Fanny Fairychild og Odins øje

By Lykke Lindbo

2. bog i trilogien om Fanny Fairychild.

Alfer, fantasy og nordisk mytologi!

Fanny vågner efter sin rejse til Alfheim og tror først, at hun har drømt. Hun husker svagt, at hun var en alf, og at hun mødte sin døde mor. Men virkeligheden går op for hende, da hun finder Odins øje i sin taske.

Sebilles sidste ord til sin datter var, at hun skulle give øjet til den gamle gartner, Warren. Men da Fanny besøger ham bliver han rasende og nægter at tage imod det.

Den gamle vætte på gården opsøger Fanny og fortæller hende en utrolig historie om Warren og Alfhild, den gamle kone på engen, Carling.

Med hjælp fra Alfhilds magi rejser Fanny atter til Godheim. Hun besøger alfernes konge, guden Frej, som raser over, at alle alferne er forsvundet. Fanny må derfor ud på en farefuld færd for at redde dem.

Men ingenting går som planlagt. Dødsgudinden Hel har sendt sin hær af døde sjæle ind over både Midgård og resten af Godheim.

Fanny besøger skæbnegudinderne, nornerne ved Urds Brønd, men får dystre svar på hendes spørgsmål om fremtiden.

Alt ser meget sort ud, og det står klart, at hvis ikke Odin dukker op, er alle fortabte.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Mar 30, 2022
• ISBN: 9788743010593

Lykke Lindbo

Lykke Lindbo udgiver gennem eget forlag; Forlaget Tanken & Mindet, og står også for opsætning, redigering, omslag, hjemmeside og markedsføring af sine bøger. Som barn på landet med det ene ben i søen og det andet i skoven, var Lykke Lindbos verden et eventyr af oplevelser. Et halvt århundrede senere har hun i trilogien om Fanny Fairychild gengivet nogle af sine barndoms magiske erindringer, men også nogle af de emner, man som barn drømmer om, tænker på, er bange for eller kan glæde sig over. Lykkes vigtigste budskab er, at den kærlighed vi giver videre til vores børn gror i dem og lægger kim til den kærlighed, de selv formår at give videre. Men også, at det man sætter sig for i livet, er muligt. Trilogien om Fanny Fairychild er fantasy med nordisk mytologi for hele familien.

Book preview

Fanny Fairychild og Odins øje

Fanny Fairychild og Odins øje

Forord

Den nordiske mytologis verdenskort

Resumé

En brat opvågning

Stuearrest

En uventet velkomst

Noget i gærde

Den gamle vætte

Alfhild og Warren

Den store Odin

Et sted i Udgård

Mørket slukker håbet

Hvad stormen bragte

Sleipner fra Valhal

Stille som graven

Et lys i mørket

Et glædeligt gensyn

Frej den vrede

En hemmelig besked

Modgunns kamp

Nornernes dom

En underlig kop te

De ni bølger

Ægirs klamme klo

Den altseende vågner

Midgårdsormen

Torden og lynild

En gæst fra fortiden

Udgårdslokes hær

Valkyrierne fra Folkvang

Et sidste ønske

Ordforklaring

Stamtræer

Kolofon

Fanny Fairychild og Odins øje

Skrevet af Lykke Lindbo

Forord

"Hemmeligheden bag det evige liv er den kærlighed, 

som ligger gemt i vores hjerter. 

Min kærlighed til dig, Fanny, som jeg elsker allermest. 

Den kærlighed, som du giver videre til dine børn 

og den kærlighed, som de giver videre til deres. 

Vi lever videre i hinandens hjerter – for evigt." 

– Sebille Fairychild

Den nordiske mytologis verdenskort

Midt i verdensbilledet står livets træ, Yggdrasil – omgivet af ni verdener fra top til bund i Godheim: Asgård, Vanaheim, Alfheim, Jotunheim, Midgård, Svartalfheim, Niflheim, Helheim og Muspelheim. 

Øverst i træet sidder en ørn, og på dens næb sidder den lille høg, Vederfølner. I kronen bor også hjorten Eiktymer, som spiser af Yggdrasils blade. 

Egernet Ratatorsk løber op og ned ad træets stamme for at bringe nyt fra dragen Nidhug i Helheim til ørnen.

Asgård er hjem for den højeste gudeslægt, aserne. Vanaheim styres af den anden gudeslægt, vanerne. 

I Asgård ligger Urds Brønd, som fører til Hvergelmers Brønd i Helheim. I Midgård ligger Mimers Brønd, som fører til Jotunheim – jætternes verden. 

Alfheim, som ligger i skyerne under Asgård, er alfernes verden. I Svartalfheim under Midgård bor sortalfer og dværge.

Det glohede Muspelheim ligger i bunden under Yggdrasils rødder, hvor indgangen til underverdenen, Helheim også ligger. Over Muspelheim findes det iskolde Niflheim.

Resumé

Fanny Fairychild og det magiske spejl

Fanny fylder 11 år. Hun bor på gården Faylinn tæt på en af Englands største skove i Brewenville. 

Da Fanny var fire år gammel forsvandt hendes mor, Sebille på mystisk vis i skoven. Efter lang tids søgen blev hun erklæret død, og siden da har både Fanny og hendes far, Tom sørget over tabet.

Et stykke tid efter begravelsen finder hendes far en ny kone, Ena. Ena har to sønner, Ron og Jon fra et tidligere ægteskab. Sammen får de Fannys lillesøster, Rachel.

En dag finder Fanny en gammel kiste på loftet. I kisten ligger Fannys mors dagbog og et smukt, mystisk spejl. Da Fanny kigger i spejlet på loftet, ser hun en mærkelig skygge i det, og hun skynder sig ud fra loftsrummet igen.

Dagbogen er fuld af historier, tegninger af fantastiske skabninger og mærkelige sætninger. Fanny læser om Alfhild, en gammel kone i skoven, som åbenbart kendte hendes mor.  

Fanny beslutter sig for at undersøge skoven nærmere for svar. Et par legesyge guldsmede fører Fanny dybt ind i Brewenville Skoven til engen Carling, hvor Alfhild bor.

Alfhild fortæller Fanny, at spejlet er nøglen gennem porten i Mimers Brønd som fører til Godheim. Og guldsmedene er i virkeligheden alfer, som bor i Alfheim, alfernes rige.

Alfhild fik for mange år siden til opgave at passe på spejlet, som gudinden Freja fik dværgene til at smede i hendes kærlighed til menneskene i Midgård. 

Den gamle, enøjede gartner, Warren arbejder på Fannys gård. Han vogter over Fannys mors guldmedaljon, som er nøglen tilbage fra Godheim.

Desværre vil onde magter have fat i spejlet. Udgårdsloke, jætternes konge vil bruge spejlet, så han kan komme helt ind i Asgård og stjæle gudernes hemmelighed bag evigt liv. 

Han er gal på Kong Frej, alfernes konge i Alfheim, fordi han fik Alfheim i tandgave af tandfeen. Frej smed desuden den lede Udgårdsloke og alle sortalferne på porten, så de siden har boet i Udgård og i Svartalfheim sammen med andre udskud.

Og Hel, herskerinden i dødsriget Helheim, vil have fat i spejlet, så hun kan sprede sin hær af døde krigere ud over hele verden.

Fanny rejser til Alfheim for at advare Frej om Udgårdslokes planer. Hun beder om hjælp til at ødelægge spejlet, før nogen af de onde herskere og herskerinder får fat i det. 

Fanny finder ud af, at hun er alf af hjertet, da hun træder gennem Mimers Brønd. Straks er hun lille som en alf og har vinger. Hun får fortalt, at hendes mor også var alf af hjertet og har en hytte i alfebyen, Blomsterby i Alfheim.

Fanny og hendes nye alfevenner, heriblandt alfedrengen Elvy, får hjælp af flere personer på sin vej til Alfheim. Blandt andet den store, grådige jætte Agner og hans lille søn, Ulf. Men også af Skade og hendes bonusdatter, gudinden Freja. 

Freja hjælper alferne til Alfheim i sin vogn, som har to store katte, Bygul og Trjegul spændt foran. De flyver op mellem skyerne og over regnbuen, Bifrost, hvor den gamle gud, Heimdal vogter porten videre op til Alfheim og Asgård.

Jætten Agner har byttet sig til alverdens mærkelige ting, blandt andet et drikkehorn, som fører direkte til de store mjødkar med Gunløds skjaldemjød i Hnitbjerget. Og syvmilestøvler, som giver ham mulighed for at tage kæmpestore skridt og komme hurtigt omkring. 

Agner er en venlig jætte, men han tænker sig ikke så godt om. Da Frejas katte bliver borte i en storm, gemmer Agner dem i sin magiske vadsæk. Senere bliver han forelsket i den smukke Modgunn, som holder vagt ved Gjallarbroen, hvor hun fører de døde over til Hels dødsrige på den anden side. 

Men på et tidspunkt må Agner vælge mellem at hjælpe Udgårdsloke med at få fat i Frejas spejl eller Fanny med at ødelægge spejlet.

Frejas bror, kong Frej låner Fanny og hendes alfeven, Elvy det magiske lommeskib, Skidbladner. Det kan foldes helt sammen til et stykke papir, som ligger i en lille pose. 

Men når skibet foldes ud, bliver det kæmpestort og kan flyve alle steder hen – i luften, på vand eller over land. Man skal blot tænke på det sted, man ønsker at komme hen til.

Fanny, Elvy og Agner bruger Skidbladner til at komme helt til ishavet i Niflheim. Her har Fanny fået besked på at  smelte Frejas magiske spejl i Krystalbjergets brændende sø af glas.

Da Fanny og hendes venner kommer ind i Krystalbjerget, finder de Fannys mor, Sebille frosset ind i en isblok. Før de når at redde hende dukker Udgårdsloke op med Fenrisulven, og Hel dukker op med den store hund, Garm. 

De vilde dyr går i kamp. Udgårdsloke og Hel kæmper også mod hinanden for at få fat i spejlet, så ildkuglerne flyver gennem de store krystalsale.

En af Hels ildkugler rammer den isblok, som Fannys mor er frosset ind i. Den splintrer i tusind stykker, og Fannys mor glider livløs ud på isen.

Det hele sker så hurtigt, at Fanny taber spejlet. Hel, som har vundet kampen over Udgårdsloke og Fenrisulven, samler spejlet op. 

Hels store dødsdrage, Nidhug kommer flyvende og spyr store, ækle flammer ud af sin mund. Alt omkring dem smelter. Men Agner hjælper alferne og Fannys mor tilbage til Skidbladner i sidste øjeblik. 

På båden når Fanny at tale med sin mor, før hun bliver mere og mere svag og til sidst sygner bort.

Fannys mor fortæller, at guderne helt har misforstået meningen bag evigt liv. De spiser af Yduns æbler fra en æbleplantage ved roden af livets træ, Yggdrasil, så de kan leve evigt. Men vi mennesker lever evigt gennem den kærlighed, vi giver hinanden. 

Inden Sebille dør, og Freja tager hende med til sine sale i Folkvang, giver hun Fanny en lille tøjbylt. Hun får besked på, at give den videre til den gamle gartner, Warren, når hun kommer tilbage til sin verden i Midgård.

I tøjbylten ligger Odins øje ... 

En brat opvågning

Luften var tung og varm i Fannys værelse. Morgensolens stråler skreg sig vej gennem den fedtede rude. 

Udenfor vinduet sang fuglene godmorgen, og duggen lå som en glinsende pude over engen. 

Her og der svævede en sky af tåge, som var dampet frem, når den kolde jord mødtes med den varme luft.

Ikke en lyd kunne høres inde på den gamle gård, Faylinn. Blot et par brædder der knirkede, når en morgenbrise ramte den gamle mur og det skæve tag.

Fanny åbnede langsomt øjnene. Hun lå helt stille og blinkede et par gange. Sikke en mærkelig drøm hun havde haft. Hun fik en klump i halsen. Hun havde mødt sin mor i drømmen.

Det hele havde været så klart og virkeligt. Et par tårer brød frem i øjenkrogene. Fanny lukkede øjnene igen. 

Det eneste hun havde lyst til var at sove for evigt og drømme videre. Mærke sin mor, Sebilles arme omkring sig og høre hendes stemme.

I mange år havde Fanny drømt om sin mor. Men som årene gik blev hendes mors ansigt, stemme og lugt visket mere og mere ud. Sorgen over at miste hende havde forvandlet sig til en lille knude i maven. En knude, som havde fungeret som et viskelæder. Ikke blot havde den visket Fannys mor ud, men også en stor del af Fanny selv.

Nu føltes det som om knuden voksede indeni hende. Som om den kunne eksplodere hvert øjeblik, det skulle være. Savnet havde aldrig været større.

Fanny vred ansigtet i smerte.

Nogen rumsterede i det fjerne. Det måtte være hendes stedmor, Ena i køkkenet. Var det fredag? Så var hendes far, Tom også kommet hjem fra forretningsrejse igen.

Fanny hørte stemmer. De blev højere og højere. Ena råbte. Fannys fars stemme afbrød i et endnu højere toneleje.

Er det nu ok, at hun lyver for os? råbte Ena med sin irske accent.

Selvfølgelig ikke. Fannys far lød irriteret. Jeg skal nok tale med hende.

Ja, det skal du, fortsatte Ena fast. For ellers gør jeg det selv. Jeg finder mig ikke i det længere.

Fanny gled ned under dynen. Luften var svær og varm, og hun trak vejret heftigt. Det var ikke rart, at hun skulle starte dagen med et skænderi med sin far. Han havde trods alt været væk i næsten 14 dage nu. Og det var slet ikke rart efter sådan en drøm.

Hun huskede svagt, at hun havde sagt til Ena, at hun ville tage til børnebørnsdag på plejehjemmet, hvor hendes mormor boede. Men indtil nu havde Fanny troet, at det var en del af drømmen. 

Ligesom fundet af hendes mors kiste på deres gamle loft, Frejas magiske spejl, dagbogen som førte hende til den gamle kone, Alfhild på Carling og rejsen til alfernes rige, Alfheim i Godheim.

Alfheim! Fanny forsøgte at huske mere af drømmen. Hun kom i tanke om hendes alfeven, Elvy som var taget med hende gennem Mimers Brønd. 

Og på den smukke gudinde Freja og hendes bror, kong Frej, som fik Alfheim i tandgave af tandfeen. 

Hun smilede ved tanken om den store jætte, Agner, som gemte alting i sin vadsæk. Åh ... og hun havde haft vinger, og hun fløj. Fanny lukkede øjnene. Det var den mest vidunderlige følelse, hun nogensinde havde haft.

I skolen havde de lært om den nordiske mytologi og guderne. Men hun havde aldrig rigtig hørt efter. Skolen var ikke hendes stærkeste side. 

Nu ærgrede hun sig over, at hun ikke vidste mere om de gamle sagn.

Det gippede i Fanny, da hun hørte sin fars faste skridt på trappen. Han tog to trin ad gangen – hvilket kun skete, når han var vred. Hurtigt stod han udenfor hendes dør.

Døren blev revet op, og Fannys far gik ind i værelset. Fanny kiggede op fra dynen.

Fanny? Hendes far satte sig på kanten af sengen og lagde sig ind over hende i et kram. Åh, Fanny. Jeg troede, at du var blevet væk.

Fanny tog armene ud fra dynen og holdt fast om sin far. Hun snøftede et par gange og kneb øjnene sammen.

Far, sukkede hun med gråd i stemmen.

Fanny, du må aldrig gøre mig så bange igen. Ena fortalte mig, at du var gået over til mormor for at overnatte på børnebørnsdagen. Men da jeg ringede til plejehjemmet, fortalte de, at det ikke passede. Fannys far kiggede alvorligt på hende. 

Han var vred