Trump og en seriøs date

By Svend-Erik Engh

'Trump og en seriøs date' handler om to mennesker, der kommer fra meget forskellige kår. De prøver at få kærligheden til at vokse, men det er ikke nemt, når den ene er født med en guldske i munden og den anden knap ved, hvem han far er og hvordan han skal skrabe penge sammen til den næste øl.

Den dag de to mødes og sød musik opstår, bliver Donal Trump indsat som U.S.A.'s 45. præsident og han kiler sig ind imellem de to elskende.
Så der er nok af udfordinger for de to turtelduer.
,

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 25, 2023
• ISBN: 9788743021995

Svend-Erik Engh

Svend-Erik was born in a suburban Copenhagen town and spent his youth making theatre. When he became a teacher in 1993, he discovered storytelling and has ever since been enchanted by stories. For ten years he took part in 'Stories under the tree', a storytelling event in the middle of Copenhagen. He has also given presentations for the Smithsonian Institute in Washington DC. Professional storytelling took him first around Denmark, Sweden, Norway, the USA and, for the last six years, around Scotland. This is his tenth book.

Book preview

Det bløder i Marks indre, en varm hånd af blod lægger sig som en dyne af væmmelse over hans indre organer.

Det er bedrøveligt, på grænsen til det uudholdelige og det er kun et spørgsmål om tid, før det hele eksploderer. Han kigger rundt i lejligheden, rodet er ubeskriveligt og han ved godt, at han bør rejse sig fra madrassen på gulvet og få ryddet op, taget opvasken og gå ned med noget vasketøj. Han orker det bare ikke.

Mark rejser sig i en lang, sej bevægelse og strækker sig dovent. Hans lemmer er tunge som hans indre, indhyllet i et gråt, blyholdigt gardin. Han går hen til vinduet, kigger ned på den regnvåde Nyrnberggade, hvor en gruppe teenagere larmende står og gør livet usikkert for de forbipasserende.

De slidte jeans ligger sammenkrøllet i et hjørne. Han tager dem på, stikker hånden i lommen og mærker med glæde det runde metal fra to tyvere mod fingrenes hud. Han samler de to tomme flasker og fire øldåser, der står på bordet, putter dem i en krøllet Nettopose, finder en lighter der virker og går ud af den lille lejlighed.

Den ubestemmelige grågrønne farve på væggene i opgangen nedstemmer alle forventninger. Betongulvet er fyldt med bitte små revner og Mark er som altid nervøs for, om trappen en dag falder sammen eller om den kan vente, indtil resten af verden kollapser.

Opgangen er fyldt med ekko. Lyden af døren, der smækker i bag ham, fortsætter lang tid efter at Mark er nede på reposen på første sal, gummiskoene mod gulvet fortæller hvinende historier om gårsdagens brandert og Marks åndedræt klinger ud i opgangens tomme rum.

Vel ude på gaden slapper Mark af, posen med de tomme flasker og dåser giver håb om at kunne indløse nattens første gevinst, en pakke Prince Gold.

Flaskeautomaten i 7-Eleven på Amagerbrogade tager pænt imod Marks to flasker, men afviser dåserne. Automaten spørger, om han vil støtte forældreløse børn i Syrien. Det vil han ikke. Han konstaterer, at der lige præcis mangler to kroner til tyve Prince, de rigtige Prince.

- Kan jeg så ikke låne de to kroner af dig? spørger Mark den rødhårede ekspedient henne ved skranken, selv om han godt kender svaret.

Ekspedienten giver ham dræberblikket og de to kroner for flaskerne.

Der er ikke andre kunder, så der er ikke nogen, han kan platte de sidste to kroner fra. Han går ud af 7-Eleven butikken, mens han forbander højrøvede ekspedienter, 7-Eleven som koncept, natten, larmen fra Amagerbrogade, verden.

Femmeren kommer i det samme. Den stopper ved stoppestedet og Mark går ind af bussens bagerste dør. Chaufføren er ligeglad med, om han har en billet, alligevel er det sikrest at sætte sig bagerst i bussen, hætten over hovedet og en krop, der signalerer ‘lad mig være’.

Mark stiger af på Rådhuspladsen, går rundt om det grønne stakit, der indhegner metrobyggeriet. Han stiller sig op af stakittet, så han kan se strømmen af mennesker, der kommer fra begge sider. Fra Vesterbrogade forventningsfulde teenagere for indadgående og fra Strøget kulturfolket for hjemadgående. Som en tavs skygge står han og venter.

Deirdre mærker tomheden og skutter sig i mørket. Nattens lyde runger i det store hvide hus og en stille rædsel kryber, sniger sig ind i hudens porer.

Lyden af Øresund derude i mørket, bilerne ude på Strandvejen og bevidstheden om Vedbæks hvide tomhed, alt er til for at de sorte huller i Deirdres sind skal vokse.

Hun beslutter sig for ligesom i går at tage ind til byen for i dens evige pulserende tomhed sammen med lidelsesfæller, der også jager fantaster, at drikke sig fuld nok til at kunne sove i nattens fløjlsbløde dyne af tristhed.

Hun går fra villaen på Strandvejen ned til Vedbæk Station og er igen på vej ind til byens sydende indre.

Kystbanetoget er fuld af forventningsfulde teenagere, der larmende skal ind til byen. Hun finder en plads i stillekupéen i venstre side af toget i køreretningen, så hun kan se Øresund.

Deirdre stiger af toget på Nørreport Station og går ind i bøsseklubben ‘Nevermind’ på Nørre Voldgade. Her kan hun drikke sig fuld uden at skulle fortælle alle mulige idioter at hun ikke er interesseret i andet end lige præcis det.

På ‘Nevermind’ må der ryges, så det gør hun.

- Giver du en smøg? en lille mand med ulastelige benklæder og en farvestrålende skjorte med påfuglemønster står lige pludselig meget tæt på Deirdre.

- Selvfølgelig, siger Deirdre og giver en cigaret til den lille mand.

Til gengæld har han en bane. Den deler de også. Manden er en lille undermåler, der præsenterer sig som advokat fra Nivå og mens han gør det, står han hele tiden og vipper på tæerne for at blive en centimeter højere. Advokaten siger, at han har holdt øje med Deirdre. Hun er stamkunde, på den måde er det ikke overraskende at han har set hende før, men det generer Deirdre, at han har stalket hende.

Musikken glider sammen med shotsene og banen ind i Deirdres indre kammer. Bølgerne skvulper over stranden og hun lader sig føre af sted på et skib, der aldrig går i havn. Musikken, larmen fra kåde mænd, latteren – alt glider ind i en puls og verden er igen udholdelig.

Det eneste, der ikke er til at holde ud, er den lille mand, der står alt for tæt og hele tiden prøver at røre ved Deirdre. Han får hende til at mærke den indre dæmon, som hun bærer med sig, hvor hun er.

Deirdre undskylder og vakler ud på toilettet, tisser, vasker hænder og gnider lidt tanke ind i øjnene. Da hun ser sit spejlbillede, en forhærdet kvinde sidst i tyverne med begyndende rynker om øjnene, kan hun ikke lade være med at snerre. Hun vælter ind igen og der står han, alt for lille, alt for øv. Han har ventet på hende.

- Nå, der er du, min skønne prinsesse, fik du ordnet det, du skulle? siger han, mens hans blik glider ned over Deirdres krop.

- Jeg bliver nødt til at gå nu, siger Deirdre, tak for shots og bane.

Hun finder sin irgrønne uldjakke og skynder sig ud af klubben. Den lille undermåler følger efter. Ude på Nørre Voldgade siger han, at han kan praje en taxa til dem. Deirdre siger, at han har misforstået hende, at hun troede han var til mænd og at det var derfor, at hun tog imod hans shots. Han er ligeglad og smaskende får han fortalt, hvad han vil gøre ved hende, hvis hun tager med i taxaen ud til Nivå. Han skal nok betale. Han viser hende et sort VISA-kort med guldskrift og forklarer, at det kun er de rigeste mænd, der får lov til at bære sådan et sort VISA-kort med guldskrift.

Deirdre løber ned mod Rådhuspladsen. Den lille mand følger efter.

To mænd med ens ruskindsjakker og sejlersko dingler af sted over H.C. Andersens Boulevard, mens de synger brudstykker af en gammel sømandsvise.

En skikkelse registrerer hver en bevægelse fra de to halvfulde levemænd og har øjnene stift rettet mod de to, der drikker City øl, mens de med vaklende skridt nærmer sig Strøget. De skåler, drikker og hælder dåsernes sidste dråber ud på Rådhuspladsen. Som en lydløs skygge følger skikkelsen med de to ned mod Strøget.

Skikkelsen spejder for at se, om der er andre, der har fået øje på de to kroner, der snart skal forlade de to herrers hænder for at lande et sted på pladsen. Han følger simultant de to dåsers bevægelser ned mod pladsens glitrende overflade. I en bevægelse, som et slangehug, samler han de to dåser op og løber ned mod Strøget. Dåserne bliver vendt i hånden, så han kan se, at de bærer et dansk returmærke. Han udstøder et lydløst sejrsskrig, ranker ryggen og glider ind i 7-Eleven, mens rådhusets klokke slår. Midnatstimen er begyndt. Han virrer med hovedet og ryster kroppen, som om han ryster regnvand af den regnfrakke, han ikke har på.

Mark konstaterer med glæde, at flaskeautomaten i 7-Eleven på Rådhuspladsen tager pænt imod hans to tomme dåser, han får sin flaskebon og stiller sig i kø ved skranken. Ekspedienten er en høj pige med spidse bryster og fremskudt underkæbe. Hun vender sig mod Mark og i det øjeblik stivner hendes påklistrede tandpastasmil, mens hun nedladende spørger, hvad det skulle være. Mark er kortklippet med piercede ører, sort hættetrøje, læderjakke, lasede, lidt beskidte jeans og ubestemmeligt farvede kondisko af et mærke ingen kender.

- Jeg vil gerne have tyve Prince Gold af de grå, siger Mark.

- Jamen, så gerne, siger ekspedienten overdrevent høfligt og trykker på en knap.

En pakke Prince Gold suser ned af røret og lander med et smæld. Ekspedienten tager pakken og siger prisen til Mark.

- Det er altså de forkerte Princer, siger Mark og peger på røret med cigaretterne, de grå Prince Gold, det er dem, jeg vil have.

Køen af rastløse kunder vokser. Ekspedienten holder cigaretpakken med de forkerte Princer mellem pegefinger og langemand, mens hun slår den mod disken i en rytme, som minder Mark om marchmusik. Mark gentager sit ønske, denne gang højere, mens køen bag ham bare bliver længere og længere og mere og mere utålmodig.

Han kalder igen ud i natten, at det ikke er de rigtige Princer og peger igen.

- Dem der, det er dem, jeg vil have, siger Mark.

Ekspedienten nyser og mumler noget om at det er fuldstændigt ligegyldigt hvad farve Prince Gold har. Hun trykker igen på knappen og en pakke Prince Gold af de grå lander i bakken. Mark lægger sine to tyvere, de to kroner fra 7-Eleven på Amagerbrogade og flaskebonen for de to dåser på disken. Ekspedienten tæller uendeligt langsomt Marks toogfyrre kroner, mens øjnene signalerer til kunderne bag Mark, at det i hvert fald ikke er hendes skyld, at de må stå og vente en lørdag nat lige efter midnat. Der er penge nok til cigaretterne med de to kroner fra flaskebonen og derfor smækker hun pakken med Prince Gold, de grå til Mark på disken uden et ord. Hun åbner kassen og lægger Marks kontanter og flaskebonen ned i kasseapparatets indre.

Mark vender sig om for at gå ud i vinterkulden og ryge en velfortjent Gold.

Før Mark når hen til døren, sker der noget, der får ham til at standse. En ung kvinde træder ind af døren og tumler ind i opstillingen med Haribo. Hun når lige at gribe den, inden den vælter. Hun får stillet den på plads og bukker høfligt for poserne med Matador-mix.

- Det må du sgu undskylde, siger hun og breder armene ud til siden, mens hun fniser fornøjet.

Så bliver hun pludselig alvorlig. En ung mand kommer ind i butikken og kvinden ser nervøst på manden, der hurtigt finder hen til chokolademælken i køleren. Kvinden ryster på hovedet, som om hun prøver at fjerne et billede fra den indre skærm. Hun vender sig mod A6-tyggegummierne og står nu og forsøger at fokusere, så hun kan få de rigtige.

Det er tydeligt, at kvinden har klasse, dyr kjole, selvom der ikke er meget af den, dyre sko, en halskæde med glitrende sten, måske ægte, en irgrøn lidt slidt uldjakke og en taske på den rigtige side af tusinde kroner. Hun ser godt ud med ravnsort, gnistrende hår, en fyldig mund uden Botox og en sanselig krop, der præcist fylder den dyre kjole de rigtige steder. Mark går hen til hende.

- Hvad leder du efter? siger Mark.

Deirdre vender sig om mod stemmens ejermand. Han smiler og Deirdre kigger søgende ind i hans grønne øjne. Hun ser en uendelig blidhed, en ømhed og varme, som gør hende stakåndet, men der er mere i de øjne end det. Hun fornemmer en desperation og en grundlæggende sorg, som hun kun kender alt for godt fra sig selv. Hun mærker hjertets puls og hendes fødder finder jordens indre i et kort nu. Luften sitrer, Rådhuspladsens lyde forsvinder, ekspedienten i 7-Eleven har pludselig vinger og alt er sandt og godt. Deirdre trækker vejret helt uforstyrret, der er ingen panik, der er kun ham og hende.

Mark står stille, ser kvindens brune øjne udvide sig, som om hun har set et væsen fra en anden eksistens. Øjnene bliver blide, som en hjorts på vej ned til søen for at drikke. Mark mærker noget dybt i sit indre, et kammer han troede var lukket for længst. Et suk forlader hans læber og han er selv overrasket over hvor højt det lyder mellem lydene fra flaskeautomaten, kundernes snak og ekspedienten med de kolde øjne.

- Dig, siger hun så højt at en gruppe teenagepiger bliver stille et kort øjeblik for i næste sekund at bryde ud i latter.

Pigerne triller ud i nattens puls og Deirdre træder langsomt frem mod Mark stadig med øjne hvilende i hans, spørgende, undersøgende, er han OK med hendes tilnærmelse? Det er han!

Hun standser frygtsomt, døren ud til Rådhuspladsen åbner igen og den lille advokat fra Nivå træder ind i butikken. Mark og Deirdre vender sig simultant mod den lille forstyrrer. Den lille undermåler vipper kolerisk op og ned, mens han smiler og går frem mod Deirdre. Han tager sin pung frem og viser hende for anden gang det sorte Visa-kort med guldbogstaverne. Deirdre viger fra den slimede mand og kommer derfor helt tæt på Mark, der lettere perpleks forsøger at tolke situationen. Deirdre er nu så tæt, at hendes duft omfavner Mark. Han træder et skridt frem, hun læner sit ravnsorte hår ind mod hans bryst og hvisker, at han skal holde om hende.

Mark er overvældet, ved ikke helt hvordan han skal reagere. Han har