Otte mænd Otte uger: En guide til facilitering af mandegrupper

By Jørgen Juul Jensen

Otte mænd samles hen over otte uger omkring otte temaer, der forbinder dem omkring en fælles livsudfordring. Denne bog er skrevet til dig, der søger inspiration til at facilitere livsstyrkende og meningsskabende gruppeprocesser for mænd, hvor samlivet slår knuder.

I bogen deler Jørgen Juul Jensen ud af det gruppesamtaleformat, som han har udviklet, afprøvet og undervist i gennem 14 år. Dels i Mandecentret København og dels i et samarbejde med Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark og Socialt Udviklingscenter.

Bogen tilbyder læseren en "gør det selv guide", der indeholder et teoretisk perspektiv, en række metodiske greb til at facilitere komplekse gruppeprocesser og ideer til hvordan de enkelte gruppemøder kan gribes an. Alt er spækket med spændende spørgsmålstyper.

Det er forfatterens erfaring, at når mænd mødes i et nærende fællesskab omkring nogle af de samme udfordringer, lærer kunsten at lytte og agere vidner til hinandens fortællinger, kan det gøre en verden til forskel. Det er denne proces, hvor der skabes et rum for personlig og fælles bevægelse, forfatteren ønsker at bidrage til.

Bogen giver et indblik i mænds udfordrede position i samfundet og tilbyder et udsyn til den stille kulturrevolution, som foregår i det daglige samspil i familien og mand og mand imellem. Du er hermed inviteret til at være med i skabelsen af bedre sociale verdener.

"Otte mænd Otte" uger finder i dag bred anvendelse rundt i landet, og forfatteren bistår gerne, hvis du/ I vil guides på vejen.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Sep 27, 2019
• ISBN: 9788743017578

Jørgen Juul Jensen

Jørgen Juul Jensen (f. 1952), indehaver af virksomheden Jørgen Juul Jensen Coaching, som bidrager med individuelle par- og gruppesamtaler, sparring, rådgivning, indlæg, konsultation og kurser. Har siden 2006 været tilknyttet Mandecentret, hvor han i dag er ansat som seniorrådgiver & mentor. Er ekspert i samtaler med mænd i krise som følge af parbrud. Har siden 2014 specialiseret sig i at samtale med mænd udsat for partnervold og arbejder for at sætte dette på dagsordenen. Er bl.a. uddannet i narrativ coaching på Dispuk og er cand.mag. i Samfundsfag og Kultursociologi fra Københavns Universitet, 1981.

Book preview

uger".

1.

Tilgang, indblik og udsyn

I dette kapitel præsenteres den tilgang, som udgør det teoretiske og metodiske grundlag bag Otte mænd Otte uger. Det giver et indblik i nogle af de krisetræk hos mænd, som kommer frem i gruppesamtalerne. Samtidig udfoldes et kort, som gør det muligt at navigere i de mange fortællinger, der dukker op i gruppesamtalerne.

I kølvandet herpå sættes der fokus på, hvordan man som gruppeleder og facilitator af mandegrupper kan gå på opdagelse i en række centrale tematikker. Sigtet med temaerne, fortællingerne og gruppeprocesserne er at skabe et stærkt fundament for at blive til som mand gennem en mere sammenhængende fortællingslinje om sit liv.

Afslutningsvis sættes bogens bestræbelser ind i en samfundsmæssig sammenhæng, og der leveres et udsyn til den stille kulturrevolution, som foregår for øjnene af os, hvor maskuliniteten får flere facetter og udvikler sig mere relationelt.

NB. Hvis du ikke er vant til at læse litteratur omkring teori og metode, kan du eventuelt læse dette kapitel som det sidste!

Teoretisk tilgang til gruppeforløbet

Sigtet med gruppeforløbet er, at deltagerne gennem et temabaseret forløb lærer såvel at lytte til de andre deltagere som at formulere sig omkring deres eget liv – gennem nærværende, konkrete fortællinger. Der kan opstå en form for fællesskab og forbundethed i gruppen på tværs af alder og socialt tilhørsforhold, samtidig med at der er respekt for den enkelte mands problemer, intentioner og veje i krisen. Deltagerne får gennem et socialt samarbejde eller en samskabelse mulighed for at blive inspireret og at skabe et ståsted, hvorfra der i passende tempo kan tages livskraftige skridt videre i livet.

Når den narrative teori og praksis ses som primær indgang og inspiration, skyldes det, at denne tilgang er yderst inviterende, respektfuld og livgivende i sin måde at arbejde med voldsomme og tabubelagte emner. Dette element kan i samtaler med mænd styrkes ved at give god tid og respektere deres tavshed og stilhed, men også ved at hjælpe dem til at italesætte dét, der er vanskeligt i livet, og til at finde frem til et sprog for det, de oplever.

En narrativ tilgang formår at give mænd, der har oplevet vanskelige ting, mulighed for at starte en proces, hvor der opbygges kapacitet til at være i livet – gennem brug af deres fortællinger.

Det er en lettelse for mændene, at der altid er flere betydningsfulde fortællinger, og at de alle giver mening. Vi gør med andre ord brug af fortællingens univers og bryder med dagligdagens landskab, hvor det ofte handler om at overbevise hinanden gennem argumentation. Det bygger på den forståelse, at det er gennem fortællinger, at vi skaber identitet og ståsteder – og at dette ses som et vigtigt og afgørende afsæt til at komme styrket videre i livet.

Det skal nævnes, at der udover en narrativ tilgang også er hentet inspiration fra en systemisk – og også en løsningsfokuseret – tilgang. Med Søren Kierkegaard er der trukket på en eksistentiel filosofi og det personlige valg midt i tilværelsens meningsløshed. Desuden er der hentet inspiration fra en relationel kommunikativ tilgang, hvis sigte er at bidrage til skabelse af bedre sociale verdener. Endvidere fra socialt gruppearbejde, med betoningen af den fælles identifikation i gruppen. Sidst men ikke mindst bygges der på erfaringsgods fra min egen virksomhed, fra samtaler og gruppeforløb i Mandecentret og fra hele processen med „Otte mænd Otte uger".

Den mandlige krise og mænds reaktioner

Det er en del af den fælles kulturelle forståelse, at mænd helst vil klare problemerne selv og derfor ikke opsøger hjælp, når det drejer sig om personlige problemer. Simon Sjørup Simonsen (Simonsen 2006) beskriver i sin afhandling om ‚ronkedorfænomenet‘, hvordan en del mænd optræder som enlige hanelefanter i udkanten af flokken. Han understreger, at mænds måde at distancere sig på ikke behøver at blive set som noget entydigt positivt eller negativt. Når mænd ikke hele tiden vil tale om problemer, behøver det ikke at være en fornægtelse, men det kan også ses som en måde at komme om ved krisen ud fra de erfaringer, de hidtil har gjort sig i livet. Det viser sig dog ofte at være en utilstrækkelig strategi, når der er tale om en mere alvorlig krise.

Mænd står ofte meget alene, og selv om der er et opbrud i gang, er det stadig et generelt billede, at de ikke er så vant til at tale med andre, når der opstår svære ting i livet. Kobler man ovenstående sammen med et sundhedsmæssigt aspekt, fremgår det, at mænd er et udsat køn, der falder igennem på de fleste parametre (se boks nedenfor. „Mænd: Det udsatte køn"). Det skyldes også en usikkerhed i forhold til sundhedsvæsenet og til egen læge, især når det drejer sig om psykiske problemer.

Af en undersøgelse fremgår det, at der er tre gange så mange mænd som kvinder, der udtrykker, at de helst vil undgå at tale med en ven eller kollega om egne psykiske problemer. Flere mænd tænker, at det vil være ydmygende for den pågældende ven eller kollega og svært at finde en måde at tale herom (her fra Madsen, 2016). Mændene er, på godt og ondt, selv præget af deres forsøg på at leve op til forestillinger, der ofte tages for givet, om at en mand er stærk og handlekraftig, og at de uanset hvad selv klarer skærene. Der er dog en udvikling i gang mod en større grad af relationsorientering (se sidste afsnit i dette