Schæferhund

By Finn Nielsen

Schæferhunden - klog og føjelig

 

Hunde af denne race bruges som arbejdshunde til en lang række forskellige opgaver over hele verden. Men de er også loyale venner og fremragende familiehunde. Det vigtigste er at træne hunden godt og bruge den optimalt, fordi schæferhunden ikke tåler kedsomhed.

 

Bogen informerer dig om de:

• Racens oprindelse,
• krav til opbevaring og opholdsrum,
• arvelige sygdomme, og hvad du skal være opmærksom på, når du køber en hund.
• og meget mere

 

Læs alt om hundenes kost og personlig hygiejne. Brug de mange tips i dit daglige samvær med din schæferhund. Denne bog giver svar på mange spørgsmål om disse vidunderlige dyr.

 

• Hvordan bliver en hvalp staldtæmmet?
• Hvilke kommandoer er vigtige?
• Hvordan kan graviditet forebygges?
• Hvorfor er automatiske snore dårlige for hunden?
• Hvilke foranstaltninger bidrager til at forbedre håndteringen i snor?
• Hvorfor skal hunden være i stand til at "gå på hælen" på begge sider?

Bogen indeholder også over 15 illustrationer. Brug bogens viden til at gøre det forsigtigt og kærligt klart for din schæferhund, hvem der altid er chef. Belønningen er en loyal ven ved din side, som gerne vil beskytte dig.

• Language: Dansk
• Publisher: Finn Nielsen
• Release date: Nov 8, 2022
• ISBN: 9798215325919

Book preview

Schæferhund

Finn Nielsen

Indhold

Schæferhund

Racens oprindelse

Fra ulv til arbejdshund

Hvordan schæferhunde-racen opstod

Et mørkt kapitel

Ingen ulve i den nedarvede linje

Moderne avlsmål

Racens kendetegn

Hoved og fysik

Pels og farvetegning

Sundhed og arvelige sygdomme

Dyrenes karakter

Krav til holdningen

Boligforhold

Motion og beskæftigelse

Pleje

Tips til hundebadet

Tænder, øjne, ører og poter

Tidsforbrug

Ernæring

Hvad betyder sund kost for en hund?

Oversigt over indholdet i hundefoder

Fordele og ulemper ved vådfoder

Fordele og ulemper ved tørfoder

Fordele og ulemper ved at kaste op

Fordele og ulemper ved en vegansk kost

Hvilken mad er den bedste?

Hvad er vigtigt for hvalpe?

Fodervaner i flokken

Allergier og ernæring

Vådfoder fra handelen

Tørfoder

Råkost til hunden

Snacks og tandrensning

Sundhed

Sygesikring

Vaccinationer

Kastration af hunde

Parasitbekæmpelse

Sådan slipper du af med lopper

Fjern flåter

Orme og andre endoparasitter

Overvejelser før køb

Juridiske oplysninger om opdræt

Passer racen til mig

Schæferhunden som familiehund

Har jeg råd til hunden?

Hvalp eller voksent dyr?

Mand eller kvinde?

Socialisering

Tips til anskaffelse

Shopping til hunden

Skåle og soveplads

Brystsele og snor

Plejeprodukter

Legetøj

Bolde, ringe, pinde og reb

Legetøj med intelligens

Tyggelegetøj

Knirkende legetøj

Skab et sikkert miljø

Opdragelse af hvalpen

Uddannelsens indflydelse på karakteren

Udvikling af hvalpen

Indkøring

Stuepasser

Gennemføre plejeprogrammet

Vis, hvem der er chefen

Tilvænning til snoren

Træn vigtige grundlæggende kommandoer

Eliminere kommunikationsproblemer

Fastsættelse af kommandoer

Overskrive kommandoer

Andre nyttige kommandoer

Fod

At lære en hvalp at "gå på hælen

Sæde

Sted

Hentning

Træn kommandoer regelmæssigt i hverdagen

Hundesport for hyrdehunde

Smidighed

Dogdance

Flyball

Mantrailing

Mobilitet

Lydighed

Treibball

Den ældre i alderdommen

Grundlæggende regler for håndtering af den gamle hund

Fitness for de gamle hunde

Fitness for hovedet

Mulige sygdomme og helbredsmæssige begrænsninger hos ældre hunde

Uønsket adfærd

Bidning i spillet

Hoppe på hilsen

Træk i snoren

Frygt i bilen

Frygt hos dyrlægen

Tisse i stressede situationer

Hyl, når hunden er alene

Gøen ved enhver lejlighed

Særlige situationer

Møde med andre hunde

Beherskelse af jagtinstinktet

At komme til orde med beskyttelsesinstinktet

Hverdagen med schæferhunde

En ordre er en ordre

Spise kun med tilladelse

Ritualisering i hverdagen

Om denne serie: Min hund for livet

Racens oprindelse

Schæferhunden - klog og føjelig

Venner af den smukke hunderace ønsker ofte ikke at opfatte dyrenes ulemper. Faktum er, at en fårehund kræver meget god træning og desværre ofte er plaget af arvelige sygdomme. Derfor er det af største vigtighed, at du ved, hvad du går ind til med denne race. Hvis du anskaffer dig en hund fra en god avl og træner den korrekt, vil du have glæde af din trofaste ven i lang tid.

Fra ulv til arbejdshund

Som alle andre hunderacer begynder fårehundens historie i stenalderen, sandsynligvis for over 20.000 år siden. Knoglefund viser, at der allerede dengang var en forbindelse mellem ulve og mennesker, selv om de fleste af dyrene sandsynligvis var en del af menneskets kost.

Det første klare bevis for, at ulven blev den hund, der ledsagede mennesket på jagt, er 8.000-9.000 år gammelt. Maria Guagnin, en arkæolog fra Max Planck Institute for Human History i Jena, beskriver billeder af hunde, der er hugget ind i sandsten i området Shuwaymis i det nordvestlige Saudi-Arabien. Billederne viser tydeligt hunde med spidse stående ører og en krøllet hale på ryggen, dvs. ikke ulve. De ledsager folk, der er udstyret med bue og pil på jagt. Hundene bider i byttet og er formentlig bundet i snor.

Der fandtes tydeligvis tamme jagthunde længe før mennesket blev fastboende og begyndte at dyrke landbrug og husdyrbrug. Genetiske beviser viser, at der kun var én begivenhed, der gjorde ulven og mennesket til venner. Måske opdagede menneskene, at ulvene kunne finde vildtet hurtigere end de selv. I det mindste en hunulv har sikkert indset, at mennesker kunne jage store byttedyr uden at tage dem helt til sig selv. Så hun kunne undvære den farlige jagt og havde en bedre chance for at få sine unger igennem. I dag ville man kalde det en win-win-situation.

Først senere uddannede mennesket hunde til at beskytte marker, boliger og besætninger. Dette opfylder hundens naturlige behov for at forsvare territoriet og flokken.

De direkte forfædre til schæferhunden er korthårede og stockhårede hyrdehunde fra Tyskland, som fandtes i mange områder af Europa indtil slutningen af det 19. århundrede. De hunde, der var almindelige i Thüringen og Württemberg, anses for at være racens oprindelse. De var dog aldrig rene hyrdehunde, men altid vagthunde og beskyttelseshunde på samme tid. Dette forklarer hundenes alsidighed. Mens de ovenfor nævnte hyrdehunde er udviklet uden målrettet avl, er schæferhunden resultatet af målrettet avl.

Hvordan schæferhunde-racen opstod

Max von Stephanitz var begejstret for denne hundetype og fastlagde allerede i 1891 en første racestandard for schæferhunden. Han inddelte racen i grovhårede, glathårede og langhårede hunde. Hans standard krævede spidse spidsører, en langstrakt snude og en nedadgående, busket hale. Hundene skulle have en højde på 50-55 centimeter. Pelsen kan være sort, hvid, grå eller rødlig-gul. Enfarvede hunde og hunde med mange markeringer var tilladt. Modellen var den thüringiske hyrdehunds udseende.

Stamfaderen til nutidens schæferhunde var Horand von Grafrath af opdrætteren Friedrich Sparwasser fra Frankfurt. Von Stephanitz købte denne hund den 15. januar 1898 for at parre den med Württembergske hyrdehunde.

Den 22. april 1899 stiftede venner af den nye race Verein für Deutsche Schäferhunde (SV) i Karlsruhe. Den første formand var Max von Stephanitz. Sammen med sin ven Arthur Meyer skabte han en universel arbejdshund. Den første officielle racestandard blev fastlagt på foreningens første generalforsamling den 20. september 1899 i Frankfurt am Main.

Et mørkt kapitel

Desværre er der et mørkt kapitel i racens historie, som kun nævnes, fordi ejerne af dyrene nogle gange bliver fejlklassificeret. Opdræt af den ønskede race af tysk afstamning med et udpræget kampinstinkt blev ledsaget af nationalsocialistiske følelser. Således holdt de tyske hærledere (Hindenburg, Ludendorff, Hitler og Himmler) under de to verdenskrige tyske schæferhunde. I Det Tredje Rige blev schæferhunden et symbol på tyske dyder som f.eks. mod og loyalitet. Dyrene blev brugt som vagthunde i koncentrationslejre, men de blev også indkaldt til militærtjeneste. Det sidste skete imidlertid også med krigsmodstanderne.

Den dag i dag er navnet schæferhund ikke populært i England og andre stater. Racen blev allerede omdøbt til Alsatian Wolf Dog af British Kennel Club under Første Verdenskrig. Senere blev den til Alsace-hunden for ikke at få den til at virke for vild. Det var først i 1977, at den britiske kennelklub omdøbte hunden igen. De lokale hundeavlerforeninger kan dog også beholde det gamle navn.

Underligt nok førte omdøbningen til Alsatian Wolfhound til, at Commonwealth-regeringen forbød import af schæferhunde til Australien i 1929. Man antog, at de krydsede med ulve og frygtede, at de ville blande sig med de indfødte dingoer, som ville udgøre en fare for fårene. Først i 1974 blev loven ophævet.

Ingen ulve i den nedarvede linje

Der går altid rygter om, at der bevidst blev krydset ulve ind i begyndelsen af opdrættet. I begyndelsen af den rene avl skulle nogle opdrættere angiveligt have forsøgt at nå avlsmålet hurtigere ved at krydse ulve. Den schweiziske kynolog og forfatter Hans Räber beskriver dette i sin Encyklopædi om renracede hunde. Han henviser til en udtalelse fra von Stephanitz om, at oldeemoderen til avlshunden Hektor von Wohlen stammede fra en krydsning mellem en ulv og en hyrdehund. Senere korrigerede von Stephanitz dette, idet han sagde, at denne krydsning med hensyn til Hektor-hannen allerede havde fundet sted for seks generationer siden.

Räber nævner også, at den schweiziske amatørcynolog Albert Heim var fast overbevist om, at ulve gentagne gange blev krydset med fårehunde i Tyskland mellem 1870 og 1900. Det var sket, fordi det skulle beskytte mod hundesyge. Heim tilskrev ulvekrydsningerne en markant forringelse af fårehundenes karakter efter 1920. Räber antager imidlertid, at man gerne har hævdet, at ulven var en forfader, fordi racens entusiaster værdsatte dette. Professionelle hyrder og von Stephanitz selv frarådede målrettet krydsning, fordi afkommet af sådanne parringer ikke var pålideligt. Hvis der har været sådanne krydsninger, må afkommet således være blevet udelukket fra avl.

Desværre er det en kendsgerning, at schæferhunde nogle gange har en ikke uproblematisk karakter (se kapitlet Dyrenes karakter).

Moderne avlsmål

I Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH) e. V. blev schæferhunden tidligere administreret i Verein für Deutsche Schäferhunde (SV). Siden marts 2009 har den været opdrættet i Schäferhundeverein RSV2000. De avlsmål, som Stephanitz opstillede, er stadig gyldige i dag. Hyrdehunden skal være en arbejdshund, en hjælper og ven af mennesket.

Illustration 1Den belgiske hyrdehund (Malinois) ligner den oprindelige type, der blev skabt af von Stephanitz.

Illustration 2: Tysk hyrdehund af den moderne type

For at opnå avlsgodkendelse skal en licensering finde sted fra 2-års alderen. Forud herfor foretages en røntgenundersøgelse for hoftedysplasi (HD) og albuedysplasi (ED), som resulterer i et normalt, næsten normalt eller stadig godkendt. Hunde med moderat eller svær form af HD eller ED er udelukket fra avl. Desuden skal IPO-testen (Schutzdienst-test niveau 1), HGH-testen (Herdengebrauchshund-test) eller RH2-testen (Rettungshundeteam-test niveau B) samt en udholdenhedstest bestås.

Hvis kravene er opfyldt, bedømmes