C.G. Jungs menneskesyn. 4. Psykisk lidelse og terapi

By Preben Grønkjær

Jungs arbejde som psykiater var fundamentalt præget af, at han altid havde opmærksomheden rettet mod det enkelte individ og dets konkrete virkelighed.
Ud fra Jungs menneskesyn er det altså ikke muligt af fortage en standardbehandling på baggrund af en diagnose af sygdommen. Der kan kun være tale om individuel behandling, der inddrager den enkelte patients samlede livssituation.
Med dette udgangspunkt er der et stort potentiale i Jungs opfattelse af psykisk lidelse og terapi, som ikke er udnyttet i nutidig behandling af psykiatriske patienter.
Et andet aspekt af Jungs opfattelse, der gør den aktuel i dag, er dens forståelse af, at psykiske problemer og lidelser opstår i relationerne mellem mennesker, hvilket er i tråd med en systemisk synsvinkel, der er meget udbredt i vores tid.
Denne systemiske betragtningsmåde finder man også i Jungs grundholdning til terapi: Det er relationen mellem terapeut og patient, der er afgørende for, om behandlingen lykkes.
Jung var psykiater med speciale i psykoser, særligt skizofreni. På trods af dette skrev han mest om neuroser – formodentlig fordi det var den type psykiske lidelser, der var mest udbredte og derfor krævede mest opmærksomhed. Dette fokus præger derfor også fremstillingen i den foreliggende e-bog.
Min egen interesse for Jungs menneskesyn opstod på idéhistorisk institut i Aarhus via Jes Bertelsens undervisning fra begyndelse af 1970’erne.
Efter mine studier underviste jeg i 80’erne og 90’erne i Jungs psykologi på Folkeuniversitetet samt holdt mange foredrag rundt omkring i landet. I disse forbindelser blev jeg opsøgt af en del mennesker, der ville tale med mig om deres problemer og personlige udvikling ud fra et jungiansk perspektiv.
Det drejede sig ofte om ansatte i sundhedsvæsenet såsom psykiatere, psykologer, sygeplejersker, læger og socialrådgivere. Men jeg har også haft det privilegium at tale med mennesker fra meget forskellige fagområder, herunder lærere, ingeniører, jurister, teologer, præster, kunstnere og kunsthåndværkere.
Jeg er meget taknemmelig for disse mange personlige samtaler, for de gav mig et indblik i, hvordan erfaringerne bag Jungs teorier ser ud, hvilket indirekte præger fremstillingen i denne e-bog.
I det nye årtusinde har jeg uddannet mig som coach. På uddannelsen og på en lange række kurser og workshops har jeg set, hvordan Jungs teorier og holdninger gennemsyrer teori og praksis i coaching – uden at man er klar over det.
Jeg mener ud fra mine erfaringer, at de indsigter, som Jung indsamlede i den terapeutiske kontekst, er anvendelige også uden for terapilokalet til forståelse og håndtering af psykiske vanskeligheder og lidelser – og måske allermest til at arbejde med sin personlige og sociale udvikling – selvrealisering uden at det bliver til selvoptagethed.
E-bogen er bygget således op:
• Jungs opfattelse af psykisk lidelse. Her er der fokus på neurosen, som Jung skrev mest om.
• Jungs syn på forskellige årsagsforklaringer i forhold til udviklingen af en neurose.
• Spørgsmålet om neurosens formål, som er centralt i Jungs opfattelse af psykisk lidelse.
• Neurotiske symptomer, og hvor man oplever dem.
• Forskellen på neurosens funktion hos yngre og ældre mennesker.
• En kort omtale af Jungs syn på psykose.
• Jungs tilgang til psykoterapi, især spørgsmålet om formålet med den og om dens metoder.
• Terapeut-patient forholdet, der er den helt afgørende faktor i den psykoterapeutiske proces.
• Afslutningsvis en opregning af forskellige stadier i den terapeutiske proces.
På alle afgørende punkter lader jeg Jung selv komme til orde gennem citater eller referater og jeg henviser til de oprindelige kilder. Jeg gør dette, fordi jeg alt for ofte selv har læst påstande om, at Jungs angiveligt skulle have ment dette og hint, uden at det har været muligt for mig at finde dokumentation for det. E-bogen bliver på denne måde også egnet til studiebrug.

• Language: Dansk
• Publisher: Preben Grønkjær
• Release date: Apr 22, 2020
• ISBN: 9780463329597

Preben Grønkjær

Preben Grønkjær holds a degree as mag.art. (magister artium in History of Ideas from Aarhus University, Denmark) and certifications in the use of Myers-Briggs Type Indicator (MBTI, MBTI II), Jungian Type Index (JTI), and Teamkompasset (The Team Compass). Preben has lectured in Jung’s psychology, including typology, for 35 years at Aarhus University, Folkeuniversitetet (University of Continuing Education), and other educational institutions in DK. He is now also an organizational consultant and coach (trained Ashridge Accredited Executive Business Coach). Preben has published several books and articles in Danish, based on experiences working as a coach and consultant.

Book preview

Forord

Det karakteristiske – og efter min mening mest værdifulde – ved Jungs syn på psykisk lidelse og terapi er hans konsekvente fokus på det enkelte individ.

Jeg mener derfor, at man kan kalde Jung for humanismens psykiater – inspireret af Johs. Sløks benævnelse af Søren Kierkegaard som humanismens tænker. Da ordet humanisme fremkalder mange forskellige (og ofte forkerte) associationer, har jeg defineret det i afsnittet Jungs teoretiske positioner i e-bog 1. Introduktion (gratis) i denne serie: https://www.smashwords.com/books/view/736800

Det humanistiske menneskesyn – dvs. det at man har opmærksomheden rettet mod hvert enkelt individ og dets konkrete virkelighed – prægede fundamentalt Jungs arbejde som psykiater. Dermed var hans tilgang til patienter meget forskellig fra den nutidige psykiatris.

Hvor psykiatrien i vores tid tager udgangspunkt i sygdomsdiagnoser, der bliver stillet på forhånd, arbejdede Jung sig i løbet af terapien frem til at identificere de komplekser, der var specifikke for den enkelte patient. Spørgsmålet var for ham altså ikke, hvilken generel sygdomstilstand patienten led under, men hvilke konkrete lidelsesvoldende problemer vedkommende var konfronteret med.

Ud fra Jungs humanistiske menneskesyn er det ikke muligt af fortage en standardbehandling på baggrund af en diagnose af sygdommen. Der kan kun være tale om individuel behandling, der tager udgangspunkt i den enkelte patients samlede livssituation.

Med dette udgangspunkt er der et stort potentiale i Jungs opfattelse af psykisk lidelse og terapi, som ikke er udnyttet i nutidig behandling af psykiatriske patienter.

Et andet aspekt af Jungs opfattelse, der gør den aktuel i dag, er dens forståelse af, at psykiske problemer og lidelser opstår i relationerne mellem mennesker, hvilket er i tråd med en systemisk synsvinkel, der er meget udbredt i vores tid.

Denne systemiske betragtningsmåde finder man også i Jungs grundholdning til terapi: Det er relationen mellem terapeut og patient, der er afgørende for, om behandlingen lykkes.

Jung var psykiater med speciale i psykoser, særligt skizofreni. Derfor var Freud begejstret, da han tilsluttede sig den psykoanalytiske bevægelse, efter de mødtes første gang i 1907 og frem til det store brud mellem dem fem år senere.

Selv om Jung var en af sin tids største eksperter på skizofreni, skrev han dog mest om neuroser – formodentlig fordi det var den type psykiske lidelser, der var mest udbredte og derfor krævede mest opmærksomhed. Dette fokus præger derfor også fremstillingen i den foreliggende e-bog.

Min egen interesse for Jungs menneskesyn opstod på idéhistorisk institut i Aarhus via Jes Bertelsens undervisning fra begyndelse af 1970’erne. På studiet var jeg optaget af antropologiske ideer, dvs. forestillinger om, hvad et menneske er for en størrelse i forskellige tiders tænkning.

Jeg blev efterhånden meget optaget af Jungs opfattelse af psykisk lidelse og terapi, da disse spørgsmål naturligt nok var hans indfaldsvinkel til de overordnede betragtninger over menneskets væsen.

Efter mine studier underviste jeg i 80’erne og 90’erne i Jungs psykologi på Folkeuniversitetet samt holdt mange foredrag rundt omkring i landet. I disse forbindelser blev jeg opsøgt af en del mennesker, der ville tale med mig om deres problemer og personlige udvikling ud fra et jungiansk perspektiv.

Det drejede sig ofte om ansatte i sundhedsvæsenet såsom psykiatere, psykologer, sygeplejersker, læger og socialrådgivere. Men jeg har også haft det privilegium at tale med mennesker fra meget forskellige fagområder, herunder lærere, ingeniører, jurister, teologer, præster, kunstnere og kunsthåndværkere.

Når nogen bad mig om en individuel samtale, forklarede jeg, at jeg hverken var uddannet som terapeut eller jungiansk analytiker. Det var de ligeglad med – de ville bare tale med én, der kendte Jungs teorier – og på det tidspunkt var det ikke nemt at finde en autoriseret jungianer, specielt ikke i Jylland.

Jeg er meget taknemmelig for disse mange personlige samtaler, for de gav mig et indblik i, hvordan erfaringerne bag Jungs teorier ser ud.

I det nye årtusinde har jeg uddannet mig som coach. På uddannelsen og på en lange række kurser og workshops har jeg set, hvordan Jungs teorier og holdninger gennemsyrer teori og praksis i coaching – uden at man er klar over det. Det er endvidere gået op for mig, at det ville være mere præcist at kalde min virksomhed gennem de sidste 40 år for coaching frem for terapi.

Jeg mener ud fra mine erfaringer, at de indsigter, som Jung indsamlede i den terapeutiske kontekst, er anvendelige også uden for terapilokalet til forståelse og håndtering af psykiske vanskeligheder og lidelser – og måske allermest til at arbejde med sin personlige og sociale udvikling – selvrealisering uden at det bliver til selvoptagethed.

Den følgende fremstilling er bygget således op:

• Jungs opfattelse af psykisk lidelse. Her er der fokus på neurosen, som Jung skrev mest om.

• Jungs syn på forskellige årsagsforklaringer i forhold til udviklingen af en neurose.

• Spørgsmålet om neurosens formål, som er centralt i Jungs opfattelse af psykisk lidelse.

• Neurotiske symptomer, og hvor man oplever dem.

• Forskellen på neurosens funktion hos yngre og ældre mennesker.

• En kort omtale af Jungs syn på psykose.

• Jungs tilgang til psykoterapi, især spørgsmålet om formålet med den og om dens metoder.

• Terapeut-patient forholdet, der er den helt afgørende faktor i den psykoterapeutiske proces.

• Afslutningsvis en opregning af forskellige stadier i den terapeutiske proces.

På alle afgørende punkter lader jeg Jung selv komme til orde gennem citater eller referater og jeg henviser til de oprindelige kilder. Jeg gør dette, fordi jeg alt for ofte selv har læst påstande om, at Jungs angiveligt skulle have ment dette og hint, uden at det har været muligt for mig at finde dokumentation for det.

Efter citater og referater fra Jungs samlede værker (Gesammelte Werke eller Collected Works) er der en talkombination i parentes. Eksempelvis betyder (GW 11.129) bind 11, paragraf 129 i den tyske udgave. Bind og paragrafnumre er stort set de samme i den tysk- og engelsksprogede version. Hvor det ikke er tilfældet angiver jeg stedet både i GW og CW.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Neurose

Neurose vs. legitime problemer

Da Jung skrev mest om neuroser og behandlingen af dem, får de også den største opmærksomhed i denne fremstilling. Meget af det Jung sagde om neuroser, gælder dog principielt for enhver psykisk lidelse, som det vil fremgå af det følgende.

For Jung var det ikke neurotisk at have problemer. Det er legitimt at lide under de vanskeligheder, man har i sin tilværelse. De bliver først neurotiske, når man fortrænger dem.

Der er en afgørende forskel på at fortrænge og at undertrykke. Når man undertrykker bestemte impulser og tilbøjeligheder, kan det føre til følelsesmæssige problemer, men ikke til en neurose. En egentlig psykisk lidelse opstår først ved fortrængning.

Med denne skelnen kan man få et anderledes perspektiv på sine psykiske vanskeligheder, end når man anser dem for at være sygelige. Jung formulerede problemstillingen således:

"Freud har opdaget, at fortrængningen er en af hovedmekanismerne ved udviklingen af en neurose. Undertrykkelsen er derimod udtryk for en bevidst moralsk beslutning, mens fortrængningen repræsenterer en temmelig umoralsk tilbøjelighed til slippe for ubehagelige beslutninger.

Undertrykkelsen kan forårsage sorg, konflikt og lidelse, men den frembringer aldrig en neurose. Neurosen er altid en erstatning for legitim lidelse." (GW 11.129).

Når man fortrænger, skjuler man bestemte impulser for sig selv. Derimod er man bevidst om dem, når man undertrykker, selv om man ikke tillader dem at komme til udfoldelse. Undertrykkelsen vil, som Jung gjorde opmærksom på, skabe problemer, men ikke en neurose.

En neurose dækker ifølge Jungs erfaringer ofte over følelsesmæssige smerter, som man ikke kan holde ud:

"Meget ofte gemmer der sig bag neurosen al den naturlige og nødvendige lidelse, som man ikke er villig til at holde ud. Man ser det tydeligst ved hysteriske smerter, som i helbredelsesprocessen bliver afløst af den tilsvarende sjælelige smerte, som man ville undgå." (GW 16.185).

Det er meget almindeligt, at man tolker normale menneskelige problemer, som om de var sygelige, fx at man er ked af det, bliver til, at man lider af en depression. Men for Jung var et menneske med problemer ikke nødvendigvis sygt:

"Problematiske naturer er meget ofte neurotiske, men det ville være en alvorlig misforståelse at forveksle problematik med neurose, for den afgørende forskel mellem dem er, at neurotikeren er syg, fordi han er ubevidst om sin egen problematik, og at problematikeren lider under sit bevidste problem uden at være syg." (GW 8.763).

Man kan sige, at opgaven for neurotikeren er at blive problematiker ved at bevidstgøre sine hidtil ubevidste indhold. Dette projekt står centralt i Jungs analytisk-psykologiske terapi.

Det er dog vanskeligt at skelne mellem det neurotiske og det normale, fordi de neurotiske adfærdsformer, karaktertræk, følelser, tanker osv. er normale, men blot ude af proportion i den aktuelle situation eller over for det aktuelle problem.

Angst, nervøsitet, nedstemthed, spiseproblemer etc. er i sig selv ganske normale reaktioner, når man er i krise eller udsat for et stort pres. Spørgsmålet er altid, hvor meget problemerne breder sig, og hvor lang tid de varer – altså et spørgsmål om kvantitet snarere end om kvalitet.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Definition af neurosen

I dag har man afskaffet diagnosen neurose – officielt findes der altså ikke længere nogen, der er neurotisk!

På trods af dette er mennesker formodentlig lige så neurotiske, som de altid har været, men nu har tilstandene fået andre navne. Nu taler man fx meget om at gå ned med stress.

Den danske psykiater Raben Rosenberg skriver i Gyldendals netleksikon om forskellige former for neurose. Han slutter artiklen med denne konstatering:

"WHO's klassifikationssystem fra 1992, som også anvendes i Danmark, benytter ikke længere neurosebegrebet.

Symptomneuroserne omtales nu under nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer.

Angstneurose benævnes som panikangst, tvangsneurose som obsessiv-kompulsiv tilstand og hysterisk neurose som dissociative tilstande.

Karakterneuroser omtales som forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd, og den antiaggressive, tvangsprægede og hysteriske karakterneurose benævnes som dependent, tvangspræget eller histrionisk personlighedsstruktur." (Kilde: Raben Rosenberg i Gyldendals net-leksikon Den Store Danske – hentet 31.7.2019).

Hos Jung og mange andre på hans tid dækkede begrebet neurose en bred vifte af sådanne emotionelle forstyrrelser med såvel psykiske som fysiske symptomer.

Det drejer sig om uro, rastløshed, ’dårlige nerver’, angst, fobier, træthed, depression, søvnløshed, hovedpine, mave- eller rygsmerter og meget andet, som man ikke kan finde en fysiologisk begrundelse for.

Der kan også optræde tvangstanker, såsom en stærk frygt for og optagethed af sygdom, men ofte ved man godt selv, at ’det alt sammen ikke er noget’, at det bare er noget, man bilder sig ind – og alligevel kan man ikke slippe af med sådanne tanker.

Når