Forført af en svindler

By Connie Friis-Holst

Ville du kunne falde i kløerne på en svindler? "Aldrig nogensinde!" er svaret for de flestes vedkommende. Du vil formodentlig være af den overbevisning, at du kan spotte en svindler på lang afstand. Ikke desto mindre, så sker det hver eneste dag, at tusindvis af mennesker over hele verden, såvel i erhvervs- som i kærlighedslivet, bliver ofre for svindel. Det har intet at gøre med manglende intelligens eller lavt selvværd - det kan ske for os alle, fordi vi som udgangspunkt stoler på vores medmennesker.

Louise er 42 år og har oprettet en datingprofil. Efter et par dage får hun kontakt med den amerikanske Danny, der er i Danmark i forbindelse med en udbudsrunde på en kontrakt på et brobyggeri i Nepal. De to begynder en korrespondance som udvikler sig intenst over de næste fire uger. Louise er flere gange i tvivl om, hvorvidt Danny virkelig er den, han udgiver sig for at være, men han forsikrer hende gang på gang om, at hun kan stole hundrede procent på ham og at tillid er essentiel i alle former for relationer mellem mennesker. Hvis man lyver, vil det altid blive opdaget. Louise vælger derfor at stole på ham, lige indtil hendes værste anelser bliver til virkelighed.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Feb 1, 2018
• ISBN: 9788743004592

Connie Friis-Holst

Connie Friis-Holst, f. 1967, arbejder til dagligt som administrativ assistent i medico industrien, er indehaver af PowerPoint Design og forfatter i fritiden. Det er ikke kun manuskriptdelen af en roman, der har forfatterens interesse - det er hele skriveprocessen, med alt hvad det indebærer af utallige timers research, design af bogomslag osv. For at få så realistisk en beskrivelse af hovedpersonernes karakterer som muligt, har forfatteren haft sparring med en psykolog undervejs i tilblivelsen af, I ly af mørket.

Book preview

bogen.

Kapitel 1

Louise rakte distræt ud efter kaffekoppen og tog en tår af den lunkne kaffe. Hun skar en grimasse og rejste sig for at gå ud i køkkenet efter frisk kaffe, da blikket fangede et ansigt på computerskærmen. Hun mærkede kort et sug i maven, og som i slowmotion satte hun sig igen og kiggede på det ansigt, der størrelsesmæssigt ikke synede af meget nederst på skærmen, men i dette øjeblik fyldte det hele hendes synsfelt. Hun rystede på hovedet, rejste sig beslutsomt og gik ud i køkkenet. Mens vandet kogte i kedlen, satte hun service i opvaskemaskinen og glemte herefter alt om ansigtet på skærmen. Inde i stuen var computerskærmen gået i pause-mode og havde skiftet farve til sort. Louise satte kaffekruset på sofabordet og tændte for de sene nyheder på TV2. Halvanden time senere vågnede hun frysende op på sofaen. Hun børstede tænder, klædte sig af og sov næsten, inden ansigtet landede på puden.

Næste morgen satte hun sig ved spisebordet med morgenkaffen og aktiverede computeren, mens TV2 News kørte for lav lydstyrke. Det tog kun et par sekunder at aktivere pauseskærmen og ansigtet fra aftenen før, fangede atter hendes blik. Han var pæn. Nej, han var mere end det. Han var faktisk en ret flot fyr dog uden at være for pæn. Der var et eller andet udefinerligt tiltrækkende ved ham. Hun scrollede væk, men det sug hun havde følt i maven aftenen før gentog sig, og det fik hende til at scrolle tilbage og betragte den fremmede mere indgående. Louise havde for sjov, det var i hvert fald det, hun bildte sig selv ind, oprettet en profil på en datingside. Hun var af den overbevisning, at kærligheden fandt man ikke online, men da hun heller ikke havde fundet ham, i hverken Føtex eller i S-toget, havde hun alligevel kapituleret og oprettet profilen et par dage i forvejen. Hun klikkede på den fremmedes foto og kom ind på hans profil, hvor han kaldte sig Rasimi. Der stod, at han var 47 år og fra Aalborg. Han boede selvfølgelig i en hel anden landsdel. Hvor er det bare typisk, tænkte hun, og gik ud i køkkenet for at skylle sin kop. Tilbage ved skærmen nærlæste hun hans profiltekst:

Jeg er seriøs, er stille og rolig, praktisk og fiks på fingrene og begge ben på jorden. Jeg er til kvalitet fremfor kvantitet! Jeg er glad for motion og har det bedst med at være i god form. Jeg sætter stor pris på kulturelle arrangementer, foredrag, temadage, festivaler og meget mere. Jeg kan godt lide at følge med i, hvad der sker rundt omkring og læser derfor gerne avis, og ser helst også en tv-avis om aftenen. Jeg er glad for at gå i biografen og vil også gerne til koncert.

Jeg søger hende, som kan genkende de 3 vise ord: Ærlighed, respekt og accept. Humor er en vigtig del af et godt forhold, så jeg ser det også som en dejlig udfordring, at få dig til at smile og grine. Har også selvironi, og det må du også gerne have.

Grundstenene i et forhold er enighed, loyalitet, troskab, aktive i hinandens liv, opmærksomme på hinanden. Jeg mener, det er vel en start!

Hendes blik skiftede mellem tekst og foto, og hjertet bankede lidt hurtigere. Han var svaret på hendes drømme. Alt det hun selv længtes efter stod beskrevet på denne fremmede mands profil. Louise trommede lidt med fingrene på tastaturet og traf en hurtig beslutning. Hun var nødt til at give sig til kende, før han måske forsvandt derfra. Også selvom de afstandsmæssigt var langt fra hinanden. Følelsen indeni var så stærk, og hun lo højt, fordi det virkede fjollet. Hvordan kunne et foto af en fremmed mand og en tekst gøre så stort et indtryk på hende? Hun som anså sig selv for at have begge fødder solidt plantet i jorden og aldrig gjorde noget uoverlagt! Hun granskede fotoet af ham endnu en gang, og hjertet slog næsten et slag over. Hun var nødt til at skrive til ham. Beslutsomt skrev hun en kort hilsen: "Hej fremmede! Typisk at en mand som dig bor i den anden ende af landet – jeg ønsker dig al held og lykke herinde". Hun virrede med hovedet. Nu havde hun gjort det, så måtte resten være op til skæbnen. Ja om ikke andet, så var der helt sikkert en heldig kvinde et eller andet sted, der fik muligheden for at møde denne Mr. Right. Hun lukkede computeren og gik ud i entreen. Der var ikke tid til at sidde foran skærmen mere i denne omgang. Klokken nærmede sig hastigt det tidspunkt, hvor hun skulle afsted på job.

Det var frokostpause, og Louise satte sig ved et ledigt bord i kantinen. Nogle kolleger sad og småsludrede, andre læste avis eller sad med deres smartphones og læste nyheder, opdaterede Facebook, eller hvad de nu fordrev tiden med, mens de spiste. Hun var selv blevet opholdt af en opgave, så kollegerne var gået ud at spise en times tid tidligere. Hun tog sin telefon frem og lagde den på bordet ved siden af tallerkenen med smørrebrød. Et lille ikon viste, at der var en besked til hende fra datingsiden. Nysgerrigt åbnede hun den, og havde nær fået maden galt i halsen. Den var fra ham! Glemt var alt om frokost for en stund.

Tak for din besked. Du synes også at være en vidunderlig kvinde. JEG VIL RIGTIG GERNE vide mere om dig. Skriv venligst til mig på min personlige e-mail adresse. Jeg er virkelig travl med at være her hele tiden. Eller du kan give mig din. Jeg vil skrive dig. [e-mail].

Hilsen Danny

Hun studsede lidt over det ukorrekte dansk, men lod det ligge. Hun besvarede beskeden, og gav ham sin mailadresse. Hun havde en gmail, som ikke afslørede hendes fulde navn, og det var den han fik. Der gik mindre end 10 minutter, så fik hun atter en notifikation på telefonen, nu om en indkommet mail. Frokostpausen var ved at være forbi, men hun var nysgerrig og skyndte sig at åbne beskeden. Den var fra Danny. Ganske kort stod der:

Jeg vil gerne vide, om den email du gav mig, hvis korrekt venligst reagere tilbage.

Danny

Igen undrede hun sig over den sjove formulering, men det blev overskygget af, at han rent faktisk bad hende om at bekræfte sin identitet. Han havde sikkert haft dårlige nogle oplevelser med falske profiler, tænkte hun, og rejste sig fra bordet.

Kantinen var næsten affolket, tog sin tallerken med og satte den øverst i bunken med det snavsede service. På vej tilbage til kontoret svarede hun på mailen fra Danny, og bekræftede mailadressen, han havde skrevet til. Et par minutter senere sad hun igen bag sit skrivebord, og besluttede at parkere alle tanker omkring Danny til senere, og i stedet give den igangværende arbejdsopgave al opmærksomhed, da Jenny, hendes nærmeste kollega på tegnestuen, to minutter senere stak hovedet ind på kontoret.

Spiste du den der chiliret? Spurgte hun. Louise rystede på hovedet.

Næ, hvorfor? Skulle jeg det?

Du har bare lidt blussende kinder! Jeg tænkte, at den måske havde været for stærk?

Jenny rakte en stak papirer til hende. Louise tog sig til kinderne og mærkede atter varmen stige op. Hun tog imod papirerne, og tvang derefter sit fokus tilbage på arbejdsopgaven.

Det var ikke før om aftenen, da hun havde smidt sig i sofaen med telefonen, at Danny igen begyndte at rumstere i tankerne. Hun kom til at tænke på korrespondancen med ham og åbnede sin mail. Hun følte, at den allerførste besked fra ham var et autosvar. Et svar han sikkert sendte til alle, der havde kontaktet ham, for hun var uden tvivl ikke den eneste kvinde, der nærmest var faldet i svime over hans profil. Jeg har intet at miste ved at spørge ham, tænkte hun. Under alle omstændigheder opholdt de sig i hver sin ende af landet, så en relation mellem dem var umulig. Uden at betænke sig skrev hun derfor:

Hej Danny! Jeg er nysgerrig efter at vide en ting! Da jeg skrev til dig på datingsiden, virkede dit svar som et autosvar. Det undrede mig, du skrev, at du synes, jeg er en vidunderlig kvinde, da det ikke fremgår, at du har besøgt min profil? Desuden befinder vi os i hver sin ende af landet, så alene af den grund, mener jeg ikke, der er grund til at uddybe kontakten, eller hvad tænker du om det?

Mvh. Louise

Færdig slut! Han var garanteret en skørtejæger. En af den slags hun var blevet advaret så kraftigt imod. Og herregud! Han var i Jylland, og hun i København. Skulle hun så til at rejse tværs over landet et par weekender om måneden, for at se ham nogle få timer, hvis det udviklede sig? Ikke tale om. Langdistanceforhold var slet ikke med i hendes overvejelser. Hun tændte for Netflix og så det seneste afsnit af House of Cards.

Næste morgen da hun satte sig i S-toget, tog hun telefonen op af lommen for at tjekke sin Facebook for nyheder. Der var kommet mail, så hun.

Godmorgen Louise,

Hvordan laver du i morges? Jeg håber du sov godt og vågnede sikkert og lyd? Nå, hvad fik mig tiltrukket af dig var dit charmerende smil og dine charmerende sæt øjne. Det var derfor jeg resonded til dig. Det var aldrig et automatisk svar. Jeg skrev dig tilbage selv. Som jeg sagde før, må afstand aldrig komme imellem et kærligt hjerte. Det kan kun gøre det ubelejligt. Jeg er en global iværksætter. I bund og grund opførelse af boreplatforme og reparationer. Eller bro over vand. Jeg elsker mit arbejde meget. Jeg mistede min kone og min søn i en forfærdelig bilulykke for seks år siden, og siden da har jeg været alene. Men jeg er klar til et godt forhold. Jeg er oprindeligt fra San Diego, CA (USA). Jeg er her i Danmark til et konferencemøde/bud på en kontrakt i Aalborg. Danmark er virkelig fredeligt og kærligt land. Danny

Hun bed en latter i sig. Han brugte Google Translate! Det var altså derfor, hans danske var så spøjst. Så gav det mere mening. Et eller andet sted var det sødt, at han i det mindste forsøgte sig med hendes modersmål og ikke som udgangspunkt tog for givet, at alle kunne kommunikere på engelsk. Han skrev, at han havde mistet sin familie i en tragisk ulykke! Det var jo skrækkeligt. Stakkels mand. Hun svarede straks tilbage:

Hej Danny,

Tak for komplimentet - jeg undrede mig bare over, at du ikke havde kigget på min profil!

Det gør mig ondt at høre, du har mistet din kone og søn!

Ud fra det sproglige gættede jeg på, du var englænder eller amerikaner! Jeg ved ikke, hvor længe du har været i Danmark, men dit danske sprog er da okay. Skal du blive her? Eller rejser du tilbage til San Diego igen, når dit job her er overstået?

KH. Louise

Toget stoppede, og Louise steg ud i menneskemængden på Nørreport Station. Hun brød sig ikke om den travlhed, der herskede i myldretiden, hvor folk asede og masede for nå det næste tog. Louise trak så langt ud til siden som muligt, for at lade andre passere, mens hun satte kursen mod trappen op til gaden. Hun skulle gå det sidste stykke til tegnestuen, hvor hun arbejdede i et større arkitektfirma. På vej derhen gennemgik hun dagens opgaver. Det begyndte at smådryppe, og hun satte farten op. Regndråberne blev større og flere, og hun fandt sin paraply frem fra tasken. Himlen åbnede sine sluser og kort efter var hendes sko gennemblødte.

Mødet begyndte, og Louise skænkede sig en kop kaffe og rakte kanden videre til Ole, der sad til venstre for hende. Suhrsen, hendes chef, gik i gang med en Power Point præsentation. Blandt personalet gik han under navnet Suresen, for han var et meget lidt smilende menneske. Til gengæld var han en knalddygtig arkitekt, og faktisk også en rigtig god chef. Louise havde ikke noget at udsætte på ham, dog ville det være rart at se et enkelt lille smil på mandens ansigt bare en gang imellem. Hun koncentrerede sig om hans oplæg, tog notater til eget brug og tyve minutter senere, sad hun ved sit skrivebord igen.

Skal du med ud og holde pause?

Det gav et sæt i Louise, da Jenny pludselig stod ved siden af hende. Kollegaen lagde en hånd på hendes skulder.

Undskyld, hvis jeg forskrækkede dig!

Jenny smilede, så et væld af rynker viste sig på hendes ansigt.

Det gør ikke noget. Jeg var bare helt opslugt af dette her, Louise pegede på skærmen. Det driller lidt, sagde hun ærgerligt.

Spørg Ole, når vi har holdt pause! Jenny gjorde mine til at gå. Louise stak sin mobil i lommen og fulgtes med hende ud. De satte sig med hver deres kop kaffe i den helt tomme kantine.

Så du for resten den opskrift, jeg videresendte til dig på Facebook? Spurgte Jenny.

Louise rystede på hovedet og tog telefonen frem. Displayet viste en indkommet mail. Hun kunne ikke dy sig for at åbne den. Den var fra Danny, og hun mærkede rødmen skyde op i kinderne.

Danmark er virkelig et fredeligt og kærligt land, og derfor har jeg besluttet at slå mig ned i Danmark. Jeg håber virkelig, jeg vil vinde kontrakten om få dage.

Ja jeg er amerikansk Jeg vil ikke mere bo i San Diego, men jeg kan altid gå tilbage dertil på ferie. Jeg har et smukt hus i staterne.

Nå men lærer jeg stadig, hvordan man skriver og taler helt godt på dansk, men efterhånden vil jeg være perfekt i det, fordi jeg er en hurtig lærer.

Jeg vil gerne vide mere om dig. Er du på WhatsApp på din mobil?

Danny

Det der var da vist ikke min opskrift, grinede Jenny. Hvem giver dig sådan en kulør?

Louise rystede på hovedet og undlod at kommentere. Så åbnede hun Facebook, hvor Jenny ganske rigtigt havde sendt link til en af Mette Blomsterbergs opskrifter.

"Uh, det ser godt nok lækkert ud Jenny!" Louise mærkede mundvandet stige. Det kunne godt være, hun snart skulle overraske kollegerne med en lækker hjemmebagt kage.

Jeg har selv bagt den et par gange, og den er faktisk ikke så svær at lave, selvom det ser meget kunstfærdigt ud, sagde Jenny og tog en slurk af den varme kaffe. Hun nikkede mod Louises telefon.

Er der noget du gerne vil fortælle om? Jenny var ved at dø af nysgerrighed, og forsøgte uden held at skjule det.

Louise overvejede et kort øjeblik, så svarede hun:

Altså det er såmænd ikke noget! Jeg har skrevet en lille smule med en fyr, men det er virkelig ikke noget, der bliver til mere. Han bor i Jylland.

I Louises verden var Jylland næsten det samme som omme på den anden side af jorden, og måden hvorpå hun sagde det opfordrede ikke til yderligere spørgsmål. Kollegaen havde fået den helt korte version, og det måtte være nok for nu. Jenny smilede indforstået.

Ja ja, sagde hun bare og lod emnet være for en tid. Louise ville have godt af at finde sig en kæreste, og hun begreb ikke, at så køn en kvinde fik lov at være single! Mændene måtte jo være blinde. Og ikke nok med at Louise havde udseendet med sig, så var hun også et ualmindeligt rart og sødt menneske.

De rejste sig og satte kopperne i bakken med snavset service.

Skal vi spise frokost sammen i dag? Louise lagde armen om den ældre kvindes skuldre. Jenny nikkede og svarede:

Jeg skal til møde hos Suhrsen nu, men det varer højst en times tid.

Klokken tolv?

Det er en aftale, Jenny rakte tommelfingeren i vejret, og de skiltes på gangen og gik i hver sin retning. Louise hev hurtigt telefonen op af lommen og åbnede mailen. Hun svarede ganske kort til Danny på engelsk, at var det meningen, de to skulle fortsætte korrespondancen, så syntes hun, de skulle gøre det på engelsk.

På vej hjem i toget tikkede der svar ind fra Danny.

Wow, tak fordi du giver mig muligheden for at skrive til dig på engelsk – det sætter jeg virkelig stor pris på. Sikke en lettelse!

Jeg spurgte dig, om du er på WhatsApp. Det er en app på din mobiltelefon. Hvis ikke du har den, så kan du måske hente den i din app butik og downloade den? Så kan vi skrive sammen hele dagen, hvis du har lyst?

Danny

Hun svarede straks:

Jeg må tilstå, at jeg er lidt skeptisk omkring mænd på online datingsider - der er mange falske profiler og rigtig mange gifte mænd. Siden du bad mig bekræfte min e-mail, går jeg ud fra, at du også er i besiddelse af en vis portion skepsis omkring kvinderne på siden? Har du haft dårlige oplevelser med dating?

Jeg har et godt job i København, en god og forholdsvis billig lejlighed, så jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke er flytbar. Aalborg er langt væk - 4-5 timer i tog. Jeg har WhatsApp, så det er fint for mig, at vi bruger den. Med hensyn til Danmark, så er her sikkert meget fredeligt i forhold til mange andre steder i verden – det glæder mig, at du synes om mit land.

KH. Louise

Da hun stod af toget i Husum, var der allerede svar fra ham igen. Jeg skal da love for, at han er ihærdig, tænkte hun og smilede. Men det var nu lidt sødt alligevel.

Ja, Danmark er virkelig fredeligt, og jeg vil gerne tilbringe resten af mit liv her, og så kan jeg altid tage til Staterne på ferie med min helt særlige kvinde. Ja, jeg er ny i denne online dating verden, og jeg har modtaget massevis af breve. Jeg har på fornemmelsen, at de er falske! Alt for gode til at være sande. Jeg er bare forsigtig, og jeg mangler stadig noget erfaring i dette. Jeg kan forstå, at du allerede har haft dårlige oplevelser her?

Nå, men jeg planlægger at købe et hus, meget tæt på, hvor min kvinde bor, men det vil tiden vise. Du kan tilføje mig på mit nummer (1) 404 399 8977.

Jeg håber at høre fra dig snart.

Danny

Louises hjerte bankede hurtigt. Wauw! Han lød næsten for god til at være sand. Pas nu på med at lade dig rive med, formanede hun sig selv.

I Netto var køen ualmindelig lang, men denne dag lod hun sig ikke gå på af, at der ikke blev åbnet en kasse mere. I stedet brugte hun ventetiden på at læse beskederne fra Danny igen, og et par sommerfugle begyndte ganske forsigtigt at flakse i maven. Hold nu op, sagde hun til sit fjollede hjerte.

Hjemme i lejligheden skyndte Louise sig at tømme indkøbsposen og sætte varerne på plads, så hun kunne svare Dannys besked. Med computeren tændt satte hun sig til rette ved spisebordet:

Hej Danny,

Jeg er nysgerrig efter at vide mere om dig! Du er en flot fyr, men det har du sikkert hørt masser af gange! Hvordan kan det gå til, at du er single?

Kh. Louise

Få minutter efter modtog hun en besked fra ham på WhatsApp og åbnede den ivrigt.

Hej,

Hvordan går det? Det er mig, Danny, fra dating siden!

Hej Danny! Jeg har det fint tak. Læste du min sidste mail?

Ja, jeg læste den.

Jeg har ikke mødt nogen endnu, så jeg kan ikke sige, at jeg på dén måde har dårlige erfaringer!

Det er okay! Jeg kan forstå, at vi begge to er nye i dette her?

Det har du helt ret i! Og jeg passer på mig selv, da jeg ikke har lyst til at stå med et knust hjerte.

Præcis ligesom jeg! Du skriver godt engelsk, det kan jeg godt lide. Det er fantastisk!

Mange tak!

Du er så velkommen! Nå Louise! Fortæl mig, hvor længe du har været på online dating?

Åh! Jeg har vist været der knapt en uges tid. Hvad med dig?

Det er kun min tredje dag! Jeg er rent faktisk helt ny i dette her. Du har sikkert mødt forskellige mænd herinde ikke? Og hvad arbejder du egentlig med til daglig?

Jeg er uddannet teknisk tegner og arbejder i et arkitektfirma. For at svare på det du spurgte om før, så har jeg endnu ikke været på date med nogen. Som jeg skrev tidligere, så passer jeg på mig selv, og jeg ved også, at ser noget for godt ud til at være sandt, så er det dét sikkert også!

Virkelig? Åh, okay!

Hvad med dig selv? Der må da være masser af smukke og attraktive kvinder i Aalborg?

Jeg er her til en konference, og jeg ville aldrig gå på en bar eller et diskotek for at finde en kvinde! Jeg vil gerne lære min kvinde at kende, og ikke bare kaste mig ud i et forhold. Jeg har ikke lyst til at blive såret. Jeg har et sårbart hjerte, og jeg er meget påpasselig med, hvem jeg giver det til!

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har det nemlig præcis lige sådan! Hvor længe har du så været i Danmark?

Ikke særlig længe - kun 3 uger.

Okay! Har du så brugt Google Translate i al den tid, eller har du haft nogen til at hjælpe dig med det danske sprog?

Jeg brugte en online oversætter, men jeg prøver at lære det! Jeg vil være ærlig overfor dig. Jeg har ikke behov for at lyve, så jeg fik hjælp til at oversætte.

Du er tilgivet!

Louise smilede til skærmen, hvilket han jo desværre ikke kunne se. Det var mærkeligt! Han var en vildt fremmed, og det var bare så let at kommunikere med ham. Han virkede ærlig og oprigtig.

Tak for din forståelse!

Fortæl mig lidt om dine interesser!

Hvad tænker du på med hensyn til mine interesser?

Hvad kan du godt lide at foretage dig, når du ikke arbejder? Altså bortset fra koncerter, biografture osv. som du skrev i din profiltekst.

Jeg elsker at lave mad, gåture langs stranden, traveture, cykelture og ridning. Hvad med dig? Anser du dig selv for at være en lykkelig kvinde?

Jeg kan godt lide at læse, jeg interesserer mig for samfundet og mennesker omkring mig, jeg er glad for musik, at lave mad, glad for dyr og mange andre ting. Jeg synes bestemt, at jeg har al grund til at være glad og tilfreds med mit liv.

Wow, det er fantastisk! Det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg er også selv meget lykkelig, selvom jeg har været meget igennem tidligere. Men det er fortid nu – jeg er kommet videre. Hvad anser du for at være lykke?

Har vi da ikke alle gode og dårlige oplevelser med i bagagen?

Louise tænkte sig om et øjeblik. Han fik godt nok sat gang i de små hjerneceller.

Det med lykke er meget individuelt, synes du ikke? Det der er lykke for mig, er det ikke nødvendigvis for dig!

Prøv at forklare mig, hvad det er for dig?

Lykke for mig er, når jeg vågner om morgenen, og glæder mig til at tage hul på en ny dag! At glæde mig til en dag med masser af muligheder, oplevelser,