Helbredende Bøn: Den lokale menigheds håndbog i forbøn for ånd, sjæl og legeme

By Carrie Lynne Lautrup

Kristen helbredende bøn i menighedskontekst. Helbredende bøn forstås i denne sammenhæng som en integreret del af menighedens arbejde. Udgangspunktet er forbedere som arbejder i et team og en tjeneste som arbejder under samme ledelse som de øvrige tjenester i kirken.

Bogen præsenterer den bibelske baggrund for helbredende bøn. Den stiller skarpt på forskellen mellem bøn ud fra traditionel kristendom og nyåndelige bevægelser, med fokus på Jesu værk på korset og den treenige kristen forståelse af Gud.

Forfatteren beskriver praktiske modeller for forbøn indenfor fysisk helbredelse, dybere indre helbredelse samt udfrielse fra det onde.

Forfatteren drager fra forskellige teologiske udgangspunkter og præsenterer en afbalanceret og gennemtænkt undgangspunkt for opbygning af menighedens forbønsteam.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 20, 2019
• ISBN: 9788743063049

Carrie Lynne Lautrup

Carrie Lynne Lautrup er uddannet psykolog og certificeret "Master Equipper" fra Kristen Helbredelse Certificeringsprogram. Hun har fungeret som nationale kontaktperson for Healing Rooms Danmark (IAHR). I dag har hun egen psykologpraksis og tilbyder kurser indenfor psykologfaget og kristen tro. Carrie og hendes mand driver den kristne rekreationscenter Bækkely udenfor Bramming. Sammen har de 3 voksne børn.

Book preview

Haveguiden

1 Helbredende bøn: En central del af menighedens arbejde

Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.

Luk 10,9

Sådan siger Jesus til de 72 efterfølgere, han sendte ud til byerne. Endvidere,

Han sagde til dem: "Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst."

Luk 10,2

Denne manual præsenterer en model for helbredende forbøn med udgangspunkt i tjenesten i små og mellemstore menigheder. For vi ønsker, at flere mennesker kan helbrede de syge i byen, så byen kan mærke, at Guds rige er dem nær. Modellen er udviklet med udgangspunkt i menighedens arbejde frem for bøn på gaden eller helbredelsesmøder med en særlig salvet forkynder. Den teologiske baggrund er balanceret, med input fra mange kilder.¹ Meningen er, at modellen kan blive integreret i andre sammenhænge, da inspirationen kommer både fra verdensanerkendte helbredelsestjenester, historiske teologisk undervisning, samt tværkirkelig arbejde med forbøn og rådgivning.

1.1 Konceptet for helbredende forbøn

Modellen står på et koncept med tre ben. To af benene tager udgangspunkt i begreber - græske ord fra det nye testamente: sozo og parakletos. Det sidste ben handler om tjenestens organisering – at tjenesten er en integreret del af kirkens arbejde. Det overordnede koncept er dog at vi ønsker at betjene som Jesu hænder, hvor han er hovedet og lederen, og hvor Gud får al æren. Jesus er den fuldkomne model for tjenesten, og selvom vi drager erfaringer og visdom fra Guds tjenere fra vores tid og kultur, så er den ultimative model – den, vi ønsker at efterligne og repræsentere –Jesus.

1.1.1 Sozo

Ordet sozo findes 108 gange i Det Nye Testamente. Det er et begreb, som beskriver helbredelse af hele mennesket. Det er det, vi ønsker som fundament for denne tjeneste. Sozo har en rig betydning: helbredelse, frelse, at redde fra fare, genoprettelse af fællesskab, sikkerhed, at komme sig, udfrielse, helhed og velvære er alle indeholdt i ordet sozo.

Ordet sozo forbinder helbredelse med frelse, og peger hen til korset. Jesu død på korset, hans genopstandelse, og hans himmelfart er nøglen til denne tjeneste. Intet mere, intet mindre.

Begrebet sozo bliver uddybet i kapitel 2, som undersøger den bibelske fundament for helbredelse nærmere.

1.1.2 Parakletos

Ordet parakletos bruges som beskrivelse af Helligånden, når han bliver kaldt vores hjælper og vejleder. Ordet betyder også ven, støtte og beskytter. Endvidere beskriver ordet hjælp i form af forbøn.²

Ved at bygge modellen på ordet parakletos, understreges det, at:

Denne tjeneste er mere end noget andet afhængig af Helligånden.

Ordet betyder, at vandre sammen med andre mennesker – bogstavelig talt at gå side om side med en anden.

Derved er helbredelsestjenesten ikke kun en enkelt bøn, og så er du fikset. Forbedere i denne model tilbyder at blive ved med at stå sammen i tro med den, vi beder for – uanset hvilken form for helbredelse, personen søger. Og uanset om den helbredelse, vi søger sammen, kommer. Vi står sammen og vandrer sammen gennem hvad end Gud lægger foran os. Vi længes efter og går efter helbredelsen, men vi ved, at hans veje ikke er vores veje, og at dette ikke er vores hjem.

1.1.3 En kerneydelse

Modellen tager udgangspunkt i et team, som tilbyder bøn og betjening for individer, som søger helbredelse. Retningslinjerne, træningen, og værdierne præsenteret i denne bog er i med udgangspunkt den forståelse.

Denne model fremmer også, at alle menighedens ledere bliver trænet i at bede til helbredelse for mennesker– ikke kun forbønsteamet. Træningen er ikke kun nødvendig i forhold til de behov, ledelsen møder og sender til forbønsteamet. Det er også nødvendigt, at lederne gennem denne undervisning forstår, at forbøn og betjening er en del af ledelse og discipelgørelse, dvs. ikke en isoleret tjeneste i kirken. Modellen er bredere.

Vi ønsker at fremme en forståelse af, at betjening med helbredende bøn er en integreret del af menigheden. Menighedens ledelse (inkl. cellegruppeledere og ledere af andre tjenester) og cellegrupper – ja kirkens sociale liv – er også en del af modellen. Faktisk er helbredstjenesten helt centralt i kristen ledelse i kirken. Jakob siger til os, at vi skal søge forbøn hos menighedens ledelse når vi er syge:

Er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham.

Jak 5,17

Forbønsteamet tilbyder betjening i forbindelse med søndagens gudstjeneste, men helbredende bøn forstås som en af kirkens kerneydelser.

Figur 1: Ikke en isoleret tjeneste

Helbredelse begynder ved korset. Kirken er den genopstandne Kristus’ legeme. Modellen ser helbredelse som en stor del af hele kirkens opgave. Vi er Jesu hænder – og de hænder helbreder. Helbredelse kommer, når man betjener med Helligåndens nådegaver og viser åndens frugt. I modellen har vi derfor defineret helbredelsestjenestes formål:

At se mennesker og vise dem, at vi holder af dem.

At vokse som person og i intimitet med God.

Mere og mere frihed.

Endelig, da vi ser helbredende bøn som en integreret del af kirkens arbejde, er det vigtigt at forbønsteamet, herunder lederne af teamet, husker at respektere kirkens ledelse. Enhed i kirken giver vores bøn kraft.

Brødre, vi beder jer om at skønne på dem, der slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer. Dem skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde. Hold fred med hinanden.

1 Tess 5,12-13

1.2 Skabt i Guds billede

Hvis du vil forstå helbredelse, må du forstå, hvad det betyder at være menneske. I 1. Mosebog lærer vi, at Gud skabte mennesket som mand og kvinde i sit eget billede.

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

1 Mos 1,27

Denne bog giver nogle uddybende tanker om mennesket i Guds billede i kapitlerne om udfrielse og indre helbredelse. Men det, som er vigtigt i den overordnede forståelse af helbredelsestjenesten, er forbundet med ordet sozo som beskrevet ovenfor: helbredelse af hele mennesket.

Den kristne tro kender Gud som en treenig Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. På samme måde er hvert menneske et treenigt væsen. Vi er opbygget af sjæl, legeme og ånd. Man kan ikke sige, at følgende er en bogstavelig sammenligning, men man kan argumentere for, at sjælen er det menneskelige billede af Faderen, legemet er det menneskelige billede af Sønnen – ordet, som blev kød, og ånden er det menneskelige billede af Helligånden.

Figur 2: Menneskets treenighed

Når vi er skabt i Guds billede, betyder menneskets treenighed ikke at tre adskilte enheder lever i et hierarkisk forhold til hinanden. Jesus bad til Faderen, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig (Joh 17,21). Legeme, sjæl og ånd er indbyrdes afhængige, og idealet er at de er i enhed med hinanden. Desværre er det sådan, at syndefaldet – og den faldne verdens tendens til at såre og mishandle mennesket – medfører, at der sjældent er en sådan enhed i mennesket. Det mest sædvanlige er, at der er afstand og fremmedgørelse mellem de tre dele af mennesket. Vi er brudte kar indtil Gud gør sit værk i os. Denne helbredelsesmodel – en holistisk model for helbredende bøn – er opmærksom på alle tre områder i et menneskes liv, og forbedere samarbejder med Helligånden for at bringe helhed til alle tre enheder.

Legemet. Et menneskes legeme er den nemmeste del at forstå. Kroppen er det fysiske udtryk af Gud. Gennem en særlig kombination af vores genetiske materiale har Gud skabt hvert menneske fuldstændigt unikt. Selv enæggede tvillinger har forskelligheder; forskellige oplevelser gør indtryk på det enkelte menneske og gør det unikt. Alt det vi lærer i biologitimen om vores legemer, er emnet for denne del af helbredelsen.

I Biblen, bliver vores legemer refereret til som bosteder – templer, telte.

Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud?

1 Kor 6,19

Men jeg mener at gøre rigtigt i at vække jer med mine formaninger, så længe jeg har til huse i dette telt. Jeg ved, at jeg snart skal forlade det, som vor Herre Jesus Kristus har tilkendegivet mig.

2 Pet 1,13-14

Det er legemet, som oftest er i fokus i helbredelsestjenesten. At helbrede de blinde, de lamme, de som er angrebet af kræft. Det er her, når det mirakuløse sker, at tjenesten er i søgelyset.

Sjæl. Sjælen er lidt sværere at forklare. Det er den indre del af mennesket, hvor vores tanker, følelser og vilje bor – vores psyke. Sjælen er et kompliceret samspil mellem hjernens struktur og minder, hormoner, og de forskellige valg, vi træffer. Derudover indeholder sjælen både bevidste og ubevidste dele af vores psyke.

Helbredelse af sjælen kan have elementer af fysisk helbredelse – i hjernestrukturer, hormoner osv. Men oftere indebærer denne slags helbredelse heling af minder, tankebygninger og følelser. Det er denne slags helbredelse, vi kalder indre helbredelse. I indre helbredelse kommer vi ind i en mere intim sfære, når vi arbejder med et menneske, end når vi arbejder med fysisk helbredelse.

Ånd. Hvor legemet og sjælen er til at finde i menneskets fysiske del, er det anderledes med ånden. Hebræerne troede, at ånden gennemvædede legemet ligesom vand gennemvæder en svamp. På den måde mente de at ånd boede i hele legemet, fremfor blot at være den indre del af hjertet.³

Jeg tror på, at menneskeånden er den del af mennesket, der er skabt til intimt fællesskab med Gud. Det kan sammenlignes med huden eller nervesystemet. Ånden er på den ene side noget, som er overalt i os– men på den anden side er den noget, som er adskilt og særlig.

Det er her, relationen til Gud udleves. Det er som om at individets menneskelige ånd fletter fingre med Guds Ånd. I min tid med Gud har jeg fået billedindtryk af forskellige rum, hvor Gud og jeg bruger tid sammen – et strategirum, et brudekammer, en have etc. Jeg tror på, at disse billeder er indtryk af den plads, han har i mit hjerte; det hjem som vi har bygget sammen. Selvom jeg ikke mener, der er et åndeligt område i et mennesket, så hjælper billederne mig til at forstå, hvordan hans Ånd lever i mig og forholder sig til mig.

Da jeg forsøgte at forklare mine tanker om dette til en ven, som også er medlem af vores forbønsteam, fandt han på udtrykket åndskammer for dette rum mennesket er bygget med, men som i virkeligheden nok er mere integreret med legeme og sjæl.

Billedligt set blev døren til åndskammeret lukket, da mennesket syndede, og selvom Gud kunne være sammen med os og komme over os inden Jesus gjorde sin gerning på korset, kunne han først leve intimt i os ved sin Helligånd, da Jesu værk var fuldendt, og han vendte tilbage til Faderen. Fællesskabet blev brudt da synden trådte ind i verden, og det forblev brudt, indtil ofret blev givet og de fangne blev løskøbt.

Vi ved også, at Guds Ånd tager bolig i os når vi tager imod Kristus, som en del af den nye fødsel.

Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til.

Rom 8,9

Ligesom Gud blæste ånden i Adam ved skabelsen, blæste Jesus Helligånden i disciplene da han vendte tilbage til livet fra dødsriget, som vi læser i Johannesevangeliet:

Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: Modtag Helligånden!

Joh 20,22

I Biblen finder vi ingen definition af, hvad ånd er, ud over ordet ånd. Vi ved dog, at indtil vi bliver født igen i Kristus, er ånden i os død.

Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser.

Kol 2,13

Man kunne sige, at den del af mennesket, som er skabt som menneskeånd og som er den del, som har en direkte relation til Gud, er ligesom en ballon uden luft, indtil Gud blæser sit liv ind i os og gør vores ånd levende.

Endeligt ved vi, at ånden bliver i Biblen brugt i kontrast til kødet, hvilket viser en ny vej, vi kan vandre på, efter vi bliver født på ny.

For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil.

Gal 5,17

Der er et link mellem åndskammeret og vores sjæleliv. Gennem indre helbredelse af vores sjæl, og de discipliner, vi lærer via god discipeltræning, lukker vi mere og mere op for, at ånden får indflydelse over vores sjæl. Uden Gud er sjælen bundet af kødet og syndens begær. Med disse tanker for øje betyder den åndelige side af helbredelse:

Den nye fødsel: genopstandelse af den menneskelige ånd og en opvågning til det nye liv i Kristus. Jesus Kristus indtager pladsen som Herre i vores liv. Ånden vækkes til nyt liv – Kristus blæser sin ånd i os. Derfor beder vi til frelse.

En helliggørelsesproces: hvor vores menneskelige måde at leve på bliver overtaget af ånden. Ånden vækkes og får adgang til nye dele af vores sjæl. Herren får mere og mere indflydelse i alle områder af vores liv. Derfor betyder indre helbredelse noget for vores åndelige liv.

Udfrielse fra det onde: som har indtaget boligen, mens vi selv var døde i vores synd. Derfor arbejder vi med udfrielse som en del af helbredende bøn.

1.2.1 Ligeværdige

I den menneskelige treenighed er det som i Gud: der er ikke en del af treenigheden som er mere sand eller mere rigtig end nogen anden. Selvom vi kan leve i ånden, idet vi tillader ånden at lede kødet, må vi ikke svigte vores legeme eller vores sjæl. Alle dele er vigtige. Nogle undervisere siger: Du er ånd, med en sjæl, som bor i et legeme og siger derved indirekte, at ånden er vigtigere end alt andet. Nogle går så langt som at sige, at vi skal ignorere vores legemer, hvis vi skal vokse i ånden⁴. Dette er ikke holdninger, man vil finde i denne model for tjenesten. I denne model er alle tre dele gensidigt afhængige af hinanden. Det vil sige, at hvis mit legeme er i dårlig stand, påvirker det min sjæl og min ånd. Er min sjæl svigtet, giver det sig udtryk i mit legeme, og det ændrer min relation til Gud i min ånd.

Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Rom 8,11

Med disse tanker i mente ser denne betjeningsmodel ikke én del af mennesket som værende mere vigtig end an anden i helingsprocessen. Kun Gud kender det rigtige sted at tage fat: med det fysiske, det psykologiske, eller det åndelige. Han kender os, han kender vores brudte dele, og han elsker os og ønsker at helbrede