Peter Breede: fra Kastrup til Bonneville

By Tommy Gjøl

"Peter Breede" er historien om en dansk dreng, der i 50'erne emigrerede med sin familie til Canada og senere selv tog til USA, Californien. Læs om hans slægtskab til ejerne af Randers Hotel og hans fars betonfabrik i Kastrup.
Peter var i USA motorsportsmand og kørte Motorcykel F1 sidevognsløb, go kart, MC og han satte verdensrekord på Bonneville saltsletten i USA. Det er med det hele.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 17, 2017
• ISBN: 9788771882681

Tommy Gjøl

Tommy Gjøl er mangeårig skribent på magasiner om klassiske køretøjer. Skriver om veterancamping og rejser på DCU's medlemsblad: CAMPING FRITID. Hans forbindelse til Peter Breede er opstået på nettet og har ført til et rigtigt godt venskab. En fælles opvækst i Kastrup skabte forbindelsen.

Book preview

Peter Breede

Titelside

Kolofon

Peter Breede

Forord

Peter gik, som dreng på Kastrup Skole, og vi kom i forbindelse med hinanden, da han søgte efter gamle skolekammerater fra 1950'erne. En fælles interesse for teknik, biler og motorcykler gjorde at vi kom i snak, og jeg tilbød at skrive hans historie til et motormagasin. Det viste sig, at det hele ikke kun var fart og motorcykler, Peters historie udviklede sig, og her er den så historien, der er blev til ved tilfældigheder, men som fortjener større udbredelse.

Tommy Gjøl

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Peter

Peter på Soldugvej i Kastrup. 1947

Peter Wilhelm Breede blev født i Kolding i 1941. Hans far var Knud Breede, og hans mor, Karen Breede var datter af en Hotelejer ved navn Wilhelm Mathisen, som ejede Randers Hotel.

Navnet Breede stammer fra Holland og er en by i Friesland nord for Groningen, hvor Peters forfædre kommer fra. Breede betyder bredning som vi kender fra dansk. 

Familien samlet i Randers. Annie Mathiesen sidder med Peter og Claus og fra venstre ses Peters far Knud Breede, hans mor Karen Breede, morfar Wilhelm Mathiesen, samt Peters tante, Inger Bak Frederiksen og Freddy Bak Frederiksen.

                            Peter Brede, Claus Brede og deres kusine Lise.

Peter har sit mellemnavn Wilhelm efter sin morfar, hotelejeren fra Randers, Wilhelm Mathiesen. Da han var 6 år flyttede familien Breede til Brohusgade i København.

Peters far, Knud Breede, var civilingeniør med beton som speciale. Han havde egen virksomhed i Kolding, men krigen satte en stopper for dette. I 1947 fik han arbejde som ingeniør hos Christiani og Nielsen, så i foråret 1948 gik turen til Soldugvej i Kastrup. Familien, som nu bestod af far, mor, Peter og Peters lillebror Claus, flyttede ind i Det Danske Luftfartselskab's (DDL) nyopførte boliger.

DDL's Boligselskab af 1948 i Kastrup foto: Peter 1979.

Kastrup

Det var et boligselskab, hvor der boede mange ansatte i SAS. Lejligheden lå på Soldugvej, en sidevej til Kastrupvej. Bebyggelsen var den gang omgivet af store marker, hvor der i dag er alment boligbyggeri og et indkøbscenter, Skottegårdscentret, der faktisk var det første overdækkede center i Danmark.

Ikke langt derfra lå Kastrup Skole, og her gik Peter et par måneder indtil faren pludselig, og egentlig uden nogen begrundelse, besluttede at han skulle gå i skole i København. Det blev meget besværligt og medførte at Peter gennem 3 år hver dag måtte rasle med bus og sporvogn ud til Johannesskolen på Vordrofvej i København og efter skole hjem igen til Kastrup. Han hadede det!

Det blev ikke bedre af, at lærerne på skolen, efter Peters mening, var nogle onde, ubehagelige typer, der gjorde tilværelsen ulidelig for drengene, der gik på skolen og altså også for Peter.

For mange i dag vil det nok være overraskende, at man i skolerne faktisk slog børnene. Men det var helt almindeligt og Peter fik sin del af de tørre tæsk. Livet var, for Peter, slet ikke en dans på roser. Fysisk afstraffelse var almindeligt i skolen og bestemt også i hjemmet. Faren var efter Peters mening en vred mand, og det gik ud over ham og hans bror. Aldrig et venligt ord, altid lussinger og smæk, uanset hvor bagatelagtig en fejl de havde begået. Peter undgik, altså som mange andre drenge den gang, ikke sine tørre tæsk. Ofte var straffen, at de blev sendt i seng uden mad, og hvis man under middagen ikke havde spist op, fik man serveret levningerne som kold morgenmad. Det var en behandling, som i vore dage vil medføre indgreb fra sociale myndigheder, men den gang var det almindeligt accepteret og den sørgelige hverdag for mange børn.

Den strenge far med de stramme regler fik Peter til at gå på opdagelse andre steder end hjemme. Peter fortæller, at han sammen med nogle andre drenge gik på æblerov i de nærliggende haver, hvor de forsynede sig med frugt, og der var ikke et cykelstyr i beboelsen, der havde belægning af celluloid; Det havde Peter og kammeraterne skrællet af