Absurditeter, hyklerier og tvende tunger: Klummer 2017-2018

By Adam Estrup

Kloge og mindre kloge ord om absurditeter, hyklerier og tvende tunger. I det politiske liv og i samfundet. En samling af forsøgsvis humoristiske, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde klummer om de mærkelige ting vores folkevalgte foretager sig, statens institutioners lemfældige omgang med andre folks penge og andre observationer. Let og ligetil, men også med et indædt ønske om mere omtanke, mere sund fornuft og mindre dogmatisme.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 28, 2018
• ISBN: 9788743007814

Adam Estrup

Adam Estrup er født i 1964. Det gør ham halvgammel, men derfor også god til at sætte ting i relief (han som andre halvgamle set det hele før). Det gør han i alle fald ret overbevisende i denne samling af bidrag til Danmarks førende satiremedie, RokokoPosten. Han har arbejdet som journalist, rådgiver og administrerende direktør - og dertil skrevet en række virksomhedsbøger foruden klummesamlingen Absurditeter, hyklerier og tvende tunger i 2018.

Book preview

Til D

Indholdsfortegnelse

FORORD

STATENS INSTITUTIONER

POLITIKERNE

LANDBRUGET

DE, DER TIGGEDE OM DET

DE VREDE MÆND I ISLANDSKE SWEATRE

BAGORD

FORORD

Verden omkring os er fyldt med absurditeter, hyklerier og tvende tunger.

Især hos vores mestendels kære folkevalgte, ofte i statens mere end mestendels forkætrede administrationer og i særdeleshed i den politisk korrekte urbane latte-sfære, hvor mangel på sund fornuft synes altfortærende.

Hvor de, som allerhøjest påberåber sig alskens tolerance og åbenhed og accept konsekvent lukker i og af, når og hvis, der tales dem, Rom og det økofacistoide parnas midt imod.

Du må godt have andre meninger – på samme måde som Henry Ford tillod kunderne at vælge deres T-model i lige præcis den farve de lystede, så længe de altså valgte sort

De og dem – absurditeterne, hyklerierne og de tvende tunger – har jeg fra 2017 til 2018 haft fornøjelsen af at gøre mig lystig over i klummer publiceret på en blog på Børsen.

Causerierne, der er grundsubstans i det følgende, er delvist omskrevet fra deres oprindelige form for at få en sammenhængende, fortællende karakter.

De af klummerne, der udkom i lyset af aktuelle begivenheder, har også fået en lille tur gennem den redaktionelle vridemaskine.

I tilgift er klummerne organiseret løseligt efter overordnede emner – som jeg har begrænset til statens institutioner, politikerne, landbruget og så de klummer, der bare tiggede om at blive skrevet.

De fleste er så forsøgt bundet sammen med yderligere skriblerier for at gøre overgangene mellem dem til noget let og elegant – eller for i det mindste at få det hele til at ligne noget, der kunne ligne en logisk progression og dermed ligne en bare nogenlunde sammenhængende tankegang hos denne skribent.

Nogle af udgydelserne har fået lov at stå alene.

Hvilket jeg så håber de kan.

Jeg håber selvfølgelig tillige, at læseren vil tilgive mig de passager, der på ovennævnte konti måtte være blevet trukket lige lovligt langt – men det er sketi god sags tjeneste (denne bogs).

Der er et gammelt princip om mål og midler, også selv om det nok ikke helt er den normale kontekst.

Men for at gøre det helt klart:

Målet med denne bog er at udstille politisk korrekte dette og hint, der bare ikke hænger sammen. Og midlet er forsøgsvis humoristiske, måske bidende og i alle fald næsten altid respektfulde perspektiveringer af samme dette og hint.

God læsning.

STATENS INSTITUTIONER

Armslængdeprincip er noget smart noget. At øvrigheden skal afholde sig fra detailstyring.

Princippet sikrer også –i nogle tilfælde og så længe, at den enkelte statslige styrelse ikke lige ringer til den anden og får aftalt noget tredje – at undersøgelser, beslutninger og afgørelser kan foretages på et så objektivt grundlag som muligt.

Dermed bliver det for os indvånere en del af vores værn mod overgreb fra staten; en del af sikkerheden for, at vores sager ikke forvaltes utidigt eller af sagsbehandlere, der har et horn i siden på os. Eller er gnavne over, hvem vi er. Eller har fået det forkerte ben ud af sengen.

Så det er godt.

Armslængdeprincippet.

Alligevel sker det, at der lades hånt om slige principper om sikring af afstand. Som da vi hjemme på gården pludselig blev indrulleret i et klassisk torskegilde. Og den udførende part var en lokal skattemand.

Kutymen er vist nok ellers, at det ikke bør ske. Der er jo en gang imellem nogen, der skal have noget klinket med naboen. Eller det modsatte. Hvorfor samme skattemand med armslængden in mente helst skal komme fra Ringkøbing eller Struer, når han bliver sat til at beklikke vestsjællandske borgeres skattemæssige dispositioner. Og vice versa.

Jeg tror det er de færreste, heller ikke skattefolk, der vil finde det betryggende, at deres nabo får i opdrag at kigge dem under dynen eller efter i regnskaberne.

Men det er selvfølgelig meget billigere – skattefætteren skal ikke have de 3,74 kroner pr. kørt kilometer, diæter og hvad man nu ellers skal have, hvis man skal køre fra Ringkøbing eller Struer til Jorløse. Bare for nu at opretholde et-ellerandet alligevel arkaisk og illusorisk armslængdeprincip. Og så skal SKAT jo alt andet lige spare. For der er mange milliarder, der skal udbetales til hårdt arbejdende udenlandske investorer.

Lidt ubehageligt var det da også at skulle have sine egne dispositioner beklikket af en skattefætter, vi møder i vores lokale supermarked.

Men nok om det, for nidkærheden hos samme nabo kunne vi på ingen måde sætte spørgsmålstegn ved. Og den energi skal man naturligvis vide at anvende til noget godt.

Brug dog for pokker de lokale skatterevisorer

NU skal SKAT kulegraves. Folketingspolitikerne falder over hinanden for at råbe højest på kommission, lynproces og nogens hoved på et fad.

Det er godt, og det er på tide.

Lytter man til dem, der mener at have forstand på de dele, så skyldes SKATs dårligdomme i al væsentlighed fiffige IT-leverandørers evne til at binde skatteminister efter skatteminister noget på ærmet. Og så selvfølgelig, at SKAT er underbemandet, mangler ressourcer og lider under udflytningen til Ringkøbing og andre steder udenfor Valby Bakke.

Og det alt sammen, fremhæves det ofte, fordi skiftende regeringer – og her især, fremhæves det endnu oftere, de såkaldt borgerlige af slagsen – med vilje har suget livskraften ud af den lidet folkekære myndighed.

Det lyder dramatisk. Og det er det måske også. Men jeg tror på den anden side, også selv om jeg måtte stå relativt alene med det synspunkt, at