Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Alt det min søn har lært mig og mere til: Et liv med Aspergers
Alt det min søn har lært mig og mere til: Et liv med Aspergers
Alt det min søn har lært mig og mere til: Et liv med Aspergers
Ebook74 pages57 minutes

Alt det min søn har lært mig og mere til: Et liv med Aspergers

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Bogen handler om et liv med en diagnose, både før, under og efter diagnosen blev stillet. Bogen giver et indblik i den ydre- og indre kamp, jeg som mor har været igennem, og hvilken pris det havde for min søn, ikke at blive forstået. Den beskriver også betydningen af den tilgang man har til børn, både professionelt og privat, og hvor dybe spor det kan sætte.
Til sidst beskriver bogen hvor svært det kan være, at finde den hjælp som man har brug for, når tingene er svære, og hvor magtesløs man kan føle sig som mor, når man ikke kan hjælpe sit eget barn.
LanguageDansk
Release dateApr 7, 2021
ISBN9788743019381
Alt det min søn har lært mig og mere til: Et liv med Aspergers
Author

Heidi Hoffmann

Jeg hedder Heidi, og er 36 år gammel. Jeg er mor til 2 skønne børn, og så har jeg været uddannet pædagog siden 2012. Jeg arbejder i en skov- og natur børnehave, og har gjort det siden jeg blev færdiguddannet. Jeg nyder at være ude i naturen, elsker at rejse, herunder opleve nye steder og møde nye mennesker. Og så nyder jeg, at være sammen med min familie og mine venner.

Related to Alt det min søn har lært mig og mere til

Related ebooks

Related articles

Reviews for Alt det min søn har lært mig og mere til

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Alt det min søn har lært mig og mere til - Heidi Hoffmann

    Indholdsfortegnelse:

    Forord

    Oliver 1.0

    2. oktober 2019

    Oliver 2.0

    Afklaring og accept

    Oliver 3.0

    Januar 2019

    Olivers lillesøster

    Oliver 4.0

    Hvor var hjælpen

    Oliver 5.0

    Vi kæmpede

    Nu sker der noget

    Oliver 6.0

    Kampen fortsatte

    Hjælpen var nær

    Henvendelsen til kommunen

    Oliver 7.0

    Holbæk

    Oliver 8.0

    2. oktober 2019, del 2

    Diagnosen er en del af vores familie nu

    Efterord

    Et taknemmeligt morhjerte

    Forord

    Som det første, er det vigtigt for mig at slå fast, at min søn har kendskab til denne bog. Han har læst den igennem, så han er fortrolig med dens indhold og har accepteret dens udgivelse. Eller for at bruge hans egne ord, da jeg spurgte, om der var noget han ikke ville have med, eller noget jeg skulle ændre: Nej, det er fint mor.

    Dette ville aldrig være blevet til en bog, uden at han sagde god for det. Selvom historien er skrevet ud fra mit synspunkt, og min subjektive oplevelse som mor, er det i den grad hans historie.

    Bogen startede som en slags dagbog, som led i min egen bearbejdning af en svær periode af vores liv. Jeg skrev oplevelser og følelser ned for at få sat ord på alle de ting som der skete, i en tid hvor alting var kaos. Ser jeg tilbage på den periode, er det med en følelse af, at stå på sidelinjen, mens livet og hverdagen kørte forbi med 200 km i timen. Min krops alarmberedskab havde trykket på autopilot, og jeg var derfor ikke i stand til at mærke rigtig efter. Som mor til et barn der har det svært, er der ikke plads til, at man selv mærker efter. Det hele handler om dit barns velbefindende. Han skulle have det godt, intet andet betød noget.

    Jeg har haft mange overvejelser omkring udgivelsen af denne bog, og om det i det hele taget skulle blive til en bog, eller blot forblive mine egne nedskrevne ord. Jeg kom frem til, at jeg synes det var vigtigt at vise folk vores virkelighed. Hvordan kan jeg ellers forvente at folk forstår?

    Efter min søn fik stillet diagnosen, ledte jeg efter litteratur som kunne gøre mig klogere. Jeg fandt en masse faglitteratur, bøger og artikler fyldt med fakta, tal og teorier, men jeg manglende noget mere jordnært. Noget mere personligt, som kunne hjælpe mig i denne svære periode jeg stod midt i. Jeg ved godt, at alle livs historier er unikke og forskellige, men jeg havde brug for ikke at føle mig helt alene. Jeg faldt dog over en bog, som er skrevet af en mor, hvis søn har autisme, og den gjorde udslaget for mig. Selvom jeg med denne bog, åbner op for de inderste tanker, og giver folk et indblik i en periode i vores liv, som på alle måder var den værste periode i mit liv, så kom jeg frem til, at det ville være det hele værd, hvis vores historie kunne hjælpe andre derude.

    Jeg er en person, som er meget social, og som i min hverdag, både professionelt og privat, har mange mennesker omkring mig, men jeg er også en person som sjældent lukker folk helt ind. Derfor ved jeg, at denne bogs indhold vil komme bag på mange af de mennesker som jeg har i mit liv. Det er ikke engang alle, og her menes både familie og venner, som ved, at min søn har en diagnose. Denne bog er derfor for mig også et stort vendepunkt i vores liv, fordi det nu bliver kendt for alle. Nu behøver jeg ikke længere at bortforklare eller lyve.

    Min søn har så mange gode kvaliteter. Han er sjov, dygtig, stiller gode spørgsmål, elsker at rejse, er høflig, er videbegærdig, elsker god mad, elsker at spille brætspil og computerspil, elsker at diskutere, er stædig og jeg kunne blive ved… og så har han også lige en diagnose. Sidst nævnte har givet ham og mig, en forståelse og en forklaring på hvorfor nogle ting er svære, og hvorfor han reagerer som han gør i forskellige situationer. Og nu ved alle jer læsere det også.

    Endvidere er jeg af natur et meget positivt menneske. Livet og alt hvad det indebærer er meget sjældent sort/hvidt. Det rummer hele farvespektret, og er mere end hvad øjet umiddelbart ser. Den sidste påstand skulle vise sig at være mere sand, end jeg troede var muligt. Som mor til en dreng med Aspergers, blev jeg beriget med endnu flere nuancer. En ny måde at anskue verden på åbnede sig for mig, og jeg blev endnu klogere takket være ham.

    Med denne historie ønsker jeg, at være med til at give en personlig beretning omkring et emne, som berører mange mennesker, hvad enten det er som familie eller som

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1