen, hvor han arbejder. I luften over Værøy kredser havørnene, og i det lille fiskevær ved siden af Hr Olufs hus bor en mand med et særligt forhold til "dem på Utrøst", øen som sank i havet.