At blive helbredt og bevare livet

By Irina Belova-Smorzh

Irina Belova-Smorzh blev diagnosticeret med kræft i 2005, lige inden hun skulle giftes. Brylluppet blev afholdt i hast og så begyndte hun i behandling. Hun gennemgik kemoterapi, operationer, strålebehandling, og en række eksperimentelle behandlinger. Hun var tidligere blevet helbredt for en alvorlig leversygdom, men denne gang var der intet, der virkede. Lægerne sendte hende hjem med ordene: "Vi har gjort alt, hvad vi kan gøre." Hun blev sendt hjem, hvor hun kunne dø i fred omgivet af familie og venner.

Men så skete der noget. Ud af dødens tåge vendte Irina tilbage til livet. I 2006 blev Irina helbredt – hun blev erklæret fuldstændig rask.

I denne bog fortæller Irina, hvordan Gud gav hende styrke igennem de mange behandlinger og indlæggelser på sygehuset. Og hvordan Han lærte hende, hvordan hun kunne styrke og fastholde tro hos sig selv og andre.

"Jeg gik ofte omkring på hospitalsgangene og bad for folk. Ingen skubbede mig væk. Jeg prøvede at trøste folk, og fortalte dem historien om dengang Gud helbredte mig fra en uhelbredelig sygdom. Jeg fortalte dem, at der var håb for dem endnu. Mennesker lyttede til mig med stor opmærksomhed, men af og til var der én der spurgte: ’Hvorfor er du så her’? Så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Det bedste jeg kunne finde på at sige var: ’Jeg er her for din skyld. For at bringe dig håb og hjælpe dig til at tro, at Gud helbreder i dag’."

Vi har fået bogen oversat til dansk med et håb om, at også du kan finde vejen til helbredelse i dit liv for ånd, sjæle, og legeme gennem denne bog.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Jun 30, 2015
• ISBN: 9788771707182

Irina Belova-Smorzh

Irina Belova-Smorzh blev diagnosticeret med kræft i 2005, og efter at være opgivet af læger kom lige så stille til kræfter igen, og er nu kræftfri. Hun er uddannet arkitekt men leder nu Healing Rooms tjenesten i Ukraine. Hun har sit eget program på radio, og underviser i russisk talende kredse i kristen helbredelse.

Book preview

SYGDOMMEN

HVORDAN JEG KOM UD AF GRAVEN

MIT VIDNESBYRD

Ez. 37, 13–14:

Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.

I 2005 fik jeg diagnosen kræft. Lægerne sagde endda, at jeg ikke kunne blive opereret, fordi kræften havde ramt mine knogler. Jeg havde endnu en tid til at forsinke den forestående død, hvis jeg tog imod den traditionelle form for behandling.

Jeg fik diagnosen lige før mit bryllup. Vores liste over bryllupsgæster blev hurtigt erstattet med en lang liste af læger og recepter. Vi sendte ansøgningen til myndighederne om vielsen, vedhæftet lægernes skriftlige udtalelser. Vi blev skrevet op på ventelisten, men kom hurtigt foran i køen på grund af min sygdom. Vi havde ingen venner eller familie med til at fejre dagen, (vi havde endnu ikke forberedt vores forældre på de alvorlige forandringer i livet, som vi stod overfor). Der var ingen brudekjole, ingen blomsterdekoreret limousine… Vi ankom til rådhuset med offentlig transport, klædt i almindelige cowboybukser, men med blomster og et overvældende ønske om at bevare livet. Vi inviteret kun et menneske til dagens begivenhed - Det var vores pastor.

Hele personalet på rådhuset mødte frem for at anskue os. De var nysgerrige for at se den unge kvinde, der ville giftes inden sin død. Det var en behagelig overraskelse for os, at de ville holde hele ceremonien med musik og lån af selskabslokalet, uden beregning!

Så begyndte jeg processen med at bekæmpe døden og opdage sandheden. Jeg vil i dag ikke bytte den rejse for noget i verden. Den er min. Og jeg gik skridt for skridt, hånd i hånd med Gud! Biblen siger: I skal kende sandheden, og sandheden skal sætte Jer fri. Forstår du, Gud er i Sin person sandheden, og i dag er jeg fri. Det skete ikke i løbet af en dag, en måned, eller et år. Vejen til at lære sandheden at kende er lang, smal og svær at gå, men oplevelsen er også alt andet overlegen.

Da jeg blev indlagt på hospitalet til behandling, havde jeg to bøger med. Biblen og Herren din læge af F. F. Bosworth. På det tidspunkt arbejdede lægerne med mig med udgangspunkt i deres faglighed, og Gud arbejdede også i mig på Hans måde. Jeg søgte i Biblen efter skriftsteder om helbredelse, og markerede dem med gule lapper, så jeg kunne finde dem igen. Jeg satte mit håb til den almægtige Gud. Min Bibel blev snart fyldt med små gule lapper.

Jeg søgte efter et svar, for lægerne havde allerede givet mig deres. Da jeg blev indlagt på hospitalet til behandling, og gennemgik de forberedende undersøgelser, samt udfyldte en masse papirer, tog lægen min mand til side og rådede ham til at begynde at planlægge hans fremtid. Hendes prognose var, at han snart ville blive enkemand. Mine forældre blev informeret den følgende dag af sygehusets personale.

Dette er sandsynligvis en lukkede sag. Vi skal alligevel nok gøre hvad vi kan.

Jeg kom igennem hele møllen af traditionel medicinsk behandling, og jeg tillod, at min krop blev ødelagt, så der ikke var nogen vej tilbage. Dengang kendte jeg ikke til den overbevisning, som jeg står så fast på i dag. Jeg var ikke åndeligt forberedt på det, som skete for mig. Jeg vidste dog, at Gud kunne helbrede, fordi Han allerede havde stoppet en dødbringende sygdom i min krop. Da det skete, modtog jeg og min familie det som et mirakel. Denne oplevelse af Guds barmhjertighed, var dog ikke tilstrækkelig til at modstå sygdommen kræft.

Det var lægernes indtryk, at jeg ikke helt forstod alvoren af min situation, fordi de altid så et smil på mine læber. Jeg gik ofte omkring på hospitalsgangene og bad for folk. Ingen skubbede mig væk. Jeg prøvede at trøste folk, og fortalte dem historien om dengang Gud helbredte mig fra en uhelbredelig sygdom. Jeg fortalte dem, at der var håb for dem endnu. Mennesker lyttede til mig med stor opmærksomhed, men af og til var der én der spurgte: Hvorfor er du så her? Så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Det bedste jeg kunne finde på at sige var: Jeg er her for din skyld. For at bringe dig håb og hjælpe dig til at tro, at Gud helbreder i dag.

Jeg gennemlevede den tid, skridt for skridt. Fire omgange af udmattende behandlinger, som fulgtes af en uge med hvile og lindring, Derefter blev min krop, der var halvvejs ædt op af kræft, kogt igen, ophedet, forgiftet af kemoterapi, og ødelagt igen og igen med strålebehandling.

Jeg begyndte hurtigt at tabe mig. Mine ben bevægede sig dårligt nok. Jeg kunne ikke spise, hvilket skyldtes den akutte forgiftning af legemet.

Engang blev jeg sendt hjem fra hospitalet i en periode imellem behandlingerne. Det var sidst på efteråret, og det hus vi havde dengang var omgivet af en park. Der var så mange farver på træernes blade. Jeg bad om at få hjælp til at stå med fødderne begravet i jordens flerfarvede gulvtæppe af faldne blade. Jeg trak vejret dybt, idet jeg indåndede dette efterår, velvidende, at det kunne være det sidste jeg fik lov at opleve.

Alt i mig var ved at blive sat i en ny prioritetsorden og evalueret på ny. Den eneste følelse jeg kan huske jeg ikke havde i mig var frygt, hvor mærkeligt det end lyder. Spørg en hvilken som helst troende om de frygter døden. (Jeg mener ægte troende, ikke dem, der kun tror på Guds eksistens). Jeg tror du vil høre, at de ikke frygter døden, oftere end du vil høre det modsatte. På en underlig og uforklarlig måde, giver Gud os en stærk tro på det vi ikke kan se. Således var det, at med hele min krop og sjæl, følte jeg, at Han ikke ville svigte mig. Jeg bad og dykkede ned i min bibel, bad endnu mere, og læste om guddommelig helbredelse.

I den korte tid, som lægerne forudsagde, at jeg havde tilbage, ville jeg prøve at komme til at kende Guds vilje og Hans holdning til min situation. Jeg kunne mærke, hvordan troen for det ingen kunne se, og troen på det umulige voksede i mig og blev stærkere end nogensinde før. Måske lyder det mærkeligt, men det var en vidunderlig periode af mit liv. Gud var så nær! Og i min svaghed blev Guds styrke og kraft fuldført.

I F.F. Bosworths bog Herren din læge, læste jeg, at vi er jorden, som Guds ord bliver sået i som sæd. Jeg begyndte at opfatte det jeg læste i Biblen på en ny måde. Biblen er beskrevet som livets ord. Jeg begyndte således at så liv i mig selv.

Sidste gang jeg forlod min læges kontor, sagde han: Der findes ingen mirakler. Til dette svarede jeg: Du kan blive overrasket. Jeg var overbevist om, at jeg ikke ville vende tilbage til det sted under nogen omstændigheder. Jeg blev udskrevet fordi min krop ikke kunne holde til flere behandlinger. Jeg fik at vide, at jeg ikke ville være i stand til at blive rask - det kunne ikke nytte noget. Selvom jeg ikke så mig selv som uhelbredelig syg, så havde lægerne ret i deres vurdering af min tilstand. På det tidspunkt, hvor jeg blev udskrevet, var mine indre organer forvandlet til et stort rod. Jeg kunne næsten føle min krop gå op i sømmene, så at sige. Der var dele af min krop, som ikke længere var dækket af hud. Alle de funktioner i mit legeme, som normalt skulle holde døden på afstand, var fuldstændig nedbrudt. Jeg havde ingen fysiske kræfter tilbage. Jeg forstod, at ingen og intet kunne redde mig på det tidspunkt. Undtagen Gud.

Det at komme hjem igen fra hospitalet, betød for mig at gå ind på en ny slagmark. Følgevirkningerne af strålebehandlinger er uforudsigelige, og kan komme til syne på de mest forfærdelige måder. Jeg mistede huden i mundpartiet, og det føltes som at blive flået levende. Der var sår fyldt med gul væske fra betændelse rundt om min mund, og jeg havde ubeskrivelige smerter. Jeg var hverken i stand til at sove eller spise, og kunne dårligt nok drikke noget. Hver bevægelse af hovedet forårsagede, at jeg blødte, og fik et anfald af smerter, der var så stærke, at de sendte min krop ind i voldsomme rystelser. Smertestillende medicin gav ingen lindring.

Jeg tilbragte over syv dage i på dette stadium af sygdommen. Jeg bad hele tiden. Jeg var desperat efter Guds indgriben! En aften deltog min mand i en hel nats bøn i vores kirke. Hele forsamlingen bad for mig. Den aften faldt jeg endelig i søvn, og i min søvn følte jeg at sygdommen havde løsnet sit greb om mig. Om morgenen kunne jeg mærke, at mine sår begyndte at hele. Gud forlod mig aldrig. Han ledte mig ud af dødens greb.

Min hjemmecomputer blev indstillet, så jeg kunne se TV programmer på den. Fra mandag til fredag kl. 7.30 kunne jeg se NTN kanalen, som sendte et program der hed The Believers Voice of Victory (De troende fortæller om sejr), med Kenneth og Gloria Copeland. Jeg så en gudstjeneste hver dag, som ofte indeholdt et budskab om lægedom.

Min mand optog programmet om morgenen, og i løbet af dagen så jeg det igen og igen. Jeg læste de skriftsteder, der blev nævnt i programmet, jeg indhyllede mig selv i Guds nærvær. Overvejede det jeg hørte, så og læste. Gentog ordene for mig selv. Og så programmet igen. Jeg arbejdede med troen.

Så kom dagen, hvor jeg var i stand til at smide en taske fuld af receptmedicin i skraldespanden. Selvom jeg stadig havde smerter, kunne jeg ikke se nogen mening med at tage pillerne mere. Noget ændrede sig inden i mig! Min tro på Gud voksede ud over alt, hvad jeg kunne se og føle fysisk.

Langsomt og med små skridt, begyndte jeg at kunne stå på benene igen. Jeg vendte tilbage til mit arbejde og mine arkitekttegninger.

I dag kan jeg dårligt huske vejen til hospitalet. Jeg er ikke længere afhængig af læger, og tager heller ingen medicin længere. Alle mine indre organer fungerer perfekt. Jeg er sund og glad. Jeg er et menneske, der tror på den almægtige Gud og på mirakler.

Gud har oplært mig i at bekæmpe denne verdens sygdom og smerte. Denne verdens love fører til ødelæggelse og død, og mennesker går til grunde, når de adlyder disse. Der er imidlertid nogle love, som ikke er fra denne verden. De tillader os at leve ud fra en anden naturlov: Uden sygdom, uden at blive overmandet, uden uopfyldte behov. For at dette skal blive en realitet i vores liv, må vi lære af Ham, som har sat disse love i bevægelse. Han er Lægen, som er i stand til og villig til at helbrede al sygdom, og lindre al smerte. Han er parat til at skabe nye lunger, øjne, tænder. Han er Skaberen.

Tro mig, jeg ved hvad jeg taler om. Jeg beder dig inderligt om at tro!

Med en bøn om din helbredelse, idet jeg to gange er opstået fra graven.

Irina Belova-Smorzh.

HVORFOR VAR DET NØDVENDIGT AT SKRIVE DENNE BOG?

FORORD

Ordsp. 24, 11:

Red dem, der føres til døden, og dem, der vakler til retterstedet, skån dem dog!

Joh. 3, 16:

For således elskede Gud verden, at Han gav Sin enbårne søn, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

1 Pet. 2, 24:

På Sit legeme bar Han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved Hans sår blev I helbredt.

Denne bog er til dem, der ved, hvad det vil sige, at blive sendt hjem fra hospitalet for at dø med ordene: Vi har gjort alt, hvad vi kan gøre.

Denne bog er til alle dem, der føler sig hjælpeløse, fordi deres kære ikke formår at kæmpe sig tilbage til livet.

Denne bog er til dem, der er udmattede på grund af megen medicin og mange hospitalsbesøg.

Denne bog er til dem, som har været i en kirke i mange år, men som stadig kæmper med sygdom i kroppen. Dem som jævnligt besøger deres læge, bruger mange penge på undersøgelser, og ikke har åbenbaringen om, at det ikke er sådan, det skal være.

Denne bog er også til dem, som ikke går i kirke, men ønsker at blive sunde og raske, selvom det skulle betyde, at de skulle vende sig til Gud for at få hjælp.

Denne bog er til dem, som ønsker at lære, hvordan man bliver rask og bevarer helbredet. Uden sygdom og smerte. Uden at bekymre sig om, hvad den næste vinterforkølelse vil bringe med sig. Uden hjælpeløshed og desperation over, at alt er prøvet, og ingen på jord kan standse udviklingen af kræft, HIV, astma, skizofreni. Den er også til dem, der ønsker at hjælpe andre.

I denne bog vil jeg tale