Maggie Vera ser Hvidt

By lars røn

Nej, nej og atter nej! Kolik, kanel og kolossale konsekvenser! Kan læses som julekalender.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Oct 11, 2022
• ISBN: 9788743066880

lars røn

Lars Røn er født, og lever indtil han ikke gør det længere.

Book preview

1

November har slæbt sine store mudrede støvler langt ind i december, der ellers prøver at holde det hele lidt pænt her op til højhyggen. En langsom tåge smyger sig fed, grå og tung over landet Vang, en lille nation der sidder som en knast i den nordlige del af det, som de fleste kalder for verden. I byen Lillevang, der ligger klemt mellem fede agre og store pletstykker med tæt skov, er de handlende på og omkring Rundtorvet, byens centrum, så småt ved at åbne deres butikker fyldt med garn og papir og tæpper og dimser og konserves og brød og strømper og nåle og baglokaler og sløve eftermiddage og meget andet. Her lugter af vådt gran, for torvets juletræ kan ikke ryste sig som en hund.

En lille brun mus piler over brostenene, meget hurtigere end dagene, der for børnene i Lillevang står stille som et elektrisk tog uden strøm. Bliver det nogensinde frost? Hvornår kommer sneen? Kan højhyggen forsvinde i søle og dis? Kan den simpelthen drukne? Skal vi aldrig mere skøjte?

Slagter Kyeds butiksvinduer genspejler torvets glinsende brosten og bænkene og plantekasserne med duftende kirkegårdsgrønt, og det areal hvorpå byens højhyggetræ for en håndfuld dage siden blev rejst til tonerne af messingmusik og duften af brændte mandler og varm højhyggesaft. Forretningen er tom. Der er ingen kunder. Den tykke slagter hænger i døråbningen til bagbutikken, hvor slagteblokken og de tunge knive befinder sig foran kølerummets massive metaldør. Han betrager udtryksløst et stykke snoet flæskesvær, som han holder mellem to fede fingre. Så lægger han det i munden. Midt i guml nummer tre går døren til butikken op. En lille klokke dingler muntert, og et pust fugtig Lillevangluft fortrænger et øjeblik den krydrede duft af pølser, rullestege og fedtegrever. Slagter Kyed sluger flæskesværen, og ifører sig dagens første kundesmil. En lettere overvægtig og temmelig centimeterfattig dame i en brun frakke og med firkantede briller på næsen entrer butikken. Hun har en bylt på armen. Hendes øjne er blodskudte, og han ved godt, hvem hun er.

God morgen fru Vera, hvad kan jeg gøre for Dem i dag? spørger Kyed bag disken. Maggie Veras blik hakker sig forvildet henover glasmontrens mange muligheder. Hun skal til at sige noget, da slagter Kyed afbryder: Så De VKS i går? Om Maladia? spørger han. Hun ryster på hovedet. Tænk at et folk kan blive ramt af så mange ulykker på én gang. Kyed begynder at tælle på fingrene: Vulkanudbrud og tsunami og tørke og fejlslagne høster og borgerkrigen og sværmene af græshopper og folkedrabet og statskuppet og jordskælvene og olieforureningen og den økonomiske kollaps og hvad ved jeg. Indenfor tre uger! Tænk Dem, et brød, hvis der altså var nogen, koster en hel trillebør fuld af... Ja, deres penge, hvaddenuhedder. Det er jo helt skørt, siger Kyed, og ryster på hovedet, som om bevægelsen kan bringe orden i forfærdelighederne. Og sikken en tåge vi har, holder den mon aldrig op? Nå, hvad kan jeg friste med? De er måske kommet for at bestille årets flæskersteg? Eller gæssersteg? Mon jeg kan friste med svanersteg denne gang, jeg har nogle ordentlige krabater i år, siger han, og gnider hænderne, mens han med tungen forsøger at løsne en stump svær, der har sat sig fast mellem to kindtænder. Damen ser forskrækket op på ham. Et spædt klynk lyder fra bylten. Hun skifter greb, og et lille ansigt titter frem, ikke meget andet end næse og fregner. Elmo græder hele tiden, jeg får aldrig sovet, sukker hun. Slagter Kyed er barnløs, så hans nik er tomt som den nedlagte sidebane ude ved Hennestrup Huse. Der bliver stille. Det er helt tosset, jeg skal jo slet ikke have kød i dag, hvisker hun så. Slagter Kyed ser en tåre pible frem i hendes ene øjenkrog, og et lille gys løfter sig i ham, som dengang han fik øje på en dødfrossen rotte inde i kølerummet. Nånå, æh, jamen... Nå. Jo, det kan ikke være så nemt, sådan at gå... Forkert, siger han, og de små almindelige ord som plejer at være fugemasse i de fleste lillevængeres meninger om det meste, smuldrer og får Kyeds greb om sig selv til at skride lidt, og butikken er med ét alt for stille og trang, så han siger sikke en tåge, og skotter til damen. Alle ved, at Maggie Veras søster blev fundet i en baggård i hovedstaden Gigavang med nål i armen og stof i sprøjten, og ungen på armen der var lige ved at stryge med. Kyed kæmper imod, men en lettelse så stærk, som når man har skullet tisse rigtig længe ved tanken: Godt det ikke er mig, bryder frem i ham. Med ét fyldes hele hans krop af et sitrende, farvestrålende og højt humør. Når man hverken er Maladianer, eller har med børn at skaffe, så er livet egentlig rigtig godt. Et muntert nyn står og summer lige bag læberne, og han må klemme dem godt sammen, så det ikke farer ud. Han tager blikket væk fra Maggie Vera og hendes nu vrælende bylt, for han vil ikke, at lyset i hans øjne skal blænde hende og måske få hende til at glemme at gå sin vej og bare blive stående som en hare om natten.

2

På en høj stige midt på Rundtorvet balancerer byens elektriker Amper Ohm i blå keddeldragt. En pære er gået i Lillevangs højhyggetræs belysning. Den skal skiftes, men en tyk, spændstig og mørkegrøn grangren, der stinker af harpiks, bliver ved med at svirpe ind i ansigtet på ham. Han er rød i hovedet, og bandeordene flyder som vælling ud over læberne og op og ned ad de fugtmættede grangrene.

Voksenheden har endnu ikke slugt al ungdommen i Ohm, men det er tæt på. Det er nu ikke det, han tænker over, da den tykke gren endnu engang slår sig vådt ind i hans riftede ansigt. Hvorfor skal livet være så tungt? siger han til sig selv, der længes efter at smide fødderne op på det skrammede sofabord i det lille hus han bor i lidt udenfor byen. Bare lade sig flyde væk på en klukkende strøm af Hulvejens Mummidrik, eller Vangvand med Hizzi 60 procent og ingefærterninger. Lukke øjnene og drikke mens han glemmer alt om