Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Mit bipolare liv: En selvbiografi om konsekvenserne ved sygdommen bipolar lidelse
Mit bipolare liv: En selvbiografi om konsekvenserne ved sygdommen bipolar lidelse
Mit bipolare liv: En selvbiografi om konsekvenserne ved sygdommen bipolar lidelse
Ebook134 pages1 hour

Mit bipolare liv: En selvbiografi om konsekvenserne ved sygdommen bipolar lidelse

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Mit bipolare liv er en selvbiografi som skildrer mit liv med bipolar lidelse. Om de store konsekvenser sygdommen kan have for ens eget, og pårørendes liv.
Bogen kommer omkring emner som hashmisbrug, sexafhængighed, fængsel, parforhold m.fl.
Man får også et indblik i sygdommen, samt giver pårørende viden om deres vigtige rolle i sygdomsforløbet.
LanguageDansk
Release dateJul 26, 2018
ISBN9788743002758
Mit bipolare liv: En selvbiografi om konsekvenserne ved sygdommen bipolar lidelse
Author

Albert Petersen

Albert Petersen er et pseudonym for forfatteren. Albert skriver under pseudonym for at beskytte sin egen og medvirkendes identitet, da bogen "Mit bipolar liv" kan have store konsekvenser for de medvirkende.

Related to Mit bipolare liv

Related ebooks

Related articles

Reviews for Mit bipolare liv

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Mit bipolare liv - Albert Petersen

    Mit bipolare liv

    Kolofon

    Indledning

    Om mig

    Personer

    Hvad er bipolar lidelse?

    Har brug for en far

    Den bundløse gæld

    Sexafhængighed

    Hashmisbrug

    Da jeg faldt for Diamanten

    Nasseren splittede familien

    Spontan tur til Amsterdam

    Skal jeg I fængsel?

    Da Diamanten skred

    Kampen for at bevise jeg er rask

    Frygten for mørket

    Løber jeg fra noget?

    Gode råd til pårørende

    Links

    Kreditering og Kildeliste

    Kolofon

    Kolofon

    Mit bipolare liv

    Af Albert Petersen

    Copyright © Personen bag pseudonymet Albert Petersen

    (Identitet er kendt af Saxo Publish)

    Der må ikke benyttes indhold fra bogen uden forudgående tilladelse eller aftale. Brud på dette vil medføre erstatningskrav, ligesom som deling af bogen vil det.

    Forlag: Saxo Publish

    ISBN: 9788743002758

    Oplag: 1

    Jeg vil naturligvis sætte stor pris på en email til bipolarbogen@gmail.com, hvis bogen på nogen måde har haft positiv betydning for dit, eller en pårørendes liv. 

    Bogen er selvudgivet uden et budget. 

    Ønsker du at booke mig til at foredrag er det muligt at kontakte mig på bipolarbogen@gmail.com, der forlanges en vis form for anonymitet i forhold til min fulde identitet. Dette er som nævnt for at beskytte min egen og min omgangskreds' identiteter, da dele af bogen kan have konsekvenser for personer, job og/eller fremtid.

    Indledning

    Bogen er en selvbiografi som skildrer mit liv med bipolar lidelse, og om de store konsekvenser det kan have for ens liv. Også vigtige begivenheder fra mit liv vil blive skildret.

    Bogen er skrevet som terapi for mig selv, for at få luft for en masse tanker og følelser som jeg brænder inde med. Jeg tror på den kan være med til at give mig et bedre liv. Med større ærlighed overfor mig selv og mine omgivelser, så jeg kan blive den bedste udgave af mig selv.

    Men jeg håber også bogen kan være med til at nedbryde nogle tabuer, samt vise andre der er ramt af sygdommen bipolar at de ikke er alene med kampen. Og måske vigtigst af alt giver pårørende til en person med bipolar et indblik i vores verden, og forhåbentligt klæde dem en smule bedre på, i forhold til hvad de kan gøre for at holde sammen på familien, og støtte op om den berørte person. Hvis bare én familie bliver sammen og får styr på parforholdet har denne bog været en kæmpe succes for mig.

    Den faglige del af bogen har Depressions Foreningen været så søde at bidrage med. Derudover er der intet fagligt belæg for, at mine oplevelser er forskyldt af den bipolare lidelse. Der er altså alene tale om min oplevelse, og ikke en faglig vurdering.

    Om mig

    Jeg er født i året 1981.

    Det samme år hvor Grækenland blev optaget i EU. Og hvor Pave Johannes Paul 2 blev ramt af 5 skud fra en attentatmand på Peterspladsen I Rom. Men jeg var ikke den eneste stjerne der blev født, Zlatan Ibrahimovic kom nemlig også til verden det år.

    Min opvækst skete i den københavnske forstad Måløv. En lille by hvor alle kender alle, eller i hvert fald tæt på. Peter Lundin har sågar boet der, kort inden han slog Marianne og hendes børn ihjel.

    Når jeg tænker tilbage på det at leve i Måløv så kommer jeg straks til at tænke ligusterhække. For der er rigtig mange der bor i villaer, og da jeg voksede op havde de fleste ligusterhække. Alle mine venners forældre havde. Og deres naboer havde også.

    Måløv Skole lå et stenkast fra vores hjem. Jeg kunne vitterlig ramme skolen med en sten så tæt på var den. Min mor bor der stadig. Her kæmpede jeg mig igennem folkeskolen. Jeg kunne ikke koncentrere mig og jeg var provokerende overfor lærerne. Så alle mine engelsk og tysktimer foregik på gangen uden for lokalet.

    Det er egentligt et mirakel at jeg både på engelsk og tysk kan kommunikere.

    I skolen var jeg altid den kiksede dreng. Gik i cowboystøvler mens de andre gik i sneakers. Gik i de grimmeste hiphop bukser. Og i timerne tænkte jeg på at få splittet tungen og være tatoveret over hele kroppen. Mine tanker gik konstant på at skille mig ud. Det skøre er at jeg er ret genert så opmærksomheden jeg søgte ville jeg alligevel aldrig trives med.

    Alligevel havde jeg nogle rigtig gode venner. Både fra skolen og den lokale fodboldklub jeg spillede i. På en eller anden måde var jeg populær at være venner med, selvom jeg var kikset. Og jeg var fandme kikset. Ikke noget at sige til pigerne ikke var vild med mig.

    Jeg havde et stort talent for fodbold og endte på Brøndby IF's førstehold som Junior spiller. Men op til afgangseksamen begyndte mine karakterer at falde til under bestået. Så jeg måtte vælge mellem fodbold eller bestå folkeskolen. Valget faldt heldigvis på skolen. Selvom det nu havde været fedt at blive professionel fodboldspiller. Enhver drengs drøm. Jeg endte siden med at droppe fodbold helt efter at have spillet lidt hyggebold et par år.

    Jeg tog en handelsuddannelse med radio/tv speciale i Fona, og mødte i samme periode Liebe som blev mor til mine to ældste børn Choko og Grønberg.

    Jeg var igennem hele mit liv lykkeligt uvidende omkring min diagnose bipolar. Selvom jeg da følte mig anderledes. Og når jeg ser tilbage nu ser jeg en masse tegn på sygdommen, startende fra jeg var omkring 15 år gammel.

    Men det var først i år 2014 at jeg opsøgte først lægen, og senere psykiatrisk hospital Risskov for at blive udredt. Og for at forbedre mit liv. Mit privatliv var meget presset på grund af sygdommens konsekvenser da jeg søgte hjælpen.

    Konsekvenserne af sygdommen ubehandlet er ret store i min optik.

    Jeg arbejder i dag som leder i et stort dansk firma. Her har jeg det daglige ansvar for 20 medarbejdere, og på trods af sygdommen kan jeg sagtens passe mit arbejde, og er faktisk helt ugeneret af sygdommen i mit arbejdsliv. Eller i hvert fald stort set, for mon ikke visse dårlige valg og beslutninger kan spores tilbage.

    Resten af historien om mig er beskrevet i bogens kapitler.

    God læselyst 

    Personer

    I historierne i bogen indgår forskellige personer, alle personer har fået et pseudonym for at beskytte deres identitet, på samme måde som jeg holder min egen identitet skjult.

    Choko

    Min store datter som er en helt igennem dejlig pige. Min lille prinsesse. Født i 2005.

    Diamanten

    Hun er den smukkeste kvinde jeg har mødt. Mor til mit 3. Barn og uden tvivl kvinden i mit liv. Den eneste ene. Hende jeg har mistet mit hjerte til for evigt.

    Diamantens Far

    Er Diamantens far. En fantastisk mand i starten af 50'erne. Altid klar på en sjov eller spydig bemærkning, men en kærlig og omsorgsfuld mand.

    Diamantens Mor

    Sød og kærlig kvinde. Hun er pædagog med stort p, så vi er tit meget uenige om tingene. Og det har skabt en del konflikter, men hun er dog en dejlig kvinde.

    Englen

    Mit 3. og helt igennem vidunderlige barn, som jeg i 2018 fik sammen med Diamanten. Et rigtigt kærlighedsbarn.

    Egoisten

    Er min far. Det er egentligt lidt synd at kalde ham egoisten, for hans sygdom har i den grad været med til at gøre ham til den han er. Men han fremstod udadtil som en egoist og derfor navnet.

    Grønberg

    Min store søn som er en fantastisk dreng. Mit første barn født i 2001. Han har desværre nok arvet sygdommen bipolar, og skal i 2018 udredes for den. Men jeg støtter ham i det, og vil hjælpe med at undgå han ender som mig.

    Hashmanden

    Pædagogen på fritidshjemmet som blev min faderfigur i min opvækst i mangel af en far.

    Horoskopet

    Horoskopet var min kæreste igennem 6 måneder, og forsvandt derefter ud i det blå, jeg er blokeret på alle sociale medier, så ved intet om hende længere. Hun er døbt horoskopet fordi hun på vores første date kl. 3 om natten med et glas rødvin i hånden sagde er du løve? Så passer vi ikke sammen. Hun skulle vise sig at få ret, eller det vil sige det ved vi jo ikke. Gør vi?

    Hundehandleren

    Er kennelen hvor vi købte vores labrador retriever Otto.

    Liebe

    Moren til mine to første børn, Choko og Grønberg. Vi sagde altid ich liebe dich og derfor navnet Liebe. Hun var min første rigtige kærlighed og vi var sammen i knap 10 år.

    Modellen

    16/17 årig model som jeg igennem mere end et år dyrkede sex med. Navnet Modellen kommer af hun arbejdede som model. Hun var -og er vanvittig smuk.

    Mor

    Min elskede mor, som igennem hele mit liv har støttet og elsket mig. Hvad kan jeg sige? Verdens bedste mor.

    Otto

    Vores hund Otto som er en ægte labrador retriever.

    Sterilkvinden

    Min bedste veninde, som jeg havde sex med én gang, og som Nasseren endte med at blive gift med. Hun kaldes sterilkvinden da vi begge arbejdede som sterilassistenter, da vi lærte hinanden at kende.

    Tømreren

    Tømreren er min søsters kæreste. Han kaldes Tømreren fordi han er uddannet tømrer, men han kan ikke lide at arbejde som tømrer, så han arbejder i stedet ved DSB som servicemedarbejder. Jeg har kæmpe respekt for ham fordi han tør stå op imod det sociale pres der er for at han skal arbejde med det andre syntes er bedst. 

    Hvad er bipolar lidelse?

    Dette kapitel er stillet til rådighed af Depressionsforeningen, stor tak for det.

    Af overlæge, ph.d Rasmus W. Licht og klinisk psykolog Krista N. Straarup, Klinik for Mani og Depression, Psykiatrisk Hospital i Århus

    Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved udtalte, periodiske svingninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning.

    Sygdommen rammer ca. 2-3 procent af befolkningen og optræder lige hyppigt hos kvinder og mænd.

    Selv om symptomerne og sværhedsgrad varierer, er bipolar affektiv lidelse

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1