Martin Luther - Luther-Lex-Citater: 520 emner med 1620 citater

By Books on Demand

Efter idé og oplæg fra Kurt Alands tyske Luther-lexikon.

620 emner og opslagsord, 1620 citater med angivelse af placering i Luthers skrifter. Med angivelse af både hvor de originale citater findes i Weimar-udgaven og i oversættelserne.

Hvis man ønsker at læse et citat i dets sammenhæng, kan man i de fleste tilfælde let finde frem til en dansk oversættelse ved hjælp af oplysningerne under hvert citat. På net-siden lutherdansk.dk kan man se, om der er en oversættelse af det pågældende skrift, citatet er hentet fra. Hvis der ikke er en dansk oversættelse, er der henvisninger til eventuelle norske, svenske eller engelske. Er der problemer med at finde et citat eller et emne i den forbindelse, er man velkommen til at bruge Direkte Luther-hjælp.

En bog med citater fra Luthers skrifter vil altid være ufuldkommen på grund af det kæmpe kildemateriale. Så der vil sikkert være mange gode citater, der mangler her. Men man er velkommen til at sende citater ind, som måske kan komme med i næste udgave. Så på med brillerne og frem med blyant og saks.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: May 3, 2018
• ISBN: 9788743005322

Book preview

Indholdsfortegnelse

Indledning

Absolution

Adam - Den gamle Adam

Advarsel

Afgud

Afgudsdyrkelse

Aflad

Alder

Allegori (symbolsk tolkning)

Almagt – Guds almagt

Almisser

Amen

Anfægtelse

Anger

Anseelse - personsanseelse

Anstrengelse

Anstød

Antikrist

Apostel

Arbejde

Artiklen om retfærdiggørelse

Arvesynd

Astrologi og horoskoper

Autoritet

Bagtalelse

Band - bandlyse

Barmhjertighed

Barnets tro

Barnedåb

Befaling

Begær

Behag

Bekendelse

Bekymring

Beskyttelse

Bibelen

Bibelord

Bibelsyn

Bibliotek

Billeder

Biskop

Blindhed

Blomst

Bogstavelig betydning

Bondestand

Bordel

Borgerligt liv

Bod

Bror

Broderskab

Bryllup

Brød

Bud

Bud - De Ti Bud

Bugen, maven

Bytte

Bøger

Bøn

Bønhørelse

Børn

Børn (Guds/Djævelens)

Ceremonier

Dans

Dialektik

Digt

Disciplin

Djævelen

Dom

Dom - den sidste dom

Drøm

Dunkle steder i Skriften

Dyd

Død

Dødsnød

Dødsstund

Dødssynd

Dømme

Dåre

Dårskab

Dåb

Edsaflæggelse

Egenkærlighed

Egennytte

Ejendele

Embede

Engle

Enhed – kirkens enhed

Enighed

Ensomhed

Epistel (brev)

Erfaring

Efterfølgelse – Kristi efterfølgelse

Eftergivenhed

Erhvervelse - uddeling

Etik

Evangelium

Evighed

Fadder

Fadervor

Falde i synd

Falskhed

Familie

Far og mor

Fare

Faste

Fattig

Fattigdom

Fejltagelse

Festdag

Filosofi

Fjendekærlighed

Fjender - evangeliets fjender

Fjender - evangeliets fjender

Folk

Foragt

Forandring

Forbandelse

Forbedring

Forbillede

Forbrydelse

Fordømmelse

Forebygge

Forfølgelse

Forførelse

Forkyndelse

Forladelse – syndernes forladelse

Forladthed

Formaning

Fornuft

Fornægtelse

Fornærmelse

Forstillelse

Forsætter – gode forsætter

Forsoning

Forstand

Forsyn

Fortjeneste

Fortrøstning

Fortvivlelse

Forældre

Frafald

Fred

Fred i kirken

Fremmed retfærdighed

Frelser

Frihed

Frelsesvilje – Guds frelsesvilje

Frimodighed

Fristelse

Fromhed

Frygt

Fuldkommenhed

Fyldestgørelse

Fylderi (drukkenskab)

Følelser og tro

Gave

Genfødsel

Genfødsel – ny genfødsel

Gerning

Gerninger – gode gerninger

Gerningsretfærdighed

Gerningshellighed

Glemsel

Glæde

Godhed

Godhed – Guds godhed

Gods

Grav, begravelse

Gud

Guds hus

Guds Søn

Gudsbespottelse

Gudserkendelse

Gudsfrygt

Gudstjeneste

Gæstebud - fest - gæster

Gæstfrihed

Had

Have

Havesyge

Hedning

Helgen

Hellig

Helligånden

Helligdag

Helliggørelse

Hellighed

Helligholdelse af søndag

Helvede

Hemmeligheder – Guds hemmeligheder

Himmelfart

Himmerige

Hensigt – god hensigt

Historier – bibelske historier

Hjælp

Hjerte

Hor

Hovmod

Husfar

Husholdning

Husstand

Hustru

Hvile

Hvorfor?

Hykler

Hykleri

Hævn

Høre

Håb

Hånds - ånds arbejde

Håndværk

Ikke-kristen

Indbildskhed

Irettesætte

Jesus

Kald

Kamp - de kristnes kamp

Kanon – Skriftens kanon

Katekismen

Kirke

Kirkebyggeri

Kirkegård

Kirkeledelse

Kirketugt

Klage

Klarhed – Skriftens klarhed

Klogskab

Kloster

Klæder - tøj

Konfessioner - trosretninger

Korsfæstede – Den Korsfæstede

Kraft

Krig

Kristen, kristenstand

Kristen – falsk kristen

Kristenliv

Kristen-navnet

Kristus

Kristi liv og død

Kunst

Kyskhed (seksuel disciplin)

Kætter

Kætteri

Kærlighed – Guds kærlighed

Kærlighed – vor kærlighed

Kærligheden til næsten

Kød

Lam - Guds lam

Langmodighed, Guds

Last

Lediggang

Legeme

Lidelse

Lidelse – Kristi lidelse

Ligegyldighed

Lignelse

Liv

Liv efter døden

Lov

Lovens brug

Lovens tredje brug

Lov og evangelium

Lydighed

Lydighed - Kristi lydighed

Lykke

Lyst

Læge

Lærdom

Lære –falsk lære

Lærer - skolelærer

Lærer i kirken

Læretugt

Lært af Gud

Løfte

Løgn

Løn

Låne

Mad

Magt

Mammon

Manden

Martyr

Medicin

Meditation

Medlidenhed

Menighed

Menneske

Menneskebud

Menneskelære

Messe - messeofret

Misbrug

Mistænksomhed

Mod

Modløshed

Modstandsret

Moseloven

Munk (billedligt)

Munkevæsen

Myndighed - verdslig myndighed

Mængden - Flertallet

Mørke

Mådehold

Nabo

Nadver

Natur

Naturret

Navn – Guds navn

Nidkærhed

Nyheder

Nysgerrighed

Nytte

Nærig

Næste

Nød

Nøglemagten

Nåde

Nåde og gave (favor - donum)

Nådegaver

Nådemidler

Omhu

Omvendelse

Onde

Ondskab

Opdragelse

Oplysning

Oprør

Opstandelse

Ord

Ord – Guds ord

Ordforståelse

Ordination

Overflod

Overmod

Overtro

Penge

Person

Pine

Politik

Profet

Profet – falsk profet

Prædestination

Prædikant

Prædikeembede

Prædiken

Præst (præsteembedet)

Præstedømme, det almindelige

Påkaldelse

Påske

Regere (efter evangeliet)

Religion

Renhed

Ret

Retfærdig

Retfærdig og synder – på én gang

Retfærdiggjort

Retfærdiggørelse

Retfærdighed

Retssag

Rigdom

Rige – Guds rige

Rige – Kristi rige

Ros

Rygte

Råd

Sakramente og forbillede

Sakramenter

Salighed (frelse)

Samfundslivet

Samtale

Samvittighed

Samvittighedsfrihed

Sange

Sandhed

Sand kristendom

Sekt

Selvmodsigelser i Bibelen

Selvophøjelse

Selvtillid

Sjæl

Sjælesorg

Sjælesørger

Skam

Skaber

Skaberværk

Skabning

Skikkelse

Skilsmisse

Skole

Skoleelev

Skrift- Den hellige Skrift

Skriftemål - privat skriftemål

Skriftforståelse

Skriftudlægning

Skrøbelighed

Skyld

Skæbne

Skærsilden

Skønhed

Smiger

Sorg

Spekulation

Spil

Spot

Spotter

Sprog, sprogkundskab

Stand

Standhaftighed

Stat og kirke

Stedfortrædende lovopfyldelse

Stedfortrædende straflidelse

Stolthed

Straf– Guds straf

Strid

Stridslysten

Styrke

Svaghed

Svir

Sværge

Sværmer

Synd

Syndefald

Syndernes forladelse

Synge

Søndag

Søvn

Taknemlighed

Taler

Tanker

Teodicé (Gud og det onde)

Teolog

Teologi

Testamente - juridisk testamente

Tilbedelse

Tilgivelse af næsten

Tilgivelse – Guds tilgivelse

Tillid

Tjener (ansatte)

Tjeneste

Tradition, overlevering

Treenighed

Tro

Tro –falsk tro

Trofasthed

Trosartikel

Trosbekendelse

Trosfrihed

Trossager

Trussel

Trængsel

Trætte (skænderi)

Trøst

Tugt

Tunge

Tvang (til tro)

Tyranner

Tyveri

Tålmodighed

Udholdenhed i troen

Udvælgelse

Uenighed

Ufred

Ugift stand

Ugudelig

Ukyskhed (seksuel urenhed)

Ulydighed

Ulykke

Under

Ungdom

Universel forsoning

Universel frelsesvilje

Upartisk

Uret

Uretfærdighed

Uskyld

Utaknemlighed

Utroskab

Utugt

Uvidenhed

Valg

Vane

Veje – De to veje

Velgerninger

Velsignelse

Ven

Venlighed

Verden

Verdens visdom

Verdsligt regimente

Vilje

Visdom

Vished

Videnskab

Vranglære

Vrede

Vrede – Guds vrede

Våge

Ydmyghed

Ydre ting

Ædruelighed

Ægteskab

Ægteskabsbrud

Ære

Ærgerrighed

Ødselhed

Økonomi

Øvrighed

Åbenbaring

Åger

Åndsarbejde

Fortegnelse over Martin Luthers skrifter

Weimar-udgaven

Indledning

Efter ide og oplæg fra Kurt Alands tyske Luther-lexikon.

520 emner og opslagsord, 1620 citater med angivelse af placering i Luthers skrifter. Med angivelse af både hvor de originale citater findes i Weimar-udgaven og i oversættelserne.

Hvis man ønsker at læse et citat i dets sammenhæng, kan man i de fleste tilfælde let finde frem til en dansk oversættelse ved hjælp af oplysningerne under hvert citat.

På net-siden lutherdansk.dk kan man se, om der er en oversættelse af det pågældende skrift, citatet er hentet fra. Hvis der ikke er en dansk oversættelse, er der henvisninger til eventuelle norske, svenske eller engelske.

Er der problemer med at finde et citat eller et emne i den forbindelse, er man velkommen til at bruge Direkte Luther-hjælp.

En bog med citater fra Luthers skrifter vil altid være ufuldkommen på grund af det kæmpe kildemateriale. Så der vil sikkert være mange gode citater, der mangler her. Men man er velkommen til at sende citater ind, som måske kan komme med i næste udgave. Så på med brillerne og frem med blyant og saks.

Cand.theol.

Finn B. Andersen

Absolution

Når jeg forkynder syndernes forladelse, forkynder jeg det rette evangelium. For summen af evangeliet er: Den, som tror på Kristus, får sine synder tilgivet. En forkynder kan aldrig åbne munden uden at tilsige absolution. Det gør præsten også fra alteret, når han siger: Fred være med jer. Det betyder: Jeg forkynder jer fra Gud, at I har fred og syndernes forladelse ved Kristus. Det er netop evangeliet og absolutionen.

WA 15. 485 (Kirkepostillen, 1544. Palmesøndag)

Fuldmagten til at tilgive synder er ikke noget andet end at en præst, ja hvis det er nødvendig, enhver kristen, når han ser, at en anden er bedrøvet og ængstelig på grund af sine synder, siger til ham og i glæde udtaler dommen: Vær frimodig! Dine synder er dig forladt.

Den, som tror det og modtager det, som et ord fra Gud, ham er synderne også i sandhed forladt. Men hvis troen ikke er der, hjælper det intet, om Kristus eller Gud selv udtalte dommen. For Gud kan ikke give noget til den, som ikke vil tage imod. Men den, som ikke tror, at han er tilgivet, vil ikke tage imod, og dermed foragter han Guds Ord.

WA 2, 722 (Om boden, 1519)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg, 1981, s. 156

Absolutionens port... skal aldrig være lukket for en stakkels synder, hvor dybt han end er faldet.

WA 44, 223 (Genesisforelæsningen 1535-45)

Se også: Bod; Syndernes forladelse

Adam - Den gamle Adam

Du har en prædikant hos dig, som spiser og drikker, sover og våger med dig, nemlig den gamle Adam. Du bærer ham med dig i sengen, står op sammen med ham og lægger dig med ham igen. Han taler til dig uden ophold og er en mester til at holde ud, når det gælder at skade dig. Jo længere det går, desto koldere bliver du og så doven og træg at du til sidst helt glemmer Herren Kristus og hans evangelium og ikke spørger mere efter det.

WA 52, 210 (Huspostillen, 1544)

Se også: Arvesynd; Lovens tredje brug

Advarsel

Den største advarsel i Skriften er, at man skal vogte sig for falsk lære.

WA 24, 86 (Prædikener over Første Mosebog, 1527)

Det er ikke nok, at man forkynder for de kristne, hvad de skal tro og gøre, man må også advare dem mod dem, som er deres modstandere, for at de ikke skal tabe troen.

WA 32, 142 (Prædiken, 1530)

Afgud

Afguder er ikke bare statuer og billeder, men enhver tro, som et ugudelig sind selv finder på om Gud, uden at den har nogen støtte i Skriften.

WA 25. 100 (Forelæsning over Esajas, 1527/29)

Afgudsdyrkelse

Enhver gudsdyrkelse, som tjener Gud uden hans ord og udtrykkelige befaling, er afgudsdyrkelse. Jo helligere og åndeligere den ser ud til at være, desto farligere og mere ødelæggende er den. Den fører nemlig menneskene væk fra sand tro på Kristus og bevirker, at de sætter deres lid til egne kræfter og gerninger og deres egen retfærdighed.

WA 40 II. 110 (Store Galaterbrevskommentar, 1531/35)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 4, 1984, s. 314

Der findes ikke noget farligere i verden end falsk religion eller afgudsdyrkelse, for den er oprindelsen til alt ondt. Men den går under navn af fuldkommen fromhed.

WA 5. 142 (Forelæsning over Salmerne, 1519-21)

Afgudsdyrkelse kommer af at vi ikke kender Gud, altså af vantro og blindhed.

WA 16. 347 (Prædikener over Anden Mosebog, 1524-27)

Det er afgudsdyrkelse at indrette en gudsdyrkelse efter eget valg og ikke på Guds befaling.

WA 42, 465 (Genesis-forelæsningen 1535-45)

Afgudsdyrkelse består ikke bare i, at man sætter et billede op og tilbeder det, men findes først og fremmest i hjertet. Den stirrer i andre retninger, søger hjælp og trøst hos skabte væsener, helgener eller djævle og tager ikke imod Guds hjælp, og venter ikke så meget godt fra ham, som at han vil hjælpe. Den tror heller ikke, at det gode, som sker med en, kommer fra Gud.

WA 30 I. 135 (Den Store Katekismus, 1529)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 9, 1996, s. 45

Aflad

Den, som fortrøster eller forlader sig på aflad, og er død eller har levet i den tro, han har dermed givet afkald på Frelseren Jesus Kristus, har fornægtet ham og glemt ham og kan ikke have nogen trøst i ham. For den, som fortrøster sig på noget andet en Jesus Kristus, kan ikke have nogen trøst i Kristus.

WA 30 III. 309 (Advarsel til sine kære landsmænd, 1531)

Alder

Det er kun meget få, som når de 60 år, og de bliver set på som mennesker i høj alder. Dette er slet ikke til at undre sig over, når man sammenligner vores levevis, som er uden mådehold, med dem, som har levet mådeholdent og enkelt. Det, som man kan undre sig mere over er, at nogen til trods for dette bliver 60 år.

WA 40 III. 561 (Salme 90 udlagt, 1534)

Allegori (symbolsk tolkning)

Allegorierne tager ofte fejl og er bare en drøm, fordi de fremlægges uden grundlag i Skriften.

WA 18. 179 (Mod de himmelske profeter, 1525)

Når man benytter allegorier, taber man det rette grundlag og forståelsen for Skriften og fører blot folk på afveje.

WA 16. 69 (Over Anden Mosebog, 1524-27)

Se også: Guds ord; Den hellige Skrift; Skriftforståelse

Almagt – Guds almagt

Hvis Gud er almægtig, hvad kan jeg så mangle, som han ikke kan give mig eller gøre for mig? Hvis han er himmelens og jordens skaber og Herre over alle ting, hvem kan da tage noget fra mig eller skade mig? Ja, hvordan skulle alle ting ikke komme mig til gode og tjene mig, når han, som alle ting lyder og er underordnet, under mig noget godt.

WA 10 II. 390 (Bedebog, 1522)

Intet er så vanskeligt eller umuligt, at Gud ikke kan udføre det ved sit ord. Det bevidner og beviser himmelen, jorden, havet og alt det, som er i dem.

WA 42, 37 (Genesis-forelæsningen 1535-45)

Se også: Guds frelsesvilje

Almisser

(Og reelt arbejde og ærlig handel)

Lad os ikke glemme de fattige og glemme at hjælpe dem og give dem. Ikke blot med almindelige almisser, nemlig at man giver en pengesum nu og da efter egen evne og deres behov. Dette er man i alle tilfælde skyldig at hjælpe de fattige med.

Men der findes desuden også en anden slags almisser, som enhver i sit kald og sin stilling til enhver tid og stund kan hjælpe og tjene sin næste med. Det er ved at enhver driver sin handel, sit håndværk og sin næringsvej sådan, at man ikke udbytter nogen, ikke bedrager nogen med falske varer, lader sig nøje med en passende fortjeneste, betaler sine folk deres løn rigtig, bruger ret mål og vægt og hverken i køb eller salg søger sin egen fordel, så det bliver den anden til skade. For hvor meget utroskab der er i forretningsverdenen, er klart for alle. Den, som handler ærlig, giver en almisse, selv om han ikke giver noget bort for ingenting og tager en passende fortjeneste.

WA 52, 372 (Huspostillen 1544)

Det er bedre at give sin næste nogle penge, end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peter. Det første er påbudt af Gud, det andet ikke.

WA 10 III. 282 (Prædiken 1522)

Man skal lære de kristne: Den, som giver til den fattige eller låner til den nødlidende, gør med det en bedre gerning end om han køber sig et afladsbrev.

WA 1, 235 (De 95 teser, 1517)

Luthers skrifter i udvalg I, 59-67

Se også: Fattigdom; Kærligheden til næsten

Amen

Amen betyder: Hjælp os Gud at få alle disse bønner helt opfyldt og lad os ikke tvivle på, at du har hørt os og vil bønhøre os, at du svarer ja og ikke nej eller gør det uvist. Derfor siger vi glade: Amen, det er sandt og vist.

WA 6. 19 (Fadervor – kort fortalt, 1519)

Når du til sidst i bønnen siger amen med hjertets tillid og tro, så er din bøn med sikkerhed blevet hørt.

WA 2, 127 (Fadervor udlagt, 1519)

Det amen, som vi afslutter bønnen med, grunder sig ikke på vor værdighed, men på Guds løfte.

WA 25. 238 (Forelæsning over Esajas, 1527/29)

Anfægtelse

Så længe mennesker lever i fred og sikkerhed, foragter og forsømmer de Guds Ord. Først når anfægtelsen kommer, tror de, at det, som de tidligere er blevet formanet til af Ordet, er sandt. Sådan oplever også de fromme kun Ordets kraft og frugt i anfægtelsen.

WA 25. 189 (Forelæsning over Esajas, 1527/29)

Hvem er vel uden anfægtelse en eneste time? Jeg vil ikke tale om modgangens anfægtelser, som er uden tal. Den farligste anfægtelse er den, at man ikke føler nogen anfægtelse, og at alt står fint til og går godt, så mennesket fristes til at glemme Gud, bliver for fri og misbruger denne tid. I sådanne tider må man påkalde Guds navn ti ganger oftere end i modgangens tider.

WA 6. 223 (Om de gode gerninger, 1520)

Luthers skrifter i udvalg I, 151-245

Troen er aldrig stærkere og herligere, end når trængslen og anfægtelsen er på det højeste.

WA 16. 234 (Prædikener over Anden Mosebog, 1524-27)

Fordi der er så mange anfægtelser og fristelser, er det nødvendig, at vi stadig siger af hjerte: Fader, led os ikke ind i fristelse. Jeg beder ikke om at blive befriet fra al anfægtelse (det ville være forfærdeligere og værre en ti anfægtelser, fordi den rette anfægtelse jo er nødvendig), men om ikke at falde og synde mod min næste eller mod dig.

WA 2, 125 (Fadervor udlagt, 1519)

Lær dig, når du er en kristen, at du uden tvivl vil føle alle slags fristelser og onde lyster i dit kød. For når troen er der, kommer hundred onde tanker, hundred flere anfægtelser end før. Se bare til at du er mandig og ikke lader dig fange, men stadig står imod og siger: Jeg vil ikke, jeg vil ikke!

WA 12, 325 (1 Peters Brev, 1523).

Se også: Fristelse

Anger

Den rette anger over synden skal finde sted i kærlighed; og hvor den ikke sker i kærlighed, er den ikke anger.

WA 7. 355 (Begrundelse og hjemmel, 1521)

Angeren begynder hos den, som gør bod, men den fortsætter hele livet indtil døden, og varer ikke, som mange tror, bare den korte stund, skriftemålet finder sted.

WA 1, 322 (Traktat om boden, 1518)

Vogt dig, så du ikke sætter din lid til din anger eller tror, at din smerte giver dig syndernes forladelse. Det er ikke på grund af disse ting, Gud ser til dig, men på grund af troen, som du tror hans trusler og løfter med.

WA 6. 545 (Om kirkens babylonske fangenskab, 1520)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 3, 1982, s. 101

Se også: Bod; Omvendelse

Angst

Gud oprejser og styrker ikke andre end de bedrøvede, de, som skal dø og de, som er i fortvivlelse. For livets og frelsens ord tilhører dem, som er i angst og fortvivlelse. Til dem siges det med rette: Du frygter, og samvittigheden piner dig, Djævelen plager dig med sin brod, og det samme gør kødet. Men vær ved godt mod, Gud er ikke vred på dig.

WA 44, 638 (Genesis-forelæsningen 1535-45)

Se også: Fortvivlelse; Fred

Anseelse - personsanseelse

Vi mennesker har alle den fejl, at vi dømmer efter personens anseelse og på grundlag af sympati eller frygt. Derfor befaler Gud dem, som styrer, at de ikke skal tage hensyn til personen, om han er stor eller lille, og ikke frygte for nogen. Dette er udvalgte og værdifulde ord, en gylden tekst: Derfor skal en øvrighedsperson ikke nødvendigvis være en rig eller mægtig person, men en klog og forstandig.

WA 28. 533 (Prædikener over Femte Mosebog, 1529)

En Ordets tjener skal frem for alt vogte sig for at forsmå eller afvise nogen - ligesom umyndige børn i deres enkelhed ikke gør forskel på folk, men forholder sig ligedan over for enhver. For hvad er mere skadelig for en Ordets tjener, end at han opfører sig anderledes mod de mægtige og rige end mod de underordnede og fattige? Han er jo sendt for at tjene alle, ikke smiske for nogen og ikke foragte nogen. Du vil næppe finde nogen last i Skriften, som Guds Ånd kæmper så stærkt imod som mod det at gøre forskel på folk, fordi det er meget vanskelig at foragte mennesker, som er Guds forklædning og samtidig elske og søge mennesker i den usynlige Gud.

WA 5. 258 (Forelæsning over Salmerne, 1519-21)

Den, som tror på Ordet, ser ikke på personen, som forkynder det, og ærer heller ikke Ordet for personens skyld. Tværtimod ærer han personen for Ordets skyld. Han stiller altid personen under Ordet. Hvis personen falder fra troen og forkynder noget andet, så lader han hellere personen fare end Ordet og holder fast ved det, han har hørt. Lad personer komme og gå, når og hvor de kan og vil.

Dette er den rette forskel mellem guddommelig og menneskelig tro. Den menneskelige tro fæster sig ved personen, tror, stoler på og ærer Ordet på grund af den, som forkynder det. Men den guddommelige tro fæster sig derimod ved Ordet, som er Gud selv, og tror, stoler på og ærer Ordet. Ikke for dens skyld som har forkyndt det, men den føler, at det er så sikkert og sandt, at ingen mere kan rive den væk fra det, selv om det var den samme prædikant, som forsøgte at gøre det.

WA 10 I 1, 129 (Kirkepostillen 1522. Juledag)

Se også: Kald; Stand

Anstrengelse

[Møje, mas, hyr, bøvl, træls, drøjt, plagsomt, byrdefuldt]

Hele livet er anstrengelse og arbejde, hvis da ikke dette onde bliver formildet ved troen og håbet om barmhjertighed.

WA 40 III. 564 (Over Salme 90, 1534/35)

Anstød

Vi lærer Guds Ord med særlig troskab og flid, men mange tager anstød af det. Men hvad angår det os? Tager folk anstød, så må man lad det ske, man kan jo alligevel ikke gøre noget ved det. Og hvorfor skulle vi lad det tynge samvittigheden?

WA 42, 473 (Genesis-forelæsningen 1535-45)

Selv om man stadig ser mange syndige svagheder, fristelser og lyst til vantro, utålmodighed og så videre rundt omkring sig eller føler det selv, så er der ingen grund til at forarges over andre eller selv miste modet. Selv om nogen af og til fejler og falder (sådan som Peter, da han fornægtede Kristus), så skal man ikke af den grund tro, at Gud er veget helt fra en og vil forkaste os som et ubrugeligt værktøj. Tvært imod skal man rejse sig igen ved at omvende sig og tro på Guds Ord, og trøste sig med, at man befinder sig i Kristi rige, det vil sige nådens rige, som er meget mægtigere end synden.

WA 21, 463 (Kirkepostillen, 1544. Pinsedag)

Antikrist

Antikrist er ikke en sort djævel, heller ikke en klog djævel, som diskuterer ud fra Skriften, men en helt guddommelig majestætisk djævel, som kommer, som om han var Gud selv.

WA 45. 36 (Prædiken 1537)

Antikrist sidder ikke i en djævelstald eller i en svinesti eller blandt en flok vantro, men på det ædleste og helligste sted, nemlig i Guds tempel.

WA 40 I. 71 (Store Galaterbrevskommentar, 1531/35)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 2, 1981, s. 56

Antikrist har ophøjet sig over Kristus og foragtet og forandret Kristi bud. Han fritager samvittighederne for lydighed mod loven og forlanger mere lydighed mod sig selv end mod Kristus. Ja, han ophæver overhovedet alle bud.

WA 40 III. 691 (Over Esajas 53, 1544)

Særlig med henblik på verdens ende skal man altid have dette for øje: Alt bliver arrangeret sådan af Antikrist, og han indbilder almindelige mennesker, at alt, som han foretager sig mod de fromme, sker på Guds befaling og i Guds navn.

WA 5. 349 (Forelæsning over Salmerne, 1519-21)

Apostel

Vi skal alene høre på Kristus. Apostlene er kun budbærere og værktøj for Kristi ord.

WA 10 III. 143 (Prædiken, 1522)

Apostlene og prædikanterne er blot rørledninger. Gennem dem leder og fører Kristus evangeliet fra Faderen til os.

WA 45. 521 (Over Joh 14-15, 1537)

Se også: Profet

Arbejde

Intet menneske dør af arbejde, men ved at gå ledig og uvirksom mister folk både liv og helse. For mennesket er født til arbejde ligesom fuglen til at flyve.

WA 17 I. 23 (Kirkepostillen, 1525)

Arbejde er i sig selv en glæde.

WA 6. 120 (Traktat, 1520)

Den, som ikke vil arbejde, men bare udnytte det, som er vort, er ikke min næste. Man skal ikke understøtte den, som ikke vil bære arbejdets byrde. For ligesom min krop spiser og drikker og alligevel arbejder, sådan må også min næste arbejde.

WA 31 II. 482 (Forelæsning over Esajas 1527-30)

I gør jer mange svære og tunge bekymringer for brød og næring. Det er ikke arbejdet, men jeres ængstelige hjerte, som ikke tror, der er skyld i det. Det tror ikke, at Gud vil forsørge jer, men vil først have kister, sække, kælder og loft propfulde og vil ikke slå sig til ro, før det har et forråd, som det ikke kan opbruge i løbet af mange år.

WA 15. 374 (Prædiken, 1524)

Man skal og må arbejde, men at nogle får mad og at huset er fuldt, skal man ikke tilskrive arbejdet, men Guds godhed og velsignelse... Gud vil have æren, for det er ham alene, som giver al fremgang. For selv om du pløjede i hundred år og gjorde hele verdens arbejde, kunne du alligevel ikke få et halmstrå til at vokse op af jorden. Gud gør alt dette uden dit arbejde. Mens du sover, gør han af det lille kornet et strå med mange korn på.

WA 15. 366 (Prædiken, 1524)

Mennesket skal og må arbejde og gøre noget, men samtidig vide at det er noget anden end arbejdet, som forsørger det, nemlig Gud i sin velsignelse. Alligevel ser det ud som om arbejdet forsørger mennesket, fordi Gud ikke giver det noget uden at det arbejder. Akkurat som fuglen som ikke sår eller høster, men alligevel ville dø af sult, om den ikke fløj og ledte efter føde. Det, at den finder føde, er imidlertid ikke løn for arbejdet, men Guds godhed. For hvem har lagt føden, så den finder den? Uden tvivl Gud alene!

WA 15. 368 (Prædiken, 1524)

Artiklen om retfærdiggørelse

Står denne artikel, så står kirken, falder den, så falder kirken med.

WA 40 III, 351 (Salme 130, 1532/40)

Fra denne artikel kan vi ikke vige eller give efter, om så himmel og jord og alt andet faldt.

WA 50, 192-254 (De Schmalkaldiske Artikler, 1537)

(Bekenntnisschriften, 1982, s. 415)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 7, 1994, s. 367

På denne artikel hviler alt, hvad vi lærer mod paven, Djævelen og verden.

WA 50, 192-254 (De Schmalkaldiske Artikler, 1537)

(Bekenntnisschriften, 1982, s. 416)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 7, 1994, s. 367

I mit hjerte hersker denne ene artikel, nemlig troen på Kristus. Fra den, gennem den og til den strømmer alle mine teologiske overvejelser dag og nat.

WA 40 I, 33 (Store Galaterbrevskommentar 1531/35)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 2, 1981, s. 17

Hvis artiklen om retfærdiggørelsen mistes, mister vi samtidig hele den kristne lære.

WA 40 I, 48 (Store Galaterbrevskommentar 1531/35)

Martin Luther. Skrifter i Udvalg 2, 1981, s. 37

Artiklen om retfærdiggørelsen er den kristne læres hovedartikel.

WA 40 I, 192 (Store Galaterbrevskommentar, 1531/35)

Artiklen om retfærdiggørelsen er mester og fyrste over al anden lære, og den hersker over al samvittighed og over kirken. Uden den er verden blot tomhed og mørke.

WA 39 I. 205 (Teserne om retfærdiggørelsen, 1538)

Se også: Retfærdiggørelse

Arvesynd

Vi er ikke syndere, fordi vi begår snart den ene, snart den anden synd, men synden begås af os, fordi vi allerede på forhånd er syndere. Det betyder: Et dårligt træ og en dårlig sæd kan kun frembringe dårlig frugt. Fra en dårlig rod kan der ikke vokse noget andet op end et dårligt træ.

WA 40 II. 380 (Salme 51, 1532/38)

Arvesynden er ikke bare mangel på den oprindelige retfærdighed, men den er en medfødt ondskab, som gør os skyldige til den evige død og også forbliver i os efter dåben og står Guds lov og Helligånden imod.

WA 39 I. 116 (Teserne om retfærdiggørelsen, 1538)

Se også: Synd; Syndefald

Astrologi og horoskoper

Når nogen påstår, at hver stjerne og hvert himmeltegn har sin indflydelse på bestemte mennesker, og at den, som er født under et vist tegn, har en bestemt natur, fører et bestemt liv og må dø en bestemt død og mener, at kunne forudsige alt dette for hvert enkelt menneske, hvordan det vil gå, så er dette en falsk lære og blot opspind.

For stjernerne er ikke skabt til at have herredømme over mig, men for at være mig til nytte og tjeneste. De skal bestemme over dag og nat, men de skal ikke have nogen styring eller magt over min sjæl. Himmelen er skabt til at give lys og tid; jorden for at bære os og ernære os. Noget mere kan de ikke yde eller udføre.

WA 24, 44 (Over Første Mosebog, 1527)

Autoritet

Det er tåbelig at sige, at man skal tro sådan eller sådan, fordi konger, fyrster og flertallet tror det. Vi er ikke blevet døbt til konger, fyrster eller til flertallet, men til Kristus og Gud selv. Vi kaldes heller ikke konger, fyrster eller flertallet. Vi kaldes kristne. Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene.

WA 11, 262 (Om den verdslige øvrighed, 1523)

Bagtalelse

Ret dig efter dette, så at du ikke så hurtigt bagtaler og sladrer om din næste, men hellere hemmelig formaner ham, så han forbedrer sig. På samme måde også når en anden bringer dig noget for øre, hvad den ene eller den anden har gjort, så lær ham, at han selv skal gå hen og tale vedkommende til rette, når han har set noget. Og har han ikke set noget, skal han tie stille.

WA 30 I. 172 (Den Store Katekismus, 1529)

Det sømmer sig for et godt menneske, at man ikke tillade bagtalelse af næsten, men hellere at udslette den, hævde det modsatte og forsvare ham. Dér, hvor man ikke kan forsvare ham, skal man alligevel undskylde ham, eller i det mindste have medlidenhed og sørge over det onde, også når det drejer sig om ens fjende og et ondt menneske. For sådan vil enhver at det skal være, hvis det gjaldt ham selv.

WA 5. 435 (Forelæsning over Salmerne, 1519-21)

Bagtalelse sker for det første, når man tillægger næsten noget, som ikke er sandt. For det andet når man trækker noget frem i lyset, som rigtignok i sig selv er sandt, men som var skjult endnu, og så lægger det næsten til last og besvær. For det tredje når man benægter noget, som folk siger offentlig for at rose og prise noget godt hos næsten og som også er sandt.

WA 1, 45 (Traktat, 1515)

En bagtaler er en tredobbelt morder. For han dræber tre med et slag: Først sig selv, derefter den, som han hvisker noget til, og for det tredje den, som han bagtaler. For munden som lyver, dræber sjælen. Men de undskylder sig og siger: Ja, men det er jo sandt, det vi siger.

Men det er bare et tegn på deres slethed, for det som er sandt, må man også tale om på en sandfærdig måde i overensstemmelse med ordsproget: Det, som er ret, skal du også udføre ret. Og sådan bliver sandheden til løgn, så længe man ikke taler på rette sted, på ret måde, på ret tidspunkt, til rette person og med det rette indhold.

Derfor siger den hellige Bernhard at bagtaleren har en djævel på tungen, og den, som lytter til en bagtaler, får Djævelen i øret. For det andet bliver den, som skænker øre til bagtalelserne, dræbt fordi han forledes til vrede ved at lytte til bagtaleren. Derfor begår han en lige så stor synd. For det tredje sker det et drab på den, som bliver bagtalt, for når han hører om den onde bagtalelse, bliver han vred og dermed død. Og bliver han ikke vred, så er det ikke bagtalerens fortjeneste, men Guds gave. Bagtaleren har gjort, hvad han kunne.

WA 1, 473 (De Ti Bud, 1518)

Du skal modstå bagtalelser af alle kræfter. Men det, som du ikke kan forhindre, må du bære. Det er væmmelig og er en stor belastning at blive overgivet på en så skammelig måde af sådanne sladderhanker til offentlig spot - uden at man aner noget om det - men hvad gør vel det? Man kan alligevel ikke undgå bagtalelse og hån. Bare luk øjnene, stop ørerne og gør det, som står i din magt.

WA 20.