Alle har en historie, IV: Pædagogik med Freedom Writers

By Torbjørn Ydegaard

"Alle har en historie IV: Pædagogik med Freedom Writers" lader et væld af pædagogiske facetter udspringe af den kendte skole-film "Freedom Writers’ scener og handlinger". Der er både fokus på en almen tilgang til pædagogik og på Freedom Writer-metodikken, dels gennem de filmscener, der sættes til drøftelse, dels gennem foreslåede øvelser.

Det styrende princip i bogen er filmens scener og kronologi. Til hver afdeling af filmen knytter der sig oplæg til pædagogiske drøftelser primært rettet mod udsatte unge – og unge i al almindelighed – samt øvelser, der kan anvendes i mange forskellige undervisningssammenhænge.

Bogens målgruppe er først og fremmest studerende inden for de pædagogiske fagområder, samt professionelle, der arbejder med unge, uanset baggrund.

Torbjørn Ydegaard er kandidat i pædagogik, lektor ved University College Syd og uddannet Freedom Writer Teacher.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 11, 2015
• ISBN: 9788771708134

Torbjørn Ydegaard

Torbjørn Ydegaard. Blandt meget andet uddannet vejleder i friluftsliv i den øko-filosofiske tradition. Trekking- og rejseleder i Nepal gennem mange år. Udgav i 1988 bogen 'Sherpa - folket under Everest'.

Book preview

Stikord

At blive voksen, skriver Halldór Laxness i romanen Salka Valka, er at erfare, at man ikke har nogen mor, men våger alene i nattens mørke. I en (social-)pædagogisk sammenhæng er det afgørende ikke om man får den erfaring – for det gør de fleste nok på et eller andet tidspunkt – men hvornår man får den. Kommer den for tidligt i livet, mens man stadig er barn, kan det få afgørende indflydelse på opvækst og socialisering. For nogle børneliv – ofte men ikke udelukkende børneliv fra socialt udsatte befolkningsgrupper – bliver det en skelsættende, og måske endda en ødelæggende, oplevelse.

Én af konsekvenserne af blandt andet krævende sociale betingelser kan være, at man dropper ud af sin uddannelse. I USA sker det for 8.300 elever – om dagen!

I en meta-undersøgelse (Understanding Why Students Drop Out of High School, According to Their Own Reports) sammenligner Jonathan Jacob Doll et.al. de tre overordnede faktorer, der leder til drop-out: 1) Push, dvs. at blive smidt ud af skolen, 2) Pull, dvs. at blive trukket ud af skolen pga. omstændigheden uden for skolen, samt 3) Falling out, der hentyder til manglende skoleengagement – skoletræthed.

Generelt, siger undersøgelsen, scorer drengene højest på push-faktorer. Det skyldes primært ringe akademiske resultater og disciplinære problemer. Pigerne derimod scorer i de fleste undersøgelser højest pull-faktorerne, hvor det er omstændigheder som ansvar for familie og søskende samt graviditet, der begrunder at de forlader skolen.

Samtidig ses der, fra den første undersøgelse fra 1955 til den nyeste fra 2006, en forskydning hen imod push-faktorer. Forfatterne forklarer det ved dels at krævene til de studerende er steget med tiden, og at flere derfor ’efterlades på perronen’ – selvom et skoleinitiativ fra Bush-administra-tionen blev kaldt No Child Left Behind! Dels forklares ændringen med at uddannelse efterhånden er blevet alment accepteret og en generel forventning, også i dårligere stillede familier, hvilket betyder at pull-faktorene får stadig relativ mindre betydning.

Hvordan har udviklingen været i Danmark – og hvordan tror du den bliver i de kommende år?

I en refereret undersøgelse fra 1979 opgøres de forskellige faktorer for dropout både på køn og på etnicitet (black/hispanic/white) (se tabellen nedenfor). Det gav nogle interessante resultater. For pigernes vedkommende er pull-faktorerne det dobbelte af drengenes. Og de er væsentlig lavere for de hvide piger sammenlignet med de sorte og latinoerne. Til gengæld scorer de hvide piger relativt højere end andre, når det gælder fall out-faktorerne. Latino-drengene scorer anderledes end de sorte og hvide drenge. De scorer meget højt på pull-faktorerne og meget lavere end de andre på push-faktorerne.

Hvordan forklarer man forskellene?

Drop-out faktorer fordelt på køn og etnicitet, 1979

Efter Rumberger (1982): Recent high school and college experiences of youth. Citeret efter Jonathan Jacob Doll et.al.

I Hollywood-filmen Freedom Writers fra 2007 skildres rodløse og social udsatte unges liv: Brendas far er en voldelig narkoman, der slår moren og lader børnene sove på gaden, når der ikke er penge til huslejen. Tito er tydeligvis opgivet af alt og alle inklusiv sig selv. Hans eneste måde at mærke sig i live på, er ved at lave grafitti. Marcus er medlem af en bande og lever på gaden, når han ikke lige sidder inde for ét eller andet. Fælles for dem alle er, at de er blevet voksne, i hvert fald i Laxness’ forståelse, i en alt for tidlig alder: de våger alene i nattens mørke.

Filmens personer er ikke opdigtede, de er ægte, om end navnene er ændrede. I dag er Brenda en ung kvinde, intelligent og velfungerende, Tito er VVS-mester med eget firma og 30 ansatte – og han har i skrivende stund fået entreprisen på VVS-arbejdet i Disneyland – mens Marcus er forfatter, musikker og foredragsholder. Og både Tito og Marcus har stiftet familie er blevet de omsorgsfulde fædre de aldrig selv oplevede at have.

Hvordan er sådanne transformationer mulige – og hvad foranlediger dem?

Erin Gruwell

Historien i Freedom Writers-filmen fortæller om hvordan én lærer, Erin Gruwell, gør forskellen – først nølende og intuitivt, senere med langt mere sikker hånd. Det er hendes metoder og tilgang til undervisning og til de unge mennesker, der her gøres til ledetråd for en pædagogik omsat til danske forhold, primært ved at lade filmen være den styrende instans for en række drøftelser og praktiske øvelser af pædagogisk karakter.

I en tid, der skriger på evidens som eneste kriterie for metodevalg, leverer Freedom Writer-metoden den efterspurgte best practice:

Freedom Writer-metoden

Erin Gruwell viser midt i 1990’erne med eksemplets magt, at det kan lykkes at gøre såkaldte at-risk high school-elever så interesserede i skolens undervisningstilbud, at alle hendes 150 elever består – mod forventede 20%!

Den praksis Erin anvender, går via nogle grundlæggende holdninger til eleverne, en progression over tre trin og et grundlægende princip. Basalt set lykkes Erin i sin undervisning ved at komme eleverne i møde, der hvor de er. Hun har opsummeret sin praksis i hosstående hemmelige blanding. Ingredienserne er disse:

Tro på dine elever. Alle kan lære – selv de der kæmper med egne eller familiemæssige problemer eller er dømt ’uden for pædagogisk rækkevidde’

Nedbryd komfortzoner. Komfortzoner er en måde at skabe os-og-dem struktur på. Ønsker man inklusion må disse zoner nedbrydes

Trygt læringsmiljø. Klasseværelset som en modsætning til en utryg verden uden for. Tryghed som nødvendig for åben deltagelse i læringsaktiviteter

Anerkend tidligere viden. Alle kommer til undervisningen med fond af viden – stor eller lille, boglig eller ikke-bolig osv. Ved at forbinde denne viden med skolens læseplan føler eleverne sig anerkendte, og deres villighed til at tilegne sig den viden skolen tilbyder øger (se også Ydegaard Kritisk-rationel pædagogik om forforståelsens betydning for læring)

Motiver eleverne. Vælg indhold og metoder, der er relevante for elevernes livssituation, jf. ovenstående om anerkendelse

Understøt samarbejde. Det kollaborative sam-arbejde lærer eleverne værdien af forskelligheder og evnen til teamarbejde på tværs af disse

Tolerance. Tolerance og respekt for hinandens forskelligheder er selve grundlaget for opbygningen af et trygt læringsmiljø og for velfungerende kollaborative grupper

Frem forskelligheden. Forskellighed er et ud-tryk for den samlede gruppe eller klasses ’vidensmæssige rigdom’. Åbenhed eleverne imellem fremmer bevidsthed om forskelligheden

Et forpligtende fællesskab. Ved at hjælpe hinanden bevæger alle sig i den rigtige retning – som modsætning til begrebet crab antics (se Afd 3 #2)

Brobygning. Det der sker i skolen har betydning for hele elevens fremtidige liv. Gør det tydeligt for eleverne at fag, forløb og enkeltelementer peger ud over den enkelte lektion – og eksamen

Forvent ansvarlighed. Medbestemmelse omkring valg af indhold og metoder giver underviseren ret til at forvente ansvarlighed fra eleverne – og en sådan forventning vil ofte være selvopfyldende

At fejre successer. Måske den mest krævende ingrediens for os i Jantelovens hjemland! Men i hvert fald: Fiasko er ikke en mulighed!

Progressionen gennem et forløb – typisk på en ungdomsuddannelse – skabes over tre trin gennem aktiv brug af ingredienserne fra den ’hemmelige blanding’:

Engage: Man engagerer eleverne ved at møde dem, der hvor de er, skaber et trygt læringsmiljø og viser dem, at skolens pensum også rummer svarmuligheder for dem, uanset deres øjeblikkelige situation.