Søg og du skal finde

By Gitte Frank Strobel and Lone Rieneck Glad

Monica Fisker udebliver fra en frokostaftale med sine to veninder, Astrid og Lotte, uden at melde afbud.

Da veninderne efterfølgende ikke kan få kontakt til Monica, beder de drabsefterforsker Jasper Høg, der er Lottes fætter, om hjælp.
Jasper Høg fejer dem i første omgang af med den begrundelse, at der hvert år er mange, der forsvinder helt frivilligt for så at dukke op igen efter et stykke tid.

Men Astrid og Lotte tror ikke på, at Monica er forsvundet frivilligt, og begynder derfor at lede efter deres veninde på egen hånd, og snart erfarer de, at deres bekymring er særdeles velbegrundet.
Da de er tæt på en opklaring af Monicas forsvinding, finder de ud af, at deres viden ikke er helt ufarlig for dem selv.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Nov 10, 2023
• ISBN: 9788743067740

Gitte Frank Strobel

Lykkelig gift på 26. år og mor til to dejlige voksne børn. Jeg er uddannet folkeskolelærer med dansk og engelsk som hovedfag. Jeg har altid skrevet meget, og elsker at skrive både tekster, men også sange og taler, dog er krimier det, jeg nyder mest at skrive.

Book preview

Kapitel 1

Påskesøndag d. 17. april 2022

Advokat Christian Ravn

Christian Ravn vågner sent op ad formiddagen i sit sommerhus på Sj. Odde. Han nyder, at han har ferie. Igen i går var det blevet rigtig sent, før han havde fået taget sig sammen og fik slukket computeren for at gå i seng.

Christian er en høj mand i starten af tresserne. Lidt korpulent, men alligevel pæn og nydelig. Ja, vist er tindingerne blevet noget høje og maven alt for rund, men han gør en dyd ud af altid at være ulasteligt klædt og velplejet, når han er på arbejde. I sin fritid er han noget mere afslappet, men aldrig sjusket. Man kan godt fornemme, at han har været temmelig tiltrækkende i sine yngre dage, med sine rare blå øjne og kløften i hagen. At han samtidig er en tillidsvækkende, hjælpsom og rar mand, som de fleste kan lide, fuldender billedet af en troværdig advokat.

Christian ser på telefonen, klokken er ved at være 12. Han strækker sig og kaster dynen til side og står op. Ude i køkkenet sætter han en kapsel i Nespresso´en, og står lidt og lytter til de spruttende lyde fra kaffemaskinen.

Det er den anden påskeferie efter skilsmissen, og selvom han stadig savner Susannes selskab, må han også indrømme, at han nyder at være lidt alene i sommerhuset.

Da de skulle dele boet imellem sig, var de blevet enige om, at han skulle beholde sommerhuset og bilen, og Susanne havde fået huset.

Susanne havde igen og igen fortalt ham, at han ikke kunne nøjes med at investere i sit arbejde, han måtte også investere i familien. Christian havde ikke kunne få hende til at forstå, hvor hårdt han havde måttet arbejde for at blive en velanset advokat, og derfor havde måttet ofre noget på familiefronten. Christian ved godt, at han ikke altid har været der for hende og børnene. Ofte havde hun stået alene med at arrangere familiefødselsdage osv. Han havde aldrig været til en klippe-klistredag i børnehaven, mens børnene var små, og det var heller ikke blevet til mange skole-hjem-samtaler.

Ægteskabets endeligt blev, da Christian arvede omkring halvanden million efter sin far og straks havde takket ja til at købe sig ind som partner hos Tommy Fisker.

Susanne syntes, at de begge nu var nået et sted i livet, hvor de kunne tillade sig at bruge mere tid sammen i sommerhuset, gå i teater og den slags.

Så da Christian så i stedet for at trappe lidt ned indgik i et partnerskab med Tommy Fisker, var hun sikker på, at det aldrig ville komme til at ske. Hun havde troet, at de penge, Christian havde arvet efter sin far, skulle bruges på familien, rejser og i det hele taget på at forsøde deres liv, men i stedet havde Christian skudt pengene ind i Tommy Fiskers advokatvirksomhed.

Christian får det stadig decideret dårligt og føler både skyld og skam, når han tænker på, at han havde ladet Susanne tro, at han havde skudt alle pengene i advokatfirmaet.

Sandheden er nemlig, at han kun skød 1.300.000 kroner i firmaet, de sidste 200.000 kroner havde han brugt på at spille online poker. Susanne havde ikke vidst, at han var godt i gang med at udvikle ludomani. Hun troede, han arbejdede, når han efter aftensmaden gik ind på hjemmekontoret og lukkede døren bag sig.

Skønt Christian ikke ønskede at blive skilt fra Susanne, havde han accepteret hendes ønske og skrevet under, da hun til sidst mistede tålmodigheden med ham og begærede skilsmisse. Det ene øjeblik var de gift, det næste var de i gang med at blive skilt, hvilket Christian havde oplevet som den største falliterklæring i sit liv.

Det er næsten to år siden nu, men han savner Susannes selskab hver eneste dag. Hans liv er blevet ensomt og fattigt uden hende, det indså han ret hurtigt, men nu er det alt for sent at rette op og efterkomme hendes ønsker, som slet ikke havde været så urimelige endda, når han ser i bakspejlet.

Han tager kaffen, sætter sig ud på terrassen og kigger ud over græsplænen, der trænger til at blive slået. Trætheden hænger over ham som en tung dyne efter den lange nat ved computeren. De lidt for mange glas rødvin, han havde drukket imens, gør det nok heller ikke bedre.

Først havde han vundet en pæn stor gevinst, og i sin glæde over gevinsten havde han besluttet at geninvestere alle pengene i håbet om en endnu større gevinst. Det var dog gået helt galt, og han havde i stedet, ud over gevinsten, tabt tæt på 60.000 kroner.

Mens han sidder og nipper til kaffen, mærker han en snigende uro i kroppen. Sidst han havde tjekket sine bankkonti, kunne han godt se, at der var gjort et gevaldigt indhug i hans likvider, og samtidig har han også belånt sommerhuset til op over skorstenen.

Når jeg vinder den store pulje, så kommer der styr på økonomien igen, prøver han at overbevise sig selv om, da telefonen i det samme ringer.

Hej, det er Tommy, jeg er virkelig ked af at ulejlige dig her i påskeferien, men du er den eneste, der kan hjælpe mig lige nu.

Jamen, er du ikke ude og rejse? spørger Christian forbavset.

Jo, jeg er i Barcelona?

Hvad er det, jeg skal gøre for dig? svarer han irriteret over afbrydelsen, men prøver at lyde imødekommende.

Der ligger et chartek i den øverste højre skuffe i mit skrivebord. Nøglen til skuffen ligger i pengeskabet ude i gangen. Det har du koden til, ikk´?

"Jo, det har jeg. Du har da vel ikke glemt noget? Jeg synes ellers altid, at du praler med, at du aldrig glemmer noget som helst," siger Christian drillende.

Ja, det har jeg, men du får mig aldrig til at indrømme det offentligt, griner Tommy. Jeg har glemt tingbogsudskrifterne og mine noter. Jeg har et møde med det spanske firmas advokat i morgen formiddag angående salget af ejendommen på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Advokaten vil selvfølgelig gerne gennemgå tingbogsudskrifterne, inden han godkender købet.

Efter Christian var blevet partner, havde hans forhold til Tommy ændret sig, og han føler, at de næsten har en slags venskab nu, og de ses også en gang imellem privat.

Han ved dog godt, at den anden partner Magnus Svensson er langt tættere på Tommy, end han selv er, for de to har været venner i mange år. De har gået på gymnasiet og læst jura på universitetet sammen, og Magnus var også den første, Tommy havde ansat, da han startede sin advokatvirksomhed.

Jeg vil gerne have dig til at scanne alle dokumenterne og mine noter i chartekket og sende dem til mig. Det haster ikke mere, end det jager, men jeg skal bruge dem i morgen tidlig.

Er det ikke lidt usædvanligt, at købet skal falde endeligt på plads i påsken? spørger Christian.

Nej, for man har ikke 2. påskedag i Spanien, svarer Tommy, og køberne er meget forhippede på at komme i gang med renoveringen af ejendommen, så de kan starte deres nye danske filial op.

Har vi overhovedet en scanner? spørger Christian undrende. I al den tid han har arbejdet for og med Tommy, har han aldrig selv haft brug for at scanne noget som helst.

Ja, den store kopimaskine i kopirummet kan både scanne og sende det som en e-mail. Hvis du ikke kan gennemskue, hvordan du skal gøre, må du slå på tråden, så må jeg prøve at guide dig igennem.

Fint, jeg pakker sammen her og kører direkte ind på kontoret og får det ordnet, men jeg bliver lige nødt til at spørge, hvorfor du ikke bare lader Liv klare det?

Fordi Liv ikke har nøgle til hverken kontoret eller koden til pengeskabet, og før du spørger, så har jeg prøvet at få fat i Magnus, men han er på Mallorca sammen med nogle venner og kommer først på kontoret tirsdag omkring middag.

Jeg skal nok fikse det, svarer Christian ærgerlig over, at det lige er ham, der får afbrudt de sidste to dage af sin tiltrængte påskeferie, for han havde egentligt tænkt sig at blive i sommerhuset hele påsken og slappe af, og først tage hjem mandag aften. Men samtidig ved han godt, at han som partner ikke altid kan holde fri, når han vil, fordi klienterne altid kommer i første række.

Christian tager et hurtigt bad, drikker endnu et krus kaffe i håbet om at få noget af den sløvhed ud af kroppen, der får hans hjerne til at køre i tomgang.

Inden han forlader sommerhuset og kører mod kontoret i Holte, pakker han sammen og gør nødtørftigt rent, for han orker ikke at køre tilbage til sommerhuset senere i dag.

Han er heldig at finde en parkeringsplads lige foran opgangen til kontoret i Holte. Det er helt klart lettere at finde en plads i weekenderne end på hverdage, hvor han ofte må bruge flere minutter på at lede efter en ledig plads på en af de små sideveje.

Christian låser sig ind og slår alarmen fra. Det er en mærkelig følelse at være helt alene på kontoret, tænker han, mens han går ind i kopirummet og taster koden på pengeskabet. Han får med det samme øje på nøglen, går ind til Tommy Fiskers skrivebord, finder chartekket med Tommys noter og tinglysningspapirerne.

Han står lidt og kigger på det store monstrum af en kopimaskine. Han er lidt usikker på, hvordan den fungerer, for det er meget sjældent, han bruger den. Liv plejer at stå for det meste af kopieringen i huset. Det viser sig heldigvis, at kopimaskinen er næsten idiotsikret. Der er klistret en trin for trin vejledning på pladen ved siden af låget. Der er kun syv ark papirer i chartekket, som han hurtigt får scannet og mailet til Tommy. Han er urimeligt stolt over sin kunnen, men må lige minde sig selv om, at han jo trods alt ikke har opfundet en banebrydende medicin.

Han lægger nøglen til Tommys skrivebordsskuffe tilbage i pengeskabet, går ind på sit eget kontor og tænder sin arbejdscomputer for at se hvor mange mails, der ligger til ham. Han tænker, at han lige så godt kan kigge på dem, nu han alligevel er her.

Indbakken ser overkommelig ud. Han besvarer et par af de mails, som han vurderer, er de mest presserende. Efter en pludselig indskydelse lukker han mailprogrammet ned igen, logger sig i stedet på firmaets bank. Der er mange forskellige konti, som han skødesløst tjekker. Da han går ind på oversigten over de ejendomme, som Tommy Fisker & Partnere administrerer, bliver han temmelig forbløffet over, hvor mange penge der står på klienternes konti til drift og vedligehold.

Til daglig er det ikke noget Christian Ravn beskæftiger sig med, han er stort set kun tilknyttet administrationen af dødsboer. Tommy tager sig af køb og salg af erhvervsejendomme, mens administration af andelsog ejerforeninger samt udlejningsejendomme er Magnus Svenssonsområde, så Christian var slet ikke klar over de utrolige summer, advokatfirmaet administrerer.

Christian beslutter sig omsider for at tage hjem, selvom han egentligt slet ikke har lyst til at vende hjem til den tomme lejlighed, som han havde lejet på Kanalvej i Lyngby umiddelbart efter skilsmissen. På trods af alle lejlighedens moderne bekvemmeligheder, dejlige placering og en fantastisk udsigt ud over kanalen, får den ham ikke til at føle sig hjemme. Ja, faktisk har han haft rigtigt svært ved at vænne sig til sit nye hjem. Det eneste han føler, når han opholder sig i lejligheden, er en larmende stilhed, som er smerteligt påtrængende efter alle årene sammen med Susanne og børnene.

Selvom han har boet i lejligheden i næsten to år, føler han sig stadig fremmed, og han kender stadig ikke sine nye naboer. Derfor føles det også langt mere trygt at bo oppe i sommerhuset, hvor han har alle minderne om de ferier, som han og hans familie, trods alt, har holdt. Her kender han også alle naboerne, som han af og til falder i snak med og en gang imellem drikker en øl med.

Han er hundesulten, da han kommer hjem til lejligheden. Køleskabet er næsten tomt, men heller ikke i dag orker han at tage initiativ til at gå ud og handle og får lavet noget ordentligt mad til sig selv.

På køleskabet hænger reklamen fra det nærmeste pizzeria, der har været hans hovedleverandør af varm mad, siden han flyttede ind i lejligheden. Han ringer, for Gud ved hvilken gang, til pizzeriaet, bestiller noget mad og sætter derefter kursen mod vinreolen. Tidligere købte han kun gode dyre vine hos den lokale vinhandler, men nu er det mest vin fra supermarkedet, der ligger i reolen, fordi det er det nemmeste, når han alligevel handler de daglige fornødenheder. Et par gange har han endda købt vin på tre-liters kartoner, hvilket han ville have forsvoret for bare et par år siden, men nu undskylder han det overfor sig selv med, at det er lettere bære vin i karton end på flasker. Men sandheden er også, at han ikke længere har råd til de dyre vine.

I dag vil han dog unde sig selv en af sine bedre vine. Han synes, at han har fortjent lidt opmuntring efter nattens fiasko på online pokersiden, men også fordi han er blevet nødt til at afbryde sin ferie før tid.

Han tager den ene af de sidste to Bodegas Pingus fra 1995, der stadig ligger i vinreolen. Han finder en proptrækker, hælder et stort glas vin op og slynger den smukke røde væske rundt i glasset og nyder synet. Han tager en stor slurk og bliver straks i lidt bedre humør. Den spanske rødvin er ubetinget én af hans foretrukne vine.

Han sætter sig ved spisebordet, der altid roder lidt, og forstår ikke, hvordan Susanne havde formået at holde deres hjem så pænt og ryddeligt. Han åbner sin computer og logger ind på Pokerstars.dk. Der er allerede flere spil i gang, og han melder ind, at han gerne vil spille med. Han overbeviser sig selv om, at han bare vil spille, mens han venter på maden, men da dørtelefonen kimer, er han så dybt koncentreret om spillet, at han bliver voldsomt irriteret over at blive afbrudt.

Han går over til entredøren og trykker på knappen, så buddet kan komme ind i opgangen. Han kan høre elevatoren sætte i gang nede i stueetagen. Han trommer utålmodigt på dørkarmen med fingrene, og da elevatordøren glider op, går han over og nærmest flår maden ud af hænderne på det forskrækkede bud. Han tager to lange skridt og er tilbage i lejligheden og skubber hårdt døren i med den ene hæl.

Aften bliver til nat, men han sidder stadig ved computeren. De første mange spil har han tabt, og han får en ambivalent følelse af både panik og spænding, da adrenalinen begynder at suse rundt i kroppen på ham. Han har tabt mere end 30.000 kroner. Han vil hælde endnu et glas vin op, men opdager, at flasken allerede er tom.

Da han rejser sig for at hente en flaske mere, kan han godt mærke virkningen af den første flaske.

Bare et glas mere og et spil mere, snøvler han for sig selv, og overfører yderligere 10.000 kroner fra sit Dankort til spillesiden.

Kapitel 2

Første påskedag mandag d. 18. april 2022

Advokat Christian Ravn

Christian vågner ved, at en solstråle rammer ham direkte i ansigtet. Han løfter forsigtigt hovedet fra puden, det føles tungt, og han er helt tør i munden. Han lægger forsigtigt hovedet tilbage på puden og rækker ud efter mobiltelefonen på natbordet.

Klokken er 11.04, men han føler sig overhovedet ikke udhvilet. Han ved ikke, hvad klokken var, da han faldt i søvn, men det føles, som om han kun har sovet få timer. Han er irriteret på sig selv over, at han ikke havde fået trukket gardinerne for de store vinduer i soveværelset i nat, for nu ligger soveværelset badet i lys. Han kunne godt have brugt et par timers søvn mere, men han ved godt, at han ikke falder i søvn igen, så han kan lige så godt stå op.

Langsomt genkalder han sig nattens spil og druk. Det ene glas vin havde taget det andet, det samme havde pokerspillene. Han husker ikke ret meget, dog mener han at kunne huske, at han havde vundet et par spil, men er i tvivl om hvor mange, for det meste af aftenen og natten fortaber sig i rødvinståger.

Jo længere han ligger i sengen og anstrenger sig for at huske, jo mere sikker bliver han på, at han nok bør tjekke sine konti på netbank hurtigst muligt.

Men inden han gør noget som helst, må han have noget kaffe.

Han går med usikre skridt gennem stuen og ud i køkkenet. Han sætter elkedlen over og hælder dobbelt så meget Nescafé i kaffeglasset, som han plejer. Da vandet koger, fylder han vand i glasset, rører rundt, og tager en karton mælk i køleskabet. Han ryster kartonen, men der kommer ikke de sædvanlige skvulpelyde fra den. Han tjekker datoen, sidste holdbarhedsdato var otte dage tidligere. Han bander, sætter kartonen i køkkenvasken, tager glasset, og går ind i stuen.

På sofabordet, hvor hans bærbare computer stadig står med klappen åben, må han skubbe emballagen fra aftenens take away, rødvinsflasker og glas væk, før der er plads til kaffeglasset.

Han aktiverer computeren, og det første der toner frem er, You lost a game, want to try again?

Christian sidder ret op og ned i sofaen og stirrer stift ud i luften.

Nu gør jeg det siger han pludselig til sig selv og sukker dybt.

Med bange anelser logger han ud af pokersiden og klikker på netbankikonet, logger ind og får sine værste anelser bekræftet.

Han kan ikke tro sine egne øjne, og han slår sig på panden igen og igen med en knyttet hånd i afmagt. Han er en kæmpe idiot, hvordan kunne han dog være så dum?

Tallene på skærmen taler deres tydelige sprog. To af hans tre konti er i minus, og på den sidste står der kun 20.000 kroner.

Der havde været plus på alle konti, inden han var gået i gang med at spille i går aftes. Han har tabt over 30.000 kroner.

Han kan se, der er trukket beløb fra flere forskellige pokersites. Der er også sat beløb ind, men de udligner slet ikke alle de beløb, der er trukket.

Han ved, han har udgifter for mere end 20.000 kroner til den første, så han bliver nødt til at skaffe penge til sine regninger på den ene eller anden måde.

For bare få år siden havde der stået flere hundrede tusinde kroner på hans konti, og selv efter sin skilsmisse havde hans økonomi stadig været nogenlunde fornuftig.

Fuck! Hvad fanden skal han gøre? Panikken ligger lige under overfladen og truer med at overtage de sidste rester af kontrol. Han er fuldstændig i vildrede. Skal han satse sine allersidste penge i et sidste desperat forsøg på at vinde det hele tilbage? Han går hvileløst rundt i stuen, mens tankerne går i ring. Fandme nej! Der må være en anden udvej.

Han har brug for noget, der er stærkere end den kaffe, der står og bliver kold på sofabordet, men han ved godt, at alkohol ikke løser hans problemer, snarere tvært imod.

Han sætter sig, klør sig i håret og tænker så det knager, men han kan ikke finde på andet end poker. Han kan selvfølgelig sælge sin bil, men hvordan skal han forklare sine omgivelser, hvorfor han pludselig skifter til en langt billigere bil. Han kan jo ikke så godt fortælle, at han har spillet alle sine penge væk.

Ludoman, tænker han i et øjebliks selverkendelse. Er det virkelig der, jeg er endt? Hvor patetisk.

Et par uger tidligere havde han set en dokumentar om hjemløse i Danmark. Journalisten havde talt med en håndfuld mennesker, der boede på gaden. Der var selvfølgelig dem, der var havnet der af psykiske årsager eller druk, men der var også en kvinde, som Christian især havde hæftet sig ved. Hun havde, ifølge hende selv, haft et perfekt liv med en god chefstilling, en dejlig familie og gode venner, lige indtil hun begyndte at satse penge på online-spil. Nu var det hele væk, og hendes mand og børn ville ikke se hende.

Han ved, at hendes historie snart kan blive hans, hvis han ikke tager sig sammen.

Han rejser sig beslutsomt, nu skal der andre boller på suppen. Han går ud på badeværelset, barberer sig, går i bad og klæder sig på. Han går i gang med at rydde op, og sætter vaskemaskinen i gang.

Han er ved at tage støvsugeren ud af kosteskabet, og bliver helt forskrækket, da hans telefon pludselig giver lyd fra sig. Han smiler bredt, da han ser, at det er en messenger-besked fra hans 17-årige søn, Aske.

Kan jeg bo hos dig?

Christian læser den korte besked to gange for helt at forstå, hvad det er Aske spørger om.

Der må være sket noget, for hans indtryk er, at Aske har det godt hos Susanne.

Når han tænker grundigt efter, kan han faktisk ikke huske, hvornår han sidst har talt med sin søn. Den dårlige samvittighed skyller igennem ham.

Christian sætter sig ved spisebordet og ringer til sønnen:

Hej far.

Hej Aske, hvad er det for noget med, at du vil bo hos mig? Er der sket noget? Jeg troede, at du og mor havde det godt sammen."

Ja, det havde vi også, før Steffen flyttede ind.

Steffen, hvem er Steffen?

Det er mors nye kæreste, han er en fucking irriterende nar, der tror, han kan bestemme over mig.

Mors kæreste? Christian mærker et strejf af jalousi og ubehag. Er Susanne gået ind i et nyt forhold, der er så seriøst, at vedkommende er flyttet ind? Det betyder, at der er en anden mand, der går rundt i det hjem, han og Susanne har skabt sammen, og at en fremmed mand sidder i hans lænestol.

Ja, vidste du ikke det?

Nej, det gjorde jeg ikke.

Du er ikke gået glip af noget. Jeg ved ikke, hvad mor tænker på.

Hmm, brummer Christian og ved ikke helt, hvordan han skal tackle informationen om, at Susanne har en kæreste.

Hvis jeg ikke kan bo hos dig, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre?

Christian har svært ved at forestille sig, at han pludselig skal til at være enlig far, med alt hvad det indebærer af faste rutiner som ordentlig aftensmad og et fyldt køleskab.

Hvornår har du tænkt dig, at du skulle flytte ind hos mig?

Jeg flytter ud i Sarahs lejlighed i morgen. Jeg skal passe hendes kat de næste tre måneder, mens hun læser en del af sit semester i England, men jeg magter ikke at skulle flytte tilbage til mor og ham narren bagefter.

Christian må erkende, at han desværre ikke helt ved, hvad hans datter Sarah læser. Han ved selvfølgelig godt, at hun flyttede hjemmefra kort efter skilsmissen, for han hjalp hende med flytningen, men han må også flovt indrømme, at han ikke har talt meget med hende siden.

Selvom Christian allerede glæder sig til at få selskab af Aske, er han også en smule lettet over, at Aske ikke har tænkt sig at stå med alt sit habengut dagen efter, for det er han ikke helt mentalt klar til endnu.

Du skal være velkommen til at komme og bo her, min skat, men du skal altså lige vide, at serviceniveauet ikke er så højt hos mig, som det er hjemme hos din mor.

Det er bare så cool far, bare jeg slipper for at skændes med mor og Steffen hele tiden.

Hvad med mor? Er det i orden med hende, at du flytter ind hos mig? Skal jeg tale med hende?

Det behøver du ikke. Vi har talt om det, og jeg tror, at hun er en smule lettet, ler Aske.

Jamen okay, så har vi en aftale. Jeg skal nok gøre mit ekstraværelse klar til dig. Det er på størrelse med et kosteskab, men det er, hvad jeg kan tilbyde.

Jeg er ligeglad, jeg skal bare have en seng og plads til min computer og min gamerstol.

Det kan vi nok lige få presset ind, siger Christian med et lille grin. Vi snakkes ved, og hils Sarah.

Super, far, det skal jeg nok.

Christian bliver siddende lidt, glad efter samtalen med Aske. Tænk, at hans lille dreng er blevet næsten voksen. Pludselig mærker han savnet efter sine børn og indser, at han har været så optaget af sit arbejde og sit pokerspil, at han ikke har skænket sine børn mange tanker i meget lang tid.

Han har igennem hele deres opvækst trygt lænet sig tilbage i visheden om, at Susanne havde styr på børnene, og havde derfor ikke behøvet at bekymre sig om dem. Hvor har han dog været dum og selvoptaget, men det skal der også laves om på. Han beslutter, at han vil ringe til sin datter en af de nærmeste dage og høre, hvad der sker i hendes liv, og hvad semesteret i England går ud på.

Han åbner sin computer og googler, hvordan han kan udelukke sig selv fra online spil.

ROFUS dukker op på skærmen, Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Han læser alt deres info på hjemmesiden grundigt igennem og bliver hurtigt klar over, at den eneste måde han kan komme videre på, er ved at fratage sig selv muligheden for at spille på nettet.

Han finder Nem-ID-appen på sin telefon og overvejer, hvor længe udelukkelsen skal vare; tre måneder, seks måneder, eller for altid? Der står, at beslutningen ikke kan fortrydes, så Christian vælger seks måneder.

Klik. Han sidder og stirrer på computerskærmen. Nu er det slut med at spille de næste seks måneder. Han mærker en tomhed. Det føles, som om han har taget afsked med en trofast, men dårlig ven.

Samtidig er han også lettet, for nu har han tre måneder til at få styr på sin økonomi, inden Aske flytter ind. Hvordan han skal bære sig ad, har han ingen anelse om endnu, men der må være en løsning. Han skal bare lige finde den.

Kapitel 3

Mandag d. 18. april 2022

Advokat Tommy Fisker

Han vågner, da nogen råber nede på gaden. Han tjekker sit armbåndsur, klokken er næsten ti. Sengetøjet knitrer, da han vender sig om på siden og kigger på forrige aftens erobring.

Hendes lange sorte hår flyder ud over puden, og hun trækker vejret stille og roligt, som hun ligger der, helt afslappet, og sover.

Hvad var det nu hun hed? Var det Maria, eller var det Marta? Han kan for sin dyd ikke komme i tanke om det. Hun er lidt ældre, end han normalt foretrækker sine kvinder, men hun er jo også bare en engangsforestilling, det er han helt sikker på. Det var kun, fordi hans faste veninde i Barcelona havde haft en anden aftale, at han havde set sig nødsaget til at søge nye græsgange. Han burde naturligvis, have meldt ud tidligere, hvilke dage han ville være i byen. Det må han huske til næste gang.

Wake up, baby.

Han skubber til kvinden ved sin side.

Han vil have hende ud ad døren, så han stadig har tid til at komme sig efter sidste aftens pubcrawl og ikke mindst nattens selskab, inden han skal spise frokost og holde møde med den klient, der er årsagen til, at han