Julekalenderhistorer

By René Munch Nielsen

Julekalenderhistorier er en bog som indeholder fem julehistorier der er sat sammen til en samling julehistorier.

Bogen består af to enkelt historier og en historie-trilogi.

Hver julehistorie handler om enten en pige eller dreng som bliver udvalgt til at redde julen. Det er enten en julemand eller julenisse som sender vores hovedperson i hver historie afsted på mission.

I første historie møder vi Katie (Katie på Juleeventyr) som skal på en opgave med én af Julemandens nisser som kaldes Hjælperen. Hendes tur går lidt frem og tilbage i tiden, for at hun kan redde julen.
Den næste historie handler om Ludvig (Ludvig´s Store Juleventyr). En dreng som skal ud for at redde julemanden og julen. Men det er ikke nemt når skurken i julehistorien vil gøre alt for at ødelægge julen. På turen møder han nogle andre personer og nisser.
Den tredje julehistorie (Den Udvalgte) er en efterfølger til Ludvig´s Store Juleeventyr. Hovedpersonen er Birger. Han bliver udvalgt af nogle nisser til at finde ud af hvorfor der ikke kommer sne. Men hans mission er hellere ikke nem for også for ham er der problemer undervejs. Det er dog ikke kun sneen der er problemet, andre problemer opstår undvejs. Han får dog hjælp, både fra nisser men også lidt fra uventede steder.
Sidste del af den julehistorie-trilogi som jeg havde skrevet handler om Lily (Lily og Den Magiske Bog). Lily er en pige som lever med sin mor og som får fat i en bog som bringer hende ind i en verden hvor hun skal redde julen en sidste gang. Her møder hun nogle gamle kendinge fra de 2 første, både på gode men også dårlig måder.
Den sidste julehistorie i bogen hedder (Jagten på De Forsvundne Kapitler) og handler om Meredith, en ung pige som finder en bog som hendes far engang skrev, men på mystisk vis forsvinder kapitlerne. For at hun skal få samlet bogen er hun nødt til at rejse rundt i tiden for at få fat i de kapitler som er forsvundet. Samtidig vil hun også finde sin far som har været væk i mange år. Vil det lykkedes hende?

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 19, 2017
• ISBN: 9788743000358

René Munch Nielsen

Mit navn er René Munch Nielsen. Jeg en ung mand i 30´erne som debutere med denne julebog. Det har været en drøm i mange år. Da jeg valgte at skrive fandt jeg ud af at det var det helt rigtige. Det har så resulteret i denne bog. Jeg håber denne bog vil blive taget godt imod. Det vil selvfølgelig ikke blive den sidste bog fra mig, der vil komme flere. Det vil både være julehistorier men også andre historier.

Book preview

Julekalenderhistorer

Julekalenderhistorer

Katie På Juleeventyr: Episode 1: Den Magiske Bog

Katie På Juleeventyr: Episode 2: Den Mystiske Person

Katie På Juleeventyr: Episode 3: Mødet

Katie På Juleeventyr: Episode 4: Katie i Knibe

Katie På Juleeventyr: Episode 5: Kuglen

Katie På Juleeventyr: Episode 6: Jagten på Bogens Sider Del. 1.

Katie På Juleeventyr: Episode 7: Jagten på Bogens Sider Del. 2.

Katie På Juleeventyr: Episode 8: Det Hvide Hus.

Katie På Juleeventyr: Episode 9: En Noget Eventyrlig Tur.

Katie På Juleeventyr: Episode 10: Et Kapløb Med Tiden

Katie På Juleeventyr: Episode 11: Kampen For Julen Begynder.

Katie På Juleeventyr: Episode 12: Knald Eller Fald.

Katie På Juleeventyr: Episode 13: Storm Før Lucia.

Katie På Juleeventyr: Episode 14: Sankt Nicolaus.

Katie På Juleeventyr: Episode 15: De Tre Amigos.

Katie På Juleeventyr: Episode 16: De Gådefulde Døre.

Katie På Juleeventyr: Episode 17: Drømme.

Katie På Juleeventyr: Episode 18: En Tur i Suppedasen Del. 1.

Katie På Juleeventyr: Episode 19: En Tur I Suppedasen Del. 2.

Katie På Juleeventyr: Episode 20: Flugten.

Katie og Juleeventyr: Episode 21: Et Sandet Eventyr Del. 1.

Katie På Juleeventyr: Episode 22: Et Sandet Eventyr Del. 2.

Katie På Juleeventyr: Episode 23: Jagten På Bogen.

Katie På Juleeventyr: Episode 24: Julen Vender Tilbage.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 1. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 2. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 3. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 4. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 5. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 6. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 7. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 8. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 9. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 10. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 11. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 12. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 13. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 14. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 15. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 16. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 17. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 18. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 19. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 20. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 21. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 22. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 23. Del.

Ludvig´s Store Juleeventyr: 24. Del.

Den Udvalgte: 1. Del.

Den Udvalgte: 2. Del.

Den Udvalgte: 3. Del.

Den Udvalgte: 4. Del.

Den Udvalgte: 5. Del.

Den Udvalgte: 6. Del.

Den Udvalgte: 7. Del.

Den Udvalgte: 8. Del.

Den Udvalgte: 9. Del.

Den Udvalgte: 10. Del.

Den Udvalgte: 11. Del.

Den Udvalgte: 12. Del.

Den Udvalgte: 13. Del.

Den Udvalgte: 14. Del.

Den Udvalgte: 15. Del.

Den Udvalgte: 16. Del.

Den Udvalgte: 17. Del.

Den Udvalgte: 18. Del.

Den Udvalgte: 19. Del.

Den Udvalgte: 20. Del.

Den Udvalgte: 21. Del.

Den Udvalgte: 22. Del.

Den Udvalgte: 23. Del.

Den Udvalgte: 24. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 1. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 2. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 3. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 4. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 5. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 6. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 7. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 8. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 9. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 10. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 11. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 12. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 13. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 14. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 15. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 16. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 17. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 18. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 19. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 20. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 21. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 22. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 23. Del.

Lily og Den Magiske Bog: 24. Del.

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 1:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 2:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 3:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 4:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 5:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 6:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 7:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 8:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 9:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 10:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 11:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 12:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 13:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 14:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 15:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 16:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 17:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 18:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 19:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 20:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 21:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 22:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 23:

Jagten På De Forsvundne Kapitler: Del. 24:

Kolofon

Julekalenderhistorer

Katie På Juleeventyr: Episode 1: Den Magiske Bog

Katie på juleeventyr.

Indledning Del. 1

Mens sneen dalede ned fra himlen, stod mor Catherine uden for sin datters skole så hun var klar til hente hendes lille datter Rose. Rose var en pige på 6 år og enebarn. Mor Catherine var 33 år og alene mor. Hun havde været alene mor siden Rose blev født. Faderen var ukendt.

Catherine og Rose boede i en lejlighed i en lille landsby ca. 2 km fra skolen så hver gang at hun skulle aflevere og hente Rose, kørte de altid frem og tilbage.

Det var blevet den første december så Rose havde fået tidligt fri.

Da klokken ringede ud kom Rose løbende ud af skolegården og ud til hendes mor.

De satte sig begge ind i bilen og kørte hjem.

,, Nå, min skat... har du haft en god dag i skolen?" Spurgte Moren.

,, Ja... vores lære havde taget konfekt og julemusik med så vi hyggede os rigtigt" sagde Rose.

,, Ej, hvor hyggeligt" sagde moren.

,, Ja... og i morgen skal vi have mere julehygge" sagde Rose.

,, Hyggeligt... Men hvad siger du til at vi tager hjem og pynter hele lejligheden op?" Spurgte moren.

,, Ja... Jubii... Det vil jeg meget gerne" jublede Rose.

Da de kom hjem løb Rose ind i lejligheden.... ind på sit værelse, smed sin taske og derefter ind i stuen, hvor moren var ved at finde juletingene frem.

Efter at have pakket alle juletingene ud, blev Catherine noget overrasket. I bunden af kassen med juleting, lå nemlig en bog.

,, Ej, hvor sjovt... Den har jeg ikke set længe" sagde hun.

,, Hvad er det mor?" Spurgte Rose.

,, Det er en julebog... med en rigtig sød historie" sagde moren.

,, Novra... Vil du læse den op for mig?" Spurgte Rose.

,, Det kan du tro skat.... Den hedder Katie på Juleeventyr

,, Den vil jeg gerne høre" sagde Rose.

Moren bladrede lidt i den og kunne se at der var 24 kapitler.

,, Jeg kan se at der er 24 kapitler i historien... Vi læser det første kapitel så det passer med indtil juleaften" sagde moren.

,, Okay" sagde Rose.

,, Jeg ser lige om vi har nogle julegodter så vi virkelig kan råhygge" sagde moren.

,, Ja god idé mor" sagde Rose.

Moren rejste sig og gik ud i køkkenskabet. Kort efter kom hun ind i stuen med en kage dåse og nogle andre lækkerier.

Da de begge havde sat sig til rette, åbnede moren bogen og slog op på første kapitel.

Episode 1: Den Magiske bog.

For mange hundrede år siden hvor Julemanden knoklede med hans små hjælpere med at færdiggøre gaverne, havde han sin magiske bog tæt på sig for at holde øje med de artige børn. Men det var ikke det eneste der var i bogen. En hemmelig sektion i bogen indeholdt også nogle trylleformularer som kun Julemanden brugte. Nisserne måtte dog også gerne bruge trylleformularerne, men kun med særlig tilladelse fra Julemanden selv. Men det skete heldigvis meget sjældent.

Men efter nogle dage fik julemanden nys om at nogle vidste at den hemmelige sektion var i bogen. Han forsøgte derfor at gemme den væk.

Nu spørger du sikkert om hvordan han kunne vide det... Men ser du kære ven.... det er noget som Julemanden ved og som han skal vide... Det er jo det der gøre ham speciel.

Nå, men tilbage til historien.

Efter at have forsøgt at finde det bestemte gemmested, var det dog ikke lykkedes ham at finde det. Han satte sig i sin stol og tænkte hvad han mon skulle gøre.

Efter en del betænkningstid fik han en idé. Han sendte bud efter sin tætteste hjælper og på meget kort tid kom hans hjælper ind.

,, Ja kære Julemand... De kaldte" sagde hans hjælper.

,, Ja, det gjorde jeg" sagde Julemanden.

,, Hvad kan jeg gøre for dig?" Spurgte han.

,, Jeg har brug for din hjælp.... Det er en meget stor opgave og jeg betror dig til den da jeg ved at jeg kan stole på dig" sagde Julemanden.

,, Selvfølgelig hr." sagde han.

,, Jeg vil have dig til at tage den hemmelig bog og finde det perfekte skjulested så ingen kan finde bogen" sagde Julemanden.

,, Jamen, skal Julemanden da ikke bruge den?" Spurgte hjælperen.

,, Jo, men i øjeblikket er den i fare og hvis den falder i de forkerte hænder kan den skabe store problemer så den må for alt i verden ikke komme i de forkerte hænder" sagde Julemanden.

,, Det skal jeg forsikre dem om at den ikke gøre... Jeg skal gemme den det bedste sted om det så gjaldt mit liv" sagde han.

,, Det ved jeg... Tusind tak og jeg ser frem til at du vender tilbage" sagde Julemanden.

Efter det tog hjælperen imod bogen og rejste afsted med det samme.

Efter få dage vendte hjælperen hjem og arbejdet kunne fortsætte... Indtil den dag i dag.

Flere hundrede år senere.....

Katie sad i sit vindue på sit værelse og så ud på gaden, hvor sneen dalede stille og roligt ned på jorden og gjorde vejen smuk og hvid. Gadelygterne lyste ned og gjorde sneen smuk og funklende.

Katie sad og tænkte på hvor skønt det måtte være at fejre hvid jul. En hvid jul havde de ikke haft i flere år.

Efter noget tid gik hun hen i seng og lagde sig og kiggede op i loftet. Hun kunne slet ikke sove mere også selvom at det var tidligt på morgenen. Det eneste hun bare ventede på var at uret skulle ringe så hun kunne stå op.

Da uret ringede sprang hun ud af sengen, løb ud i bad og efter kort tid løb hun ind på værelset, fik tøj på og derefter ind i køkkenet for at spise morgenmad.

,, Der er vel nok én der har travlt" sagde moren.

,, Ja, har I ikke set at det sner udenfor... jeg skal ud og leje i sneen" sagde Katie.

,, Det er muligt, men du skal tage det roligt... Jeg ved godt at du glæder dig, men du skulle jo nødigt komme galt af sted" sagde faren.

,, Nej nej far, men jeg glæder mig bare sådan og så er det jo lørdag så jeg må skynde mig at få oplevelsen inden jeg skal i skole på mandag" sagde Katie.

Efter at have spist, sprang Katie i vintertøjet og ud i sneen røg hun. Hun løb hen i den nærmeste park og hyggede sig i sneen. Der var endnu ikke kommet andre så hun tog sig god tid til at lege. Hun fandt en stor bunke sne som hun kastede sig ned i og røg lige igennem.

Imens et andet sted skete der noget knapt så sjovt. Nemlig på julemandens værksted. Han var nemlig blevet meget syg og vidste ikke hvad der var galt. Selv hans personlige nisselæge kunne ikke rigtig forklare det.

Flere af nisserne grublede længe over hvad der kunne være galt idet én af de andre nisser kom løbende ind.

,, Hurtigt, skynd jer.. der er sket noget meget dårligt" sagde nissen.

Julemandens trofaste hjælper gik med ind og da de kom ind i rummet så de at juleglædesbarometeret var næsten på nul.

,, Ja, det var godt nok skidt" Sagde hjælperen.

,, Hvad gøre vi?" Spurgte nissen.

,, Jeg snakker lige med Julemanden" sagde hjælperen.

De skyndte sig hurtigt ind til Julemanden. Men da Julemanden fik beskeden blev han virkelig bekymret.

,, Det er virkelig skidt" sagde han.

,, Hvad skal vi gøre?" Spurgte hjælperen.

,, Du er nødt til at hente, du ved nok... vi for virkelig brug for den nu" sagde Julemanden.

,, Jep, det gøre jeg med det samme" sagde hjælperen.

Hjælperen skyndte sig afsted. Men der mødte ham en skræk da han ankom til stedet. Det var ikke så meget det at skjulestedet var for dårligt, for det var dækket godt til... Men det var bogen... Den var væk. Han kunne slet ikke finde bogen uanset hvor meget han end ledte så var den pist væk. Han tog sig til sit hoved. Hvad skulle han dog gøre. Han havde svigtet sin Julemand. Men efter noget tid tog han sig sammen og skyndte sig tilbage.

Men da han kom tilbage og ind til Julemanden, kunne Julemanden godt se at der var noget galt.

,, Hvad er der sket?" Spurgte han.

,, Det.... Det er" stammede hjælperen.

,, Jamen hvad er der galt?" Spurgte Julemanden.

,, Det.... Det er bogen" sagde hjælperen.

,, Hvad er der med bogen?" Spurgte Julemanden.

,, Den er på mystisk vis forsvundet" sagde hjælperen.

,, Det var ikke godt... Uden den er julen stort set fortabt" sagde Julemanden.

,, Det vil jeg personligt sørge for ikke sker... Jeg tager afsted med det samme efter bogen, hvor den så end er" sagde hjælperen.

,, Godt kære hjælper... Men skynd dig" sagde Julemanden.

Hjælperen løb alt hvad rammer og tøjler kunne holde ud af julemandens værksted og afsted for at finde bogen.

Tilbage i sneen lå Katie rigtig og hyggede sig. Kort efter kom der andre børn til, store som små. De begyndte alle at lege sammen, men ikke med Katie, nej derimod uden Katie.

Efter kort tid rejste Katie sig og gik hjemad. Da hun kom hjem, smed hun sit overtøj og gik ind i stuen, hvor familien havde en stor sofagruppe bestående af en hjørnesofa, en trepersoners sofa og en lænestol. Over for hjørnesofaen stod der et stort fladskærms-tv. Katie smed sig i sofaen og greb efter fjernbetjeningen og tændte for tv´et.

Lidt efter kom faren ind til hende.

,, Nå... Jeg troede at du skulle ud og lege i sneen" sagde faren.

,, Det var jeg også, men der kom nogle andre børn og så mistede jeg lysten" sagde Katie.

,, Nå, okay.... kunne du ikke lege med dem?" Spurgte faren.

,, Jeg prøvede men de ignorerede mig bare" sagde Katie.

,, Ej, det var da også træls... Men ved du hvad... så har jeg en opgave til dig" sagde faren.

,, Hvad er det?" Spurgte Katie

,, Der er kommet en bog til mor inde på biblioteket... kan du ikke tage ind og hente den?" Spurgte faren.

,, Jo da" sagde Katie.

Katie rejste sig og gik hen for at tage sit overtøj på igen. Hendes far kom derefter hen med en seddel som Katie skulle aflevere henne ved skranken når hun ankom på biblioteket.

,, Pas nu på når du går derover... det kan være meget glat" sagde han.

,, Skal jeg nok" sagde Katie.

Hun åbnede hoveddøren og gik ud i sneen og fortsatte hen ad gaden som førte ud til den store vej, hvor hun kunne gå lige hen til biblioteket. Det blæste en pæn brise så det var ikke helt nemt for hende at gå rundt på vejen mod den store vej.

Da hun omsider nåede ud til den store vej, kørte der mange biler rundt. Heldigvis skulle Katie ikke krydse vejen for at komme til biblioteket. Hun gik til højre så hun havde direkte kurs mod biblioteket.

Det skulle siges at hun var pakket godt ind så hun nærmest lignede en pige der var pakket ind i en stor dyne og så viklet ind i den. Men alligevel kunne hun mærke kulden.

Samtidig et andet sted var hjælperen i fuld gang med at finde den magiske bog. Han følte sig stresset for bogen kunne være alle steder i verden. Han vidste at opgaven var umulig, men han blev ved med at lede for han vidste at han ikke kunne svigte Julemanden. På den anden side vidste han at det sikkert nok skulle lykkedes når han jo brugte sin flyvende snescooter. Snescooteren var et flyvende køretøj som man kunne stå på eller sidde på og det benyttede hjælperen sig meget af. Efter at være på farten i flere timer valgte han at sætte sig.

Men idet han satte sig, fik han ondt i bagdelen. Han rejste sig og kiggede under et fór som lå på sædet. Han løftede op i foret og til at hans store glæde lå lige et apparat som han kunne bruge. Apparatet som var en magisk nisseskanner, kunne han bruge til at lokalisere bogen med. Han skyndte sig at aktivere den og fik da også hurtigt vendt skuden da han kunne se på skærmen at han været fløjet i den modsatte retning af, hvor bogen befandt sig.

Med alt hvad rammer tøjler kunne holde satte han ekstra meget speed på så han kunne komme hurtigere frem. Der var ingen tid at spilde.

Da Katie kom hen på biblioteket begyndte hun at lede efter skranken så hun kunne hente bogen til hendes mor. Men da hun endelig fandt skranken var der ingen. Hun kiggede rundt for at se om hun kunne finde en bibliotekar. Men hun kunne ikke rigtig se nogen.

Hun valgte så at gå lidt rundt på biblioteket for at kigge lidt på mange af de tusindvis af bøger som stod rundt på hylderne. Der var mange forskellige bøger, hun vidste bare ikke lige helt hvad de forskellige bøger var for nogen.

Da hun kom til en hylde kunne hun pludselig føle en mærkelig form for strøm som trak i hende. Hun blev lidt chokket og prøvede ihærdigt på at komme ud af strømmen. Men uden held. Hun kiggede i retning af hvor strømmen kom fra og på forunderligvis kunne hun se en gylden stråle som førte fra hende og over mod et hjørne. Hun fulgte strålen hele vejen hen til en bog som funklede af det pureste guld.

Hun gik hen til bogen, kiggede på den og lagde sine hænder på den. En meget kraftig strøm drønede lige igennem hende. Hun valgte så at åbne den og kiggede i den. Men da hun åbnede bogen var siderne blanke. Hun begyndte at bladre i bogen men der var blanke sider hele vejen igennem.

I det samme hørte hun noget henne fra skranken. Da hun kiggede derhen var der endelig kommet en bibliotekar. Hun besluttede sig for at tage bogen med hen til skranken for at få mere at vide om denne mystiske bog. Men da hun kom hen til skranken gik det ikke helt som hun havde håbet på.

,, Undskyld... Men jeg skulle hente noget til min mor" sagde Katie og lagde sedlen, hendes far havde givet hende, op på skranken.

,, Ja... 2 sekunder" sagde bibliotekaren, mens hun lød meget som om hun var godt træt af sit job.

Hun gik hen til en hylde, hvor materiale som var bestilt, stod klar med en seddel så man kunne se hvem der havde bestilt dem.

Efter at have fundet bogen kom hun tilbage og lagde den på skranken.

,, Skal du kun have den bog?" Spurgte hun.

,, Måske... kan du fortælle mig hvad dette er for en bog?" Spurgte Katie.

Bibliotekaren kiggede skævt på hende.

,, Laver du sjov med mig?" Spurgte hun.

,, Nej, hvorfor i alverden skulle jeg gøre det.... jeg vil jo bare vide hvad det er for en bog jeg har her" sagde Katie.

,, Kære skat... Jeg kan ikke se nogen bog" sagde hun.

Katie kiggede underligt på bibliotekaren og derefter på bogen.

,, Du kan da godt se den bog som jeg har i min arm" sagde Katie.

,, Nej.. det kan jeg ikke og hvis du ikke skal have andet så for jeg kodet bogen ind til din mor og så giver jeg mig i kast med andre ting" sagde hun.

Det forstod Katie altså ikke... Hun stod jo med den bog som hun havde fået fat i.... Den var jo stor og så kunne bibliotekaren ikke se den. Men efter at bibliotekaren havde kodet bogen ind gav hun den til Katie og gik derefter i gang med andre ting.

Katie stod tilbage og kiggede underligt. Det var sku da godt nok mærkeligt, tænkte hun.

Nå, men efter lidt tid tog Katie bogen til sin mor i den anden arm og tog den store bog med sig i den arm hvor den hele tiden havde ligget.

Men at Katie tog bogen med sig var ikke en god beslutning.

For et andet sted blev en person vækket til live efter lang tids hvile, da han kunne mærke kraften fra bogen. Han rejste sig hurtigt og fik undersøgt hvor det kom fra. Da han havde fundet stedet skyndte han sig afsted. Han ville nemlig gerne have fat i den stærke kraft.

På vejen hjem fra biblioteket gik Katie og kiggede i den mærkelig bog, men stadig uden held. Hun lukkede så bogen og kiggede på vejen så hun kunne gå hjem til sin mor med bogen som hendes mor skulle have.

Da hun langt om længe kom hjem og ind ad døren, gik hun hen og afleverede bogen til hendes mor. Hun kiggede da også på den anden bog igen. Hun tænkte lidt på om hendes forældre kunne forklare hende hvad det kunne være for en bog.

,, Mor.... Far..." sagde hun.

,, Ja skat... hvad vil du?" Spurgte moren.

,, Jo ser I... Jeg fandt denne her bog på biblioteket, men alle siderne er blanke og det mystiske var at bibliotekaren ikke kunne se hvad det var for en bog... eller rettere sagt, hun kunne slet ikke se bogen" sagde Katie.

Forældrene kiggede på hinanden og derefter skævt på Katie.

,, Hvad nu?" Spurgte hun.

,, Lille skat... Vi kan altså hellere ikke se nogen bog" sagde faren.

,, Jamen det kan da ikke passe... Jeg står jo lige her med den" sagde Katie.

,, Jeg beklager skat... Men vi kan altså ikke se nogen bog" sagde moren.

Katie kiggede på bogen igen og derefter hen på sine forældre. Derefter gik hun ind på sit værelse og satte sig med bogen. Hun forsøgte med alle mulige tænkelig midler at finde ud af hvad der kunne stå i bogen... Men uanset hvad hun brugte, kunne hun ikke finde noget.

I mellemtiden var det lykkedes for hjælperen at ankomme til stedet hvor bogen befandt sig eller skulle befinde sig. Men han vidste at der var problemer for han havde set på den lille skærm at bogen havde flyttet sig så den måtte være blevet fundet. Men inden han fortsætte måtte han antage en menneskeskikkelse så folk ikke kun se ham. Hvad han bare ikke vidste var at folk ikke kunne se ham på grund af at han var en nisse og de kunne kun ses hvis man troede på julemanden og der var ikke mange voksne som gjorde det. Han skyndte sig nu at finde bogen og bringe den tilbage til Julemanden.

Men han var ikke den eneste som ledte efter bogen.... Den mystiske person som var blevet vækket på grund af kraften var nemlig også i nærheden og den person var også meget interesseret i bogen. Nu var spørgsmålet jo så bare hvem der ville komme først. Ville det blive den mystiske person eller Hjælperen og ville det mon lykkedes for Katie at finde ud af hvad det var for en bog og hvorfor siderne var blanke og hvorfor kunne hverken hendes forældre eller bibliotekaren ikke se bogen.

Tja... det er et spørgsmål vi må få svar på i morgen.

,, Slut skat... så læser vi næste kapitel i morgen" Sagde Catherine.

,, Ej, hvor er det spændende... men kan vi ikke bare læse lidt mere?" Spurgte Rose.

,, Nej det kan vi ikke.... Det er jo først i morgen vi får mere at vide" sagde Catherine.

,, Øv, nå okay.... Jeg glæder mig allerede" sagde Rose.

,, Ja det kan jeg godt forstå" sagde Catherine.

,, Men nu skal vi videre inden du skal i seng" sagde hun.

,, Ja, lad os gøre det" sagde Rose.

Katie På Juleeventyr: Episode 2: Den Mystiske Person

Indledning Del. 2

Det var onsdag d. 2. December og mor Catherine stod igen og ventede på sin datter Rose ved skolen. Hun sad faktisk inde i sin bil, da det sneede rigtig meget. I mens hun sad og ventede, hørte hun lidt radio.

Men efter en times tid dukkede Rose op og kom gående ud til bilen, satte sig ind og gav sin mor et kram.

,, Nå.. Skal vi se at komme hjem og hører næste afsnit af historien om Katie?" Spurgte Rose.

,, He he... Ja, rolig nu skat... Vi skal lige forbi nærbutikken.... Vi skal have noget med hjem til aftensmaden" sagde mor Catherine.

,, Ja ja... Okay så.... Men så skal vi også hjem bagefter" Sagde Rose.

,, Jep" sagde mor Catherine.

De kørte derfor i nærbutikken for at hente de ting som mor Catherine skulle bruge til maden. Efter en halv times tid var de færdige og kunne derfor kører hjem.

Da de kom ind ad døren, skyndte Rose sig at smide sin taske og overtøj, hvorefter hun fandt bogen frem og gjorde den klar.

Efter mor Catherine havde gjort maden klar, kom hun ind i stuen hvor Rose sad parat med bogen.

,, He he he... Du kunne bare ikke vente" Smilede mor Catherine.

,, Nej" Smilede Rose.

,, Godt så... Jamen så lad os da læse videre og finde ud af hvad der sker med Katie" sagde mor Catherine.

,, Jaaaa, Jubiii.... Jeg glæder mig allerede" Jublede Rose.

Moren bladrede op til Kapitel 2.

Episode 2: Den mystiske person.

Mens sneen fortsat dalede ned fra himlen og ned på vejen, sad Katie på sit værelse og grublede over, hvordan hun nogensinde skulle kunne finde ud af hvad der stod i den bog, for noget måtte der jo stå i den bog. Men det var en ordentlig opgave som hun virkelig havde svært ved.

Men efter lang tid måtte hun slappe af i hovedet. Hun rejste sig, gik ud i køkkenet og drak en juice fra køleskabet. I mens sad hendes forældre og læste avis. Katie gik ind og satte sig ved siden af dem.

,, Nå, har du så fundet ud af hvad der står i din hemmelige bog, skat?" Smilede moren.

,, Nej... Siderne er tomme og jeg kan bare ikke finde ud af, hvordan jeg kan se om der står noget i den" Sagde Katie.

,, Måske kan det jo også være fordi at der slet ikke er nogen bog" Sagde faren.

,, Hold nu op far... Der er en bog" Sagde Katie.

,, Tag det roligt begge to.... Hvis der er en bog så tror vi på dig" sagde moren.

,, Tak mor" Sagde Katie.

,, Nå, men jeg tror jeg går mig en tur så jeg kan blive lidt frisk i hovedet" Sagde hun.

,, Ja gøre det" sagde faren.

Katie rejste sig og gik hen for at tage overtøj på. Hun gik herefter ud i sneen og gik videre hen af vejen og derefter ned af en sti som var dækket til med sne. Hver gang hun tog et skridt sank hun ned i sneen. Hun synes det var lidt sjovt og besluttede sig så for at lege lidt i sneen. Hun lod sig falde ned i sneen, men hun sank dog ikke helt ned i sneen. Hun blev såmænd bare siddende som om hun satte på en stol. Bare mere behageligt.

I mens et stykke længere væk gik hjælperen og ledte ihærdigt efter bogen med sin skanner. Det var ikke nemt.... Men én ting var han sikker på. Han nærmede sig, for signalet blev hele tiden stærkere og da det blev kraftigere og kraftigere satte han tempoet op. Der var dog lige det problem at hjælperen ikke var alene om at vide hvor bogen befandt sig eller i hvert fald hvor kraften var. For ikke langt fra hjælperen, gik den mystiske person og han begyndte også at træde mere til for at nå hurtigere frem.

Jo mere de begge nærmede sig jo stærkere blev kraften. Èn af dem var i hvert fald ved at nærme sig døren.

Ding Ding

Det var dørklokken der kimede. Katie´s mor rejste sig og gik hen til døren og åbnede op. Ude foran døren stod den mystiske person.

,, Ja, hvad kan jeg hjælpe med?" Spurgte Hun.

,, Er deres datter tilstede?" Spurgte Han.

,, Nej.... Men hvad vil du hende?" Spurgte Hun.

,, Det kan være lige meget" sagde Han.

Den mystiske person vendte rundt og gik fra huset.

,, Hov vent... Hvad vil du min datter?" Råbte Hun.

Men personen svarede ikke.

,, Hvad sker der skat?" Spurgte Faren, da moren kom ind i stuen.

,, Det var én eller anden mand som skulle snakke med Katie´, men da jeg spurgte hvad han ville vendte han bare rundt og gik sin vej" Sagde moren.

,, Det har sikkert ikke været noget vigtigt" sagde faren.

,, Det er nu meget muligt, men derfor er det da meget underligt at en mand spørger efter vores datter" sagde moren.

,, Ja, det er nu rigtig nok.... Ved du hvad vi gøre..... Vi laver krydsforhør på ham næste gang han dukker op" sagde faren med en lidt drillende stemme.

,, Hold dog op med det... Vi ved aldrig hvad han kunne finde på med vores datter" sagde moren.

,, Ej... Men der er heldigvis ikke sket noget" sagde faren.

,, Nej det ved jeg.... Men hvad hvis det sker igen... Altså at han dukker op?" Spurgte moren.

,, Så skal jeg nok tage mig af det.... Bare tag det roligt skat" sagde faren.

Faren læste videre i sin avis mens moren kiggede bekymret ud i luften.

I mellemtiden var hjælperen kommet til huset. Men noget holdt ham tilbage. Men hvad.

Da han skulle til at banke på, hørte han noget komme bag fra. Han vendte sig hurtigt om og kunne se at Katie kom hoppende mens hun nynnede julesange. Hjælperen skyndte sig at kigge rundt for at finde et gemmested. Men da han ikke kunne finde noget sted, valgte han at gøre noget som absolut var den dummeste idé han kunne finde på og han vidste det skam også selv. Han listede sig hen til muren og stillede sig som en havenisse. Nu kunne han så bare håbe på at Katie ikke skulle ligge mærke til ham.

Da hun kom til døren stoppede hun op, kiggede ned på hjælperen et lille stykke tid. Hun rystede lidt på hovedet og vendte derefter hovedet mod døren igen. Hun åbnede døren og gik ind hvorefter døren lukkede i.

Hjælperen ville gerne bevæge sig men ville helst være sikker på at Katie ikke så ham. Det kunne nemlig bringe uheld for ham, hvis hun fik øje på ham. Da han kunne mærke at han var ved at blive træt af at stå stille, valgte han at bevæge sig og vandre hen til en hæk i nærheden for at gennemtænke en plan. Han vidste at bogen var inde ved Katie, men hvis han klatrede op af muren så ville det betyde to dårlige resultater. Det ene resultat var at kravle op ad muren og det ville kunne afslører ham over for Katie og det ville jo bringe uheld både for ham men også for hans krop efter som han var elendig til at kravle. Sagt meget kort... Han krop var i elendig form. Men det var også alle de skide lækre kager som Julemor altid bagte... Han havde altid fået at vide at han skulle passe på med at spise for mange for det kunne koste ham kroppens helbred. Han ville bare aldrig lytte.

Det var muligt at han var Julemandens trofaste hjælper, men han var også en klovn ind i mellem.

Den anden mulighed var at han måtte ringe på. Den var nu hellere ikke så risikofri, men han kunne gøre sig usynlig... Mente han i hvert fald selv.

Han tog et hurtigt valg, uanset hvad det skulle resultere i.

Ding Ding.

,, Hvis det er manden igen.. Så klapper jeg ham én" Råbte moren rasende

Da hjælperen hørte det, blev han helt skrækslagen og løb om bag hækken og gemte sig.

Døren blev åbnet og frem dukkede Katie´s mor. Hun kiggede rundt og gik derefter ind og lukkede døren igen.

Hun var fandeme da skræmmende. Hvad i alverden skulle han da nu gøre... Han havde ski da ikke lyst til at gå hen til den skrålende kvinde igen. Men samtidig med skulle han jo have fat i den bog så Julemanden kunne reddes. Julemanden var afhængig af ham.

,, Kom så Hjælper.... Tag dig nu sammen... Du er ski da ikke en kujon... Eller er du?" Spurgte han sig selv.

,, Nej, jeg er ikke en kujon dit fjols... Hvad tror du ikke om mig" sagde han igen til sig selv.

,, Men har du set den mutant derovre.... den skabning skreg... hun er sku skræmmende" sagde han igen til sig selv.

,, Hold nu op... Hun er et mennesker.... Det var moderen.... Nu tager du dig fandeme sammen og henter den bog. Julemanden har brug for din hjælp så lad være med at være en tøsenisse" sagde han igen til sig selv.

,, Nååh... Der er nok én der har en hyggelig samtale med sig selv?" Spurgte personen bag ham.

Hjælperen vendte sig langsomt og skræmt rundt og fik øje på den mystiske person. Men Hjælperen vidste ikke at den mystiske person udgjorde en stor trussel for ham.

,, U... u... undskyld... Men hv...hve... hvem er du?" Spurgte Hjælperen med en rystende stemme.

,, Mig he he, mig skal du ikke tage dig af.... Jeg er bare ude at vandre lidt" Sagde personen.

,, Okay.... Jamen jeg tror også hellere at jeg må komme videre.... He he hej hej" sagde Hjælperen, hvorefter han tog halen mellem benene og løb væk fra den skræmmende person.

Det passede den mystiske person rigtig godt at Hjælperen løb væk... for så kunne personen helt og alene tage sig af at få fat i bogen. Men han skulle bare lige finde ud af hvordan han kunne komme ind efter bogen.

Katie sad sammen med sin mor og far og så lidt tv i mens hun tænkte på om hun kendte nogen som kunne hjælpe hende med bogen. Men hun vidste at hun skulle være forsigtig. For hvis hun endte med at folk ikke kunne se bogen vidste hun at hun ville blive gjort til grin. Hun rejste sig da kort efter og gik ind på sit værelse og kiggede igen i bogen. Det nagede hende at hun ikke vidste hvad det var for en bog.

Efter nogle timer kom Hjælperen listende i håb om at den mystiske person ikke skulle få øje på ham. Da han nærmede sig døren, kiggede han rundt men kunne ikke se personen nogen steder. Han tog en dyb vejrtrækning, tog hans svedige hånd op af lommen og ringede på.

Ding Ding.

,, Nu skal jeg mor" sagde Katie.

,, Nej, jeg skal nok åbne" sagde moren.

Hun løb hen til døren og åbnede men hun kunne ikke se noget. Det benyttede Hjælperen sig af så han listede sig hurtigt ind ad døren og gemte sig i deres lille garderobe. Nu kunne han så bare vente på at der kom en mulighed hvor han kunne få fat i bogen og smutte igen... Han skulle dog bare lige finde den først.

Katie På Juleeventyr: Episode 3: Mødet

Episode 3: Mødet

Da Hjælperen havde stået i noget tid i garderoben tog han nisseskanneren frem og kiggede på den.. Men han fik sig noget af et chok og måtte dog også holde den tæt ind til sin krop da den bippede helt vildt.

,, Katie.. Er det dig der leger inde på værelset... i så fald må du gerne være stille" sagde faren.

Katie lukkede døren i og så holdt nisseskanneren pludselig op. Hjælperen kiggede underligt på den.. Hvorfor virkede den ikke mere. Men det varede kun kort for idet at Katie åbnede døren igen, gik skanneren helt amok igen.

,, Katie vil du venligst stoppe med den larm" råbte faren.

,, Jamen det er ikke mig far" sagde Katie.

,, Luk nu bare den dør" sagde faren.

Da døren blev lukket igen holdt skanneren op. Hjælperen kiggede meget underligt på skanneren. Hvorfor reagerede den så voldsomt.

,, Selvfølgelig... Hvor er jeg dog dum" Sagde Hjælperen til sig selv.

,, Den må være inde på hende Katie´s værelse... Men hvordan skal jeg komme derind" sagde han igen.... til sig selv altså.

Da hun efter lang tid åbnede døren og gik ud af værelset så Hjælperen muligheden til at tage bogen. Han skyndte sig ud af garderoben og ind på hendes værelse. Nu var spørgsmålet så bare, hvor bogen kunne være. Han ledte alle steder... eller næsten alle steder. Han kunne ikke kigge på hendes bord da han var for lille. Han kiggede under hendes seng, i hendes taske, i hendes skuffer og mange andre steder hvor han kunne komme til. Men uden held.

,, Hey, hvad laver du her og hvem er du?" Spurgte Katie da hun fik øje på Hjælperen.

Hjælperen sprang op i luften og fik et chok.

,, Nej nej nej... Du må ikke se mig... Jeg mener... Jeg mener, du har ikke set mig" sagde Hjælperen skræmt og løb rundt i hendes værelse indtil han endelig løb ind under sengen og gemte sig.

,, Hvorfor må jeg ikke se dig... Jeg gøre dig altså ikke noget" sagde Katie.

Men Hjælperen svarede ikke.

,, Prøv at høre... Jeg gøre dig altså ikke noget" Sagde Katie.

Efter lidt tid gav Hjælperen lyd fra sig.

,, Det er ikke dig jeg er bange for.... det er alle de ulykker der vil ske omkring mig hvis du ser mig" sagde Hjælperen.

,, Hvilke ulykker?" Spurgte Katie.

,, Godt spørgsmål.... Men det er sådan at hvis et menneske ser mig så følger uheldene lige i hælene på mig.... og det altså ikke første jeg er ramt af uheld" sagde Hjælperen.

,, Jamen hvem er du.... og hvad laver du her?" Spurgte Katie.

Hjælperne krøb stille og roligt ud fra sengen og satte sig på gulvet.

,, Okay.... Mit navn er Hjælperen... Jeg er her fordi du har noget der tilhører min herre, Julemanden" Sagde Hjælperen.

,, Er dit navn Hjælperen?" Spurgte Katie.

,, Ja" Svarede Hjælperen.

,, Okay.... Det var godt nok et underligt navn... Men hvad er det med den bog som du snakker om?" Spurgte Katie.

,, Det er en bog som tilhører Julemanden og hvis han ikke for den tilbage vil julen stoppe med at eksistere" Sagde Hjælperen.

,, Okay... Hvordan holder den da ham i live?" Spurgte Katie.

,, Det er en meget lang historie" sagde Hjælperen.

,, Må jeg ikke nok høre den?" Spurgte Katie.

,, Det har jeg ikke tid til... Jeg er nødt til at komme tilbage til Julemanden med den bog så julen kan reddes" sagde Hjælperen.

,, Må jeg komme med dig?" Spurgte Katie.

,, Hør, du stiller mange spørgsmål.... Har du aldrig lært at det er uhøfligt at stille så mange spørgsmål?" Spurgte Hjælperen.

,, Næ.. Ikke rigtigt" sagde Katie.

,, Nåh, men det er meget uhøfligt" sagde Hjælperen.

Han rejste sig og bad om bogen.

,, Kan du ikke selv tage den?" Spurgte Katie.

Hjælperen kiggede op på hende.

,, Mener du seriøst det.... tror du ikke jeg ville have taget bogen hvis jeg kunne nå den?" Spurgte Hjælperen irriteret.

,, Nå jo... he ups" sagde Katie kækt.

Hun løftede ham op på bordet hvor bogen lå. Men inden han tog fat i den, fik han øje på den mystiske personen. Han dukkede sig og lagde noget over bogen så personen ikke kunne se den.

,, Hvad er der galt?" Spurgte Katie.

,, Kan du se den person dernede?" Spurgte Hjælperen.

,, Ja.... Hvad er der med ham?" Spurgte Katie.

,, Jo, jeg ved ikke rigtigt... Jeg har en meget skidt fornemmelse af at han er ude på noget ondt." sagde Hjælperen.

,, Ja så lad os vente til han er væk og så smutte derefter" sagde Katie.

,, Det er nok en god idé... Hey, hov... Du kan altså ikke komme med" Sagde Hjælperen.

,, Hvorfor ikke?" Spurgte Katie.

,, Det er ikke tilladt for mennesker at komme op til Julemanden" sagde Hjælperen.

,, Øv.... Kan du så ikke fortælle mig den historie som du ikke ville før?" Spurgte Katie.

,, Det kan jeg vel godt gøre.... Jeg har jo ikke andet at fortage mig alligevel" sagde Hjælperen.

Han gik så igen med at fortælle hele historien og hvordan bogen skulle gemmes og om at Julemanden kunne mærke at den var i farer. Jo mere han fortalte, jo mere smilte hun. Ikke så meget på grund af at han fortalte en underholdene historie men også fordi det var så sjovt at lytte til den. Men samtidig syntes hun også at det gav god mening.

,, Det var noget af en historie" sagde Katie.

,, Ja.. Nu kan du vel godt se hvorfor det er vigtigt for mig at få bogen med tilbage?" Spurgte Hjælperen.

,, Ja... Men jeg har bare et spørgsmål" sagde Katie.

,, Ja, det overrasker mig ikke" sagde Hjælperen.

,, Jo, ser du... Da jeg fandt bogen på biblioteket og da jeg viste den til mine forældre så kunne de ikke se den og ikke nok med det... Når jeg kigger i bogen, er siderne blanke..... Alle sammen... Hvordan kan det være?" Spurgte Katie.

,, Det er fordi at det kun er Julemanden og os nisser der kan se hvad der står i bogen" sagde Hjælperen.

,, jamen, hvorfor kan jeg se den, men ikke dem?" Spurgte Katie.

,, Det er fordi at du tror på Julen og Julemanden" sagde Hjælperen.

,, Ja, det gøre jeg og det vil jeg altid gøre" sagde Katie.

Efter lang tid rejste Hjælperen sig op på bordet og kiggede ud af vinduet. Den mystiske Person var der ikke længere.

,, Jeg smutter nu inden personen kommer tilbage" sagde Hjælperen.

,, Vent... Må jeg ikke nok komme med?" Spurgte Katie.

,, Nej, det kan ikke lade sig gøre" sagde Hjælperen.

Han sagde derefter nogle magiske ord som gjorde bogen mindre. Han takkede Katie for at passe på bogen og blev derefter løftet ned på gulvet så han kunne gå ud til døren. Da Katie åbnede døren gik Hjælperen ud og hen langs vejen og mod snescooteren. Tilbage stod Katie og kiggede op ad vejen mens gadelygterne var blevet tændt. Hun kiggede også rundt om sig og så al den dejlige sne. Hun gik ind og tog noget overtøj på og gik derefter igen udenfor og legede i sneen.

Jo mere hun legede i sneen, jo længere bevægede hun sig også op ad vejen. Det var i mellemtiden ikke særlig smart. For henne i en skygge havde den mystiske person gemt sig.

I mens Katie var i fare, startede Hjælperen sne-scooteren og satte sig på den og fløj afsted mod Julemanden. Han var godt glad nu. For nu hvor han havde fået fat i bogen kunne han endelig hjælpe Julemanden.

Mens Katie legede, listede den mystiske person sig langsomt ud fra skyggen og hen mod Katie. Alt imens at Hjælperen helt uvidende om Katie´s situation, var på vej til Julemanden.

Da han langt om længe kom op til Julemanden, løb han ind til ham og viste ham bogen.

,, Kære Julemand... Jeg har fået fat i bogen til dig" sagde Hjælperen stolt og rakte Julemanden bogen.

,, Tusind tak Hjælper" sagde Julemanden og kiggede i den.

Men glæden var kun kort, for pludselig var der flere problemer.

,, Det kan ikke passe" sagde Julemanden.

,, Hvad er der galt? Spurgte Hjælperen.

,, Der mangler nogle sider" sagde Julemanden.

,, Jamen.. Det kan da ikke passe" Sagde Hjælperen.

,, Du må skynde dig at finde dem inden det er for sent" sagde Julemanden

,, Det kan kun være pigen som har siderne" sagde Hjælperen.

,, Hvad er det for en pige?" Spurgte Julemanden.

,, Det er en lille pige der hedder Katie... Hun fandt bogen... Hun må have siderne liggende... Jeg skynder mig afsted og henter siderne fra hende" sagde Hjælperen.

,, Ja god idé" sagde Julemanden.

,, Tja.... Det bliver nok lidt svært" Sagde en af de andre nisser.

,, Hvorfor det?" Spurgte Hjælperen.

,, Kom selv og se" sagde nissen.

Julemanden rejste sig fra sin seng og sammen med Hjælperen gik Julemanden ind og kiggede i en kugle som kunne vise alle steder i verden. Da de kunne se at den mystiske person var på vej mod Katie, fik de travlt.

,, Hvem er det? Spurgte Julemanden.

,, Det er en meget ubehagelig person, men jeg ved ikke hvem han er" sagde Hjælperen.

,, Okay... tag ned og red hende og bring hende med herop" sagde Julemanden.

,, Jamen hr., De har da altid sagt at mennesker ikke må komme herop" sagde Hjælperen.

,, Ja det er rigtig nok.... Men jeg mister mere energi hvis den stakkels pige kommer galt afsted" sagde Julemanden.

,, Ja hr., skal ske.... Jeg tager afsted med det samme" sagde Hjælperen.

Han løb hen mod snescooteren. Startede den og fløj afsted. Nu var spørgsmålet så om han ville kunne nå at rede Katie fra den mystiske person og hvad ville den mystiske person med Katie, nu hvor hun ikke længere var i besiddelse af bogen og havde hun de manglende sider til bogen?

Katie På Juleeventyr: Episode 4: Katie i Knibe

Episode 4: Katie i knibe

Hjælperen satte sin snescooter på den hurtigste fart og mens han kæmpede sig ned mod Katie, nærmede den mystiske person sig mere og mere Katie. Da Katie hørte skridt bag sig, fik hun øje på den mystiske person.

,, Hvem er du?" Spurgte Hun.

,, Mig skal du ikke tage dig af" sagde han.

,, Men, hvad vil du?" Spurgte Hun.

,, Nu ikke så mange spørgsmål... Du skal bare med mig" sagde han og greb fat i hende.

,, Nej... Slip mig... lad mig være" råbte Katie.

,, Nu holder du kæft lille pige" sagde han.

Han tog fat i Katie og holdt om hende så hun ikke kunne komme nogen steder. Katie prøvede ihærdigt at slipper ud af favnen på personen. Men uden held.

Personen fik fundet en snor frem fra sin lomme og bandt Katie´s hænder sammen.

,, Slip mig fri... ellers råber jeg så alle kan høre mig" råbte Katie.

,, Det kan du bare gøre... Inden der kommer nogen er vi begge væk" sagde personen.

Han løftede Katie over sin ene skulder og begyndte at gå hen ad stien.

Kort tid efter kom Hjælperen flyvende... Men da var det for sent. Katie var forsvundet. Han gik rundt i området for at se om han kunne finde hende eller finde nogle spor. Men efter have ledt i lang tid, stoppede han op for at finde ud af hvilke veje hun kunne være forsvundet hen af. Han ledte længe, meget længe og han var da næsten også ved at miste al håb, da han kunne skimte noget i sneen ved stien. Han gik hen ad stien, hen til objektet og kunne også hurtigt se at det var et lille stykke stor. Han forsatte hen ad stien som viste sig at være ret lang.

I mens havde personen sat farten op så ingen og ikke engang Hjælperen kunne nå ham. Katie var i midlertidig besvimet så hende havde han ingen problemer med. Men selvom personen vidste at ingen kunne følge efter ham, valgte han alligevel at kigge sig bagud engang imellem. Da han endelig kom til det rigtige sted, lagde han Katie ned i sneen og gik hen til en sne-høj og begyndte at grave i sneen indtil der dukkede et farttøj til syne. Et farttøj han havde gemt mens han var nede på jorden. Han gravede og gravede indtil han havde fået farttøjet helt fri. Han gik hen og tog fat i Katie og lagde hende op på bagenden og satte sig selv op og startede motoren.

Lyden af motoren kunne Hjælperen høre så han satte i løb og løb alt hvad han kunne hen mod personen, men da han kom derhen, lettede personen og kom med høj fart op i himlen.

Hjælperen blev irriteret og skreg ud i luften. Han vendte sig dog hurtigt om og satte kurs mod sne-scooteren. For personen skulle ikke slippe så nemt.

Flere timer senere vågnede Katie og da hun fik øjne og kiggede rundt, kunne hun godt se at noget ikke stemte. Hun kunne se at hun var et sted hvor hun ikke kendte. Hun fandt da også hurtigt ud af at hun var indespærret for hun kunne se gitter rundt om sig.

,, Hallooo" råbte hun.

,, Er der nogen her?" Spurgte hun igen.

Men der var ingen. Hun kiggede rundt for at se om hun kunne finde et sted hvor hun kunne flygte ud. Et lille vindue eller måske et luftrum. Men uden held og efter som det ikke lykkedes, måtte hun bare sætte sig ned og vente på at der skete noget.

I mellemtiden var Hjælperen meget tæt på det sted hvor Katie blev holdt fanget. Da han kunne se hvad det var, kunne han se at det var en grotte..... Han syntes at det var meget underligt med en grotte og så oppe i himlen.... Hvilken mands person ville have en svævende grotte?

Men der var ikke meget tid at spilde. Grotten måtte være det sted hvor Katie blev holdt fanget. Han satte den sidste kurs mod grotten. Da han kom derop, placerede han snescooteren så kun han kunne se den. Kort efter gik han rundt og kiggede og studerede stedet meget nøje. Nu var spørgsmålet så om han kunne finde Katie.

Mens Hjælperen ledte, kom den mystiske person pludselig ned til Katie. Han placerede en tallerken lavet af sten, med noget mad på, der selvfølgelig var spiseligt. Katie kiggede på maden og derefter op på personen.

,, Hvad er det?" Spurgte Hun.

,, Det er din mad... Det er vigtigt at du spiser det" sagde han.

,, Hvorfor er det vigtigt... har du planer med mig?" Spurgte Katie.

,, Ja... Jeg har store planer med dig... Du og jeg skal på en lang tur senere i dag" sagde han.

,, Næ" sagde Katie.

,, Jeg skal sku ikke med dig på nogen tur.... Jeg skal hjem til mine forældre nu" sagde Katie bestemt.

,, Dine forældre.... Dem kommer du til at se en dag... bare ikke før om nogle år" sagde han.

,, Jeg vil aldrig tage med dig... Du kan ikke tvinge mig" sagde Katie.

,, Du har ikke noget valg og jo jeg kan sagtens tvinge dig, hvis jeg har lyst" sagde han.

Den mystiske Person begyndte at blive irriteret på hende. Hvorfor kunne hun ikke bare gøre hvad der blev sagt. Hvorfor skulle hun være så flabet.

,, Hvem er du egentlig?" Spurgte Katie.

,, Det er ikke vigtigt" sagde han.

,, Jo, hvis du vil have jeg skal følge med dig så skal jeg vide dit navn" sagde Katie.

Den mystiske person var ved at miste temperamentet. Han tog en dyb indånding. Derefter gik han frem og til for at falde til ro.

Uden for havde Hjælperen fundet en indgang. Han listede sig stille og roligt ind, mens han var på udkig efter om der skulle dukke nogen op. Han forsøgte også at se om han kunne finde nogle få spor af Katie.

Det skal lige siges at den grotte som Hjælperen var i... ikke var en grotte som den vi har set på land. Denne grotte som Hjælperen og angiveligt Katie befandt sig i, nærmest var en borg.

Nå, men i hvert fald ledte Hjælperen efter spor af Katie.

Den mystiske person var i midlertidig gået fra Katie og Katie sad bare tilbage og vidste ikke hvad hun skulle få tiden til at gå med, men hun måtte da indrømme at hun var ved at blive sulten og når man er sulten kan selv den mad som den mystiske person havde serveret, se lækker ud. Efter lidt betænkningstid valgte hun da også at tage maden og spise den.

Efter nogen tids søgen fandt Hjælperen frem til det rum hvor Katie sad fanget. Han gik helt ind i rummet og kunne se at Katie var bag tremmer.

,, Katie" hviskede han.

Katie kiggede op og med munden fuld af mad og med skålen i den ene hånd fik hun sig en overraskelse.

,, Hmmemkledn" forsøgte hun at sige.

,, Den forstod jeg ikke" sagde Hjælperen.

Katie slugte den sidste stump mad.

,, Hvad tog dig så lang tid?" Spurgte hun.

,, Jeg skulle da lige finde ud af hvor du var henne" sagde Hjælperen.

,, Det var du da også længe om" sagde Katie.

,, Er du da slet ikke glad for at se mig?" spurgte han.

,, Jo.... Vent.... Pas på" Udbrød Katie.

Hjælperen vendte sig rundt og så lige hen på den mystiske person. Han stod helt stille og vidste ikke hvad han skulle gøre. Da han endelig tog modet til sig, langede han en knytnæve ud efter den mystiske person hvorefter personen røg i gulvet. Men han rejste sig dog hurtigt op igen.

,, Helt ærligt... Kan du ikke bare blive liggende" sagde Han.

,, Det skulle du ikke have gjort" sagde