Stress – hvad det virkelig er: Nøglen til et godt liv

By Bjarne Jessen Hansen

Mennesket er en race, der konstant søger udvikling og lærdom, alligevel er det tydeligt, at på det menneskelige plan, går vi i ring, vi gentager og gentager, og dette på tros af, at disse gentagelser giver os et negativt resultat. Vi tror på, at det vi altid har troet på er sandt, en sandhed der måske aldrig har været til stede, alligevel fortsætter vi.

I denne bog vil jeg prøve på at få dig til at indse, at gentagelser ikke altid er af det bedste, og at det ikke altid er udviklende at tro på andres gentagelser, og dette selvom de repræsenterer en autoritet, valgt af folket eller selvvalgt.

Meget af den stress vi oplever, kan vi neutralisere selv, dette blot ved at få indsigt i årsagen til vores stress samt simple teknikker. I denne bog vil jeg give dig mulighed for at blive bekendt med årsagerne til både dagligdags stress, oplevet stress samt nedarvet stress. Jeg vil også give dig teknikker til at blive fri for stress, dette uanset hvilken form for stress der er tale om.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Feb 12, 2016
• ISBN: 9788771709162

Bjarne Jessen Hansen

Bjarne Jessen Hansen har arbejdet med behandling af mennesker med psykiske og/eller psykosomatiske lidelser gennem mere end 35 år. Ud over dette, har han uddannet terapeuter, afholdt kurser for store og mellemstore virksomhede i ledelse samt personlig udvikling. Bjarne har en meget stor erfaring i stress og stresshåndtering og har endvidere udviklet et meget dybdegående system, der har hjulpet rigtig mange mennesker ud af deres kriser. Systemet, som han har udviklet gennem en årrække, tager højde for forskelligheden hos mennesker.

Book preview

fortjener!

Hvorfor gentager vi?

Mennesker må generelt siges at være meget irrationelle. Selvom vi oplever meget negative situationer i vores liv, har vi en tilbøjelighed til at søge hen imod de samme situationer igen og igen. Skyldes dette, at vi ikke er så udviklede, som vi går rundt og tror? Eller er det blot en eller anden form for dumhed der gør, at vi ikke er i stand til at se uden for vores lille selvskabte cirkel, vores selvskabte verden?

For at svare på disse spørgsmål må vi komme til nogle erkendelser omkring vores valg gennem livet samt vores genetiske herkomst.

Gennem tiderne er der mange, der har forsøgt at definere stress. Dette har årsag i, at vi mennesker har et behov for at sætte ting i rammer, for derigennem bedre at kunne forstå og forholde os til det, der sker. Når der er tale om stress, er det vigtigt at forstå, at hvis vi prøver at definere stress, vil vi begrænse vores muligheder for at gøre noget ved det. For eksempel har Wayne D. Topping defineret stress som kroppens uspecifikke respons på en given situation. Denne definition er gjort meget bred, og den henviser ikke til noget specifikt, men den har sit fokus på kroppen, hvilket er vores signalapparat i stressede situationer. Men hvad nu, hvis vi kun har ringe eller ingen kontakt til kroppen? Så er vi ikke i stand til at registrere kroppens respons, og har derfor ikke mulighed for at registrere og reagere på stresssituationen.

Stress viser sig i emotionelle situationer, hvor vi på et bevidst eller ubevidst plan, reagerer på en enten positiv eller negativ måde. En positiv reaktion vil altid sætte krop og sind i en afbalanceret tilstand, hvorimod en negativ reaktion altid vil skabe ubalancer i krop og sind. Under alle omstændigheder, vil kroppen altid arbejde for vores højeste gode, og forsøge at afbalancere enhver tilstand. Men hvis en negativ tilstand fastholdes over en længere tidsperiode, vil kroppen ikke være i stand til at opretholde balancen og muligheden for sygdomme, dette være sig fysiske eller psykiske, begynder at blive en risiko.

Ordet stress bliver ofte misbrugt og sat i forbindelse med at have travlt. Udtryk som det har været en stresset dag eller jeg har meget stress på arbejdet eller du stresser mig når du… og så videre, bruges af mange og har naturligvis en signalværdi, men disse udtryk er ikke altid i overensstemmelse med virkeligheden. At have en stresset dag betyder oftest, at vi har haft travlt, det har absolut ikke nogen relation til stress. Jeg har meget stress på arbejdet betyder ligeledes, at vi har travlt. Du stresser mig når du… er en misforståelse. Ingen mennesker kan stresse dig, men du kan give dem lov til at gøre det.

Stress har mange ansigter, og vi kan ikke altid vide, hvad der forårsager stress. De fleste mennesker prøver at henføre en stresstilstand til noget, de har oplevet eller været udsat for inden for en meget kort tidshorisont eller de pålægge skyld på en eller flere personer, der har haft indflydelse på deres opvækst. Vi har jo alle et behov for at kunne sætte en mærkat på alt, men når vi taler om stress, er det nødvendigt, at se tingene i en større helhed. Naturligvis kan en her og nu hændelse aktivere stress, men i de fleste tilfælde, har stress mere at gøre med to faktorer, nemlig vores genetiske arv og vores miljømæssige oplevelser. Inden vi sætter fokus på disse to områder, skal vi først være bevidste om, at der findes forskellige former for stress, og at disse former har stor indflydelse på vores muligheder for at gøre noget i situationen.

Stress opstår, fordi vi føler, vi ikke kan klare det, der sker omkring os eller inden i os. For de fleste af os sker dette mindst én gang pr. dag på ét eller andet niveau. Man kan ikke undslippe det! Hver dag konfronterer livet os med ubehagelige, uventede og/eller uønskede begivenheder og situationer, og blot en erkendelse af, at det ikke er muligt at undgå stress, vil kunne lette os i forhold til disse påvirkninger. Accept er altid udgangspunktet for enhver forandring, da en accept skaber en åbning for handling. Faktisk er det at undgå stress det samme som at undgå selve livet. For den sags skyld - hvis vi fornægter, at vi har stress, fornægter vi mulighederne for at gøre noget for at fjerne stressen.

Pludselige chok, så som en fysisk ulykke, giver os stress. Uløste eller halvt løste problemer giver os stress. Når det, vi ikke ønsker eller ikke forventer, sker, går vi i stress. Når trossystemer, hvilket er opfattelser, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden, med modsat rettede værdier støder sammen i os, dukker stressen op.

Trossystemer er den faktor, der bibringer vores liv mest stress, da det er, som ordet siger, tro mere end virkelighed. Vores trossystemer er blevet opbygget, og sandsynligvis bekræftet under vores opvækst, og mange af disse trossystemer er ren indbildning. Alligevel fastholder vi dem, som om de er virkelighed. Hvis andre mennesker prøver at overbevise os om, at det vi tror på ikke er sandt, vil vi øjeblikkelig gå i modstand og bruge al vores energi på at fastholde vores tro, og dette selvom trossystemet har en voldsom negativ indflydelse på vores liv.

Jeg vil senere give en dybere forklaring på, hvad trossystemer er, og hvilken indflydelse de har på vores liv og stresstilstand.

Som nævnt, er disse trossystemer vores livs største modstander, naturligvis under forudsætning af, at de har en negativ karakter, og det er disse negative trossystemer der skaber mest stress i os. Hver gang vi bliver konfronteret med et af disse negative trossystemer, begynder vi at forsvare os i det håb, at vi kan fastholde det, vi tror på. Forandringer er ikke menneskets stærkeste side, og frygten for forandringer kan fastholde os i en negativ position gennem et helt liv.

Hvornår stressen får tag i os er dog en fuldstændig individuel sag. Vi står alle over for stressfulde situationer hver dag, men fordi vi alle er enestående, kan den samme situation være en stor stressfaktor for nogle mennesker og en mindre stressfaktor for andre, medens den for nogle overhovedet ikke er stressende.

Stress skaber en tilstand af formindsket opfattelsesevne og sygdomme.

Når stressniveauet bliver for højt, går vi ind i en tilstand af følelsesmæssig overvældelse. I en tilstand af følelsesmæssig overvældelse fungerer vi ikke effektivt. Vi føler os ude af kontrol, vi mister kontakten til vores mål, vi føler, at vi ikke har nogle valgmuligheder, og vi ønsker, at problemet vil løse sig selv, hurtigt blive ordnet eller simpelthen forsvinde. Vi prøver at finde årsager, men det vi finder, har ofte ikke den store eller ingen forbindelse til den egentlige årsag. Det er jo klart, at hvis vi befinder os i en stresstilstand og dermed er i en tilstand af formindsket opfattelsesevne, er der kun ringe mulighed for, at vi kan overskue, hvilke situationer der er udløseren for denne tilstand. Først når stressen har forladt kroppen, er vi i stand til at overskue, hvad der forårsagede tilstanden, og dette ikke altid, da vi som tidligere nævnt vil henføre årsagen til noget der er sket inden for en kort tidsramme.

Hvis vi nu ser lidt nærmere på vores mulighed for at opdage og erkende, når vi befinder os i en stresssituation, så kan denne bevidsthed opdeles i 3 tilstande:

Bevidst stress

Her accepterer vi den stress, der påføres i situationen. Vi ved, at situationen skaber stress og vi accepterer dette. Vi oplever et adrenalinkick hvilket føles behageligt, da det skaber fremdrift.

Denne form for stress er ikke skadelig, da vi er bevidste om, at der er et tidsbegrænset aspekt og at stresstilstanden egentlig er nødvendig i den givne situation. Hvis denne tilstand fortsætter over en længere periode, vil det begynde at opleves som en normaltilstand, hvilket vil føre til, at stresstilstanden bliver ubevidst. Bevidst stress er gavnligt til en vis grænse, og det er her vi skal bruge vores styrke til at sige fra og handle, hvis tilstanden fortsætter over længere tid. Problemet er, at hvis tilstanden fortsætter over en længere periode, vil vores bevidsthed langsomt mindskes, så muligheden for at sige fra og handle, bliver mindre og mindre som tiden går. Hvis vi er i stand til at håndtere stressen, er det ikke noget problem.

Ubevidst stress

Ubevidst stress betyder, at vi kan mærke stressen, men vi er ikke i stand til at henføre den til noget konkret. Denne stresstilstand er der mange der oplever, som for eksempel en pludselig reaktion fra kroppen, hvor hjertet begynder at banke, eller at vi pludselig ikke er i stand til at overskue, hvad der foregår. Denne stresstilstand er nok den farligste for vores helbred. Hvorfor den er farlig skyldes, at ud over et højt indhold af stresshormonet adrenalin i blodet, vil tilstedeværelsen af adrenalin i blodet få binyrerne til at producere en høj koncentration af cortisol også kaldet langtidsstress hormonet. På sigt vil dette kunne fremkalde hjerte- karsygdomme og/eller hukommelsessvigt.

Mennesker der befinder sig meget i ubevidst stress, vil naturligvis få en masse advarsler fra kroppen, for eksempel i form af følelsesløshed i hænder og fødder, søvnløshed, muskelkramper og kortvarige hukommelsessvigt, men lytter vi til advarslerne? I de tilfælde, hvor kroppens signaler bliver overhørt i en længere periode, kan det føre til, at hukommelsen svigter totalt, eller at vi bliver syge. Det er naturligvis kroppens svar på at blive overhørt gennem længere tid og den går derfor ind i en beskyttende tilstand for at overleve. Det er nøjagtig det samme der sker, når vi oplever ekstreme stressede situationer. Blodet ophører delvis med at tilgå vores bevidsthed og vi besvimer. Ved ikke at opleve, i hvert fald bevidst, situationen, vil vi heller ikke have en bevidst erindring om hændelsen, vi kan ikke huske den. Men vi skal ikke lade os narre, vores underbevidsthed og kroppen registrerer hændelsen i detaljer. Rent faktisk registrerer din underbevidsthed mere end en million gange så mange detaljer, som din bevidsthed opfatter.

Falsk ustresset

Endnu en farlig kondition vi kan befinde os i. Her bilder vi os selv ind, at vi ikke er stresset, dette på trods af, at adrenalinen pumper i blodet. Årsagen til, at denne kondition er farlig er, at vi kun har ringe, eller ingen kontakt til kroppen. Dette betyder, at vi ikke kan mærke de stresspåvirkninger, vi bliver udsat for. Den manglende kontakt til kroppen forårsager, at vi ikke er i stand til at reagere på stresspåvirkninger, altså ikke er i stand til, at identificere bevidst stress, og den er derfor tilbøjelig til at føre os over i en ubevidst stresstilstand, men uden nogen form for kontakt med kroppens reaktioner. Befinder vi os i denne tilstand, er vi meget afhængige af hjælp fra omverdenen og ikke mindst åbenhed over for omverdenens observationer, da vi ikke selv er i stand til at identificere vores tilstand. Vi har brug for, at genvinde kontakten til vores fysiske krop, men samtidig være bevidste om, at det oprindelig er stress, der er årsagen til, at vi har mistet kontakten. Først når vi har genvundet kontakten til vores