Mahayana buddhismen

By Shomon Pia Trans

En oversigt over de vigtigste doktriner i Mahayanabuddhismen.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 4, 2017
• ISBN: 9788771884500

Shomon Pia Trans

Shomon Pia Trans er Dharmalærer i Dansk Dharmacenter, oprindeligt ordineret i Tendai-shu, og har en MA i Buddhist Studies fra Sunderland University

Book preview

Mahayana buddhismen

Titelside

Forord

Mahayanabuddhismens baggrund

Mahayanas opståen

Lotus Sutraen

Alle tings sande natur

Bodhisattvaens Vej

Himmelske Buddhaer og Bodhisattvaer

Vajrayana

Buddhaens natur

Buddhanatur

De Tre Sandheder

Ichinen sanzen

Et par afsluttende ord om lidelse og begær

Kolofon

Shomon Pia Trans

Mahayanabuddhismen

Baggrund, oprindelse og doktriner

F0E3 2011 Shomon Pia Trans

Forlag: Books on Demand GmbH, København, Danmark

Tryk: Books on Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland

Forord

Materialet i denne bog blev ikke oprindeligt skrevet som en sammenhængende tekst, hvilket det nok i et vist omfang stadig bærer præg af. Det var lavet som støtte for et planlagt online kursusforløb, hvor man skulle læse udvalgte tekster, og bagefter besvare og diskutere en række spørgsmål. Ideen om et online kursus finder jeg stadig fremragende, men desværre var de logistiske udfordringer for store i en lille organisation som Dansk Dharma Center, hvorfor jeg besluttede at nedlægge kurset og i stedet omarbejde materialet så det kunne udkomme i bogform.

Som titlen kraftigt antyder, er hovedfokus på Mahayanabuddhismen, men ikke uden skelen til den udvikling og de doktriner der gik forud for den. Jeg behandler blandt andet typiske Mahayanaemner som tomhed, bodhisattva-idealet, forskellige Buddhaer og bodhisattvaer, men også mere ukendte doktriner som Ichinen Sanzen og De Tre Sandheder.

Bogen er beregnet til studie. Studie og praksis er de to støtter på Buddhaens vej; de samarbejder og understøtter hinanden, og ingen af dem kan stå alene. Studie nærer vores praksis, og det er igennem vores praksis at det vi har studeret bliver nærværende, bliver gjort personligt. Der er dog en enkelt faldgrube i forbindelse med religiøse studier: man kan kun alt for nemt blive knyttet til de doktriner man lærer, og begynde at se dem som sandheder, skrevet i sten, som må forsvares for enhver pris. Min lærer har en sjov påmindelse om dette liggende ved indgangen til sit tempel, nemlig en sten, med følgende udhuggede inskription:

" Nothing is written in stone".

Jeg har også lyst til at minde om Buddhaens ord i Brahmajala Sutta. En gruppe af hans munke sidder og diskuterer en gruppe af andre religiøse vandrere, som har kritiseret Buddhaen, Dharmaen og Sanghaen. Buddhaen overhører deres samtale, og siger så: Munke, hvis nogen taler nedsættende om mig, Dharmaen eller Sanghaen, skal I ikke blive vrede, forurettede eller ophidsede over det. Hvis I bliver vrede eller misfornøjede over den slags nedsættende bemærkninger, ville det kun være en hindring for jer. Hvis nogen taler nedsættende om mig, Dharmaen eller Sanghaen, og I bliver vrede, kan I så afgøre om det de siger er sandt eller ej? Munkene svarer: Nej, Herre og Buddhaen fortsætter: Hvis nogen taler nedsættende om mig, Dharmaen eller Sanghaen, så skal I forklare hvad der er sandt og usandt, og sige ’Dette er usandt, dette er forkert, dette er ikke sådan vi gør ting, noget sådant findes ikke hos os.

Jeg håber at læseren vil bære over med at materialet ind imellem kan forekomme noget usammenhængende, og have glæde af at se nærmere på de forskellige ideer og doktriner der bliver præsenteret. Som altid, når jeg har skrevet om mit ’hjertebarn’, buddhismen, har jeg haft stor fornøjelse af processen, og det er i dyb taknemmelighed at jeg nu deler resultatet med andre.

Gassho,

Shomon.

Mahayanabuddhismens baggrund

Når man vil undersøge Mahayanabuddhismen, må man nærmest nødvendigvis starte med at se på lidt dens grundlægger, og på den kultur den opstod i.

Vi ved kun meget lidt om manden der blev kendt som Shakyamuni Buddha; ikke engang hans præcise fødsels- eller dødsår kender vi. De problemer man støder på, når man prøver at kortlægge den historiske person Siddharta Gautamas liv, er på mange måder lig de problemer kristne forskere møder i kortlægningen af den historiske person, Jesus, og hans liv. Skønt disse personer har grundlagt to af vores store verdensreligioner, ved man meget lidt om dem, og man kan spørge sig selv, hvor stor betydning dette behøver at have.

I Buddhaens tilfælde kan man sige, at det der er vigtigt for en buddhist, er de sandheder Buddhaen kom frem til, ikke Buddhaen som person. De buddhistiske sandheder er lige gyldige, uanset om der virkelig har været en historisk person der har fremlagt dem. Hovedsagen er, at vi i dag står med en række arbejdshypoteser, som vi kan bruge her og nu. Vi skal selv undersøge deres gyldighed – og det er et langt mere udbytterigt forehavende, end at undersøge de historiske forhold i Indien år ca. 500 før vor tidsregning.

Der er dog meget der tyder på, at der har været en mand ved navn Siddharta Gautama, en stor spirituel lærer, som senere blev kendt under navnet Shakyamuni Buddha – Shakya klanens vismand. Han omtales nemlig ikke kun i buddhistiske skrifter, men også i andre kilder fra den tid. Og det er vel, når alt kommer til alt, en god ting. Selvom buddhismen på ingen måde står og falder med en enkelt person, eller står i fare for at miste sin betydning og funktion, hvis denne person ikke har levet, så synes jeg nu stadig der er noget betryggende ved historien om, hvordan en helt almindelig mand gennemskuede lidelsens natur, og fandt ikke bare en forklaring på dens eksistens, men sandelig også en metode til at forhindre den.

Den senere buddhistiske tradition har gennem årene forsøgt at sammenstykke en livshistorie ud fra de øjebliksbilleder der kan findes i de buddhistiske skrifter, men meget af denne livshistorie er præget af hengivenhed og digtning. For eksempel er der nok ikke grund til at lægge videre historisk vægt på det faktum at Buddhaens fødsel beskrives som ubesmittet og uden smerte, at han kom ud af sin moders side, og at guderne samledes for at bevidne den store begivenhed.

Til gengæld vi ved en del om den kultur han opvoksede i. Vi ved at det nordlige Indien, på det vi regner med er ’hans tid’, var præget af store samfundsmæssige og politiske omvæltninger. Vi ved også, at mange søgte at enten forstå eller flygte fra disse omvæltninger via spirituel praksis. På den tid var filosofisk/religiøs søgen nærmest altid forbundet med et liv som besiddelsesløs vandrer; folk (i alt overvejende mænd), som frasagde sig det verdslige liv med dets bekvemmeligheder og forpligtelser for at søge friheden og lykken i et spirituelt liv. Denne tradition fulgte også den unge Siddharta Gautama, da han forlod kone og barn for at søge en løsning på menneskelig lidelse. Vi ved fra de overleverede skrifter at han, efter lang tids søgen, fandt det svar han ledte efter, og brugte resten af sit liv, indtil han døde som 80 årig, på at undervise andre, og på at opbygge det fællesskab vi kender som den buddhistiske sangha.

Forfatten Stephen Batchelor har forsøgt at sammenstykke Buddhaens livshistorie ud fra de tidlige tekster. Det meget interessante resultat af dette eksperiment kan læses i hans anbefalelsesværdige bog: ’Confession of a Buddhist Atheist’.

Det vigtigste vi har, er imidlertid de belæringer Buddhaen gav. De blev videregivet fra mund til mund i den ordinerede sangha igennem lang tid, og senere nedskrevet på palmeblade, i det vi kender som Tripitaka, De Tre Kurve. Navnet kommer af, at de tidlige belæringer kan opdeles i tre dele; tre kurve med beskrevne palmeblade. Der er foredrag (suttaer), regler og forskrifter (vinaya) og systematiseringer af læren (abhidhamma). Senere, i forbindelse med Mahayanabuddhismens opståen, kom de nye Mahayana sutraer til. De kan ikke henføres direkte til den historiske person Siddharta Gautama, men er værker som bygger på, og videreudvikler, de belæringer han gav. Disse sutraer er ikke systematiseret i en sammenhængende kanon, men der findes samlinger af sutraer på både