Rakkeby pigens skæbne: En slægtsbog om Karen Margrethe Andersen

By Anders Kjærulf

En slægtsbog om Karen Margrethe Andersen
Karen Margrethe Andersen hvem var hun og hvorfra kom hun.. Hvad var hendes ophav.? Hvem
var hun i familie med?
En 400 års historie, om glæder og sorger, om at finde den eneste ene, at danne familie om at
stå tilbage når alle er væk. Kort sagt det er det at være menneske. Karens familie stammer fra
Tværsted og har flyttet meget rundt, mest i Sdr. Harritslev og Rakkeby området, men de har også
boet i Tårs sogn og i Hjørring.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 20, 2022
• ISBN: 9788743034766

Anders Kjærulf

Anders Kjærulf er Slægtsforsker og uddannet historie lærer og har undervist i Historie og slægtsforskning. og forfatter til flere bøger. Han er fra Vendsyssel og ud af den lavadelige slægt Kjærulf og har interesseret sig for kristendommen og Maria dyrkelsen siden hans konfirmation for over 40 år side.

Book preview

Rakkeby pigens skæbne

Titelside

Anders Kjaerulf

Tværsted by

Anna Sørensdatter

Kirkesangeren fra Jelstrup

Espbine

Karen Margrethe Andersen

Årstiderne

Poul Jensen

Familien Rix

Tidslinje

Kolofon

Rakkeby pigens skæbne

En slægtsbog om Karen Margrethe Andersen

Anders Kjaerulf

Rakkeby pigens skæbne

En slægtsbog om Karen Margrethe Andersen

© 2022 Fornavn og efternavn på den person, som har rettighederne til bogen (i reglen dit navn eller pseudonym)

Redaktion: fornavn efternavn eller institution

Korrekturlæsning: fornavn efternavn eller institution

Forlag: BoD – Books on Demand, København, Danmark

Tryk: BoD – Books on Demand, Norderstedt, Tyskland

ISBN: 9788743034766

På sporet af en slægt

Karen Margrethe Andersen hvem var hun og hvorfra kom hun.. Hvad var hendes ophav.? Hvem var hun i familie med?

Jeg har valgt at dele den her bog i to dele. Den første del, som jeg kalder Karens hisorie Det er sådan som jeg forstiller mig det er gået til. Det er en digtning over de begivenheder som skete i Karens liv. Den anden del af bogen er fakta. Der gennem går jeg slægt for slægt hvem hun var i familie med. Den del består mest af tal og opramsninger af begivenheder om hvem er hvem.

Det er 400 års histori, om glæder og sorger, om at finde den eneste ene, at danne familie om at stå tilbage når alle er væk. Kort sagt det er det at være menneske. Karens familie stammer fra Tversted og har flyttet meget rundt, mest i Sdr. harritslev og Rakkeby området, men de har også boet i Tårs sogn og i Hjørring.

God fornøjelse!

Her er et kort over Vendsyssel Herreder :

KARENS HISTORIE

Karen Margrethe Andersen og Niels Kjærgaard Jensen

De skal giftes

Der var stor storhej på Øster Vanggaard, denne morgen. Sognefogeden var stået tidligt op. Ja, det gjorde han hver morgen, for han havde en stor gård med mange kreaturer. Malkningen forgik ved håndkraft. Malkepigerne ind fandt sig tidligt. Her om sommeren var det allerede ved halv fem tiden. Køerne begyndte, at gøre lyd af sig, så snart solen begyndte at stå op. Sognefogeden Poul Jensen behøvede ikke, at skulle være til stede når malkningen gik i gang. Fodermesteren Lars Kjeldsen og karlene Carl Frederik og Niels Peter var der, så alt er under den skønneste orden. Alligevel kom Poul selv for lige, at holde øje med, om alt gik for sig, som det skulle. Så kunne han og Lars lige tale lidt om, hvad de skulle lave den dag. Som regel gik Pouls voksne søn, Anders Poulsen, med sin far ned i stalden for, at se om alt var ok. Dog ikke denne moregen. Anders havde fundet sig en dejlig ung pige, som han skulle giftes med, Espbine Jespersen fra Jelstrup. Hun var enebarn af skolelæreren og Kirkesangeren Thomas Jespersen og Ane Sørensdatter.

De havde mødtes til et høstbal i Sdr. Harritslevs forsamlingshus. Og Anders kunne ikke få øjnene fra hende. Hun var bare så dejlig. Anders var født på Øster Vanggaard i Sdr. Harritslev og havde også gået i skole der. Nu skrev vi 1852. Danmark havde været i krig med Holsten i snart to år. Nede ved Danevirke rasede krigen fortsat mellem Dansker og Slesviger og Tysker, men det var ikke noget man lægger mærke til her i Harritslev eller Jelstrup. Her var det daglig dags ting, der bekymrede befolkningen. Anders frygtede, at han skulle blive indkaldt igen. Han havde været soldat i Randers for et par år siden. Han håbede ikke, at de ville have han ind igen.

Nu skulle Espbine og Anders giftes i Jelstrup Kirke. Han var godt 30 år. Og lige nu, denne lørdag i August, drejede det sig kun om Anders og Espbine. Gæsterne begyndte at samles. De kommer fra nær og fjern. Nogle har været meget tidligt oppe, for de skulle lige have malket og så skulle hesten lige sættes for vognen. Konerne har gjort sig fine. De har taget et nyvasket forklæde på. Ja og en fin kyse eller tørklæde. I Brudgommens hjem kom hans venner og familie. Der var mange vogne. De holder endten på gårdspladsen eller lidt uden for. Brudgommmens vogn er fint pyntet med de flotteste blomster og grangrene. Brudgommen Anders kommer ud fra stuehuset. Højt oppe slår svalerne smut og storkens unger er nu så store at de også lige skal tage sig en tur hen over den store forsamling, der står på gårdspladsen. Anders ser op mod himlen. Det varsler godt. Vejret er sommer varmt og der er ikke en sky på himlen. Der er lidt dis. Carl Frederik står og holder ved hesten. Han forsøger at berollige den. Den virker urolig. Den er ikke vandt til at der er så stor en hurlumhej. Den er nervøs. Den forsøger at bevæge sig. Dens ører er strakt bag ud. Den er ikke glad for situationen. Men Carl er god til heste. Han hviser til den Det skal nok gå! Anders ser op på sin far, der allerede sidder oppe på vognen. Han stiger op, og satte sig ved siden af Poul. Poul ser på sin søn Er du klar! Nej, far, det er jeg ikke!Nå! Ikke! hans far er lidt overrasket. Det havde han ikke ventet. Han havde troet at Anders var mere end klar til at blive gift med sin Esbpine. Han syntes ikke at Anders havde talt om andet i de sidste mange lange tider. Nej far jeg er nervøs! Jeg har aldrig været så nervøs før! For hvad? At blive gift! Nå! Ikke andet! Grinede hans far Hun bider nok ikke! Anders kom til at grine Nej, far! Det tror jeg ikke hun er så sød Han rødmede lidt. Han havde aldrig talt om hende sådan over for hans far. Anders satte sig og pustede ud Lad os så se at få det overstået!" sagde han som om det var en tid hos smeden han skulle ned til, for at få en af hestene skoet. Vognen satte sig i bevægelse og begyndte at køre ud af gårdspladsen. Et par høns fløj for vildet ud til hver sin side. De blev forskrækket over vognen og hesten. En doven kat så op på vognen og lagde sig til at sove igen. Den tænkte. Det her kommmer ikke mig ved. De andre gæster skyndte sig nu ud til deres vogne og fik dem sat i gang. Alle sørgede for at holde sig i en pæn afstand fra brudgommens vogn. Dohg ikke sådan at der var en vognsbrede mellem vognene, for det ville betyde uheld. Det vidste alle. En hund gav sig til at gø et sted mens de kørte mod vest ud mod Jelstrup.