Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Svamp
Svamp
Svamp
Ebook117 pages1 hour

Svamp

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Johan og Benny går på samme folkeskole og de kommer fra vidt forskellige hjem. Johan bliver far og tvinges til at se på sin opvækst igen. Barndomstraumerne fra den voldelige tid i folkeskolen trænger sig på og udløser en fødselsdepression, samtidig bliver han udfordret på sit arbejde af en patroniserende leder.

En roman om mobning og fædre.
LanguageDansk
Release dateAug 24, 2021
ISBN9788743065173
Svamp
Author

Rolf Lund

Rolf Lund er født i 1956 og er uddannet Bromatolog. Han er mest kendt for sin kogebogserie: Kogebog for fattigrøve. Rolf Lund debuterede som romanforfatter i 2018 med "Intet tilgivet", som handler om rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i 2007. I romanen "Svamp" henter Rolf Lund inspiration fra sin egen skolegang langt ude på landet og sit kendskab til mikrobiologi og laboratorieverdenen.

Related to Svamp

Related ebooks

Reviews for Svamp

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Svamp - Rolf Lund

    Af samme forfatter:

    Kogebog for fattigrøve (1992)

    Mad og Miljø (1992) (medforfatter)

    60 nye retter for fattigrøve (1993)

    Kogebog for fjeldfolk (1993)

    Festmad for fattigrøve (1995)

    Kogebog for fattigrøve II (2001)

    Slankemad for fattigrøve (2002)

    Fattigrøvens greatest hits (2003)

    Fattigrøv i farver (2005)

    Fattigrøvens bedste opskrifter (2009)

    Fattigrøvens sunde opskrifter (2010)

    Det økonomiske køkken (2011)

    Intet tilgivet (2018) (roman)

    Kogebog for fattigrøve (2018)

    Indholdsfortegnelse

    ÆGTE HUSSVAMP (SERPULA LACRYMANS)

    1967. ÆBLEROV

    TRAKTOREN

    MOR

    KØBENHAVNERSVINET

    NØDUNDERVISNING

    KATTEN

    VANDPOSTEN

    VIKARER

    SORGEN

    SEKSUALUNDERVISNING

    OPRYDNING

    TORTUR

    MARERIDT

    CYKELSKURET

    HOLBERGS FØDSELSDAG

    BØRNEFØDSELSDAG

    NØRREBRO

    SALTKARRET

    TOGULYKKEN

    ANDEN DEL: 1982 - JOHANS BRYLLUP

    HVEDEBRØDSDAGE

    HVERDAG

    FØDSLEN

    ALENE

    DEPRESSIONEN

    MORGENBRØD

    GESTALTTERAPI

    BÆNKEN

    STOPPESTEDET

    HJEMME

    MANDAG

    TELEFONEN

    ELISABETH

    GRÆNSER

    KIRKEGÅRDEN

    FORDØJELSE

    DAGBØGERNE

    PUSLEBORDET

    OPGØRET

    HENSYN

    KLASSEFESTEN

    EFTERSKRIFT

    ÆGTE HUSSVAMP (SERPULA

    LACRYMANS)

    Ægte hussvamp er en frygtet svamp i bygninger. Den angriber træværk og kan forekomme overalt i forbindelse med mur- og træværk. Problemerne opstår typisk i forbindelse med utætheder i tagbelægninger, nedslidte tagrender og skotrender eller i fugtige kældre, hvor der sker indtrængning af vand. Typisk, når husets ydre barrierer ikke kan holde vejrliget ude. Når svampen har etableret sig, kan den ved hjælp af sit mycelium trække vand ind over større afstande og derved sørge for at vokse i hele ejendommen. Den ynder at bevæge sig i grænselaget mellem træværk og murværk og breder sig tit langt ind i bygningens skjulte konstruktionsdele, før den bliver opdaget. Som en kræftsvulst æder den huset op indefra. Ofte står huset ikke til at redde.

    1967. ÆBLEROV

    Johans cykel var blå, og overrøret buede en smule. Den så sej og hurtig ud. Han hørte Fede Ole tale slesk til Benny.

    Synes du ikke, man er dum, hvis man har sådan en cykel?

    Bennys lammer ramte Fede Ole på overarmen. Johan åndede lettet op, men han vidste, at der nok skulle komme slag til ham i løbet af dagen. Men åbenbart ikke den dag. De cyklede hjem sammen. På tomandshånd gik det meget nemmere, hvis blot man fulgte efter og gav Benny ret i alt.

    De stoppede op ud for en have med et æbletræ. Huset var hvidt med røde tegl. Under træet lå der hundredvis af gulgrønne æbler.

    Hold kæft med ævler, sagde Benny og smed cyklen i hækken.

    Nej, nej. Det går ikke.

    Tøsedreng, sagde Benny og kom ud med to æbler. En dame kom ud fra huset. Hun smilede og sagde:

    Tag bare, der er rigeligt.

    Johan pudsede æblet i sine bukser. På én gang både sødt, surt og sprødt.

    Remington, over-under.

    Benny begyndte igen at snakke om våben, mens han gnaskede i æblet. Hans far sneg sig af og til ud i skoven og skød et rådyr i smug, og Benny havde fået lov til at være med, selvom han kun var 11 år. Benny gav Johan et hårdt slag på skulderen.

    Så hårdt sparker den bagud. Jeg tror ikke, du ville kunne holde gøbben.

    Intet kunne interessere ham mindre. Han ømmede sig.

    Det er meget bedre, når løbene er over hinanden, end hvis de er ved siden af hinanden.

    Johan fik ikke at vide hvorfor.

    Skæftet er lavet af valnøddetræ.

    De cyklede videre. På marken så de en lille familie af agerhøns. Kornet var høstet, agerhønsene spiste de korn, som var spildt. Benny stoppede cyklen og tog lynhurtigt et usynligt gevær af skulderen. Ladede og skød.

    Tschoo, tschoo.

    Han knækkede geværet og tog patronerne ud og pustede røgen ud af løbene.

    Remington, over-under. De er døde nu! Benny vidste alt om patroner.

    Det er haglstørrelse fire og 28 gram krudt, sagde han belærende og fortalte, hvor meget spredningen af haglene er på 30 meters afstand.

    Benny havde striber på ryggen.

    TRAKTOREN

    Benny var en af de første, der vidste det. Naboen havde fået en ny traktor. En David Brown med førerhus.

    Det skete tit, at Benny besøgte naboen, der ejede al den jord, de kunne se fra deres lille hus. Thygesen, Råsted og Frandsen var storbønderne på egnen, men det var Thygesen, som var den første, der købte en traktor med førerhus og styrtbøjle. I Brorfelde var en traktor stejlet og havde knust en mand. Det skulle ikke ske her. Thygesens hund lokkede også Benny til gården. En sort labrador, der havde gråhvide hår omkring snuden, som om den var ved at blive gammel. Den var kun fem år. Det var en rastløs og glad hanhund, som overøste Benny med kærlighed. Den hed Kummer, men særlig kummerlig var dens tilværelse ikke. Den var altid med.

    Benny fik lov til at køre traktoren. Den var hvid med motoren malet sortgrå, rødt udstødningsrør og rødt plastiksæde. Lygterne var indbyggede og fronten skrå og stærk. Hver vinter groede nye sten frem på markerne, og de skulle fjernes, inden der skulle sås. Benny lærte at køre traktoren så langsomt, at Thygesen og hans karl kunne nå at skovle stenene op i vognen, der fulgte efter traktoren. Indimellem måtte de stoppe helt op og være tre om at løfte en sten op fra jorden. Kummer løb frem og tilbage, opsnusede lærkereder og jagtede harer. Benny måtte op at stå for at kunne træde på koblingen.

    Det er sandelig godt, jeg har dig! sagde Thygesen anerkendende. Bagefter var der kaffe og kage i køkkenet. Benny var stolt over, at han kunne drikke kaffe, selvom det smagte ad helvede til. Man kunne titte ind i stadsstuen, som aldrig blev brugt. Store, tunge møbler. Thygesen pustede kortåndet og anstrengt. Karen kørte hånden gennem Bennys rødblonde, korte hår. Deres børn var flyttet for længst. Der var radio i køkkenet og elektrisk komfur. Hjemme hos Benny lavede hans mor mad på gasblus. Den gule flaske med gas stod lige udenfor køkkenvinduet under en frønnet træplade. Slangen gik ind gennem et hul i muren.

    Hvor fanden har du været? råbte Bennys mor, da Benny kom hjem. Hun stod ved den firkantede, sorte jernvask ved køkkenbordet og skrællede kartofler. Benny kunne høre den velkendte lyd af pumpen til vandværket, der gik i gang med jævne mellemrum, når man brugte vand. Brønden stod i hjørnet af haven, og det var forbudt at tisse der.

    Benny kunne ikke lade være med at sammenligne sin mors køkken med det, han lige kom fra. Gulvet havde lysebrune, brændte fliser. Kolde året rundt. På køkkenbordet var der en flaskegrøn belægning af linoleum. Thygesen havde et nyt plastiklignende.

    David Brown 880 med 47 hk, tre cylindre og diesel, fortalte Benny begejstret.

    Ved aftensmaden slog Bennys far pludselig i bordet, så tallerkenerne hoppede.

    Hold nu kæft med den traktor!

    Bennys lillesøster, Grethe, holdt op med at trække vejret et par sekunder.

    MOR

    Johan hørte sin far tale i telefon. Det handlede om hans mor.

    Et par kilo, vil jeg tro … Nej, nej, kun havregrød og æblemos … Ja, hun har smerter hele tiden … Et par uger.

    Kirsten havde været syg før, men nu var det rigtig alvorligt. Johan listede ind i stuen til sin far, da han havde lagt røret. Faren vendte sig mod Johan:

    Mor skal indlægges. Kan du være en stor dreng og være alene hjemme?

    Kan jeg ikke komme med?

    Det er ikke for børn.

    De gik sammen ind til Kirsten, som lå gul og vissen i sengen. Hun var vågen, men svag. Thorkild pakkede en taske med tandbørste, morgenkåbe og lidt tøj. Thorkild kiggede hen på en stak bøger. Kirsten var så glad for at

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1