Trolden i Bjerget: - om en lort på en myretue, og hvordan tre brødre består tre prøver og prøver at være cool samtidig

By Unna Hvid

"Trolden i Bjerget" handler om tre prinsebrødre, som drager ud i verden for at se, hvordan den egentlig ser ud. Også lidt fordi Dronningen er pænt træt af den mindstes unoder. På vejen mod Bjerget som når helt op i Himlen, møder de Kvinden i Søen, og det er mindre godt, for hun vil æde dem. Her får Magnestrik et sværd og tilnavnet Magnus Sværdbærer. Senere møder de tre brødre Kong Lindorm, som bor i den mørke skov og kan folk til at stivne af skræk og blive til skulpturer i skoven. Her får Fredeprik sit tilnavn, Fredeprik Guldgiver. Til sidst kæmper de sig op ad Bjerget som når helt op i Himlen, nu med et marsvin i lommen, og her kommer det til den endelige kamp mod Trolden i Bjerget, og Julerik får sit tilnavn, Julerik Bjergåbner.

Men først skal de bestå tre prøver som kræver alt, hvad de har af snedighed, sammenhold og madpakker ...

"Trolden i Bjerget" er et moderne eventyr i moderne sprogbrug, som er inspireret af gamle keltiske og nordiske folkeeventyr. Bogen kan læses højt for børn i alderen 5-12 og der er indlagt små smil til forældrene undervejs.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Aug 9, 2019
• ISBN: 9788743017066

Unna Hvid

Unna Hvid er cand.mag i historie og nordisk sprog og kultur.

Book preview

4

Kapitel 1

– hvor det med prinsessen måske godt kan være alligevel

Der var engang tre prinser, som var brødre. Den ene var ikke så stor, d en anden endnu mindre, og den sidste var faktisk temmelig lille. De hed Julerik, Fredeprik og Magnestrik, og de boede på et slot lige der ved den store sø og ikke alt for langt fra det store bjerg, som var så højt, at det rakte helt ind i himlen. Derfor kaldte man det også Bjerget som når helt op i Himlen.

Der kunne brødrene nu nok tænke sig at kravle op, men deres far, som var konge der i området, sagde, at det var de endnu for små til. For man sagde, at i søen boede en meget sur kvinde, som kunne lide at lave mad af små drenge, og så kunne man hurtigt blive til pølseprins og pizzaprut.

Slap man levende over søen alligevel, så kom man til skoven, og derude boede der en kæmpe stor lindorm. Den bugtede sig rundt i hele skoven, og lignede bare tykke grene og væltede træstammer. Men i virkeligheden var den en stor slange med et kæmpe hoved og lange spidse tænder. Hvis først den så på en lille dreng, så var det for sent, så stivnede man som en hundelort i frostvejr, og så kunne man ikke løbe væk.

En gang for mange, mange år siden, havde man hørt om en mand, som både var nået over søen, igennem skoven og helt ud til bjerget. Da han kom hjem til landsbyen, var han blevet helt hvidhåret af skræk, og hans ører var faldet af.

Han kunne slet ikke tale mere, men han havde tegnet en tegning af Bjerget som når helt op i Himlen, og inde i bjerget havde han tegnet en stor bjergtrold, som var så frygtelig at se på, at man hidkaldte Kongen og Dronningen.

Dronningen besvimede, da hun så tegningen, og Kongen befalede, at tegningen skulle brændes, og at den, som kunne slå Bjergtrolden ihjel, måtte få den smukkeste prinsesse i hele kongeriget.

Dét, syntes brødrene, lød ulækkert, men til gengæld kunne de godt tænke sig at se, hvor stort kongeriget egentlig var, og det kunne man kun oppe fra Bjerget som rækker ind i Himlen.

Solen var ved at gå ned, og de to af brødrene sad og lavede lektier, for prinser går også i skole og skal lære om, hvordan man skaffer prinsesser, regner svære regnestykker og læser bøger om gamle dage. Den tredje bror, det var ham, der var den mindste, var ved at få klippet negle. Derfor kunne man høre skrig og skrål over hele slottet, for det var nu ikke lige noget for ham. Pludselig gik døren ind til