Djursland besat 1940-45: Engelsk terror og besættelse

By Mogens Møller

Bogen "Djursland besat 1940-45. Engelsk terror og besættelse" beskriver englændernes aktiviteter i forhold til Djursland i besættelsestiden i landshistorisk sammenhæng.
Efter at have erklæret tyskerne krig ville englænderne afskære dem fra fortsat at få jernmalm via Norge samt angribe dem fra Østersøen. Englænderne respekterede ikke andres neutralitet.
De ville minere norske farvande og besætte norske havne. Tyskerne besatte derfor 9. april 1940 Danmark og Norge.
Den danske regering fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. For at forhindre en vestallieret invasion begyndte værnemagten straks at opføre befæstningsanlæg på Jyllands vestkyst. Regeringen støttede det ved bl.a. at lade firmaer og ansatte deltage i arbejdet. Den ville holde arbejdet på danske hænder og forhindre en engelsk-amerikansk invasion, som ville ødelægge landet og folket.
Besættelsen gav ikke de store problemer for danskerne de første tre år. Men Englands premierminister Winston Churchill ville "sætte Europa i flammer" ("set Europe ablaze", som han sagde. Englænderne ansatte danske agenter, som opildnede landsmænd til modstandsterror. De styrede deres danske modstandsfolk og forsynede dem med våben. I kraft af våbnene gjorde modstandsmændene besættelsens to sidste år til "onde år" for danskerne. De angreb næsten kun landsmænd, hvilket var mindre risikabelt og det blev så vidt muligt overset af tyskerne.
Den danske regering fordømte modstandsfolkene. Englænderne så Danmark som et fjendeland. Englænderne og deres modstandsfolk udspredte for at forvirre fjenden invasionsrygter helt frem til befrielsen. Det medførte fortsatte befæstningsarbejder og stor utryghed for danskerne. Englændere og amerikanere foretog tusinder af natlige overflyvninger til/fra bombemål i Tyskland. De nedkastede bomber i Danmark, når de var forfulgt eller ikke turde trænge frem til de udpegede tyske mål eller blot ville øve sig. Amerikanerne beskød også tilfældige civile. Det fyldte danskerne med skræk og sendte dem i beskyttelsesrum utallige gange.
Regeringslederne fra USA, England og Sovjetunionen mødtes 4.-11. februar 1945 i byen Jalta på Krim for at dele rovet. De bestemte, at Danmark efter den kommende tyske kapitulation måtte blive besat af englænderne og fremover domineret af dem og sådan blev det, indtil USA fra 1950-erne tiltog sig denne rolle.
Englænderne destruerede godt tysk materiel og fik danskerne til at købe af deres overskudsmateriel.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Sep 21, 2023
• ISBN: 9788743021988

Mogens Møller

Forfatteren er uddannet som jurist med bl.a. retshistorie som tilvalgsfag og derefter som advokat - og har siden arbejdet indenfor faget. Sideløbende har han gennem årtier dyrket historie på amatørbasis og siden 2014 fået udgivet i alt 11 bøger med historie-emner.

Book preview

Kap. 1. Tysk besættelse 9. april 1940 – før englændere?

Englænderne farlige for verdensfreden ifølge pressen i 1940

Tyskerne måtte få skurkerollen for deres overfald på Danmark i 1940. Men ud fra den dybereliggende baggrund skyldtes besættelsen i nok så høj grad englænderne.

Englænderne har en langvarig tradition for at berige sig ved at overfalde folk vidt omkring i verden. Ifølge historikere har de i århundreder satset på at skade succesrige folkeslag inde på fastlandet for at svække disses konkurrenceevne.

Det har indebåret krige mod især Frankrig og Tyskland. Englændernes krige har været handelskrige. Det har derfor været afgørende for dem at have herredømmet over havene. De brøler stadig med stolthed: Britannia, rule the waves og d.v.s. på dansk: Storbritannien, hersk over havene.

Englænderne har, ligesom nu deres arvtagere i USA, været førende som forkæmpere for frihed på andres bekostning. De markedsfører dette ved at omtale deres ideal som Den Frie Verden. Nogle af deres støtter sluger dette begreb råt i bl.a. krigeriske sammenhænge uden at tænke over det. Modstandsfolkenes forening Frihedskampens Veteraner udgav f.eks. i 1978 bogen af Anders Bjørnvad Faldne allierede flyvere 1939-1945. Dronning Ingrid lagde her navn til forordet med vestmagtspropagandaen:

De mange allierede mindesmærker og grave --- vil erindre os selv og kommende slægter om disse modige mænds indsats i kampen for den frie verden.

Den engelske historiker Stuart Laycock har dyrket emnet i bogen fra 2012 All the Countries We’ve Ever Invaded: And the Few We Never Got Round To. På dansk: Alle de lande, vi nogensinde har invaderet: Og de få, vi aldrig nåede til.

Han skrev, at Storbritannien ud af 200 af verdens lande har invaderet alle på nær 22 i en eller anden form. Der er realiteter bag den gamle talemåde, at solen går aldrig ned på det britiske imperium. I bogen fremgår også, at USA har militærfolk i 153 lande rundt om i verden.

Cigaretten-Bilderdienst Hamburg-Bahrenfeld udgav 1941 en billedserie med tilhørende samlealbum med titlen Raubstaat England – Røverstat England.

Selv om indholdet var politisk propaganda, var det grundlæggende sandt.

Englænderne havde i tidens løb opført sig langt værre end andre med at overfalde andre mennesker for at udnytte dem på alle tænkelige måder.

Billeder fra det tyske samlealbum Raubstaat England udgivet 1941 af CigarettenBilderdienst Hamburg-Bahrenfeld.

fig. 1. Titelbladet med den engelske røverhånd, der udnytter folk over hele jordkloden. På Englands Hosebåndsordenen er Elizabeth 1., der regerede England 1558-1603, afbildet som verdensregent med hånden omkring kloden. På den står der på fransk Honi soit qui mal y pense – Skam få den der tænker ilde derom.

fig. 2. Verdenskortet med markering af englændernes Das Geraubte Weltreich – Det Røvede Verdensrige.

Et andet tysk propagandaalbum blev udgivet af Cigaretten-Bilderdienst Dresden og hed Der Weltkrieg (1914-18). Heri beskrives som denne krigs hovedårsager:

" 1. Aus dem Revanchebedürfnis Frankreichs, das seine Niederlage von 1870/71 und den Verlust Elsaß-Lothringens nicht verschmerzen konnte;

2. aus der Sorge Englands um den Verlust seiner führenden Stellung im Welthandel und seiner Vorherrschaft zur See, die ihm von Deutschland bedroht schienen;

3. aus dem Panslawismus, welcher für Rußland Die Schiermherrschaft über die slawischen Völker – insbesondere die Vorherrschaft auf dem Balkan – beanspruchte und es dadurch in ständigen Gegensatz zu Öfterreich=Ungarn brachte; aus dem alten Streben Rußlands nach Konstantinopel und einem Ausgang zum Mittelmeer; aus dem immer mehr anwachsenden Haß der russischen Gesellschaft gegen alles Deutsche, der sich vor allem aus der führenden Rolle erklärt, die das Deutschtum Jahrhunderte hindurch in Rußland gespielt hatte."

Altså – franskmænd ville have Elsass-Lothringen (Alsace-Lorraine) fra Tyskland. Englændere kæmpede for at dominere verdenshandelen. Russerne havde også modstridende interesser m.h.t. grænseområder. Så selv om beskrivelsen i albummet var tænkt som propaganda, er den faktisk ganske træffende.

Hjemmesiden https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rsager_til_1._verdenskrigskriver tilsvarende om årsagerne til 1. Verdenskrig:

Baggrunden var en dyb modsætning mellem Frankrig og Tyskland --- dårlige forhold mellem Rusland og Østrig-Ungarn --- følte Storbritannien sin position truet af tysk handel og industri, flådeoprustning og kolonipolitik.

Et af de mange eksempler i Raubstaat England er, at englænderne i 1801 bombarderede København og i 1807 tog hele den danske flåde. De begrænsede derved danskernes omfattende verdenshandel. Englænderne har fire gange taget et stort antal danske skibe fra et Danmark, som hver gang ville være neutral:

1801 Under deres krig mod Napoleon.

1807 Under den fortsatte krig mod Napoleon.

1914 Under l. Verdenskrig.

1940 Under 2. Verdenskrig.

Politiken skrev 28. april 1940 i en leder med titlen Den tyske Hvidbog, at "det var Vestmagternes Holdning og Handlinger, som satte Begivenhederne i Skred i Norden.

--- Churchill --- som Marineminister havde Ansvaret for de to alvorlige Krænkelser af Norges Neutralitet, Altmark-Affæren og Udlægningen af Miner i norske Farvande, som førte til den Katastrofe, der overgik Danmark og Norge. ---.

Man havde ikke --- regnet med den Hurtighed og Dristighed, hvormed Tyskland handlede --- Fejlen gik --- ud over to neutrale Lande.

Hvis den italienske Presse har Ret --- vil England for anden Gang i en stor Krig høste den Lære, at Winston Churchill er en farlig Mand."

Den sidstnævnte bemærkning går på, at Churchill også var krigsglad op til udbruddet af 1. Verdenskrig, hvor han var marineminister.

Arbejderbladet skrev 5. maj 1940 under overskriften England kæmpede ogsaa til sidste Nordmand (som også aftrykt i Frit Danmarks Hvidbog. Bind II. 1946), at "den engelske Imperialisme --- søgte en Krigsskueplads i Skandinavien ---.

Derfor strøede gennem Aarene den engelske Regering med rund Haand Løfter ud til de finske Reaktionære og pressede dem frem til den vanvittige Krig mod Sovjetunionen – for som sædvanlig totalt at svigte Finland ---.

Efter Finland kom Turen til Norge! Ogsaa Norge og den norske Regering og Englands imperialistiske Agenter i det norske Arbejderparti lyttede til Londons hviskende Raad og Løfter ---. Den norske Regering kastede det norske Folk ud i --- haabløs Kamp ---. ---. For de engelske Imperialister er der ikke Tale om at hjælpe de smaa Nationer, men om at --- faa andre Folkeslag til at kæmpe og dø for Pengesækkene i Londons City!"

England og Frankrig erklærede i 1939 Tyskland krig i fortsættelse af århundreders rivalisering. Nils Eric Boesgaard anmeldte i Berlingske Tidende 22. januar 2001 bogen af George Løwe Tilintetgørelsen af Luftwaffe i Danmark 1945 med bl.a.:

Forfatteren har --- fundet frem til, at tilintetgørelsen af Luftwaffes fly i Danmark --- var en udløber af en langt tidligere vedtaget policy, der gik ud på, en gang for alle at stække al tysk militarisme og militærindustri.

Aarhus Stiftstidende skrev 22. november 1945 tilsvarende, at vestmagterne da var ved at ødelægge i alt 41 Krigsfabriker i den amerikanske Besættelseszone. Blandt disse var fire af I. G. Farben-Industries fabrikker.⁴ Det var handelskrig.

Englænderne hævdede, at deres krig ikke havde ideologisk baggrund. Eisenhower sagde derimod, at det var tilfældet for USA og ville føre korstog i Europa.⁵ USA hævdede med et nærmest religiøst engagement, at krigen for dem handlede om moral. Og det har de siden også hævdet ved deres overfald på andre lande, som har nægtet at antage den amerikanske livsstil.

Hitler overfaldt Polen 1. september 1939. Den 3. september erklærede England og Frankrig Tyskland krig i medfør af deres forsvarsforbund med Polen. Hermed var 2. Verdenskrig en kendsgerning.

Krigen var endnu et opgør, som mest gik ud på at skade erhvervskonkurrenter.

Faghistorikeren Bo Lidegaard skrev i 2005 i Kampen om Danmark 1933-1945:

"Der var ---i Socialdemokratiet --- en opfattelse af, at verdenskrigen var udtryk for et stormagtsopgør ---. Danmark var et offer for kyniske magtinteresser, og det gjaldt om at redde samfundet ---.

Opgøret med den tyske nationalchauvinisme, som i høj grad var et produkt af de hårde fredsvilkår fra Versailles, måtte de stormagter tage sig af, som havde forsøgt at knække ryggen på Tyskland for selv at dominere Europa."

Tysk kapløb for bevarelse af adgangen til malm via Norge og for Østersøen

Tyskerne besatte Norge for at forhindre englændernes forsøg på at afskære dem fra at få svensk jernmalm via den norske havn Narvik. Danmark blev taget med for at sikre forbindelsen med Norge, idet forsvaret af Tyskland mod vestalierede angreb gennem Kattegat og Østersøen også spillede ind.

Englands marineminister Winston Churchill talte under møder (bl.a. 19. september 1939) for at besætte Skandinavien. Ifølge Walter Hubatsch planlagde englænderne derfor fra 16. januar 1940 et eventuelt sådant overfald.⁶ Lasse Skytt skrev i Bogmagasinet marts 2020 i en anmeldelse af bogen af arkivar Steen Andersen Der er intet foruroligende for Danmark:

I 1940 var Danmark fanget i et stormagtsopgør. ---. Det var briternes plan at sende en stor flåde ind i dansk farvand i foråret 1940 for at åbne en ny front og inddrage de skandinaviske lande i krigen – et aspekt, som vi har glemt.

Den 28. marts 1940 besluttede den engelske regering at udlægge miner ved Norge og besætte nogle norske havne. Men den engelske besættelse af Norge blev overhalet af den tyske besættelse 10. april. Englænderne forsøgte at erobre Narviks havn nogle timer efter, at tyskerne havde taget den, hvilket mislykkedes.

Besættelseskapløbet er beskrevet i bogen Besættelsen og Frihedskampen 1940-45. Hvem, hvad, hvor af Jørgen Hæstrup m.fl. 3. udg. 1979 med:

"I Berlin havde man --- fulgt udviklingen ---. De allieredes planer --- var --- diskuteret --- i fransk presse ---. Hertil havde tyskerne brudt Royal Navy’s koder, og var velorienteret ---. Hitler så helst, at Skandinavien forblev neutralt, men --kunne --- ikke tåle, at de allierede opbyggede et brohoved på Nordkalotten, hvorfra de kunne underbinde malmen og true Tysklands østersøflanke. ---. ---. Han måtte have vished for, at England og Frankrig --- påtænkte at gå i land på den norske vestkyst. Denne fik han 17. februar 1940, da den engelske destroyer »Cossack« gik ind i norsk territorialfarvand og bordede det tyske fangetransportskib »Altmark«. ---. Også Danmark blev nu draget ind --- efter anmodning fra Luftwaffe, der ønskede Ålborg flyveplads for at kunne mellemlande ---. --28. marts besluttede Reynaud og --- premierminister Chamberlain --- at iværksætte Churchills plan om at minere det norske territorialfarvand. ---.

--- 2. april havde Hitler givet ordre til, at angrebet på Norge og Danmark --skulle iværksættes 9. april."

Gennemførelsen af den tyske besættelse af Danmark

Det nazistiske billedblad Illustrierter Beobachter beskrev i et temanummer den 25. april 1940 Tysklands syn på Danmarks og Norges besættelse godt 14 dage før. Det var propaganda, men dog tæt på virkeligheden.

Et grundtema var, at man havde forhindret en engelsk/fransk besættelse og det kan godt være rigtigt. Men en overskrift lød i oversættelse: Ti timer før fjenden!.

Det var rigtigt i forhold til, at England ellers ville have besat nogle norske havne og mineret norske farvande. Men der var ingen aktuel udsigt til, at de ville have besat det øvrige Norge samt Danmark –i hvert tilfælde ikke så hurtigt.

Et andet grundtema i det tyske blad var, at Danmark ved besættelsen kom under stærk tysk beskyttelse. Tyskernes formål var på ingen måde at hjælpe Danmark – lige så lidt som det var de allieredes. Men da tyskerne havde besat Danmark, bidrog deres befæstningsarbejder til at forskåne danskerne for en altødelæggende allieret invasion.

---

⁴ Aarhus Stiftstidende 22. november 1945.

⁵ Søren Krarup: I min levetid. 60 års Danmarkshistorie. 1998.

⁶ Walter Hubatsch: Weserübung. Die deutsche Besetzung von Dänemark und Norwegen 1940.

Kap. 2. U-båds- og flyangreb fra England og USA

Engelske u-bådes angreb på tyske skibe ved den tyske besættelse i 1940

Aarhus Stiftstidende skrev 4. maj 1965 om Danmarks besættelse i 1940, at

9. april og 10. april blev der sænket tyske skibe ved Hjelm ---i besættelsens første timer fandt der et søslag sted --- hvor engelske u-baade bekæmpede tyske krigsskibe paa vej til Norge. Udfaldet blev aldrig oplyst.

Fhv. redaktør Poul Hvitved har berettet⁷:

Allerede dagen efter besættelsen --- fik man i Ebeltoft en forsmag på, hvad der kunne hænde. I dagene forud var tyske flådeenheder --- set gå op gennem Kattegat mod Norge. ---. Den 10. April var en større enhed på vej fra Norge tilbage mod Tyskland, men konvojen nåede kun til farvandet ud for Boeslum, før den blev angrebet af engelske flyvere. I konvojen befandt sig et orlogsfartøj, der blev ramt og sænket.

Oversigt over vestmagternes overflyvninger og bombninger

Fig. 3. Overflyvningsruterne for bombetogter mod Stettin og Königsberg natten til 30. august 1944. Anholt og Djursland indgår i ud- og hjemture. (Noble Frankland og Charles Webster: The Strategic Air Offensive against Germany 1939-45. 1961.)

Vestmagtflyenes aktiviteter over Danmark er beskrevet i tre rapporter fra 1949 med hovedtitlen Statens civile Luftværn 1938-1949. I-III.

Rapport nr. 3 har undertitlen III. Evakuering. Tekniske forsikringsforanstaltninger. Uddannelse og øvelser. Den frivillige indsats. Luftangrebene. Heri fremgår, at der i besættelsens første år ikke var allieret luftaktivitet af betydning her i landet. Englænderne foretog dog fra først af rekognosceringsflyvninger. Rapporten fortsætter:

Mod krigens slutning tog luftaktiviteten voldsomt til, og i den sidste del af april og de første dage af maj 1945 foretoges overflyvninger, bombning af skibsmål og luftkampe døgnet rundt i et herhjemme hidtil ukendt omfang.

Hertil bemærkes, at tyskernes luftforsvar til sidst begrænsedes af benzinmangel.

Rapporten beretter videre:

"Overflyvningerne foretoges oprindelig kun om natten, alene afbrudt af enkelte ganske isolerede dagslysaktioner ---. Fra 1942-1943 blev dagslysaktioner imidlertid hyppigere, og mod krigens slutning hørte de til dagens orden.

Overflyvningerne havde under størstedelen af besættelsestiden karakter af henog tilbageflyvninger fra Vesterhavet til Nordtyskland --- oprindelig over Sønderjylland --- Efterhånden --- over en bredere front ---.

Mere spredte rekognosceringsflyvninger og overflyvninger af tilsyneladende --planløs art --- forekom --- nedkastning af våben eller faldskærmsjægere.

Bombenedkastninger forekom dels ved bevidste angreb, dels mere planløst --med det formål at lette udflyvende maskiner for deres bombelast".

Fra rapporten bringes en oversigt over bombenedkastninger her i landet:

Videre fremgår om arten af det nedkastede samt skydning og undersøgelser:

"Foruden sprængbomber, brandbomber og --- fosforholdige krigsmidler --blev en stor mængde andre genstande --- fra luftkrigen, fundet på dansk område --- f. eks. lysbomber --- spærreballoner, balloner med meteorologiske apparater, balloner med sprængladning samt stanniolstrimler, ligesom et betydeligt antal engelske flyveblade --- blev nedkastet over dansk område. ---.

Luftværnsskydning forekom gennemgående i ringe omfang. Bortset fra enkelte byer som --- Århus --- var det tyske luftskyts ret svagt. ---.

Den tyske værnemagt forbeholdt sig --- undersøgelsen af de nedstyrtede luftfartøjer --- og foretog bevogtning og oprydning selv."

Vestallieret overvågning ved flyrekognoscering og spionage i lokalområder

Danske officerer spionerede gennem Generalstabens Efterretningssektion. Det blev foretaget af ansatte ved befæstningsarbejder samt af professionelle spioner.

Oplysningerne sendtes til Stockholm, hvor de bearbejdedes af danskere. (Materialet findes nu på Rigsarkivet-København og omtales ofte som Stockholmsarkivet.)

Henrik Skrydstrup skrev i Tyske kystbefæstningsanlæg i Danmark 1940-1945, at tyskerne opgav at camouflere byggepladserne ved anlæggelsen af kystbatterier.

Man anså det for betydningsløst, da beliggenheden alligevel ville blive kendt hurtigt, når arbejdet udførtes af danskere.

De allierede var særlig interesseret i kommunikationsforbindelser og flyvepladser.

Englænderne foretog jævnligt (typisk ugentligt) flyrekognosceringer med optagelse af luftfotografier. Deres rapporter nævnte bl.a. antallet af fly på forskellige flyvepladser, flytyper og omfanget af aktiviteter på flyvepladser. I rapporterne ses ofte, at de er baseret på --- meddelere, der arbejder på --- flyvepladser.

Englænderne aflyttede også tysk radiokommunikation mellem baser og fly. Det gav et indtryk omfanget og karakteren af den tyske luftaktivitet.

I bogen Hilsen til Lucas, Helmer og Abel ved Knud Chr. Jensen m.fl. 1995 er anført, at der i september 1944 var et angreb på Tirstrup Flyveplads, hvor antiluftskyts fik ram på en allieret maskine med tre mands besætning. Flyet styrtede ned ved Hjelm, hvor skipper Jens Bendix Jensen fra Ebeltoft reddede besætningen.

Men det første angreb på pladsen skete den 14. februar 1945. Så det nedstyrtede fly var måske ved Tirstrup for rekognoscering, hvorunder det blev beskudt med flak.

Sagen omtaltes i Politiken 29. oktober 1946. Her fremgår, at Jens Bendix Jensen fik en tak fra USA’s general Eisenhower, fordi han havde opsamlet en nedskudt amerikansk pilot og observatør ved Hjelm, hvilket passer med rekognoscering.

De to reddede flyvere blev bragt til Samsø og selv om der pågik en eftersøgning lykkedes det dem at holde sig skjult her frem til kapitulationen.

I kraft af flyrekognosceringerne og dansk spionage var englænderne godt forberedt til angreb, som det skete på Fliegerhorst Tirstrup flere gange.⁸

Fly fra England og USA på overflyvning til og fra bombemål

Kaptajn J. Helk skrev i artiklen Hjem gennem Luften i Folk og Værn 1945 om de nedkastede faldskærmsagenter og den allierede overflyvning til og fra Tyskland:

"Ved et bombeangreb gik Maskinerne --- ud i store Formationer, vel beskyttede af Jagere og flyvende i stor Højde.

Men ved Nedkastningen af Materiel eller Folk gik Maskinerne ud enkeltvis, sneg sig – som Tyve om Natten – ind over Landet ---. ---. --- Kursen fra Pladsen til et --- Punkt paa Jyllands Vestkyst var lagt og fulgtes det første Stykke ved Radiopejling til Radiofyr i England. Naar Maskinen nærmede sig den danske Kyst, gik den ned i ca. 30 m.s Højde over Havet, hvilket ganske vist Vanskeliggjorde Orientering og Navigation, men det var en nødvendig Forsigtighedsforanstaltning. Ved at flyve saa lavt mindskedes Chancerne for Angreb fra tyske Natflyvere, ligesom den tyske Radiopejling af Maskinen vanskeliggjordes. ---.

Forudsat at Maskinen holdt sin Kurs --- kom den nu efterhaanden saa nær ind under den danske Kyst, at den var i Stand til at udnytte de særlige Radiofyr, som af Modstandsbevægelsen var opstillet til dette særlige Formaal --- Eureka".

Vestmagtsflys jamming af tyske radarstationer

Indtrængende fly nedkastede undertiden strimler af sølvpapir (stanniol) til forstyrrelse af tyskernes radarbillede. Skærmbilledet blev derved til en uklar masse, hvor man ikke kunne skelne fly. Man kalder det jamming afledt af jam, som er det engelske ord for marmelade.

Karl Gleerup har berettet i bogen Fra et Hjørne på Djursland. Erindringer om sin tid hjemme hos forældrene på Elmegård ved Voldby i Nørre Djurs:

Men en morgen var markerne og træerne fyldte med sølvpapirstrimler, som engelske fly havde kastet ud for at vildlede tyskerne ---. Vi brød os ikke om at røre ved dem. Der gik rygter om, at de var farlige. Men hvor der var mange, blev de dog samlet sammen og brændt af.

P. Løcke, Sandballegaard pr. Knebel skrev 23. august 1943 til politimesteren som leder af Statens Civile Luftværn i Grenaa Politikreds om stanniolstrimler⁹:

De forespørges om denne Strimmel er af denne slags, som er giftigt for Kreaturerne da vi har fundet flere af dem ude i Marken.

Den nat blev der udkastet mange strimler. På politistationen i Ebeltoft noteredes:

Hosfølgende Staniolstrimler er i Gaar den 23/8 1943 fundet paa Draaby Mark pr. Ebeltoft, Landmand Bergs Ejendom. Finder CB. Berg.

fig. 4. Stanniolstrimler til forstyrrelse (jamming) af flyradar. (Erhvervsarkivet.)

fig. 5. Stanniolstrimler på 4x30 cm til forstyrrelse af flyradarer fundet af CB-er Sigfred Berg i Dråby 23. august 1943. (Grenaa Egnsarkiv.)

Lærer John Nyhuus skrev i Besættelsen på Ebeltoftegnen. Upubliceret projektopgave. 1968¹⁰:

Den 6. januar (1944) blev der nedkastet staniolstrimler --- hvorfor vides ikke men det har muligvis været for at narre tyskernes radar.

Knud Jensen, leder af Midtdjurs Lokalarkiv, skrev i Lokalavisen den 22. april 2008 om sin Barndom i krigens skygge:

"I begyndelsen af 1945 --- var flyvepladsen ved Tirstrup anlagt ---. ---.

Dagene efter et luftangreb kunne vi så finde masser af sølvstrimler, som de engelske maskiner havde kastet ud for at forvirre det tyske antiluftskyts."

Mørklægning til vanskeliggørelse af de vestallieredes flynavigering

Straks fra besættelsesdagen stillede tyskerne krav om, at landet skulle mørklægges for at vanskeliggøre fjendtlige flyveres navigation. Men englænderne henstillede flere gange til modstandsfolkene om at påse, at mørklægningen blev overholdt.

De begrundede det med, at de mange lys virkede forstyrrende for deres piloter.

Erland Skovbjerg skrev i Nimtofte. Mine erindringer fra 2. Verdenskrig 1995:

Med det samme kom der forordning om mørkelægning af alle vinduer; og når man færdedes i de mørke gader --- skulle man have et hvidt bind om armen på mindst 10 cm’s bredde eller et hvidt bånd om hatten på ikke under 6 cm.

Alice Bak Petersen berettede i artiklen Erindringer fra krigen i årbogen En by og dens mennesker. Marie Magdalene før og nu 2001:

Man måtte ikke have lys ude, vi skulle mørklægge vinduerne med sorte mørklægningsgardiner. Den mindste sprække kunne give en bøde. I kostalden måtte vi male vinduerne blå, det var ikke til at gå og hænge rullegardiner for alle de vinduer. Vi måtte heller ikke have lys på cykler og biler. Så var det rart når der var måneskin. At lyset skulle være blændet, var fordi de fjendtlige flyvere ikke måtte se, hvad der var byer og hvad der var land. Det fik de snart lært alligevel.

Bager Helge Hansen, Aarhus fortalte fra sine Ungdomsår i Rønde¹¹, at

en lettere bedugget officer --- skød --- ind ad vinduet til mit værelse, og et øjeblik efter kom --- mester og officeren ophidsede --- ind på mit værelse, hvor --der var en lille revne i mørklægningsgardinet, som lyset kunne trænge ud af. ---. Den gæve revolvermand skød også ind ad vinduet nede hos en gammel dame, fru Larsen, der boede næsten lige ved siden af bageren.

Planlagte flyangreb begået af englænderne

Den fanatiske modstandsmand pastor Poul Borchsenius, Randers skrev i 1945 i sin bog Kæmp for alt. Billeder fra en dansk provinsby under Gestapos søgelys:

"Glædeligvis blev --- forstaaet, at Sabotagen var et af