1000 SPARETIPS: Tusind tips og råd til dig, som vil spare penge i hverdagen.

By Keld Svalø Jensen

Det er en del af den danske mentalitet og kultur at spare penge. Bogen kommer med 1000 idéer til, hvordan du kan spare penge.

Din motivation til at spare får også hjælp gennem små lege og konkurrencer med dig selv eller andre så det næsten bliver en sport at spare.

Mange af de 1000 råd er samtidig råd, som gavner miljøet og kampen mod tidens hotte emne, global opvarmning. Jo mindre forbrug du har, jo mindre belaster du kloden.

Der er totalt set besparelser for et tocifret millionbeløb. Du kan spare for over en million, på enkelte råd. Men da alle ikke kan bruge alle råd, kan en gennemsnitsperson sikkert spare to til otte hundrede tusind kroner. Bogens investering kan derfor nemt tjenes hjem, på kort tid.

Nogle af rådene har du måske hørt om før, men der er tit tilført nye vinkler og idéer, som kan inspirere dig til at spare. Rådene er punktopstillet og kan også bruges som opslagsværk.

Ud over de mange spareråd er der også indlagt information om forskellige ting. Fx hvordan du sælger din bolig, hvad er FIRE. Men også hvordan du får styr på dit budget, og hvordan prutter du om prisen, samt mange andre forslag og input.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 10, 2020
• ISBN: 9788743063735

Keld Svalø Jensen

Forfatteren Keld Svalø Jensen har med dette unikke værk lavet sin første bog, som bør stå på alle reoler i alle hjem i Danmark. En oplagt gaveidé med fare for, at du også køber én til dig selv. Keld Svalø Jensen er født i 1964, er gift og har 3 børn. Har en mellemlang uddannelse, men har nu fået lyst til at lave dette værk med ønsket om at give andre lidt mere luft i hverdagen.

Book preview

FORORD

Penge er drejningspunktet i hele samfundet, og ingen kan sige sig fri for, at penge er dejlige at have og svære at undvære. Tidens trend er at spare penge. Er du én af dem, eller har du en anden årsag til at spare lidt kroner, så er du kommet til rette sted.

Men det store spørgsmål er: ’’Hvorfor skal du spare penge?’’. Vi ved jo alle, at vi ikke skal have penge med herfra, så de skal jo bruges. Der er mange måder, man kan bruge penge på. Nogle investerer dem, andre tager på rejse i et år, og nogle går tidligt på pension. Så husk, at de penge, du sparer, skal bruges igen, så ha’ det sjovt, mens du gør det.

I Danmark er der kommet mange forskellige grupper af mennesker, som alle har et til fælles, at spare penge. Det er blevet en trend at spare for flere og flere mennesker.

Jeg har gennem tiden fået ideer til at spare samt mange råd og har valgt at samle dem i en bog. Spareråd, som du kan bruge, uanset hvilken gruppe du hører til, og hvilken motivation du har for at spare. Det hele går ud på et at spare penge eller smarte måder at tjene dem på, så du kan bruge dem på det, du har lyst til.

Men jeg vil lige nævne nogle af de forskellige grupper, som er fremme i tiden.

En gruppe, som har eksisteret i mange år, er studerende. De, som har brug for hver en krone, for at det kan løbe rundt. Det gamle råd om at spise havregryn morgen, middag og aften gælder stadig.

Så er der også dem, som altid mangler penge. De har måske et forbrug, som er lidt eller alt for højt og er måske endt ude i kviklån og en økonomisk negativ karrusel.

Så er der kommet en ny gruppe eller måske nærmest en bevægelse, som arbejder hen mod tidlig pension. I korte træk handler det om, at en alm. lønmodtager sparer op og investerer stor set alle sine penge i en årrække og på den måde blive økonomisk fri i en tidlig alder. I denne bog er der et helt afsnit til denne gruppe, som hedder FIRE.

En anden og faktisk meget stor grupper er nogle, som ønsker at tjene ekstra penge. Her tænker jeg ikke på et 8-16 job, men alternative måder at tjene penge på. At skrive denne bog er en måde, jeg tjener penge på. Kan du finde noget andet at skrive om, har du hermed det første råd, men jeg kommer med ideer til at tjene ekstra på mange forskellige måder.

En anden gruppe mennesker, som også vil spare, er klimakæmpere i større eller mindre grad. Her spares ikke så meget pga. økonomi, men mere pga. miljøet. Bare det at slukke lyset gavner jo både økonomien og miljøet. Rigtig mange af bogens råd gavner miljøet, på den ene eller anden måde.

Så er der faktisk også en genbrugstrend, som er rullet ind over Danmark de sidste par år. Genbrug af alt fra tøj til møbler og gamle kasser. Her er mulighed for at få ideer til både køb og salg af genbrug m.m.

Disse grupper og mange andre har fokus på at spare penge. Men jeg kommer også med andre råd og gode ideer til, hvordan du fx selv kan sælge din bolig, lave sæbe, budgetoverblik og mange andre råd. Noget, du får oven i alle de mange spareråd.

Forbehold: Jeg kommer med rigtig mange besparelser, men fralægger mig et hvert økonomisk ansvar, hvis det viser sig, at du ikke kan spare på forslaget. Jeg tager også forbehold på forkerte udregninger, da selv om andre har eftertjekket, så er ingen perfekte, og med 1000 punkter er risikoen for en enkelt fejl eller to til stede, hvilket jeg håber du har forståelse for. Jeg vil dog gerne have direkte besked, så jeg kan få rettet fejlen til næste oplag.

Jeg bruger for det meste talemåden ’’du’’, men rådet kan godt gælde familien, din kæreste, dit barn osv. Så sparer jeg at skrive du/I hver gang. Jeg vil lade det være op til dig at tilpasse sætningen til dig.

Jeg har ikke regnet på, hvor meget du kan spare totalt set. Dels handler det om, hvordan du bruger dine penge i dag, men også hvor gammel du er samt mange andre forhold i dit liv. Desuden så tvivler jeg på, at du kan bruge alle råd 100 %. Men et gæt er, at du kan spare mellem 200.000 - 800.000 kr. som en gennemsnitsperson. Enkelte råd er alene over 1.000.000 kr., så går du ekstremt til værks, er der spareråd for meget, meget mere.

Jeg kan ikke udelukke, at der er et råd eller to, som overlapper hinanden, så derfor får du nogle særlige opgaver til sidst i bogen, som ekstra motivation til dig.

Nå, men skal vi ikke se at komme i gang. Jo hurtigere du får læst denne bog, jo hurtigere sparer eller tjener du penge.

INDHOLD

FORORD

LIDT PSYKOLOGI INDEN VI GÅR I GANG

BUDGET

JAGTEN PÅ DET PERFEKTE LIV

FOLKEPENSION OG FREMTID

SPAR PÅ MAD

STRØM KOSTER

FAGFORENING OG A-KASSE

MINIMALISME OG KØBESTOP

SPARE APP

SPAR PÅ PAPIR

BLÆK 30.000 KR./LITER

PLACERING AF DIT HJEM

BO ALTERNATIVT

VASKE- OG OPVASKERÅD

VAND

TØJ OG SKO

SÆLG DIT HUS M.M

BØRNEFAMILIEN

KÆLEDYR

BOLIGSTØTTE OG KONTANTHJÆLP M.M

BIBLIOTEKET

TRANSPORT OG BIL

DIN LOPPE- OG ANTIKBUTIK

NICE TO HAVE

GRATIS GLÆDER

SKAT

LÅNEFIDUSER

GRAV GULD I DIN HAVE

SPAR I TYSKLAND

SPAR I SVERIGE

FERIE

FIRE

TJEN PENGE

INTERNETMULIGHED

TILBAGE TIL GAMLE DAGE

GØR DET SELV

SÅ ER DER FEST

SKOLERABAT

PRUT OM PRISEN

DE LIDT SJOVE TIPS

TID ER PENGE

ÅH DE DÅRLIGE VANER

GODE HJEMMESIDER

DE UMORALSKE SPARERÅD

SPAR PÅ VARME OG ENERGI

DET RIGTIGE JOB

MOBILEN

SPIL DIG RIG

RESTEN AF DE GODE TIP

GÆLDS-LOVEN

DEN SIDSTE TEST

DU ER NÆRIG

PENGE GØR DIG LYKKELIG

LIDT PSYKOLOGI INDEN VI GÅR I GANG

1. Undersøgelser har vist, at hvis du deler din indtægt op på ugebasis, så bruger du mindre generelt. Det er et mindre beløb, som du nemmere kan forholde dig til.

2. Hvis du sammen med din partner eller dig selv bestemmer, at når I får penge tilbage i skat eller andre enkeltstående indtægter, så skal I bestemme, hvor mange procent I vil spare op. Lav aftalen på forhånd, inden pengene kommer. Hvis I laver aftalen, når pengene er kommet, så viser test, at folk sparer mindre op. Lav aftalen, også selvom I ikke regner med, at der kommer penge.

3. Tag en snak med dig selv, dagen før du fylder år.

I morgen bliver du 55 år, er det ikke en god idé at spare mere op til pensionen, den nærmer sig jo.

I morgen bliver du 42, og du skal også til at starte med at dyrke motion for at holde dig ung.

I morgen bliver du 12 år og skal snart ud af skolen, måske skal jeg lægge en plan for at få bedre karakterer.

I morgen bliver du 32 år og vil det næste år leve simpelt og have 100 % styr på din økonomi.

Find selv på flere. Dagen før du fylder år, er meget bedre, end hvis du har de obligatoriske nytårsforsætter, fordi det bliver dit personlige valg og noget særligt netop for dig.

4. Hvis du har et kreditkort med et bestemt beløb, du kan bruge hver måned, fx 5000 kr., så vil du tænke over dine valg, hver gang du handler. Selv om du bare kan overføre flere penge, er det en stopklods, som kræver handling og noget, du helst vil undgå. Lidt samme princip, som du sikkert kender fra kuvertsystemet, hvis du bruger kontanter.

5. Du handler ud fra følelser. Hav det altid i baghovedet, at det er dine følelser, som styrer dig. Du skal have styr på dine handlinger og altid stille dig spørgsmålet, hver gang du bruger penge. Den handling, jeg gør nu, er den vigtig for mig, eller vil jeg hellere bruge pengene på min drøm. Har du en drøm om en stor ting, skal du sætte den i stedet for. Nej, jeg køber ikke, for så kan jeg hurtigere komme til Afrika, gå på pension, nyt hus eller drømmebilen.

6. En ting er at købe, en anden ting er at bruge. Jo mere slik, kager og andre fristelser du har i huset, jo mere bruger du. Så ved at være på forkant og ikke købe et lager, så undgår du at kaste dig over det. Når du er ved at købe, så stop op og sig: ’’Dette er til lager, så det springer jeg over’’.

7. Lav et skema for hver uge, med alle navne i familien i øverste række sammen med ugedagene. Plus morgenmad, frokost, aftensmad og andet i 4 rækker. Hver gang I spiser, vejes maden og skrives i skemaet. Hvis man vil have en sundere livsstil, så behøver du ikke at veje salat, grønsager, frugt og andet sundt. Man vejer brød, kød, pasta, pomfritter osv., og vægten skrives ind i skemaet. Mellem måltider og andet usundt skrives under Diverse. Når ugen er omme, så tælles sammen, og laveste tal vinder. Aftal, hvad præmien er for hver uge. Det kan fx være ingen opvask, penge til sparegrisen, slippe for at vaske vinduer, eller taberen vasker gulv.

Det kræver lidt selvjustits at huske at notere hver gang, og man skal kunne stole på hinanden, men det er altid en konkurrence med dig selv. Du kan også lave et skema, selvom du er alene, men du kan med fordel snakke med en ven og kæmpe mod vedkommende.

Du kan tilføje, at for hver 3 km du løber eller for hver 10 km, du cykler, må du trække 100 g fra i regnskabet.

(Se skema næste side)

Lav et skema for hver uge, og skriv det totale antal gram derpå. Gem dem til senere.

8. For at få gavn af denne bog kræver det handling, og det er tit her, det går galt. Der kan ske mange ting.

Du bliver kun halvt færdig.

Du læser bogen, men bruger ikke nogle af de mange tips.

Du kan slet ikke se, det er noget for dig.

Du er god til undskyldninger.

Så dette råd er at komme i gang fra start, med det samme. Lav forrige skema og brug det i familien. Det virker kun ved at teste det, og det gælder for alle af bogens råd. De virker kun, hvis du bruger dem. Så inden du fortsætter med at læse er rådet at lave ovenstående skema, og følg det. Pas på ikke at stoppe efter 2 uger, tro på det, du kan godt.

Husk, at 80% af dem, som forsøger med nye mål, stopper efter 14 dage. Derfor handler det om din viljestyrke at fortsætte.

Et spareråd i sparerådet er, at du fx finder ud af, hvor mange gram kartofler, der spises pr. måltid, og så kan du nøjes med at koge den mængde næste gang. Hvilket betyder mindre vand og madspild.

9. Tag et stykke tomt A4 papir og skriv som overskrift: ’’Disse punkter vil jeg bruge og vende tilbage til’’. Hver gang du komme til et punkt, som passer til dig, og som du vil anvende, så skriv punktnummeret ned på papiret. Sæt et flueben, hver gang du så gennemfører rådet. Når du har gennemført alle de første valgte råd, så læs bogen igen og find nogle flere.

BUDGET

Nøglen til en god økonomi er dit budget. Har du ikke et budget, skal du have lavet et. Du skal have dannet dig et overblik, så du ved, hvad du har, og hvad du ikke har.

For mange er et budget lige til. Men det har vist sig at mange unge, ikke har styr på de mest almindelige ting, så jeg kommer lige med forslag, og måske er der et punkt eller to, du selv har glemt.

Lad os først se på dine faste udgifter. Udgifter, som kommer med faste intervaller.

Her er nogle af de typiske faste udgifter, men tjek selv gennem din netbank, hvilken faste udgifter du har.

MOBIL

INTERNET

TV-LICENS

TV-PAKKER

STREAMINGTJENESTER

HUSLEJE

KREDITFORENINGSLÅN

ØVRIGE LÅN

EJENDOMSSKAT

EL

VAND

VARME

RENOVATION

INDBOFORSIKRINGER

ULYKKESFORSIKRING

BILFORSIKRING

LIVSFORSIKRING (GRUPPELIV)

HUSFORSIKRING

KREDITKORTGEBYR OG ANDRE BANKGEBYRER

A-KASSE

FAGFORENING

BØRNEHAVE, DAGPLEJE, VUGGESTUE, FRITIDSORDNING M.M.

SPORT

Så skal du til at finde de variable udgifter. Det kan straks være lidt sværere at finde disse udgifter, fordi du ikke rigtig har et sted at slå det op. Du kan godt kigge i din netbank, men når det er en regning fra Bilka, kan du ikke se, om det er gået til mad, gaver, tøj eller noget helt andet. Måske har du også mange kontantbetalinger over de sidste 12 måneder, og så er forvirringen total.

Men lad os først se på, hvilke typer variable udgifter der findes, og du har sikkert selv nogle at tilføje.

MAD

TØJ

TRANSPORT

REPARATIONER (CYKEL, BIL)

VEDLIGEHOLDELSE (BOLIG)

FORBEDRINGER (BOLIG)

TANDLÆGE

FRISØR

AVISER/BLADE

SPIL

SLIK

SMØGER

TING OG SAGER

GAVER

LOMMEPENGE TIL BØRN

FAST FOOD

FERIE

+ TUSIND ANDRE TING.

Som du ser, er der rigtig mange udgifter at forholde sig til. Jeg kommer med mange sparetips senere i bogen, som omhandler ovenstående punkter, men mere for at give et hurtig overblik mht. udgifter generelt.

10.Gå først dine faste udgifter igennem en for en. Få tilbud hjem på dem, som er variable. Du kan fx ikke ændre på licens, men du kan godt ændre på din tvpakke. Fordelen ved at arbejde på disse punkter er, at her er der store penge at spare. Går du fx fra en TV-pakke til 600 kr. til 200 kr. pr. måned, sparer du 4800 kr. om året eller 48.000 kr. over ti år.

11. Fjern nogle af de faste udgifter. Kig din liste igennem og se, om der faktisk er nogen, som du helt kan undvære. Nogle har for vane at betale til noget i årevis, som de helt havde glemt. Jeg kan huske en sag, hvor nogen havde betalt leje af deres fastnettelefon i 15-20 år, selvom den for længst var taget ud af brug.

12.Sidste råd mht. de faste udgifter er at sørge for at have en budgetkonto. Man kan godt køre det hele på en konto, men ved at overføre et fast beløb fra lønkonto til budgetkonto, så ved man måned for måned, hvad der bliver trukket. En budgetkonto går op og ned, fordi udgifterne er fordelt over hele året, kan du nogle gange have et stort beløb og andre gange går den næsten i nul.

13.Så kommer vi til de variable udgifter. Du har måske stadig ikke fundet ud af, hvad du brugte dine penge til sidste år? Jeg tænkte det nok… Nogle føler, det er meget svært at sætte i system, men det er den eneste vej for at spare mest muligt. Du kan lav et fysisk hæfte, men der findes også flere apps, som kan bruges. Jeg vil dog anbefale et regneark til at sætte dine indkøb i system. De apps, jeg pt. har prøvet, som også kan skanne kasse-bonen m.m., har for mange fejl, synes jeg. Med et regneark kan du