En Mærkelig December: En julekalender for børn, nisser og vampyrer

By Michael Sørensen

En julekalender i 24 afsnit til højtlæsning for børn fra fem år og opefter. Historien om vennerne Mads og Christian og deres højst mærkværdige december - om venskaber, sammenhold og glæden ved alt det, der sker i december.

Læs et kapitel hver dag - og hold liv i julestemningen gennem hele december.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 19, 2013
• ISBN: 9788771453027

Michael Sørensen

Michael Sørensen er en "ung" mand født i 70'erne, forelsket i 80'erne, uddannet i 90'erne. Han er en alsidig forfatter, som indtil videre har kastet sig ud i noveller, børnebøger, krimier og menneskelige skildringer. Michaels læsere elsker hans livlige sprog, underfundige personer og skæve vinkler, som i virkeligheden er den bedste skildring af forfatteren selv. Michael er født på Amager, men er bosat i Solrød Strand med sin kone og to børn.

Book preview

december

Onsdag d. 1. december

Den første dag i julemåneden var lidt anderledes end normalt. Vejene var dækket af sne og hustagene var hvide. Duften af træ i brændeovne fra husene omkring i byen mindede alle om, at det var koldt udenfor. Vinteren var begyndt tidligt i år.

Mads havde allerede sit overtøj på, selvom hans mor slet ikke havde bedt ham om at tage det på. Han stod utålmodigt og ventede på, at mor låste døren op, så han kunne komme ud og gå i sneen. Hun kæmpede med en flyverdragt, et par støvler og en hue. Inde bag alt tøjet og støvlerne gemte Tilde sig. Hun var fire år gammel og tre år yngre end Mads.

'Så stå dog stille, unge’ kom det fra mor. Mads var ikke helt sikker på, at mor vidste hvad hun lavede, for lige nu så det ud som om at Tilde var på hovedet, og at armene var på vej ned i støvlerne.

Mads kiggede på uret over køkkenbordet. De var sent på den igen. Han var ligeglad, for der var sne udenfor, og sne gjorde alle de kedelige lege udenfor MEGET sjovere. Mor fik endelig fundet hoved og hale på Tilde, og pludselig var de alle klar. Mor låste døren op og Mads fløj ud af døren. Inden de nåede bilen, havde Mads allerede overfaldet tre snedriver, der var meget større end ham selv.

Mor bandede over sneen på bilen samtidig med, at Mads og Tilde satte sig ind. Mads hjalp Tilde op i sin stol, og der sad de så og hørte mor opfinde nye bandeord, mens hun ryddede bilen for sne.

'Jeg er bare så juleklokke træt af den elefant-lorte tunge sne hver vinter’ råbte mor udefra. Tilde grinede altid af elefantens efterladenskaber, men Mads havde aldrig hørt den med juleklokken før. Den måtte han huske til i eftermiddag, når han skulle lege med Christian.

Christian boede i huset ved siden af. Han havde været syg som baby, så han sad i kørestol. Mads vidste ikke, hvad han havde fejlet, men han vidste, at Christian var hans bedste ven. Christian var et år ældre og gik på en anden skole end Mads. Når der var fest derhjemme og de to drenges forældre var sammen, så diskuterede de altid om skolerne.

Mads gik på en skole, der var styret af de røde lakajer og Christian gik på en skole, hvor liberale kræfter styrede dagsordenen. Mads anede ikke hvad noget af det betød, men han havde da altid lige et vågent øje åbent, når han gik forbi lærerværelset eller kontoret på skolen. Nu vidste han jo ikke, hvordan en lakaj så ud, men hvis den var rød, så måtte den jo være nem at få øje på. Han havde aldrig rigtig set noget rødt på lærerværelset ud over en kaffemaskine, men den kunne umuligt styre en hel skole medmindre den kom noget i kaffen, som alle lærerne altid drak masser af.

På den anden side af den hullede hæk kom Christian og hans far ud. Christians far bar Christian ind i bilen, som allerede havde en af Christians kørestole i bagagerummet. Christian fik med det samme øje på Mads, som vinkede og han vinkede straks tilbage. De to drenge smilede brede smil, som de begge vidste, hvad betød. Eftermiddagen skulle tilbringes udenfor - med bunker af sne.

'God morgen, nabo’ kom det glad fra Christians far.

'Synes du virkelig?' sagde mor surt.

'Ja da - det er jo julemånedens første dag’ svarede Christians far begejstret.

Mor gryntede tilbage, at hun ikke havde behov for mere stress nu, for hun havde virkelig ikke tid til, at det allerede var jul.

Tilde kiggede på Mads og spurgte om det allerede var jul? Mads forklarede hende, at det bare var første december, og at der var treogtyve dage til jul.

Mor sprang ind i bilen og bakkede ud af indkørslen.

'Får vi ikke en chokoladekalender?' spurgte Tilde.

'Jo jo, skat. Mor er bare lidt bagude i år. Jeg køber en i eftermiddag'

'Jaaaa, så vil jeg have en med Barbie eller Mickey Mouse’ krævede Tilde begejstret.

'Jeg skal nok se på det, men så skal I stoppe med at plage nu' sagde mor bestemt, mens hun prøvede at se ud af den lille sprække under duggen på forruden.

---

Om eftermiddagen blev Mads og Tilde hentet af far. Far havde altid travlt med sit arbejde. Han solgte vin til supermarkeder, så han havde altid sin telefon tændt og snakkede konstant med vigtige folk. Mads var glad for, at han ikke kendte så mange vigtige folk. Han kendte Christian og et par venner fra skolen, men de ringede næsten aldrig, så det gav Mads mulighed for at lege i stedet for at tale med sine vigtige folk.

Da de nåede hjem til huset, gik Tilde og far indenfor i varmen. Far havde lovet Mads og Tilde varm kakao og børnefjernsyn, men Mads ville hellere lege udenfor. Han gik og ventede på, at Christian skulle komme hjem, så de kunne lege i sneen. Mange børn gad ikke at lege med Christian, fordi man altid skulle tage hensyn til kørestolen, men Mads synes at det var super sejt, for så kunne de lave ting, som ingen andre kunne. Sidste sommer havde de bygget et flyvehop til kørestolen for enden af vejen. Det var oprindeligt meningen, at hoppet skulle udføres over åen i skoven, der dækkede enden af vejen, men de to drenge havde ændret planerne efter stærke opfordringer fra deres forældre.

Stuearrest og en konfiskeret Playstation havde altid en virkning på, hvordan planer blev til eller blev ændret.

Mads skulle ikke vente længe, før Christians far kørte bilen ind i indkørslen ved siden af. Et minut senere kom Christian om hjørnet i kørestolen. Han sad lidt fast hist og her, men Christian var sej og fik hurtigt rullet sig frem til Mads.

'Jeg så en vampyr på skolen i dag’ råbte Christian, da han parkerede sig ved siden af Mads.

'Er det rigtigt?'

'Ja! Han havde hugtænder og en sort kappe'

'Blev du bidt?' spurgte Mads foruroliget af nyheden om vampyrens ægthed.

'Nej, jeg kørte fra ham - men to af dem fra fjerde blev bidt'

'De skulle have passet bedre på’ sagde Mads i en voksen tone.

'Ja, de var ikke forsigtige nok’ stemmede Christian ind med samme tone.

Mads tænkte lidt over det med vampyrer. De havde hugtænder og kapper. Man kunne ikke se dem i et spejl og de kunne kun dø, hvis man slog dem i hovedet med et kors. Mads havde ikke et kors og det havde Christian heller ikke. Mads kendte faktisk ikke rigtig nogen, der havde et kors.

'Kender du nogen, der har et kors?' spurgte Mads

Christian tænkte lidt over spørgsmålet.

'Nej, men jeg ved, hvor der er et kors'

'Hvor?'

'I den kirke, hvor min kusine blev konfirmeret. Der var der mange kors alle vegne og et stort et i midten'

Mads var med det samme opmuntret af nyheden om et kors i drengenes umiddelbare nærhed.

'Hvor er den kirke henne?'

'I Jylland’ svarede Christian velvidende, at denne nyhed ville lægge en dæmper på stemningen.

Mads var ikke videre imponeret over sin bedste vens geografiske formåen.

'Det er jo alt for langt væk’ sagde Mads skuffet.

'Jeg har også set et kors hos en dame, vi engang besøgte med min mormor og morfar’ udbrød Christian.

'Var det også i Jylland?' spurgte Mads forsigtigt.

'Nej, det var i Grækenland’ kom det lavmælt fra Christian.

'Det er jo længere væk end Jylland’ sagde Mads opgivende.

De to drenge blev helt stille. De vidste godt, at de var forsvarsløse mod vampyrer uden et kors at kunne slå med. Stilheden varede kun kort, før Mads havde glemt alt om vampyrer igen.

'Skal vi ikke bygge en iglo og lege eskimoer?'

Christian kiggede sig lidt rundt fra sin stol.

'Det bliver nok mest dig, der skal stå for byggeriet'

Mads var allerede i gang og lod sig ikke gå på af udsigten til at være alene om arbejdet.

'Vi skal have fundet noget udstyr. Jeg har en skovl i garagen'

De to drenge fik åbnet garagen, der var fuld af gamle ting og sager. De fandt hurtigt skovlen, en rive og et gult strandsæt bestående af en lille skovl med en medfølgende spand. Den skulle Christian bruge til at fragte sne med.

De kastede sig over projektet med stor iver, da Christian spurgte:

'Hvad laver eskimoer egentlig?'

'De fryser meget, spiser rå fisk og så taler de et sjovt sprog’ kom det prompte fra Mads, der åbenbart var ekspert på eskimoer.

'Rå fisk? Er det ligesom sushi?' spurgte Christian, der var lidt kræsen og lige pludselig en del mindre begejstret for rollen som eskimo.

'Altså, ikke ligesom sushi. Mere lidt som makrel eller torskerogn'

'Nå, det kan jeg godt lide’ udbrød Christian hurtigt og fyldte spanden med sne fra en snedrive, der var i højde med hans kørestol.

Efter en time havde de to drenge stablet alt sneen fra indkørslen og forhaven i en kæmpe bunke midt på den vinterkolde græsplæne.

Mads gik i gang med at grave et hul til indgangen, da problemerne begyndte at hobe sig op for de to venner.

'Hvordan skal jeg lige komme ind, Mads?'

'Jeg tager dig ud af stolen og så skubber jeg dig ind i igloen. Lidt ligesom en orm'

'Det må jeg ikke for min mor. Jeg må ikke blive kold på benene, når jeg ikke kan mærke mine ben'

'Hvordan ved du så, at du er kold på benene?'

'Det ved jeg heller ikke'

Mads stoppede op. Det ville ikke være meget af en