C.G. Jungs menneskesyn. 7. Religion

By Preben Grønkjær

I Jungs menneskesyn er religion en helt afgørende eksistentiel faktor. Men i vores del af verden har den udbredte religionskritik presset de religiøse forestillinger ud af bevidstheden hos mange mennesker.

Undertrykkelsen og fortrængningen af de religiøse fænomener i videnskabens navn har ifølge Jung medført, at den store mængde emotionelle energi, der er forbundet med dem, er faldet ind i det ubevidste. Fra denne position skaber de – som alle andre undertrykte og fortrængte impulser – psykiske problemer og lidelser. Derfor er det den dag i dag vigtigt at beskæftige sig med det religiøse, selv om mange insisterer på, at det er et forladt stadium i menneskets udviklingshistorie.

Jungs psykologiske blik på religion kan være en mulig indfaldsvinkel til at beskæftige sig med emnet, uden at man behøver at bekende sig til en bestemt kirkelig tradition eller sekterisk trosretning, og uden at man er nødt til at opgive sin kritiske, videnskabelige tænkning.

Jungs forståelse af religionens potentielt positive rolle i menneskers liv var kontroversiel i hans egen tid – og er det stadig den dag i dag. Den er bl.a. et opgør med Freuds religionskritik, som stadig præger mange psykiatere og psykologers tænkning. Jeg har selv mødt flere psykiatriske patienter, der har fået at vide, at de ikke kunne blive helbredt, hvis de ikke opgav deres religiøse vrangforestillinger. De fortalte, at for dem ville det betyde, at de skulle give afkald på det eneste, der gav deres liv mening.

Den foreliggende e-bog har fokus på Jungs psykologiske forståelse af religion, da hans tilgang til emnet ofte er blevet misforstået som uvidenskabelig eller ligefrem forkyndende. Hvis man ikke i sin læsning af Jungs værker hele tiden respekterer hans egen insisteren på, at hans indfaldsvinkel er psykologisk videnskabelig, bliver de begreber, han anvender, misforstået om og om igen.

Til forståelsen af Jungs opfattelse af religion er især hans hypotese om det kollektive ubevidste og dets indhold af arketyper vigtig – men også ofte misforstået. Når Jung fx sagde, at arketyperne er medfødte, a priori foreliggende former, og at dette kan forklare bestemte mytologiske motiver, så har nogle af hans kritikere udlagt det sådan, at mennesket fra fødslen skulle medbringe bestemte religiøse forestillinger.

Men ifølge Jung findes der ingen medfødte forestillinger. Det, vi har medfødt, er en disposition til at producere forestillinger bl.a. om gud hhv. guder, men ikke om nogen specifik gudeverden, der indlysende nok er betinget af kulturelle og historiske forhold.

I denne 7. e-bog i serien om C.G. Jungs menneskesyn udfoldes Jungs forskellige indfaldsvinkler til religion som et psykologisk fænomen, herunder hans opfattelse af religioner som psykoterapeutiske systemer. Dernæst behandles hans psykologiske syn på centrale begreber og funktioner i de religiøse traditioner såsom gudsbegrebet samt religiøse symboler, ritualer og dogmer. Endvidere introduceres Jungs opfattelse af importen af østens religioner og i forlængelse heraf, hvordan han så på religionens aktuelle status i vesten. Afslutningsvis kommer et afsnit, der beskæftiger sig med endnu en misforståelse, som er et ømt punkt i Jungs renommé, nemlig påstanden om, at han ikke var videnskabsmand, men en religiøs mystiker.

• Language: Dansk
• Publisher: Preben Grønkjær
• Release date: Mar 2, 2023
• ISBN: 9798215711347

Preben Grønkjær

Preben Grønkjær holds a degree as mag.art. (magister artium in History of Ideas from Aarhus University, Denmark) and certifications in the use of Myers-Briggs Type Indicator (MBTI, MBTI II), Jungian Type Index (JTI), and Teamkompasset (The Team Compass). Preben has lectured in Jung’s psychology, including typology, for 35 years at Aarhus University, Folkeuniversitetet (University of Continuing Education), and other educational institutions in DK. He is now also an organizational consultant and coach (trained Ashridge Accredited Executive Business Coach). Preben has published several books and articles in Danish, based on experiences working as a coach and consultant.

Book preview

Introduktion

I Jungs menneskesyn er religion en helt afgørende eksistentiel faktor. Det hænger naturligt sammen med, at lige så længe der har været spor efter menneskelig aktivitet i verden, har der været indikationer på religiøse forestillinger og ritualer.

Jungs forskning og psykiatriske praksis viste, at et så grundlæggende menneskeligt fænomen som religion aldrig kan forsvinde. Men i den moderne, vestlige civilisation, der fundamentalt bygger på videnskabelig tænkning, har en udbredt religionskritik presset de religiøse forestillinger ud af bevidstheden hos mange mennesker.

Undertrykkelsen og fortrængningen af de religiøse fænomener i videnskabens navn har ifølge Jung medført, at den store mængde emotionelle energi, der er forbundet med dem, er faldet ind i det ubevidste. Fra denne position skaber de – som alle andre undertrykte og fortrængte impulser – psykiske problemer og lidelser. Derfor er det den dag i dag vigtigt at beskæftige sig med det religiøse, selv om mange mener, at det er eller burde være et forladt stadium i menneskets udviklingshistorie.

Denne e-bog giver en fremstilling af de mange nuancer i Jungs forståelse af religion. For mig er det vigtigt, at det rent faktisk er Jungs egne synspunkter, der præsenteres. Det skyldes, at jeg i mine 50+ års studier af Jungs menneskesyn har mødt utallige udokumenterede påstande, der begynder med Jung sagde, at... eller Jung mente, at... , som det efterfølgende ikke har været muligt at finde belæg for.

Jeg har sågar mødt udsagn, som starter med Jung var ikke opmærksom på, at... , hvor jeg positivt ved, at dette ... (hvad det nu har været) har Jung faktisk beskæftiget sig med. Derfor underbygger jeg hele vejen igennem min fremstilling ved hjælp af citater fra og henvisninger til Jungs egne værker. Denne e-bog kan derfor også anvendes til studiebrug.

Efter citater og referater fra Jungs samlede værker (Gesammelte Werke eller Collected Works) er der en talkombination i parentes. Eksempelvis betyder (GW 11.142) bind 11, paragraf 142 i den tyske udgave. Bind og paragrafnumre er oftest de samme i den tysk- og engelsksprogede version. Hvor det ikke er tilfældet, angiver jeg stedet både i GW og CW.

Bogen er henvendt til alle, der er interesseret i religion, men især til mennesker, der ikke har en fastforankret tro. For sådanne mennesker kan Jungs psykologiske blik på religion være en mulig indfaldsvinkel til at beskæftige sig med emnet, uden at man behøver at bekende sig til en bestemt kirkelig tradition, og uden at man er nødt til at opgive sin kritiske, videnskabelige tænkning.

Jungs forståelse af religionens potentielt positive rolle i menneskers liv var kontroversiel i hans egen tid – og er det stadig den dag i dag. Den er bl.a. et opgør med Freuds religionskritik, som stadig præger mange psykiatere og psykologers tænkning. Jeg har selv mødt flere psykiatriske patienter, der har fået at vide, at de ikke kunne blive helbredt, hvis de ikke opgav deres religiøse vrangforestillinger. De fortalte, at for dem ville det betyde, at de skulle give afkald på det eneste, der gav deres liv mening.

I de senere år er der kommet fokus på det religiøses betydning i menneskers liv – også uden for de religiøse menigheder, hvor troen altid har været levende. I medierne er det fx ikke længere ualmindeligt, at kendte mennesker fortæller om deres religiøse erfaringer og eventuelle forhold til kirken eller andre religiøse og spirituelle traditioner. Også mødet med islam har fået mange til at reflektere over deres egen tro. I forbindelse med sådanne refleksioner kan Jung bidrage med nogle indfaldsvinkler, der ikke vurderer, om den ene tro er mere sand end en anden.

Fremstillingen har fokus på Jungs psykologiske forståelse af religion, da hans tilgang til emnet ofte er blevet misforstået som uvidenskabelig eller ligefrem forkyndende. Hvis man ikke i sin læsning af Jungs værker hele tiden respekterer hans egen insisteren på, at hans indfaldsvinkel er psykologisk videnskabelig, bliver de begreber, han anvender, misforstået om og om igen.

Til forståelsen af Jungs opfattelse af religion er især hans hypotese om det kollektive ubevidste og dets indhold af arketyper vigtig – men også ofte misforstået. Når Jung fx sagde, at arketyperne er medfødte, a priori foreliggende former, og at dette kan forklare bestemte mytologiske motiver, så har nogle af hans kritikere udlagt det sådan, at mennesket fra fødslen skulle medbringe bestemte religiøse forestillinger – at eksempelvis den græske gudeverden er medfødt i os.

Jung måtte selv afvise sådanne misforståelser om og om igen. For ham var det kollektive ubevidste ikke andet end en mulighed – der anatomisk udtrykt er nedarvet i hjernestrukturen – til at danne bestemte former for mytologiske billeder. Der findes ifølge ham ingen medfødte forestillinger (GW 15.126-7).

Det, vi altså har medfødt, er ifølge Jung en disposition til at producere forestillinger bl.a. om gud hhv. guder, men bestemt ikke den græske eller nogen som helst anden gudeverden, der indlysende nok er betinget af kulturelle og historiske forhold.

I den følgende tekst udfoldes Jungs forskellige indfaldsvinkler til religion som et psykologisk fænomen, herunder hans opfattelse af religioner som psykoterapeutiske systemer.

Dernæst behandles Jungs psykologiske syn på centrale begreber og funktioner i de religiøse traditioner såsom gudsbegrebet samt religiøse symboler, ritualer og dogmer.

Endvidere introduceres Jungs opfattelse af importen af østens religioner og i forlængelse heraf, hvordan han så på religionens aktuelle status i vesten.

Afslutningsvis kommer et afsnit, der beskæftiger sig med endnu en misforståelse, som er et ømt punkt i Jungs renommé, nemlig påstanden om, at han