Held i Lotto

By Peter Bækgaard Madsen

Dette er håndbogen om lotto, spil som investering, svindel, sandsynligheder, systemer og dybsindig matematik...

Hvis du allerede spiller lotto, kan du læse om lottosystemer, og få indblik i hvilken "skjult" systematik der er i Lotto. Du får en opskrift på hvordan du kan træne dit held, og hvordan du altid vinder i Lotto.

Har du aldrig spillet lotto, bliver du præsenteret for en bred vifte af spil med million-gevinster, og du får indblik i, hvor din chance for at vinde er størst.

Interesserer du dig for sandsynlighedsregning, giver bogen dig en grundlæggende indføring i emnet, set med lotto-briller på.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Feb 19, 2013
• ISBN: 9788771149340

Peter Bækgaard Madsen

Peter Bækgaard Madsen er født i 1963. Peter Bækgaard Madsen har siden 1986 beskæftiget sig med systemer til tips, og har siden 2005 kastet sin kærlighed på systemer til Lotto og Keno. Forfatterens første bog, "Held i Lotto", er skrevet i forbindelse med forfatterens bachelorstudie på Institut for Matematik og Datalogi, ved Syddansk Universitet (2005-2009).

Book preview

lotto.

1. Hvad er lotto?

Lotto er underholdning! Mere præcist er lotto en gætteleg, hvor vi skal gætte nogle tal. Vi skal forsøge at forudsige resultatet af en lodtrækning, og for eksempel, i Lotto om lørdagen, skal vi gætte hvilke 7 tal, der udtrækkes af 36 tal.

Det ligger ikke i denne type spil, at vi kan forbedre sandsynligheden for gevinst ved hjælp af erfaring, særlige teknikker eller mekanismer. Den eneste måde vi kan forbedre sandsynligheden på, er ved at købe flere lottorækker. Lottospillet er, ligesom lotterier, udelukkende baseret på tilfældet og dermed på held. Vi kan dog bruge systemer til at effektivisere vores lottospil.

Spil er et underholdningstilbud, og lotto er i virkeligheden en omfordeling af goder. En masse spillere lægger penge i nogle forskellige puljer. Indholdet af disse puljer fordeles så tilbage til spillerne samtidig med, at en større del går til staten. Staten beholder en del som skat, og den indgår i vores normale samfundsøkonomi. En anden stor del går til forskellige kulturelle, humanitære og sociale aktiviteter, gennem det der kaldes tipsmidlerne.

Penge fra tipsmidlerne fordeles af forskellige ministerier til de forskellige formål. Miljøministeriet bruger de tildelte penge til støtte af friluftslivet. Indenrigs– og Sundhedsministeriet tildeles penge, som bruges til organisationer der bekæmper sygdom. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bruger de tildelte penge til forskningsformål. De penge Undervisningsministeriet får tildelt bruges til undervisning og folkeoplysning. Den største modtager, Kulturministeriet, bruger de tildelte penge på kulturelle formål, idrætsforeninger og idrætsforbund.

I Danmark sender vi altså overskuddet af denne underholdning retur til samfundet. Om vi ligefrem kan sige at lotto er et retfærdigt spil, er nok mere tvivlsomt. Det er en kendsgerning at sandsynligheden for gevinst ikke afhænger af vores evner, viden, religion, partifarve osv., men kun afhænger af antallet af lottorækker vi har købt. Hvis vi alle havde lige mange penge at spille lotto for, ville vi have lige store chancer for at vinde, men sådan er verden ikke skruet sammen.

Her i bogen vil du se at lotto bliver stavet på mere end én måde. Når Lotto skrives med stort begyndelsesbogstav, henviser jeg til det danske lottospil, som spilles om lørdagen.

Det samme gælder for Onsdags Lotto, hvor både onsdag og lotto er med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også for LynLotto som henviser til spillet om lørdagen, altså Lotto. I citater er der ikke rettet stavefejl, stavemåde eller noget andet, så her vil du kunne se, at Lotto også bliver stavet som lotto.

Sådan spiller vi

I Danmark kan vi spille lotto på de to nævnte måder, Lotto eller Onsdags Lotto. I Lotto foregår udtrækningen om lørdagen, og Onsdags Lotto foregår – ja, om onsdagen. I Lotto udtrækkes der 7 vindertal, og der udtrækkes også et tillægstal. I Onsdags Lotto udtrækkes der 6 tal ud af 48 tal, og der udtrækkes to tillægstal, samt et Supertal.

Vi vælger selv de tal vi vil spille på i lotto, modsat et lotteri, hvor vi typisk kan vælge et lod blandt de lodder, som endnu ikke er købt af andre. I lotto skal vi dele vores gevinst med andre. Det vil sige at når vi vinder, så vinder vi en del af en gevinstpulje. I almindelige lotterier kender vi vores præmie og dens størrelse på forhånd.

I Lotto skal vi afkrydse 7 tal pr. række, og i Onsdags Lotto skal vi afkrydse 6 tal pr. række. Vi vælger selv tallene på en kupon, og vi skal udfylde mindst 2 rækker, og højest 10 rækker, på en kupon. Vi kan udfylde en kupon hos en forhandler, eller vi kan gå ind på Danske Spils hjemmeside www.DanskeSpil.dk, www.Lotto.dk, www.OnsdagsLotto.dk. Alle 3 adresser peger hen til den samme hjemmeside.

Udover en almindelig rækkekupon er det muligt at købe LynLotto–kuponer, LykkeLotto–kuponer samt system–kuponer. En gennemgang af nogle få systemer, kan du finde i kapitlet Brug et system.

En LynLotto består af 10 rækker tilfældigt valgte tal, som systemet har valgt til dig. Vi vælger ingen tal selv. En LykkeLotto består af mellem 1 og 6 lykketal, altså dine lykketal, som du selv udfylder. Systemet udfylder de øvrige tal med tilfældigt valgte tal. I Onsdags LykkeLotto vælger du mellem 1 og 5 tal.

Du skal være mindst 16 år gammel for at spille hos en forhandler, og have et dansk CPR–nummer af hensyn til registreringen af skat. Hvis du vil spille via Danske Spils hjemmeside, skal du være fyldt 18 år og have et dansk CPR– nummer. Du må ikke være erklæret personligt konkurs, og du må ikke være umyndiggjort eller sat under lavværgemål.

Hvis du ikke har spillet før kan du få hjælp hos forhandleren, som kan forklare hvordan du skal gøre. Du kan også finde hjælp på Danske Spils hjemmeside, eller du kan kontakte Danske Spils kundecenter via brev, email eller telefon. De vil give dig svar på spørgsmål omkring alle deres spil.

Hvornår vinder vi førstepræmien?

Et rimeligt spørgsmål, som vi med lidt matematik, hurtigt kan finde svaret på.

Lad os sige at vi spiller 10 rækker Lotto om ugen, hver evig eneste uge. Rækkerne er indbyrdes forskellige, og vi spiller de samme rækker hver uge. Som vi gør andre steder i bogen, siger vi at der i gennemsnit er 52 ½ uge på et år, og dermed er middelventetiden cirka 15.900 år. Det er altså et ganske pænt stykke tid vi skal vente, før vi (i gennemsnit) kan forvente at vinde 7 rigtige i Lotto.

Beregningen af middelventetiden til vi får succes, sker ved at tage den reciprokke værdi af sandsynligheden for succes. Det vil sige at hvis sandsynligheden for at vi får succes = 0,123, så er middelventetiden 0,123÷1 = 1 / 0,123 ≈ 8,13.

Sandsynligheden for at vinde 7 rigtige i Lotto = 1 / 8.347.680. Det reciprokke er 8.347.680. Når vi spiller 10 rækker hver uge, skal vi spille i 834.768 uger. Vi har vedtaget at der er 52 ½ uge på et år, så vi skal dele 834.768 med 52,5. Altså 834.680 / 52,5 ≈ 15.900 år.

Middelventetiden er et gennemsnit. Det vil sige at vi ikke kan regne med, at det altid forholder sig præcist sådan. Nogle gange tager det kortere tid, og andre gange tager det længere tid. De mennesker der har vundet i Lotto er jo ikke over 15.000 år gamle. Nogle skal måske spille Lotto i 30.000 år eller mere, før de gætter de 7 rigtige i Lotto.

Da middelventetiden ikke er et præcist tal, men nærmere en størrelse der fortælle os i hvilket område vi befinder os i, så kunne vi lige så godt have brugt 52 uger på et år, til at beregne middelventetiden. Det ville stadig give os en god forståelse af, at vi ikke kan forvente at vinde i Lotto i løbet af de næste 100 år.

Det bliver ikke sidste gang at vi i denne bog vil støde på tal, som enten er et gennemsnit eller en tilnærmet størrelse. Når det drejer sig om lotto er det ikke alt, der kan beregnes helt præcist. Vi må nogle gange nøjes med at resultatet af en beregning kun kommer i nærheden af, eller ligger i det område. Det vil sige at resultatet er en approksimation.

Lad os pille en lille smule mere i vores beregning, og sætte det gennemsnitlige antal uger på et år til at være 52,17. Det vil give et resultat der er lettere at huske, nemlig cirka 16.000 år i middelventetid for at få 7 rigtige i Lotto, når vi spiller 10 rækker om ugen.

Spiller vi 20 rækker Lotto om ugen, er middelventetiden kun cirka 8.000 år. Lige en bemærkning. Det ændrer ikke på vores ventetid, om vi spiller de samme rækker, eller om vi vælger at spille LynLotto. I hvert fald ikke når vi har de statistiske briller på. Det væsentlige er, at vi ikke ændrer på sandsynligheden fra uge til uge.

Lad os fortsætte med at kigge på middelventetiden. Middelventetiden for Onsdags Lotto er en del større. Med 10 rækker Onsdags Lotto, er middelventetiden cirka 23.400 år, og med 20 rækker om ugen, er ventetiden halveret, til cirka 11.700 år.

Det er ikke ligefrem lyse udsigter, hvis vi havde regnet med, at vi skulle have ferien betalt af en stor præmie i lotto. Men er lotto en investering, hvor vi kan forvente, og måske ligefrem regne med et afkast? Det kan du læse mere om i det sidste kapitel Lotto, en investering?.

Det er noget lettere at vinde en af de andre præmier, men det er ikke problemfrit, som du kan læse i kapitlet Lottoproblemet. I kapitlet Sandsynligheder og lotto går vi i dybden med, hvor let – eller svært – det er at vinde i lotto. I kapitlet Tal, analyser, statistik og lotto skraber vi i overfladen af lotto, ved hjælp af statistik. Samtidig kigger vi på økonomien i lotto og andre spil.

Vi kigger på systemer til at forbedre vores sandsynlighed for gevinster, i kapitlet Brug et system. Faktisk kan vi spille et system der garanterer at vi vinder i Lotto. I kapitlet I skyggesiden af lotto ser vi på de mere dunkle sider af lotto og spil, det vil sige misbrug, svindel, bedrageri og fejl i forbindelse med spil.

Jeg vil lige bemærke at lotto kan spilles på mange måder. De to måder vi kender i Danmark, Lotto og Onsdags Lotto, er ikke specielle på nogen måde.

I en undersøgelse, lavet i 2002, lykkedes det at finde mindst 38 forskellige måder at spille lotto på, rundt om i verden. Det mest udbredte lottospil var det spil, hvor der udtages 6 tal ud af 49. I dag kan man spille på 5 tal ud af 30 tal, helt op til 6 tal ud af 90 tal.

2. Lottoproblemet

Det ville nok have været mere i tidens ånd at kalde det for Lottomysteriet eller måske det lidt mere 90’er–agtige, Lottoudfordringen. Med en udfordring er der ingen krav til at vi skal tage imod udfordringen, hvis vi ikke har lyst – det er op til os selv. Men når vi ikke tager udfordringen op, så finder vi heller ikke en løsning!

Det samme gælder for et mysterium. Et mysterium kræver ikke en løsning, og det kan let få lov til at være et mysterium til evig tid. Det er derfor mere rigtigt at kalde det for Lottoproblemet, da et problem normalt ikke kan få lov til at være uløst. Der skal være, eller man skal finde, en løsning på et problem. Så derfor: Lottoproblemet!

Men er lotto et problem? Ja, på sin vis. I matematisk og datalogisk forstand er der stadig ting i lotto, der endnu ikke er fundet en videnskabelig forklaring eller løsning på. Det er i sig selv ikke et problem, at videnskaben endnu ikke har fundet svaret på alle spørgsmål. Det betyder bare at der stadig er grund til at forske.

De næste afsnit bliver, for en kort stund, tekniske, mens jeg forsøger at forklare lottoproblemet.

Lottoproblemet handler basalt set om hvor mange lottorækker vi skal købe, for at være garanteret en gevinst. Vi ønsker naturligvis at bruge gode lottosystemer til dette formål, og vi ønsker, at de skal bestå af så få lottorækker som muligt

Lidt mere præcist så handler lottoproblemet om at der er forskel på tallet for det teoretiske minimum, og tallet for det praktiske minimum. Det er denne forskel, der er et problem. Forskellen er et signal om, at ikke alting er som det bør være. Først lidt om