Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Historien om et Værk: Suset fra Kalveboderne
Historien om et Værk: Suset fra Kalveboderne
Historien om et Værk: Suset fra Kalveboderne
Ebook371 pages3 hours

Historien om et Værk: Suset fra Kalveboderne

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

"Historien om et Værk", er en højspændt historisk rejse gennem mere end 100år på H. C. Ørsted Værket, som ligger i den sydlige del af København, faktisk næsten lige ved siden af det store indkøbscenter "Fisketorvet". Du kommer med indenfor murene på et kraftvarmeværk,og oplever hvordan det har været at arbejde der. Det kommer til at handle om opbygningerne, nedrivninger, og hvordan elektricitet og fjernvarme egentlig produceres. Vi kommer rundt om arbejdskulturen, ulykkerne, arbejdsforholdene, verdens engang største Dieselmotor og selvfølgelig menneskerne.

Selvom værket ser stort ud udefra så laves der faktisk kun 2 produkter, det ene af dem er det her underlige produkt som hedder elektricitet, og som vi allesammen i større eller mindre grad bruger hver eneste dag til lys, opladning af mobiltelefoner, computere, elcykler, barbermaskiner, elbiler det bruges også til vores madlavning og selvfølgelig vores vaskemaskiner, samt den fuldstændige uunværlige kaffemaskine ;-).

Det andet produkt vi producere er fjernvarme, det bruges til opvarming af boliger og industribygninger. Det er egentlig et "restprodukt" fra produktionen af elektriciteten, men ved at sende varmen ud til forbrugerne bliver kraftværket meget mere effektivt i forhold til hvordan de producere energi i mange andre lande.

Du behøver ikke at ha' den store forståelse for hvordan det tekniske hænger sammen i den her forbindelse, det forklarer jeg hen af vejen og de mange billeder fortæller også deres del af historien.

Rigtig god fornøjelse :-)
LanguageDansk
Release dateNov 6, 2020
ISBN9788743064008
Historien om et Værk: Suset fra Kalveboderne
Author

Kenneth Olsen

Mit navn er Kenneth Olsen, min baggrund for at skrive om en del af mit arbejdsliv, er fordi jeg blandt andet har arbejdet på H. C. Ørsted Værket i næsten 23 år. I januar 2010 blev jeg fritstillet fordi min stilling som IT-coordinator på værket blev nedlagt. Jeg er uddannet i mesterlære som elektriker i 1984 i et lille elektrikerfirma i Charlottenlund, Det var oprindelig min tanke at tage en udadannelse som elektronikmekaniker, men sådan skulle det ikke gå, da det var umuligt at finde en læreplads. Jeg interessere mig meget for historie og gamle og nye billeder og er aktiv amatørfotograf i min fritid, med mange forskellige projekter for at udforske og lære mere om det. Blandt andre af mine projekter, har jeg en lille YouTube kanal hvor jeg deler min egen erfaring og viser hvordan folk også kan reparere deres fotoudstyr hvis det er gået i stykker, den hedder "mikeno62". Det var faktisk nogle gamle sort/hvid billeder på H. C.Ørsted Værket som satte mig igang med den her historie.

Related to Historien om et Værk

Related ebooks

Related articles

Reviews for Historien om et Værk

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Historien om et Værk - Kenneth Olsen

    Indholdsfortegnelse

    Forord

    Forhistorie

    Begyndelsen

    H. C. Ørsted Værket og Verdens største Dieselmotor

    H. C. Ørsted Værket og Røg og støj problemerne

    H. C. Ørsted Værket og 2. Verdenskrig

    H. C. Ørsted Værket efter 2. Verdenskrig

    H. C. Ørsted Værket og Kunsten

    H.C. Ørsted Vœrket og Energikrisen

    H. C. Ørsted Vœrket og Strømsvigtene

    H. C. Ørsted Værkets dieselanlæg

    H.C. Ørsted Værket og de forskellige klubber

    H. C. Ørsted Værket og Arbejdsforholdene

    H. C. Ørsted Værket og Lærlingene

    H. C. Ørsted Værket og Ulykkerne

    H. C. Ørsted Vœrket og Blok 7

    H. C. Ørsted Værket omkring År 2000

    HC.. Ørsted Værket set fra et lidt andet perspektiv

    Afslutning af Historien Om Et Vœrk

    H. C. Ørsted Værket

    Kildemateriale

    Forord

    Sef engang imellem sker det at en person, pludselig får en utrolig trang til at skrive om et eller andet. Det kan være om menneskets historie, om dyrenes eller for den sags skyld om universets begyndelse. For et eller andet ska' historien jo handle om. Og især om menneskets historie er der skrevet enorme mængder af bøger og artikler, som handler om en hel masse forskellige begivenheder og bedrifter der er sket i tidens løb. Og det er jo rigtig spændende at læse om alle de mærkelige men også fantastiske ting, som vi mennesker har fundet på igennem tiderne.

    Min baggrund for netop at skrive denne historie, er fordi jeg interesserer mig for mennesker, historie og gamle billeder (og selvfølgelig også nye billeder). En af mine hobbyer er iøvrigt fotografering som jeg bruger en del af min fritid på.

    Og for det andet fordi jeg har arbejdet i Københavns Belysningsvæsen (Københavns Energi, Energi E2, Dong Energy) på H. C. Ørsted Værket i næsten 23 år, fra år 1987 hvor vi var over 250 ansatte og frem til år 2010 hvor jeg blev fritstillet som tjenestemand. Antallet af ansatte var da faldet til omkring 110, men det var fordi H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket i 2005 var lagt sammen. På grund af denne sammenlægning, var der også mange tjenestemænd der blev fritstillet.

    Min uddannelse som elektriker tog jeg i 1981-84, det var hos "Alleens El-Service, som var et lille elektrikerfirma på Jægersborg Allé hvor jeg kørte som service elektriker. Efter min uddannelse blev jeg der frem til 1985, hvor jeg fik arbejde hos ER-Electric på Frederiksberg frem til sommeren 1987. Jeg blev ansat samme år på H. C. Ørsted Værket som elektriker med reparation og vedligehold af mange forskellige typer maskiner, værktøjer samt arbejde på telefonanlæg og højspændingsanlæg.

    Senere skiftede jeg arbejdsområde til IT-Coordinator hvor jeg havde med installation og vedligeholdelse af vores Computere, netværk samt backup. Da jeg havde været ansat på Værket i 4-5 år var der en dag en af de tekniske tegnere, som dengang arbejdede i vores administrationsbygning der viste mig nogle store mapper med en hel masse gamle sort-hvid billeder af værket, helt tilbage i tiden da værket skulle projekteres og bygges.

    Det satte efterhånden mine tanker i gang om at skrive en industrihistorie om denne specielle arbejdsplads. Derfor spurgte jeg i 2001 vores daværende Kraftværkschef, Erik Rosenbak Jensen om jeg måtte skrive en historie om værket i alle dets aspekter, men at jeg naturligvis ville gøre det i min fritid. Det fik jeg tilladelse til at gøre og samtidig gøre brug af vores historiske arkiv materiale, med masser af spændende billeder og gamle dokumenter.

    Det her kommer nemlig til at handle om et kraftvarmeværks historie, og de mennesker som har været og stadig er en vigtig del af det. Og for at få det hele med, starter vi lidt før det første spadestik og frem til nutiden. Jeg har brugt store mænger af materiale fra vores interne arkiv, for heldigvis var der kollegaer som havde været forudseende nok, til at gemme på al det gamle ragelse af billeder og dokumenter. Men jeg har også brugt en lille smule fra diverse avisudklip, og selvfølgelig også en lille smule fra Internettet. Plus en hel del interviews med forskellige kollegaer der har arbejdet der i rigtig mange år, og nu er der så kun ganske få af dem tilbage på værket. Sproget igennem historien er uden alt for mange fine fornemmelser, (så ved du det...!) Men sådan er det jo ofte, på gamle arbejdspladser. Ja..., det er lidt sjovt at tænke på..., der er jo f.eks. ikke den store forskel på et kraftværk og et stort skib, for arbejdet og jargonen ligner på mange punkter hinanden. I øvrigt har mange af os (mig selv inklusive...) været ude og sejle, før vi endelig landede på det gamle Værk.

    Jeg har med vilje undgået at kaste mig ud i de helt store tekniske afhandlinger, det kan du nemlig læse om i andre tekniske bøger, eller søge efter det på Internettet, men ellers tror jeg også at det hele måske var blevet lidt for tørt.

    Rigtig god fornøjelse

    Forhistorie

    Opfindelsen af - Elektriciteten... - det her underlige produkt, som vi hverken kan se eller høre, og det mangler fuldstændig smag og lugt. Men...! Vi kan i den grad mærke det... især hvis vi rører ved et par ledninger..., som f. eks vores søde små kæledyr har bidt lidt i, så isoleringen lige pludselig mangler. Og hvis der tilfældigvis er strøm på...! Ja, så får vi altså stød (eller sagt på en anden måde, et ordentligt rap over nallerne). Men det fortæller os jo også noget om, at her er der altså nogle store kræfter på spil, som vi ganske vist ikke skal være bange for.... MEN som vi skal ha' en helvedes respekt for. Elektriciteten har faktisk en hel del år på bagen, vi skal nemlig helt tilbage til Oldtidens mennesker for at finde nogen af de første spor.

    Den græske filosof, ved navn Thales fra Milet, boede helt nede i Lilleasien, som ligger på en halvø i det vestlige Asien mellem Middelhavet og Sortehavet. Han havde ca. 600 år før vores tidsregning lavet en beskrivelse af, hvad der skete når han gned på noget rav med et stykke skind. Så kunne det nemlig lige pludselig tiltrække små genstande, som f. eks små blade og papir stykker (præcis det samme som de fleste af os, måske har oplevet i skolens fysiktime). Elektricitetens navn kommer i øvrigt fra Grækenland, netop fordi Rav's græske navn er Elektron.

    Men så længe mennesket kun kendte til denne form for elektricitet, altså gnidningselektriciteten, var der dengang ikke nogen praktiske ting den kunne bruge til. Så i adskillige hundrede år, ja faktisk i de næste ca. 2100 år, blev der så ellers eksperimenteret med gnidningselektriciteten. Eller Statisk elektricitet som det også bliver kaldt, uden at det dog blev til meget andet end forsøg. Men det var ganske vist i utrolig mange udformninger.

    I år 1600 udgav englænderen William Gilbert en bog om magnetisme De Magnete. Han skrev i sin bog, en magnet har en nordpol og en sydpol. Det havde han som den første i verden fundet ud af. Han beskrev også, hvilke metaller en magnet kunne tiltrække og han var også den første som fandt ud af at lige meget hvor mange gange en magnet blev skåret i stykker, så ville der stadig være en nordpol og en sydpol.

    (kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/William_Gilbert_(physician)).

    Du kan selv prøve at skære en magnet i stykker med en nedstryger, og på den måde se at det faktisk er rigtigt. Ellers prøv at ta' en stor hammer og slå en magnet i flere stykker, så vil du se at magnet stykkerne vil blive tiltrukket af hinanden, nordpol mod sydpol og de vil frastøde hinanden hvis det f.eks. er nordpol mod nordpol eller sydpol mod sydpol, og det er lige meget om der er store eller små stykker.

    Otto von Guericke, med sine roterende svovlkugler.

    (Kilde: http://da.wikipedia.org)

    Et stort vendepunkt for gnidningselektriciteten kom fra borgmester Otto von Guericke, som boede i den tyske by Magdeburg. I ca. 1670 byggede han den første Elektrisermaskine som bestod af 2 store kugler der var belagt med et tyndt lag svovl, dem drejede han rundt meget tæt på hinanden, og kunne på den måde producere utrolig høje spændinger (mange tusinde volt).

    Elektrisermaskinen..., når det lille håndtag drejes rundt bliver der skabt en meget høj spænding mellem de 2 små kugler der er oven på metalcylinderne.

    (Kilde: http://da.wikipedia.org)

    Noget senere var der også en vis form for underholdningsværdi i den fornøjelige, og dengang næsten mystiske, men i praksis fuldstændig ubrugelige effekt. Det sjove i forbindelse med Elektrisermaskinen var, at når et menneske blev elektrisk forbundet med Elektrisermaskinen..., men isoleret fra jord, f. eks ved at hænge dem op i loftet i et par stykker tovværk. Så kunne håret rejse sig på hoved af dem, det var til stor glæde og morskab..., i hvert fald i de finere kredse. (den elektriske strøm (Ampére) fra Elektrisermaskinen er så lille, at den ikke engang kan få en lille bitte lampe til at lyse).

    Nå'men vi skal faktisk helt frem til 1791, hvor den italienske læge Luigi Galvani gav os det første betydningsfulde skridt, om hvordan Elektricitet kunne produceres. Han fandt nemlig ud af, at frisk afskårne frølår gav sig til at spjætte helt vildt, når de blev sat i forbindelse med 2 forskellige metaller. I det her tilfælde brugte han kobber og zink, som med hver sin ledning på var sat ned i et glas med en saltopløsning, som på den måde fungerede som et element.

    Gammelt billedet af Voltasøjle fra 1874 (tv) og en ny udgave vist i 3D (th)

    (kilde: http://da.wikipedia.org)

    Dette var begyndelsen til det første galvaniske element, men det blev nu ikke Galvani der kom til at præge den videre forskning. Men derimod hans landsmand, Fysikeren Alessandro Volta der i år 1800 viste sin berømte Voltasøjle frem. Og især efter inspiration fra Galvani, skabte det egentlige fundament for hele den moderne, elektriske teknik. Volta's første voltasøjle bestod af 20 – 30 par, af tynde plader som skiftevis var af sølv (6) og zink. De var adskilt af nogle tynde pap eller læderskiver (5), der var fugtet med en opløsning af en base eller en svag syreopløsning (f.eks. en saltopløsning). I stedet for sølv/zink kunne der også anvendes kobber (2) og tin. Hvert pladepar (1) i sådan et element kunne levere ca. 1,1 volt. Måleenheden volt, som er betegnelsen for den elektrisk spænding, er også opkaldt efter Alessandro Volta.

    I 1876 var der en dansk opfinder der hed William Hellesens, som efter flere eksperimenter opfandt det første tørelement, det som de fleste sikkert kender som, Den med Tigeren . Og i 1887 grundlagde han, batterifabrikken Hellesens . I dag bygger de fleste almindelige elementer (batterier) på hans opfindelse.

    1,5 volt tørbatteri fra det danske firma, Hellesens.

    (privat eje samt fotografi: Kenneth Olsen)

    Før i tiden var der jo kun Elektrisermaskinen, som ganske vist kunne levere meget høje spændinger, men ingen strøm (Ampére), der kunne bruges til noget. Men med Voltasøjlen, som faktisk blev stamfader til de efterfølgende batterier der f.eks. sidder i vores biler i dag, var der nu en elektricitetskilde, som kunne levere temmelig meget strøm (Ampére), men med en ganske lav spænding (Volt).

    Men hvis spændingen nu skulle øges, så skulle der sættes flere elementer i serie med hinanden, et batteri er nemlig sammensat af flere elementer. Og så havde vi lige pludselig en kraftkilde der kunne bruges til noget konstruktivt. Hvis du ser bort fra størrelsen på en voltasøjle og et almindeligt moderne batteri, er der faktisk ikke den store forskel på dem. Men det almindelige batteri som vi kender i dag er meget mere effektivt og fylder meget, meget mindre.

    For at producere den elektricitet som vi kender i dag, og som jo bare kommer væltende ud af stikkontakten når vi tænder for den, startede det dog på en helt anden måde. Det var nemlig på den mekaniske måde (det er netop forskellen på STATISK elektricitet, dvs. noget der står stille, og DYNAMISK elektricitet, dvs. noget der er i bevægelse). Udgangspunktet for det blev den danske fysiker, Hans Christian Ørsted. Og hans fantastiske opdagelse af Elektromagnetismen.

    Den 18. juli 1820 viste han nemlig efter mange studier, at der virkelig var en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Fysikerne i resten af verden havde ganske vist haft en idé om hvordan det måske hang sammen. Men det var først da H. C. Ørsted den 21. juli 1820 udsendte sit latinske Cirkulære, Experiments circa effectum conflictus electrici in acum magneticam.

    (eller på dansk, Forsøg over virkningen af den elektriske konflikt på kompasnålen). At det for alvor satte gang i fysikerne og deres studier af den nye opdagelse, som senere førte til frembringelse af elektriciteten. H. C. Ørsted har også fået opkaldt en enhed efter sig, måleenheden for magnetisk feltstyrke hedder Ørsted (Oersted på Engelsk), og er navngivet efter ham.

    (Men det kan du læse meget mere om, i andre tekniske bøger).

    Hans Christian Ørsted.

    (Kilde: http://da.wikipedia.org)

    H. C. Ørsted's forsøg med et kompas og et batteri.

    (Kilde: https://fysikbasen.au.dk/index.php%3Fpaqe=Vis&id=26.html)

    Men du kan jo selv prøve at lave det samme forsøg som H. C. Ørsted lavede, hvis du tager en lille glødelampe med 2 lange ledninger på. Og forbinder den ene på plus (+) og den anden på minus (-) på et 4,5 volt batteri. Så lyser lampen nemlig, og hvis du holder et almindeligt kompas hen over én af ledningerne, så vil kompasnålen bevæge sig. Og på den måde vise strømmens retning igennem ledningen, (ja..., der kan du selv se, det er bare super spændende... det her elektricitet's halløj).

    Nogle måneder senere viste franskmanden André Marie Ampére, at den elektriske strøm kunne lave magnetisme. Han sendte simpelthen elektrisk strøm gennem en trådrulle af kobber, der på den måde virkede som en elektrisk magnet. Men der skulle gå ca. 10 år, før den engelske fysiker Michael Faraday, fik den geniale idé, at når elektrisk strøm kunne producere magnetisme, jamen så måtte magnetismen vel også kunne producere elektrisk strøm. Så i 1830 beviste han, at det kunne lade sig gøre, og på den måde var vejen åben så udviklingen kunne forsætte.... Faraday havde nemlig opdaget induktionen, det vil sige den måde vekselstrøm opstår på. Når vi skiftevis nærmer eller fjerner en magnet til en elektrisk spole med en jernkerne. Princippet er faktisk forløberen for den måde, en generator laver vekselstrøm på. Og det er det samme der sker, når cykeldynamoen producere strøm til for og baglygter.

    Omkring 1880 opfandt den Serbisk-Amerikanske fysiker opfinder og elektronikingeniør, Nikola Tesla blandt mange andre ting vekselstrømsmotoren, Lysstofrøret (og senere hen i 1893, opfandt han faktisk også Radioen!..., men det er en helt anden historie....). Han har også fået opkaldt en enhed efter sig, Måleenheden "Tesla" beskriver magnetisk Fluxtæthed, det vil sige hvor stærk en magnet er (mikrotesla, millitesla).

    Det er også ham vi kan takke, fordi hans undersøgelser og opfindelser omkring trådløs elektricitet førte til at vi i dag har trådløs opladning af vores mobiltelefoner.

    Billede af Nikola Tesla fra 1906

    (Kilde: http://da.wikipedia.org)

    Jamen, jamen, det lyder jo alt sammen meget simpelt... alt det der'sens... strømhalløj, men jeg tænder jo bare for kontakten på væggen og så er der lys...! tænker du måske... jo, men det er altså måske en lille smule ked... og jeg er jo ikke så teknisk".., Ja, Jo, men læn dig nu bare tilbage, smæk fødderne op i sofaen ta' den lidt med ro og læs videre. For det hører jo også med til historien, faktisk er det helt grundlæggende for hvad der sker når den elektriske motor i f. eks din vaskemaskine kører rundt. Eller når en almindelig cykeldynamo eller en induktionslygte med lysdioder bliver trukket rundt af hjulet.... Eller når dampturbinen, gasturbinen eller dieselmotoren ovre på kraftværket får sin generator til at køre rundt, og på den måde producerer elektricitet.

    Det er faktisk temmelig interessant at tænke tilbage på at alle de her videnskabsmænd (og Kvinder) og opfindere, eller for den sags skyld ganske almindelige mennesker som dig og mig. Som med en utrolig stor interesse, og ofte med en meget lille pengepung... (også dengang!) havde brugt oceaner af tid. Faktisk havde nogle af dem brugt det meste af deres liv, på at lave en masse underlige studier, og endnu flere mærkelige forsøg. Det har så heldigvis været med til at vi i dag har et helt fantastisk produkt, der i den grad har været årsagen til at hele verden i dag ser ud som den gør.

    Prøv så lige et kort øjeblik..., for dit indre øje at forestille dig hvordan vores hverdag havde set ud, uden elektriciteten (hmm, kedeligt ik'..., ingen lys, ingen rindende vand, fjernsyn, computer eller alle mulige andre ting). Den har jo i den grad været årsagen til en helt utrolig udvikling, inden for næsten alle områder af vores dagligdag. Og især den kolossale bunke højteknologiske opfindelser, der er kommet frem i tidens løb..., hvordan var f.eks. verden før den elektriske proptrækker blev opfundet;-).

    Et af de bedste eksempler (måske, hvis vi ser bort fra hjulet), må være opfindelsen af glødelampen, (eller pæren, som den også bliver kaldt). Den her simple dims består jo i virkeligheden bare af lidt glas, som er pustet op så det ligner en lille ballon, samt nogle små stumper metal og en lille kort glødetråd der er lavet af grundstoffet Wolfram. Ballonen er derefter suget tom for luft, og til sidst er den fyldt op med en lille smule af en inaktiv luftart, der hedder Argon eller Halogen som er luftarter der ikke kan brænde, det er nødvendigt ellers ville glødetråden smelte i løbet af nogle få sekunder når

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1