En slags Grønspættebog: Hvorfor havet er grønt

By Lars Sachse Mikkelsen

Et udvalg af viden og gode råd og historier, om mangt og meget, som forfatteren har fundet interessant, har fortalt sine børnebørn og egne børn og en del uskyldige, men da de næppe har hørt rigtig efter er her chancen for at genfinde oplysningerne.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 20, 2019
• ISBN: 9788743063070

Lars Sachse Mikkelsen

Nyligt pensioneret, med bedre tid, og fortsat velvilligt interesseret i at belære sin omverden!

Book preview

•INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord

Astronomi

Vort solsystems planeter

Horisontens afstand

Geologiske tider

Istider

Om bjerge og sten

Klimaforandringer

Aforismer

Ord og deres betydning

Hvorfor siger man halvfire og halvfjerds?

Sproglig underholdning

Personnavne, der passer særlig godt

Kalenderen

Nordisk mytologi

42 og Meningen med livet

Historie

Biologi

Geografi

Bygninger

Kunst, kultur og underholdning

Jura

Teknik og Fysik

Personalhistorie

Andet

Ved stranden - Baderåd

Som min gamle mormor altid sagde

Alkohol, forbrændinger og vand i ørerne

Forbrændinger

Biologi

Botanik:

Claus Prahl: Hvorfor er appelsinen et bær?

Mad og drikke og vægt og slankekure

Hvad er et menneske?

Er landjorden skabt af Jordens liv?

Mer om Ilt : Livsvigtig eller giftig

Livet, når det opleves som svært

Kort om Historien

Matematik

Trachtenberg

Yndlingshistorier

- og et par yndlingscitater

Så hvorfor er vandet grønt?

Forord

I Anders And og Co, der i min barndom udkom først hveranden tirsdag, og siden slutningen af 1950’erne vist, oh jubel, HVER tirsdag, tyede Rip, Rap og Rup, når de havde brug for viden, ikke til Google, for det var der mere end et halvt århundrede til, at man kunne, men til Grønspættebogen. Den indeholdt tilsyneladende al eksisterende viden. I hvert fald var der altid svar at finde på de rent faktisk stillede spørgsmål.

Grønspættebogen var en vidensmæssig parallel til pelikanen Pelle i Rasmus Klump, der var et omvandrende depot, som rummede alt muligt værktøj i sin næbpose, og den var vel også en forløber for Hitchhikers Guide to the Universe, af Douglas Adams, et fiktivt værk, der indeholdt al relevant viden, for rejsende til alle afkroge af universet.

Alle de fænomener indeholdt magi og den trøst og tillid, som magien bringer.

Det var før internettet. Før fantasien blev til virkelighed.

Men måske der, internettet til trods, alligevel er brug for en slags Grønspættebog. Ikke en fuldkommen vidensskat, men fragmenter af erkendelser, erfaret, oplevet og filtreret gennem et liv, af en, der indeholder erindringer om barndom og ungdom, arbejdsliv og begyndende alderdom.

Viden, der er udvalgt af en enkelt person, af grunde, der afspejler menneskers forskellighed.

Ligesom man på rejse i en verden af uendelige muligheder har brug for en guidebog, for overhovedet at turde kaste sig ud i virvaret, har man måske af og til brug for en guidet tur ind i en verden af viden, om ikke andet, så bare for at blive underholdt af, hvad en anden har fundet spændende.

Og denne anden er mig.

Den er skrevet til mine børnebørn. Til Eline, Mikkeline, Bodil, Hubert og Odilon. Børnebørnene har hørt nogle af historierne før, det HAR du fortalt, farfar, men jeg er usikker på, om de har hørt ordentligt efter, eller om de har forstået rigtigt, eller om de vil kunne huske!

Desuden er der kommet mere til, nu da jeg var i gang!

Børn har forældre, og børn bliver voksne, - og det er i i løbet af processen ved at blive, og bliver måske selv forældre, og alle voksne er også velkomne til at gå på opdagelse i emnerne.

Vedrørende titlen:

Det var først som 67-årig at jeg undrede mig- rigtigt- over at havet i godt vejr, ofte, ved kysten ikke er blåt men smukt grønt.

Så titlen er en opfordring til at opdage det man ikke ved, undre sig og lede efter en god teori.

Hvorfor er det egentlig grønt?

Min far døde, før jeg fyldte et år. Han efterlod sig intet skriftligt.

Det har jeg været ked af. Jeg ville gerne have haft noget, der fortalte lidt om ham. Hvad syntes han var vigtigt, hvilke ord og vendinger brugte han? Hvad var han mon for et menneske?

Men han døde af leukæmi, da han var 27, og han havde næppe overskud til at tænke på den slags.

Jeg har været heldigere. Jeg har levet et godt liv på over 69 år, og håber på mange år endnu.

Men man ved jo aldrig.

Dette er, vil jeg indrømme, også et lille forsøg på ikke at blive helt glemt.

Astronomi

Dette er et stort afsnit. Det er min livslange interesse. Jeg har altid gerne ville kunne orientere mig, - selv om min orienteringssans sandt at sige ikke er noget at prale af. Hvor i al verden er jeg?, altså i universet. Hvad er der, derude i mørket mellem de glimtende stjerner, hvor gamle er de, hvormange stjerner er der, er der planeter, er der liv. Det er et vigtigt afsnit, derfor er det det første.

Universets Historie

Universets alder regner man med er cirka 13,8 milliarder år.

Man er ret sikker på at alt stof på det tidspunkt var ufatteligt koncentreret, sådan at hele universet var på størrelse med et æble, eller mindre, og at det var trillioner af grader varmt. Big Bang teorien er ikke en skabelsesteori, men en teori om universets historie! Hvad der var før og hvorfor ikke og den slags er ikke med i teorien.

Ved The Big Bang eksploderede den koncentrerede energi/ masse, og begyndte at udvide sig og fylde universet. Teorien beskriver detaljeret hvad der sket i den milliontedel af et sekund, der gik, inden der ifølge teorien optræder noget vi genkender, som f.eks. elementarpartikler.

Efter 380.000 år begyndte atomer at dannes, indtil da havde universet været alt for varmt.

Efter næsten en milliard år blev der lyst i universet, for nu var de første stjerner dannet.

Der blive lys - efter en milliard år!

Mælkevejen og andre galakser

Vi bor i en galakse, der kaldes Mælkevejen fordi vi ser den som et tåget bånd, der strækker sig tværs over himlen - altså en mælket vej.

(ordet galakse kommer af græsk galaxias = mælkeagtig efter gala mælk).

Set på afstand ligner den en ret flad skive med en central udbulning, når man set den fra siden, og hvis man ser den oppefra er den en rund skive med flere tågede spiralarme.

Man kan naturligvis ikke se dens form, fordi vi er inde i Mælkevejen, men vi kender formen fra andre galakser, som vi ved ligner vores egen.

Mælkevejens diameter er 100.000 lysår. Det betyder, at det tager lyset 100.000 år at nå fra den ene ende af mælkevejen til den anden. Til sammenligning er afstanden til månen 1 lyssekund.

Mælkevejen er stor.

På en klar nat kan vi uden kikkert se mellem 2500 og 3000 stjerner.

De stjerner vi kan se er under 1000 lysår fra os. Vi ser altså kun et meget lille område af Mælkevejen, vores helt lokale nabolag, så tydeligt, at vi kan skelne de enkelte stjerner som punkter, længere væk smelter de sammen til en diffus tåge.

Den nærmeste stjerne er 4 lysår væk, lyset fra de fjerneste af de stjerner vi kan se uden kikkert har været på vej siden vikingetiden!

I en kikkert stiller sagen sig helt anderledes.

Selv i en almindelig prismekikkert kan man se MANGE flere stjerner, og jo større en kikkert man bruger jo