Tænder sætter spor

By Henning Lehmann Bastian

"Ved ankomsten til Instituttet var der en hektisk, anspændt stemning. Det høje adrenalinniveau kunne tydeligt mærkes både på rejseholdets folk, kriminalpolitiets teknikere fra Kolding, retsmediciner og andre på stuen. Efter at være klædt om i "beskyttelsesdragt" gik jeg i gang med arbejdet assisteret af sektionsbetjenten. Liget var anbragt på lejet med de omtalte cementplader bundet fast til kroppen og benene. Jeg startede med at skabe overblik over kæber og tænder. Herefter en systematisk registrering fra øre til øre af henholdsvis overkæbe og underkæbe. Da alle detaljer var nedfældet og arbejdspapiret færdigt, stod politiet klar med journalmateriale på den savnede S.J., som var indhentet tidligere. Jeg trak mig tilbage til et afsides hjørne og begyndte en minutiøs sammenligning af data tand for tand. Der var ingen uoverensstemmelser og rigeligt med data til at fastslå at den døde var identisk med S.J. Der bredte sig en euforisk stemning i lokalet – nu havde man et lig og tydelige tegn på mord. Omgående blev der ringet til politiet i Sønderborg, som blev bedt om straks at køre ud og anholde den mistænkte mandlige bekendt, som havde boet i huset i Kværs ved siden af mergelgraven. Han havde været i søgelyset længe, men uden lig var det op ad bakke ... Han har lige fjernet flisen fra brystet og bemærker at begge brystvorter er væk."

Bogen beskriver Retsodontologens arbejde med, i samarbejde med politi og retsmedicinere, at identificere dødfundne personer. Det kan være kendte savnede eller ukendte, hvis identitet først dukker op efter flere år. Bogen er rigt illustreret og beskriver flere af de "store sager", som forfatteren har deltaget i. Desuden gives en detaljeret beskrivelse af de vigtigste karakteristika som mund og tænder rummer til identifikation af en dødfunden person.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 4, 2014
• ISBN: 9788771454314

Book preview

Efterskrift

Forord

Bogen skal ses som en introduktion til Retsodontologien for tandlæger, læger, tandlægestuderende, lægestuderende og politifolk med interesse i emnet. Desuden håber jeg, at andre med interesse i faget kan få indblik i, hvorledes tandlæger medvirker til identifikation og andre forhold omkring dødfundne personer.

Hvad er retsodontologi og hvad er en retsodontolog?

Bogen kunne også have heddet Vis mig dine tænder, og jeg skal sige dig, hvem du er.

Retsodontologi er den del af odontologien (tandlægevidenskaben), som beskæftiger sig med at anvende den odontologiske videnskab på den borgerlige ret og kriminalretten.

I dette århundrede er nødvendigheden af metoder til identifikation af ukendte dødfundne steget betydeligt pga. den større mobilitet og rejselyst blandt folk.

Fra den amerikanske uafhængighedskrig er der et berømt tilfælde af identifikation ved hjælp af tænder. Det var i forbindelse med slaget ved Bunker’s Hill, hvor generalmajor Joseph Warren blev skudt 17. juni 1775 og af briterne begravet i en massegrav. Ni måneder senere, da briterne var blevet tvunget til at forlade Boston, foranstaltede general Warrens venner, at man fik gravet ligene op. Warrens ven, sølvsmeden Paul Revere, der også fungerede som tandlæge identificerede ham på to små kunstige tænder lavet af elfenben, som han havde sat fast med en tynd metaltråd året før. Han kunne nu få en værdig begravelse.

Allerede i 1897 havde franske tandlæger som de første været med til at identificere lig på grundlag tænderne og de afdødes journaloptegnelser fra deres tandlæge. Det var ved en brand i Bazar de la Charité i Paris. Bazaren var en årligt tilbagevendende godgørende begivenhed og var velbesøgt af det parisiske aristokrati. Der omkom 126 personer, heraf mange kvinder fra aristokratiet. Den mest berømte af dem var Hendes Kongelige Højhed hertuginden af Alançon, født Sophie Charlotte af Bayern. Hun var søster til den berømte kejserinde Sisi, gift med kejser Franz Joseph af Østrig-Ungarn.

Branden i 1897

Velgørenhedsbazaren blev holdt i et 80 gange 13 meter stort træskur i Rue-Jean Goujon 17, i 8’ende arrondissement i Paris. Inde i træskuret havde man bygget en fantasiverden, en parisisk middelaldergade i træ, pap, stof og papmache. Ingen udgange var afmærket. En ny attraktion dette år var levende billeder projekteret op på en skærm ved hjælp af Lumière-brødrenes nye teknologi cinematografen, som var blevet præsenteret første gang den 22. marts 1895 i 44 Rue des Rennes i Paris ved et møde for industrifolk. Filmen var lavet til lejligheden og viste arbejdere ved Lumière-fabrikken. Der var ikke installeret elektricitet i barakken, så operatøren fik lys af æter og ilt i stedet for. Det skabte en voldsom eksplosiv stikflamme, og der gik ild i bazaren, og stor panik opstod. Foruden 126 dræbte var der 200, som blev såret. Direktøren og hans kone på det nærliggende Hôtel du Palais hjalp mange i sikkerhed gennem hotellets køkken. Branden blev starten på retsodontologien.

Herhjemme bistod enkelte tandlæger fra Tandlægeskolen politiet i arbejdet med at identificere dødfundne på grundlag af tænder. I 1954 blev retsodontologi oprettet som selvstændigt fag ved Tandlægeskolen i København, men skulle doceres sammen med social odontologi.

Den 1. jan. 1964 blev der oprettet en selvstændig Afdeling for Retsodontologi. I 1993 blev afdelingen overflyttet til retsmedicinsk Institut, retspatologisk afdeling under betegnelsen Retsodontologisk-Antropologisk enhed.

I 1968 foreslog den internationale tandlægeorganisation FDI (Federation Dentaire Internationale) at retsodontologi blev oprettet på alle større universiteter som selvstændigt fag. Det er dog langt fra gået som ønsket.

I Danmark er faget efter en kort opblomstring på Københavns Tandlægeskole i 1960’erne og 1970’erne under den meget dynamiske og entusiastiske lektor Søren Keiser-Nielsen igen blevet nedprioriteret. Keiser-Nielsen var en stor, internationalt anerkendt kapacitet på området. Han startede med at interessere sig for faget i 1947, og sammen med professor P.O. Pedersen deltog han ved identifikationen af ofrene for flykatastrofen i Kastrup i 1947, hvor 22 personer omkom. Det var et KLM-fly, som kom fra Amsterdam og efter mellemlanding i Kastrup skulle videre til Stockholm. 3 passagerer forlod flyet i København, og 12 nye passagerer steg ombord, heriblandt flere kendte personer, bl.a. den 40-årige svenske tronarving prins Gustav Adolf og hans adjudant, grev Stenbock. Prinsen, som var far til Sveriges nuværende konge Carl XVI Gustaf, havde været på privat besøg hos prins Bernhard af Holland. Desuden var der et stort presseopbud for at tage afsked med den amerikanske sangerinde Grace Moore og hendes akkompagnatør, som havde optrådt i K.B.-