Fanny Fairychild - Alf af hjertet

By Lykke Lindbo

3. og sidste bog i trilogien om Fanny Fairychild.

Fanny, Agner og alferne er sluppet fri fra Midgårdsormens klamme gab og flyver nu tilbage til alfernes rige, Alfheim. Men da de kommer dertil ser de, at alting er forandret.

Underverdens herskerinde, den onde Hel, har allerede sendt sin dødehær ind over store dele af Godheim, så råddenskab og fordærv er ved at opsluge alt levende.

Ved det store Tingråd i Asgård mødes aser og vaner for at drøfte krigen som uundgåeligt nærmer sig. Odin sender jætten Agner til Hvergelmers Brønd for at finde ud af, hvad der er sket med guden, Heimdal. Men alt ender grueligt galt for Agner.

Imens flyver Fanny med Freja til Folkvang, hvor hun ser sin døde mor, Sebille. Hun husker dog ikke længere Fanny og er kun en tynd skal af sig selv, hvilket knuser Fannys hjerte. Freja trøster Fanny og fortæller hende, at hun aldrig må miste håbet.

Hel får hjælp fra uventet side, og da krigen går i gang på den store slette, Vigrid, virker alt håbløst.

I sidste time er det op til Fanny at redde verden. Men kan hun det? Hun er jo blot en lille alf, og hun har ikke engang lært sin
alfe-magi at kende endnu. Og mon Fanny nogensinde ser sin far og mormor igen - og når hun at holde sin 11-års fødselsdag ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jul 22, 2022
• ISBN: 9788743028796

Lykke Lindbo

Lykke Lindbo udgiver gennem eget forlag; Forlaget Tanken & Mindet, og står også for opsætning, redigering, omslag, hjemmeside og markedsføring af sine bøger. Som barn på landet med det ene ben i søen og det andet i skoven, var Lykke Lindbos verden et eventyr af oplevelser. Et halvt århundrede senere har hun i trilogien om Fanny Fairychild gengivet nogle af sine barndoms magiske erindringer, men også nogle af de emner, man som barn drømmer om, tænker på, er bange for eller kan glæde sig over. Lykkes vigtigste budskab er, at den kærlighed vi giver videre til vores børn gror i dem og lægger kim til den kærlighed, de selv formår at give videre. Men også, at det man sætter sig for i livet, er muligt. Trilogien om Fanny Fairychild er fantasy med nordisk mytologi for hele familien.

Book preview

Fanny Fairychild - Alf af hjertet

Fanny Fairychild - Alf af hjertet

Forord

Det gamle runealfabet

Runer

Resumé

Når alt er stille

Eljudnir – de dødes sale

Et trist syn

Klar til kamp

F for Freja

Ildjætternes land

Tingstedet

Folkvang

Søn af bølgerne

Loke med de to tunger

Helvejens vogter

Løftebrud

Magi og besværgelse

Himlen brænder

Midgårds mørke

Yggdrasil og kort

Verden runger

Kæmpende kæmper

Det brændende sværd

Fannys magiske tanker

Godheims sidste time

Alt sortner

Det magiske spejl

Farvel, men på gensyn

Fannys fødselsdag

Ringen er sluttet

Alf af hjertet

Hvor er mormor?

Frejas gave

Ordforklaring

Kolofon

Fanny Fairychild - Alf af hjertet

Skrevet af Lykke Lindbo

Forord

"De tårer, jeg græder, er et bevis på min kærlighed til menneskene.

Og ægte kærlighed åbner alle porte – selv de mørkeste."

– Gudinden Freja

Det gamle runealfabet

Runer var bogstaver som opstod i jernalderen. Ordet rune betyder hemmelighed.

Runerne var et magisk skriftsystem, som blev   brugt som kommunikationsmiddel i over 1.200 år. Langt senere fik vi det latinske alfabet, som vi kender i dag.

Man har fundet runeskrifter fra helt tilbage til år 150 e.Kr.  

Der findes flere typer runer afhængig af, hvor i verden de kommer fra, og hvornår de blev skrevet.

Man ved ikke helt præcis, hvor runerne kommer fra. Men de ældste og fleste runefund stammer faktisk fra Danmark.

For eksempel har vi i Danmark den kendte Jellingesten i Jelling syd for Vejle i Jylland samt Kallerupstenen, som ligger nord for Hedehusene ved Roskilde.

Runer blev hugget eller ridset med en kniv eller skarp genstand på bløde materialer, som for eksempel træ, ben, jern og lignende. Men også på store sten, mønter, dragtspænder og redskaber.

Vikingerne brugte fx runer på runesten, mindesten, til vers, bønner, kærlighedsbreve, trylleformularer osv.

Vikingerne brugte især runer, når de ønskede at kommunikere med guderne. Flere våben havde desuden runer indridset, da en rune kunne betyde ord som sejr og dermed give ejeren held i kamp.

Vikingerne ridsede også deres navne eller navnene på dem, der havde lavet tingen ind i våbnet, værktøjet m.v.

Faktisk kan man sige, at de ridsede deres ’logo’ eller kunstnernavne ind i deres produkter, hvis man vil overføre det til nutiden.

Runerne var dog ikke blot bogstaver, som vi kender det fra vores nuværende alfabet – men hver rune havde også et navn, som begyndte med den lyd, som runen beskrev.

På den måde kunne man nemt huske runerne fra hinanden, og de blev også lettere at sætte sammen til ord og sætninger, uden at man skulle bruge for mange tegn.

Vikingerne i Norden brugte aktivt runerne som skriftsprog. De rejste rundt i hele verden, for eksempel til England, Grønland og Grækenland, og her bragte de runealfabetet med sig.

Når man skriver med runer, bruger man aldrig de samme runer to gange i træk. Man bruger heller ikke store og små bogstaver. Hedder du for eksempel Anne med to n’er, så staver du det blot ane.

Det var runer, som var ridset ind i træerne på en lysning i den store Brewenville skov, som Fanny så, da hun ledte efter Alfhild på Carling.

Der var også runer på de ben-terninger, Alfhild brugte, da hun fremmanede den ottebenede hest, Sleipner.

På de følgende sider kan du se et runealfabet, som man mener blev brugt helt tilbage i jernalderen fra ca. år 0 til omkring 6-700 år e.Kr. Dette første runealfabet hedder Futhark.

Herefter ændrede runealfabetet sig, og flere bogstaver, som æ, y og ø  blev tilføjet. Det skete dog først få århundrede efter vikingetidens begyndelse – nemlig omkring 900-tallet e.Kr. Jeg har dog tilføjet bogstaverne i dette runealfabet.

Du kan måske alligevel skrive dit eget navn i runer, selvom et par bogstaver stadig mangler?

Runer

Resumé

Eventyret om Fanny Fairychild

Fanny fylder 11 år. Hun bor på gården Faylinn tæt på en af Englands største skove i Brewenville.

Da Fanny var fire år gammel forsvandt hendes mor, Sebille, på mystisk vis i skoven.

Et stykke tid efter begravelsen finder hendes far, Tom, en ny kone, Ena. Ena er oprindeligt fra Irland og har to sønner, Ron og Jon, fra et tidligere ægteskab. Sammen får de Fannys lillesøster, Rachel.

En dag finder Fanny en gammel kiste på loftet. I kisten ligger Fannys mors dagbog og et smukt, mystisk spejl.

Dagbogen er fuld af historier, tegninger af fantastiske skabninger og mærkelige sætninger. Fanny læser om Alfhild, en gammel kone i skoven, og hun beslutter sig for at undersøge skoven nærmere for svar.

Et par legesyge guldsmede fører Fanny dybt ind i Brewenville Skoven til engen Carling, hvor Alfhild bor.

Alfhild fortæller Fanny, at spejlet er nøglen til porten Mimers Brønd som fører til Godheim. Og guldsmedene er i virkeligheden alfer, som bor i Alfheim, alfernes rige.

Gudinden Freja fik dværgene til at smede spejlet af hendes diamanttårer i hendes kærlighed til menneskene i Midgård.

Den gamle, enøjede gartner, Warren, arbejder på Fannys gård. Han vogter over Fannys mors guldmedaljon, som er nøglen tilbage fra Godheim.

Desværre vil onde magter have fat i spejlet. Udgårdsloke, jætternes konge, vil bruge spejlet, så han kan komme helt ind i Asgård og stjæle gudernes hemmelighed bag evigt liv.    

Han er gal på Kong Frej, alfernes konge i Alfheim, fordi han fik Alfheim i tandgave af tandfeen. Frej smed desuden den lede Udgårdsloke og alle sortalferne på porten, så de siden har boet i Udgård og i Svartalfheim sammen med andre udskud.

Også Hel, herskerinden i dødsriget Helheim, vil have fat i spejlet, så hun kan sprede sin hær af døde krigere ud over hele verden.

Fanny rejser til Alfheim for at advare Frej om Udgårdslokes planer. Hun beder om hjælp til at ødelægge spejlet, før nogen af de onde herskere og herskerinder får fat i det.

Fanny finder ud af, at hun er alf af hjertet, da hun træder gennem Mimers Brønd. Straks er hun lille som en alf og har vinger. Hun får fortalt, at hendes mor også var alf af hjertet og har en hytte i alfebyen, Blomsterby i Alfheim.

Fanny og hendes nye alfevenner, heriblandt alfedrengen Elvy, får hjælp af flere personer på sin vej til Alfheim.

Blandt andet den store, grådige jætte Agner og hans lille søn, Ulf. Men også af Skade og hendes bonusdatter, gudinden Freja.

Freja hjælper alferne til Alfheim i sin vogn, som har to store katte, Bygul og Trjegul spændt foran.

De flyver op mellem skyerne og over regnbuen, Bifrost, hvor den gamle gud, Heimdal, vogter porten videre op til Alfheim og Asgård.

Frejas bror, kong Frej, låner Fanny og hendes venner det magiske lommeskib, Skidbladner. Det kan foldes helt sammen til et stykke papir, som ligger i en lille pose. Men når skibet foldes ud, bliver det kæmpestort og kan flyve alle steder hen – i luften, på vand eller over land.

Fanny, Elvy og Agner bruger Skidbladner til at komme til ishavet i Niflheim. Her har Fanny fået besked på at smelte Frejas magiske spejl i Krystalbjergets brændende sø af glas.

Inde i Krystalbjerget finder Fanny sin mor, Sebille, frosset ind i en isblok. Før de når at redde hende dukker Udgårdsloke op med Fenrisulven, og Hel med den store hund, Garm.

Fanny taber spejlet, da Hel og Udgårdsloke slås – men Agner, hjælper hende med at få hendes mor med tilbage på Skidbladner. Hel, som har vundet kampen over Udgårdsloke og Fenrisulven, samler spejlet op.

På båden når Fanny at tale med sin mor, før hun bliver mere og mere svag og til sidst sygner bort. Freja tager hende med til sine sale i Folkvang; men før hun dør, giver hun Fanny en lille tøjbylt med Odins øje.

Fanny rejser hjem igen til gården Faylinn i Midgård. Hun tror først, at hun har drømt, men ser til sin forbløffelse, at hun stadig har sit tøj på, moderens taske over skulderen og medaljonen om halsen.

Fanny får besøg af vætten Valdemar, som fortæller hende en fantastisk fortælling om Warren og Alfhild, som går langt tilbage i historien.

Her finder Fanny også ud af, at Warren i virkeligheden er den store gud, Odin, som engang rejste til Midgård for at være sammen med sin store ungdomskærlighed, Alfhild.

Alfhild siger til Fanny, at hun er nødt til at give Warren øjet, så han kan blive Odin igen. Hvis ikke, så er hele verden måske fortabt, da Hel har fået fat i det magiske spejl.

Dødsgudinden har knust spejlet i ni stykker og bedt Ægir og Rans ni døtre, de ni bølger, om at lægge et stykke ved hver indgang og brønd til de ni verdener.

På den måde har hun adgang til hele Godheim og kan føre sin dødehær ind i alle verdener og få herredømmet.

Fanny finder ud af, at alle alferne er taget til fange af havets guder, Ægir og Ran. Hun tager derfor til Vanaheims vestkyst sammen med sine alfevenner, Elvy og Vilja samt den store jætte, Agner, for at redde alferne.

Det lykkes dem at komme til havfolkets rige, hvor de bliver taget til fange. Men med list får Fanny i sidste øjeblik fat i Frejs skib, Skidbladner, og de bliver allesammen ført til havets overflade igen – også alferne og alfernes guvernør, Frode.

Det var i sidste øjeblik, for Ægir og Ran ville ofre dem til det mægtige monster, Midgårdsormen, som blev rasende, da den måtte indse, at den ikke fik alfe-godbidder denne gang.

Imens har Warren taget imod øjet og drager atter til Valhal i Asgård som den store gud, Odin, hvor han møder sine sønner og gudinden Freja.

Mimers hoved venter stadig på ham i udkigstårnet, Hlidskjalf, hvor de sammen lægger planer for, hvordan slaget for sidste Ragnarok skal stå.

Når alt er stille

Himlen var sort. En milliard stjerner funklede dog lystigt ned til Fanny, som lå på dækket af det store skib, Skidbladner.

Under hende lå et blødt og lunt fåreskind, som Agner havde hevet op fra sin vadsæk. Hun stirrede mod de lysende pletter, som var så uendelig langt borte. Ved siden af hende lå hendes alfeven, Elvy.

Lyden fra de usynlige årer, som i rytmiske bevægelser klaprede i årekejperne og vinden, som susede i toppen af de store master, virkede beroligende oven på den voldsomme oplevelse med Midgårdsormen.

I lang tid efter, at det lykkedes Fanny at få Skidbladner i luften fra havets bund og redde sig selv, Agner og alferne fra Ægir og Rans fængsel, havde de spejdet efter Midgårdsormen og andre monstre. Men efterhånden blev de mere rolige