Ulven og Den Hellige Jomfru

By Books on Demand

Beboerne på institutionen højegården er igen indblandet i en mordsag - denne gang er det en morder, som dræber ud fra en religiøs overbevisning og vi bliver ført rundt til en del af Europas hovedsteder.

Igen bliver den gamle kriminalinspektør Alex Krag involveret i mysterierne og deltager i den hæsblæsende jagt på en vanvittig morder ...

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Apr 6, 2018
• ISBN: 9788743005155

Book preview

Tidligere udkommet i denne serie.

Den indre ulv

Ulvens skygge

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1

Culpa. (Skyld)

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Culpa

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 7

Kapitel 8

Culpa

Kapitel 9

Kapitel 10

Kapitel 11

Kapitel 12

Culpa

Kapitel 13

Kapitel 14

Kapitel 15

Culpa

Kapitel 16

Kapitel 17

Culpa

Kapitel 18

Kapitel 19

Kapitel 20

Culpa

Kapitel 21

Kapitel 22

Culpa

Kapitel 23

Kapitel 24

Kapitel 25

Kapitel 26

Culpa

Kapitel 27

Kapitel 28

Kapitel 29

Efterspil

Kapitel 1.

M

Det var en forbandet kold støvregn, der silede ned over Amsterdams gader, på denne, en af de sidste dage i august, vejret burde slet ikke være så koldt på denne årstid, men det var som om vejret var blevet mere og mere uforudsigelig, måske skyldtes det den globale opvarmning som man talte så meget om, nå, hvad kunne hun egentlig gøre ved det.

Beate van Pels skruttede sig og slog frakkekraven op for at beskytte sig mod regnen, som i de sidste par timer, var taget til og nu virkelig silede ned fra himmelen, så kloakkerne havde svært ved at følge med.

Hun havde vandret frem og tilbage i de små gader i flere timer, efterhånden ret opgivende, på udkik efter en mulig kunde.

Fandens da også, hvis man nu bare havde tilhørt den faste garde her i gaden, så havde man i det mindste haft et tørt tilholdssted, et tørt og varmt sted hvor man kunne udstille sig selv i vinduet, Men når man, som i hendes tilfælde, kun var det, som i branchen blev kaldt søndagsluder, så var der kun gaderne tilbage.

Egentlig havde hun aldrig forestillet sig at det skulle ende sådan, tænk sig, hun var nu kommet så langt ud, at det var nødvendig at hengive sig til tilfældige mænd.

En utro kæreste, et forspildt studie og en stor studiegæld som år for år bare voksede og blev større og større på grund af de ublu renter, som bankerne forlangte, skabt af det man kaldte den økonomiske krise, jo hun skulle da lige love for at der var en økonomisk krise, en krise som havde gjort det nødvendig at trække på gaden når pengene ikke rakte til det nødvendige sidst på måneden, som nu hvor hun gik her i regnen på udkik efter en kunde, som kunne bevirke, at hun også overlevede kreditorerne i denne måned, foreløbigt dog uden held, hun kunne ligeså godt vende snuden hjemad, der var sku ingen der gad begive sig ud i en aften som blev domineret af denne forbandede regn.

Netop som hun begyndte at slentre hjemad, indebrændt og sparkende til pytterne på det det glinsende fortov, standsede en stor sort Audi ud for hende og den forreste sidedør blev åbnet.

Forhåbningsfuld bøjede hun sig ned og kikkede ind i bilen, hun kunne konstatere at der kun var en person i den.

Kan jeg hjælpe Dem spurgte hun forsigtig.

Bilisten svarede ikke men kundgjorde med en håndbevægelse, at hun skulle sætte sig ind.

Lettet gled hun ind på det bløde sæde, nu var hun i det mindste blevet fri for den forbandede regn.

Hun kikkede nærmere på bilisten, han så da ikke værst ud, hun havde da været ude for dem der så værre ud.

Hans alder var svær at bedømme, det eneste markante hos ham var hans total glatragede hoved og de klare blå øjne, der virkede som så de lige igennem hende, hun fik pludselig en kuldegysning og havde mest af alt lyst til at stige ud af bilen igen.

Hvorhen, spurgte manden, med en venlig og meget blød røst, som fik hende til at slappe en smule af igen.

Hvorhen, gentog hun med svag klaprende tænder.

Ja, nu smilte han oven i købet hvor skal vi køre hen, hvor bor du.

Ok smilede hun tilbage," der er ikke så langt bare fortsæt ligeud og drej til venstre to gader længere fremme, det er hus nummer 44.

Medens de kørte mod bestemmelsesstedet havde hun i smug mulighed for at studere manden nærmere. Han var elegant klædt, faktisk stod hans tøj i grel kontrast til hans øvrige udseende med den glatragede isse og de hårde blå øjne. Velsyet habit, tænkte hun, sikkert Armani eller sådan noget.

Hun blev helt forskrækket da han pludselig stoppede bilen og trak håndbremsen.

Så er vi her, smilede han, skal vi gå op og aftale det fornødne.

Han så faktisk ret rar ud når han smilte og nu åbnede han oven i købet bildøren for hende, noget hun ikke var vant til fra de kunder som hun normalt betjente.

Hun famlede lidt med nøglerne da hun skulle åbne gadedøren ind til trappegangen, fandens hun plejede da ikke at være så nervøs, men han smilte bare til hende, tog nøglerne ud af hånden på hende og låste op, hvorefter han med et let buk overrakte hende nøglerne igen, hun blev helt varm indeni, wau han var godt nok galant, sikkert en af de mænd man kunne føle sig helt tryg ved at være sammen med

Da de var kommet op i hendes lejlighed, ok, man kunne måske ikke kalde de to værelser hun havde på tredje sal, for en lejlighed, men det var her hun boede og det hun kaldte for sit hjem.

Møblementet var meget sparsommeligt og det eneste som prydede væggene var nogle billige reproduktioner af berømte malerier, men stedets spartanske fremtoning lod ikke til at bekymre hendes gæst.

Hvordan ønsker du det, spurgte hun forsigtig.

Hvordan jeg ønsker det, smilede han, jo nu skal du høre min snut, jeg ønsker slet ikke det som du tror, det eneste jeg har lyst til er at du klæder dig af og jeg tager et par nærbilleder, jeg skal nok lade være med at tage dit ansigt med på billederne.

Forbavset rystede hun på hovedet jeg ved snart ikke, det er ikke noget jeg er vant til, faktisk har jeg slet ikke en krop som er så fotogen at det gør noget.

Bare rolig, svarede han med sin bløde stemme, det gør slet ikke ondt og er hurtigt overstået, skal vi sige to hundrede Euro for fire billeder.

Hun var lige ved at tabe underkæben, tohundrede Euro for fire billeder, det var ligeså meget som hun ville kunne tjene på en god aften.

Det er i orden, smilede hun glad og begyndte at klæde sig af. Stykke for stykke lod hun tøjet falde ned på gulvet foran sig.

Har du noget musik spurgte han og så sig omkring.

Der hun pegede over på den lave reol hvor hendes cd afspiller stod.

Han bladede lidt i cdérne og fandt til sidst en med ACDC som hun havde købt til sig selv sidste år til jul.

Musikken fik hende i bedre humør og nu glædede hun sig faktisk til den forestående fotoseance.

Medens hun havde fået smidt det sidste af sit tøj havde manden taget de tohundrede euro op og lagt på hendes natbord.

Hun smilede ved tanken om de lettjente penge, jo det var virkelig en lykkelig udgang på en ellers trist og våd aften. Nu tog han et lille digitalkamera frem og kom langsomt hen til hende.

Jeg tror jeg vil tage et billede af dig bagfra først, bare stå helt stille og se lige frem.

Hun smilede til ham, begivenheden var ved at få en dejlig kildren frem i hendes indre, hun forestillede sig at hun var en feteret model.

Manden smilede tilbage til hende og gav hende et lille klap på kinden, så gik han om bag hende. Pludselig mærkede hun en skarp smerte i nakken, hun nåede lige at strejfe nålen med sin hånd da han trak den ud, så begyndte rummet at dreje rundt og det sortnede for hendes øjne,

Med et dybt suk faldt hun sammen, oven på den tøjbunke hun havde smidt foran sig.

Beate van Pels var i en dyb søvn på grund af den blanding af ketanomin og ryhypnol han havde sprøjtet ind i hende, og kunne takke sin skaber for det.

For det betød at hun slet ikke mærkede da manden løftede hende op og lagde hende på sengen.

Hun hørte heller ikke at han skruede op for musikken, så det hurtige guitar riff i melodien Thunder fyldte hele rummet.

Hun så heller ikke at han tog en kniv, nogle lange tynde kobberspir og en hammer frem af sin jakke.

Hun var stadig i en dyb søvn da manden bar hende hen til stuens endevæg og holdt hende i oprejst stilling med sit knæ, medens han naglede hendes hænder fast til væggen med kobberspirene, herefter sømmede han hendes fødder fast så hendes lemmer nu dannede et X på væggen.

Hun var også forskånet for at mærke smerten da han med kniven skar et stor M på hendes mave med den skarpe kniv, Mét strakte sig fra hendes kønsbehåring til undersiden af hendes bryster.

Det sidste som hun ikke mærkede, var da manden skar hendes hals over fra øre til øre, med et snit der var så dyb at kniven ramte hendes nakkehvirvler på sin livsslukkende vej.

Culpa. (Skyld).

Tilgiv fader for jeg har syndet.

Præsten må læne sig helt ind mod samtalegitteret for at kunne høre den svage hvisken, der kommer fra den anden side af skriftestolen.

Sig frem min søn, hvori består den synd du ønsker at skrifte.

Mortes, jeg har dræbt et andet menneske. Stemmen er stadig kun en svag hvisken.

At dræbe et andet menneske er en stor synd, min søn, men jeg går ud fra at du ikke har dræbt et andet menneske med forsæt, det vil sige med koldt blod som man siger. Præsten bøjer sig igen ind mod samtalegitret, men farer sammen da personen slår en rungende latter op.

Ha,ha, ha, nej kære præst det var så sandelig ikke med kold blod at jeg slog ihjel, det var med en meget skarp kniv.

En følelse af sur galde stiger op i den unge præsts hals, "Isåfald taler vi ikke om at dræbe et menneske, hvis du var din handlig bevist og har udført den med vold, så er der tale om mord og for sådan en synd findes der ingen frelse, jeg kan fortælle dig at vor fader gennem hele vor historie kun har brugt hellige folk som svor til korset, og som ikke gik ind for vold, når noget skulle udrettes og tænk på de ti bud og du vil finde at der står, du må ikke slå ihjel". Præstens stemme ryster en smule medens tankerne svirrer rundt i hovedet på ham. Sidder han over for en morder eller er det et forrykt menneske han samtaler med.

Nu er stemmen igen blevet til en hvisken, men denne gang er det ikke en svag hvisken, den unge præst synes nærmest at den lyder som en slanges hvislen.

Hør nu nøje efter præst, jeg ønsker ikke tilgivelse for nogen synd, jeg ønsker kun at du skal være min budbringer, budbringer til vor fælles gud, fortæl ham at, consummatum est, det er fuldbragt, jeg har dræbt skøgen som han befalede og er allerede i gang med at forberede den næstes død.

Domine misere, herren forbarme sig, min søn hvordan kan du føle tilfredsstillelse ved tanken om at have dræbt et andet menneske og hvordan kan du få den vanvittige tanke at det skulle være vor Pater som har befalet dig dette. Præsten føler nu en vrede og harme i sit indre, er dette en syg spøg eller er der virkelig en tilståelse om et mord som er blevet begået, han her sidder og hører.

O sancta simplicitas, hellige enfold, igen har stemmen fået en hård klang, tror du ikke at vor fader tænker på andre måder end dem i prædiker, tror du ikke at vor fader har brug for andre redskaber end jer enfoldige præster, jeg er en af dem, jeg er ham som udfører det arbejde som i skulle have gjort for, den hellige fader har beordret mig at udføre en hellig mission som skal fortælle verdens folk at de er syndere, at de lever et liv som er syndigt og at deres synd gør ar guds søn døde forgæves på korset, så præk ikke over for mig, jeg er bedre vidende

Det du der siger min søn, er den rene blasfemi, du bør ikke tage den hellige faders navn i din mund på denne måde, det findes der ingen frelse for, din sjæl…... Præsten bliver brat afbrudt og springer forskrækket tilbage da personen på den anden side slår sin hånd hårdt mod gitteret.

Nu tier du med dit præstevrøvl og ammestuesnak sorte præst, hvad kender du til hvad vor gud vil, er det måske dig som han har talt til, nej vel, men du er min Consientia, min sammensvorne, min samvittighed, som der står i Mattæus evangeliet, Multi sunt vocati, pauci vero electi, mange er kaldet, men få er de udvalgte og jeg, min kære sorte ven, er en af disse, medens du kun er budbringer, din lod er at berette for vor høje mester hvad jeg har fortalt og ikke andet.

Præsten har igen genvundet fatningen og efter grundig at have rømmet sig svarer han med rystende stemme.

Min søn, tiden er ikke til spas og vittigheder, hvis det du fortæller mig er sandt, skal du ikke søge syndsforladelse her, thi den findes ikke, din gud vil ikke dømme dig her på jorden, det skal vort samfund tage sig af, så hvis det altså er sandt, det som du beretter for mig, altså at du har forvoldt en andens død med forsæt, skal du begive dig til den nærmeste politistation og aflægge beretning der, så vil du få den straf som din handling beretter dig til, så gå nu i fred min søn ,In nomini patri et filius et spiritus sanctus , i faderen, sønnens og den hellige ånds navn gå nu og son din brøde.

Præsten bøjer sig frem mod gitteret, for han kan næsten ikke høre den anden person svare. Der lyder kun en sagte raslen inde fra rummet på den anden side

Efter at stykke tid stiger han ud af skriftestolen og ser sig omkring.

Forhænget på den anden side er åbnet, der er ingen i stolen og han har hverken hør eller set den anden rejse sig eller gå.

En isning løber ned af ryggen på den unge præst, det var som havde han haft et besøg af den onde selv. Med slæbende skridt og rystende ben begiver han sig langsomt ud af kirken, men på vej hjem til præsteboligen kan han ikke lade være med hele tiden at kikke sig over skulderen, bange for at denne onde skabning følger efter ham.

Kapitel 2.

Godmorgen chef, kriminalassistent Ole Jensen er i et strålende humør da han træder ind af døren til kontoret i afdeling 3 på Københavns politigård.

Den omtalte chef han refererer til, med sin hilsen, er hans chef Kriminalkommissær Alex Dahl, som er ved at hænge sin frakke op på knagerækken i forkontoret.

Alex Dahl har kontoret der ligger i forlængelse af det forkontor som huser hans to assistenter føromtalte Ole Jensen og hans kollega kriminalassistent Gert Mortensen.

Hm brummer Alex Dahl bare tilbage og går ind på sit kontor, han er som regel morgensur og i dag har han ikke den mindste lyst til at tale med nogen og da slet ikke Ole Jensen som altid er i et strålende humør om morgenen.

Han sætter sig tungt på sin plads og begraver hovedet i hænderne, satans til hovedpine man kan få af den forbandede whisky.

I går var han igen faldet i, satans, nu gik det ellers så godt, han er nødt til at hanke op i sig selv, det går sku ikke det her, om to år er pensionen inde for rækkevidde og han har allerede fået de advarsler som han kan regne med at få, jo hans ration er helt sikkert snart opbrugt.

Chef, Ole Jensens glade hoved kommer til syne i døråbningen, konen ønsker at se dig og det haster vist.

Inden Dahl når at svare, er døren allerede blevet lukket, hans folk kender godt til hans mangel på humør om morgenen.

Han roder lidt rundt i den øverste skrivebordsskuffe til han finder en rulle pepermyntepastiller, det er bedst ikke at lugte for meget af andendagsdruk når man skal op til konen.

Konen er det øgenavn som Kriminalinspektør Bodil Stein har fået blandt de mandlige ansatte.

Hun er blevet ansat for et år siden, men har allerede slået sit navn fast som en stålsat og til tider yderst barsk person, en person som man ikke sådan lige skal bider skeer med, På trods af sit ungdommelige udseende og lyse pagehår er hun en dame som helt sikkert har ben i næsen, hvilket hun allerede har demonstreret overfor Alex Dahl ved et par lejligheder.

Nå men man må vel hellere se at få det overstået brummer han for sig selv

Alex Dahl rejser sig træt og stivbenet og begiver sig af sted mod kriminalinspektørens kontor på fjerde sal.

Hans forsigtige banken på døren bliver besvaret med et kort, kom ind.

Fru Stein står ved et af de store vinduer, hun er iført en stram spadseredragt som dog ikke formår at skjule at hun har tendens til hvalpefedt, et faktum der dog ikke hindrer at hun ser blændende godt ud.

Selv om Alex Dahl´s hjerne er lettere omtåget af gårdsdagens indtagelse, registrerer han helt automatisk damens fakta.

Bodil Stein, født 1965, ca 170 cm høj, vægt 63 kilo, lyst gylden pagehår, blå øjne, en atletisk krop, ypperlige kurver og hans chef, som sagt, tiltrådt for ca et år siden, og ikke udpræget glad for ham.

Med en håndbevægelse byder hun den gråhårede kriminalkommissær at tage plads i en af de polstrede stole på den anden side af skrivebordet.

Kaffe, spørgsmålet kommer som en kort bjæffen og får Dahl til at give et mindre hop i sædet.

Jo tak, mumler han, det er sku da for tidlig på morgenen med sådan en råben, det burde forbydes og særlig når man nu er i besiddelse af en gevaldig omgang tømmermænd.. Med et hårdt knald, som får porcelænet til at klirre, placerer hun koppen foran ham og tager plads i sin stol på den anden side af skrivebordet.

Alex Dahl, han synes stadig at hendes tonelejer er alt for højt, jeg er ikke klar over om du har hørt eller læst om det mord der blev begået i weekenden, nej sikkert ikke, du har sikkert haft vigtigere ting at foretage dig, de sidste ord bliver ledsaget af en hånlig grimasse.

Øh..jeg begynder han tøvende.

Fru Stein slår ud med hånden ja spar mig for dine søforklaringer, din fremtræden og den aroma du udseender er mere end nok til at jeg kan udlede, at du sikkert ikke har hverken læst aviser eller set TV.

Jeg..æ.

Fru Stein vifter igen utålmodig med hånden. da jeg overtog stillingen efter min forgænger, formanede han mig om, at jeg skulle holde et vågent øje med dig og dine, til tider, uacceptable drikkevaner og tro mig det gør jeg så sandelig, og der vil ikke blive tolereret nogen form for slendrian mere, men det har du helt sikkert forstået.

Jo, jeg…, længere når han ikke før Bodil Stein atter afbryder ham.

" Nå men, lad så mig sætte dig ind i sagen.

I weekenden blev