C.G. Jungs menneskesyn. 5. Drømme

By Preben Grønkjær

C.G. Jung beskæftigede sig i sin psykiatriske forskning og praksis meget intensivt med drømme. Hans forståelse af drømme er stadig særdeles relevant. I vores tid er drømmeforskning nemlig ofte bundet op på materialistiske hjerneforklaringer, som Jung anså for forældede allerede i begyndelsen af det 20. århundrede. Selv med nutidige hjerneskanningsmetoder kan man ikke komme tæt på drømmenes betydning i det sjælelige liv. Til det formål har man brug for den type humanistisk-hermeneutiske indfaldsvinkler, som kendetegnede Jungs menneskesyn. Ved hjælp af dem kan man den dag i dag hente inspiration til både ens professionelle virke og personlige udvikling, da Jungs humanistiske perspektiv har fokus på drømmenes funktion for det enkelte menneskes sundhed, trivsel og udviklingsprocesser.

Selv om Jung fik vakt sin videnskabelige interesse for drømme af Freuds bog om drømmetydning i år 1900, formulerede han helt fra begyndelsen en meget anderledes forståelse af drømmenes væsen end Freuds. Årsagen til de væsentligste forskelle kan man finde i deres grundlæggende menneskesyn. Hvor Freud ensidigt så det ubevidste (og dermed drømmene) som noget reaktivt, der har med fortiden at gøre, opfattede Jung det også som noget kreativt, der peger ind i fremtiden. I Jungs menneskesyn er nutiden og fremtiden psykologisk set vigtigere end fortiden. Det var for ham mere betydningsfuldt, hvor man er på vej hen, end hvor man kommer fra.

Jungs hypoteser om drømmenes væsen og funktion var derfor på mange måder et opgør med Freuds opfattelse. Et centralt punkt er hans afvisning af Freuds tilgang, hvor man skal finde ud af, hvad drømmen i virkeligheden handler om. Jung mente ikke, at vi skal forklare vores manglende forståelse af drømme med en forvrængningsmekanisme og en censurinstans. Vi skal ikke projicere vores uforstand ind i drømmene og sige, at de er uforståelige. At vi ikke forstår en drøm, skyldes ifølge Jung simpelthen, at den taler i et symbolsk sprog. Han fastholdt derfor drømmens billeder som et selvstændigt budskab, der har sin egen iboende værdi.

Noget af det mest afgørende i Jungs forståelse af drømme udspringer af hans skelnen mellem et personligt og et upersonligt niveau i det ubevidste, som han har givet betegnelserne: det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. Jung mente, at en fyldestgørende behandling af drømmene, der tager højde for det kollektive ubevidstes aktivitet, kræver et omfattende kendskab til fællesmenneskelige symboler, som man kun kan opnå gennem studiet af naturfolks psykologi, sammenlignende mytologi og religionsvidenskab. Disse områder leverer nogle uvurderlige analogier til tolkningen af drømme, som kan supplere drømmerens mere personlige indfald.

Den foreliggende e-bog er bygget sådan op, at den først beskriver Jungs opfattelse af drømmenes væsen, oprindelse og funktion. Dernæst følger en gennemgang af hans iagttagelser omkring drømmenes forløb og deres typiske motiver. Og afslutningsvis behandles Jungs metoder til drømmetolkning, herunder hans kunstterapeutiske tilgang og en meditationslignende teknik, som han kaldte aktiv imagination. Da fremstillingen også kan anvendes til studiebrug, kommer Jung selv til orde gennem citater og referater med henvisninger til de oprindelige kilder.

• Language: Dansk
• Publisher: Preben Grønkjær
• Release date: Apr 20, 2021
• ISBN: 9781005169923

Preben Grønkjær

Preben Grønkjær holds a degree as mag.art. (magister artium in History of Ideas from Aarhus University, Denmark) and certifications in the use of Myers-Briggs Type Indicator (MBTI, MBTI II), Jungian Type Index (JTI), and Teamkompasset (The Team Compass). Preben has lectured in Jung’s psychology, including typology, for 35 years at Aarhus University, Folkeuniversitetet (University of Continuing Education), and other educational institutions in DK. He is now also an organizational consultant and coach (trained Ashridge Accredited Executive Business Coach). Preben has published several books and articles in Danish, based on experiences working as a coach and consultant.

Book preview

Forord

Denne e-bog er et led i serien om C.G. Jungs menneskesyn. Derfor har den fokus på de aspekter af Jungs forståelse af drømme, der kan være med til at illustrere og nuancere hans opfattelse af menneskets væsen.

I Jungs menneskesyn står begrebet om det ubevidste helt centralt. I afdækningen af det ubevidstes indhold leverede drømmene et vigtigt empirisk materiale til Jungs forskning. Her møder man nemlig meget tydeligt de fortrængte og endnu ikke bevidstgjorte psykiske indhold.

Når man læser Jungs mange udtalelser om drømme, virker det umiddelbart overraskende, at han hævdede, at han ikke havde en drømmeteori, og at han heller ikke var sikker på om den måde, han håndterede drømme på, overhovedet fortjente at blive kaldt en metode (GW 16.86).

Denne tilgang til drømme er dog helt i tråd med Jungs udsagn om, at han ikke havde en generel psykologisk teori, men til gengæld udkastede forskellige hypoteser, som det er almindeligt i naturvidenskabelig forskning (GW 18.1507).

Der har været og er stadig god brug for Jungs forskellige hypoteser om drømme – især i vores tid, hvor forskningen i drømme ofte anvender nogle materialistiske hjerneforklaringer, som Jung anså for forældede allerede i begyndelsen af det 20. århundrede (GW 8.529).

Selv med de nuværende sofistikerede skanningsmetoder kan man ikke komme tæt på drømmenes betydning i det sjælelige liv. Til det formål har man brug for den type humanistisk-hermeneutiske indfaldsvinkler, som kendetegnede Jungs menneskesyn.

Min egen tilgang til Jungs psykologi – herunder hans forståelse af drømme – var oprindelig netop en idehistorisk interesse for hans menneskesyn. Og efter næsten 50 års studier af emnet er det klart for mig, at Jungs skrifter stadig er en skatkiste af indsigter i psyken og dermed i drømmenes væsen.

Mennesker, der vil bruge noget tid på at sætte sig ind Jungs empiriske materiale, kan den dag i dag hente inspiration til både deres professionelle virke og personlige udvikling. I Jungs humanistiske perspektiv er individet i centrum for opmærksomheden, så med dette menneskesyn er der fokus på drømmenes funktion for det enkelte menneskes sundhed, trivsel og udviklingsprocesser.

Hvis man ikke har en klar bevidsthed om det menneskesyn, der ligger bag teorier og metoder i ens tilgang til analyse af drømme og til andre terapeutiske metoder, kan man i sin personlige udvikling blive ført på vildspor. Det samme kan ske, hvis man som terapeut, coach eller vejleder ikke har en sikkerhed omkring det menneskesyn, der ligger til grund for ens interventioner i forhold til patienter eller klienter.

I vores tid er det blevet særdeles vigtigt at være bevidst om menneskesynet, for verden er igen blevet en slagmark for populistiske strømninger, der splitter befolkninger og dermed skaber splittelse i det enkelte menneske med deraf følgende stress og andre psykiske forstyrrelser. I forhold til disse splittelsesfænomener kan drømmene spille en rolle i helingsprocesser.

Et koncentrat af Jung forståelse af drømmenes væsen, som bliver udfoldet i den følgende fremstilling, kan formuleres således:

• Drømme betyder noget – ligesom alt andet vi foretager os (GW 4.65). Hvis man ikke tager dette udgangspunkt, er der ingen grund til at beskæftige sig med drømmene. Det er da også et historisk faktum, at der til alle tider har været mennesker, der har oplevet at få betydningsfulde informationer via drømme.

• Drømme har en funktion (GW 17.123). Hvis dette ikke var tilfældet, havde naturen ikke udviklet mekanismen. Jungs overordnede synspunkt var, at drømmene afspejler livsvigtige grundtendenser i personligheden. De kompenserer bevidsthedens position, hvilket kan have en vigtig betydning for ens helbred, trivsel og udvikling.

• Drømme afspejler processer i det ubevidste (GW 8.580). Selv om en drøm beskæftiger sig med et emne, som man kender fra sit bevidste liv, så gør den det på en måde, der er fremmed for den vågne bevidsthed. Blandt andet derfor anvendte Jung hypotesen om det ubevidste i forbindelse med forståelsen af drømme.

• Drømmen er sin egen tolkning (GW 11.136). For Jung var drømme ikke en forklædning for noget andet; man skal ikke projicere skjulte betydninger ind i drømmenes symbolsprog.

• Vær i første omgang så åben som mulig over for drømmesymboler. Man må ofre sine egne fordomme for at forstå en drøms iboende mening (Jung, Man and his Symbols, p.61).

• Vend hele tiden tilbage til drømmebilledet efter et tolkningsforsøg (Jung, Man and his Symbols, p.29). Man må stille spørgsmål som: Passer tolkningen sammen med billedet i drømmen? Er der den samme stemning omkring begge? Hænger de logisk sammen? Og forklarer tolkningen alle enkeltheder i drømmeforløbet?

• Man må aldrig tro, at man er god til at tolke drømme. Jung måtte minde sig selv om, at han ikke forstod en drøm, før han gik i gang med at analysere den (GW 8.533). Det er en helt igennem upassende holdning, når man tror, at man er dygtig til at tolke drømme. En sådan selvforståelse er dog ikke ualmindelig hos drømmetydere.

Da fremstillingen i denne e-bog bl.a. kan anvendes til studiebrug, lader jeg Jung selv komme til orde gennem citater eller referater med henvisninger til de oprindelige kilder.

Efter citater og referater fra Jungs samlede værker (Gesammelte Werke eller Collected Works) er der en talkombination i parentes. Eksempelvis betyder (GW 11.129) bind 11, paragraf 129 i den tyske udgave. Bind og paragrafnumre er oftest de samme i den tysk- og engelsksprogede version. Hvor det ikke er tilfældet, angiver jeg stedet både i GW og CW.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Drømmenes væsen

Jungs opfattelse af en drøm

Jung formulerede helt kortfattet sin opfattelse af drømme i et foredrag med titlen The Psychological Foundations of Belief in Spirits i British Society for Psychical Research, 4. juli 1919 (udkom i sin endelige udformning på tysk i 1948):

"Drømmen er et psykisk produkt, der opstår uden bevidst motivation i en tilstand af søvn." (GW 8.580).

Det afgørende i Jungs forståelse er, at drømmen opstår uden bevidst motivation, men han påpegede dog straks, at bevidstheden ikke er fuldstændigt slukket i en drøm; der er altid en lille rest bevidsthed tilbage. I de fleste drømme er der eksempelvis en vis bevidsthed om jeget, selvom det er et meget begrænset og ejendommeligt forvrænget jeg. Dette såkaldte drømme-jeg er blot et fragment eller en antydning af det vågne jeg (ibid.).

Samme sted i foredraget sagde Jung om drømmens væsen: Ligesom der træder virkelige mennesker og ting ind i vores synsfelt om dagen, så træder drømmebillederne som en anden slags virkelighed ind i drømme-jegets bevidsthedsfelt om natten (ibid.).

Jung gav en anden meget kortfattet beskrivelse af drømmens funktion i forbindelse med omtalen af en konkret drøm:

"[Drømmens funktion] afspejler visse livsvigtige grundtendenser i personligheden, enten dem hvis betydning omfatter hele livet, eller dem der mere momentant er særligt vigtige. Derved kommer drømmen med et objektivt statement om disse tendenser, der ikke bekymrer sig om vores bevidste ønsker og overbevisninger." (GW 17.123).

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jung versus Freud

Som så mange andre fik Jung vakt sin videnskabelige interesse for drømme gennem Freuds bog om drømmetydning i år 1900. På et tidligt tidspunkt begyndte Jung dog at formulere en meget anderledes forståelse af drømmenes væsen end Freuds.

Et centralt kritikpunkt for Jung var Freuds opfattelse af, at det uforståelige sprog i en drøm skyldes, at den er forvrænget af en censurinstans. Drømmen er ifølge denne opfattelse en ren facade, der skjuler det egentlige indhold, hvilket Jung afviste:

"Jeg mener, at denne tolkning [at drømmen ifølge Freud blot er en censureret facade] er kernen i hele sagen. Man kan lige så godt antage, at drømmen ikke er en facade, at der ikke er nogen censor, og at det ubevidste viser sig i drømme på den mest naive og mest genuine måde.

Drømmen er lige så virkelig som æggehvide i urin, og den er alt andet end en facade. Hvis man forstår drømmen på denne måde, kommer man naturligvis til meget anderledes konklusioner." (CW 16.55).

Jung sagde, at den såkaldte facade på de fleste huse på ingen måde er falsk eller en vildledende forvrængning; tværtimod følger den bygningens plan og forråder ofte den indvendige strukturering. Og han uddybede sit synspunkt:

"Det Freud kalder drømmefacade er drømmens uigennemsigtighed, som dog i virkeligheden er en ren projektion af manglende forståelse, dvs. man taler kun om en facade, fordi man ikke har indsigt i drømmen.

Vi må derfor hellere sige, at det drejer sig om noget i retning af en uforståelig tekst, der overhovedet ikke har en facade, men simpelthen ikke kan læses af os. Så behøver vi heller ikke at tolke, hvad der kan være bagved, men skal først lære at læse den." (GW 16.319).

I modsætning til Freud opfattede Jung altså det uforståelige ved drømme på den måde, at man blot mangler evnen til at forstå deres symbolske billeder. Han mente ikke, at en