Magnus Rex og den magiske halskæde

By Tina Olesen

Vi kender så lidt til vores forfædre, at det til tider kan være vanskeligt at opfatte dem som personer der engang levede. Hvem var de? Og hvordan levede de? Var de berømte, eller bare ganske almindelige mennesker som du og jeg?
Med lidt magi, faktuelle oplysninger om tid og sted, samt min fortolkning af spændende personer fra en fjern fortid, rejser min yngste søn Magnus Rex tilbage i tiden, for at besøge sine fjerne slægtninge.

• Language: Dansk
• Publisher: Books on Demand
• Release date: Dec 21, 2018
• ISBN: 9788771881950

Tina Olesen

Tina Olesen (f.1968) Født og opvokset i Nørresundby. Gift og mor til to sønner: Frederik Rex og Magnus Rex. Uddannet skrædder/designer fra Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg.

Book preview

www.klanenbendixen.dk

Kapitel 1

Halskæden fra Kammerdalen

Her stod han rank som en klippe på Skansen i Hals og spejdede ud over den spejlblanke Limfjord. Magnus Rex nød den dejlige stilhed på bakketoppen, mens vinden drillende legede med hans gyldne lokker, som forstyrrede hans blik. Han forsøgte at fokusere på skibet, som med sagte fart sejlede forbi derude på fjorden.

For over tusind år siden havde selvsamme fjord lagt skumsprøjt til vikingernes langbåde, når de kom sejlende langvejs fra for at skyde genvej på deres plyndringstogter til England. Men lige nu og her åndede al fred og idyl.

Magnus løb de sidste meter ned til havnen, hvor han forpustet smed sig på en bænk. Med sine kun femten år kunne han for hver dag, der gik, mærke en stigende trang og tørst efter spænding og selvstændighed. Han havde helt tilbage fra barnsben haft en stærk og viljefast personlighed. Intet kunne skræmme ham.

Han tog sig til halsen og kunne mærke blodet pumpe vildt under sin hånd. Magnus var endnu ikke bevidst om, at dette blod som fyldte hans krop med så meget liv, indeholdt spor af kongelig æt og brutale vikinger fra en fjern fortid.

Det meste af sommeren havde Magnus tilbragt hos sin morfar i Hals. Hver morgen havde han iført sig sine løbesko og taget hele turen ned til havnen. Hans kondition haltede stadigvæk lidt bagefter, selv seks måneder efter hans korsbåndsoperation i højre knæ.

Han havde ellers opbygget en kanon kondition med hård træning i Pandrup Bokseklub og fire år på fodboldholdet i Nørhalne. Men efter en fatal tackling for godt fire år siden havde lægerne endelig fundet årsagen til hans knæproblem. Korsbåndet var røget sig en tur, og han måtte have foretaget en omfattende knæoperation i Aarhus.

Det var nu godt seks måneder siden, og han kunne så småt genoptage den fysiske træning. Mentalt havde han stadigvæk lidt at arbejde med. Frygten for, at knæet igen skulle skubbe sig ud af led, sad stadigvæk og nagede i hans baghoved.

Men lige nu og her nød han sommerens varme stråler på bænken med kik ud over Limfjorden, mens mågerne kredsede over hans hoved og skreg sig øredøvende hæse i jagten på dagens næste måltid.

På bænken ved siden af havde Magnus iagttaget den samme mand som de sidste dage havde siddet og stirret frem for sig. Det var, som om han ikke havde rørt sig ud af stedet, som om han var frosset i tid og sted. Han virkede lidt uhyggelig, og i et kort sekund havde deres blikke mødtes. Instinktivt havde Magnus drejet hovedet væk for ikke at virke for nysgerrig. Manden virkede så sørgmodig og fjern i blikket, som om et eller andet grusomt havde hændt ham.

Magnus besluttede sig for at rykke over på bænken ved siden af ham. Han rynkede lidt på næse, men lod sig ikke videre mærke med den kvalmende lugt fra mandens tøj.

Først nu lagde han mærke til, at tøjet var pjaltet og slimet af rådden tang. Det gav et gib i Magnus, da manden begyndte at tale til ham. Jeg blev lokket i et bagholdsangreb, hvor de slog mig ihjel, de feje hunde!

Manden tog sit ansigt i hænderne, mens hans krop rystede af vrede. Magnus’ første tanke var, at han måtte være psykisk syg. Måske han skulle lade ham alene, men han dristede sig alligevel til at spørge ind til, hvem der havde slået ham ihjel.

Guld-Harald den snog, han lokkede mig i fælden. Manden kikkede bedrøvet på Magnus, som lignede et stort spørgsmålstegn, for den eneste Guld-Harald, han kendte til, var den nu afdøde fodboldhelt.

Jeg forstår ikke, forsøgte Magnus sig. Er der nogle, som jeg kan kontakte for dig?

De er alle døde og borte, kun jeg kan ikke finde hvile, sagde manden og rejste sig for at gå helt hen til havnekanten. Her trådte han et skridt ud og forsvandt ned i dybet.

Magnus styrtede hen til kanten, mens han råbte af sine lungers fulde kraft, "NEEEEEJ STOOOOP."

Folk begyndte at stimle sammen på havnen, og politiet kom ret hurtigt efter. De bad Magnus aflægge fuld rapport om hans oplevelse, og begge betjente kikkede på hinanden, da Magnus ordret fortalte, hvad manden havde sagt.

Guld-Harald, siger du? spurgte en af betjentene undrende, mens han klappede Magnus på hovedet.

Ja, han sagde, at han var blevet lokket i en fælde, og at de havde myrdet ham, sagde Magnus.

Unge mand, hvis du kender din lokalhistorie, vil du vide, at Harald Gråfeld blev lokket i et bagholdsangreb lige her i Hals af Guld-Harald og Harald Blåtand i år 972. Men at du ligefrem har mødt ham, den tror jeg sgu ikke på.

Magnus følte sig komplet til grin. Måske han bare havde set syner, eller havde han?

Politiet ville ikke gøre mere ud af sagen og tilbød at køre ham hjem til hans morfar. Han takkede pænt ja til tilbuddet, og som en ekstra service kørte patruljevognen forbi rundkørslen, som lå lige over for kirken i Hals. Magnus kunne se træskulpturen af Guld-Harald, som stod og tronede lige midt i det hele. Han havde aldrig lagt mærke til den før, trods sine mange besøg hos sin morfar.

Dagen efter tog Magnus hjem til sine forældre. Der var stadigvæk fjorten dage tilbage af sommerferien, inden han skulle starte i 9. klasse på Biersted skole. Familien havde ingen planer for resten af sommerferien, da både hans far og mor skulle arbejde. Hans far, som tidligere havde været blikkenslager, var nu administrerende direktør på Lindholm Vandværk i Nørresundby. Han stod for den daglige drift og var af den overbevisning, at vandværket simpelthen ikke kunne køre uden hans daglige indblanding. Fridage var der derfor langt imellem.

Vandværket lå så tæt på Lindholm Høje, at man kunne skimte den berømte vikingeplads for enden af vejen. Magnus havde dog aldrig følt trang til at besøge stedet, hvorimod hans mor, som var vokset op i boligkvarteret overfor, nærmest havde tilbragt hele sin barndom med at lege gemmelege med de andre børn fra kvarteret.

De elskede at gå i flok op mod højen med deres små trækælke og drøne ned ad de sneklædte høje om vintrene. Fårene som havde levet deroppe i flere generationer, var blevet stopfodret med spaghetti og brødskorper.

Hans mor var oprindelig uddannet skrædder, ligesom hendes oldefar havde været. Branchen var hård, så hun havde set sig nødsaget til at arbejde i restaurationsbranchen ved siden af for at få det til at løbe rundt. Efter en årrække valgte hun at skifte spor. Et spor som bragte hende på rette hylde, med en enorm passion for at hjælpe sårbare børn og unge. Hun havde et brændende ønske om at gøre en forskel og ændre branchen. Derfor etablerede hun sit eget opholdssted, og godt seks måneder efter opstart flyttede den første beboer ind.

Magnus’ tre år ældre storebror Frederik Rex gik på Nørresundby Gymnasium og havde derfor nok i sig selv og sine venner. Magnus havde derfor ofte huset for sig selv, og selv om han nød roen, kunne det til tider godt virke lidt kedeligt bare at være sig selv.

En dag foreslog hans far, at han kunne tage med ham på arbejdet. Her kunne han tjene en skilling på at slå græsset i Kammerdalen. Det lød som en god ide. Pengene kunne han jo godt bruge, og tid havde han nok af.

Heldigvis var det en af disse dage, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, så han slog til og tog med sin far. Magnus fik nøglen til maskinen og satte sig til rette. Solen bagte og fik sveden til at pible frem, Magnus smed derfor hurtigt sin T-shirt og drønede derudaf.

Da han var godt halvvejs igennem dalen, fik han øje på noget, som stak op af jorden. Magnus slukkede maskinen og kravlede ned for at undersøge genstanden nærmere. Han børstede fundet af for jord og bed forsigtigt i det. En skarp metalsmag bredte sig i hans mund, og et jag i tanden fik ham til at bande højlydt.

Det viste sig at være en kæde med et finurligt vedhæng. Hold da op, tænkte Magnus ved sig selv, mens han svingede kæden frem og tilbage foran ansigtet. Hvad nu hvis dette var en kæde fra vikingetiden, det kunne det da snildt være, for Kammerdalen lå blot et stenkast fra Lindholm Høje.

Magnus puttede forsigtigt kæden ned i bukselommen og slog græsset færdigt. Da han kom tilbage til vandværket, viste han kæden til sin far, som så lige så overrasket ud.

Da hans mor så smykket senere samme aften, var hun helt overbevist om, at dette var et meget specielt fund, Magnus havde gjort sig. Hun foreslog, at de kunne tage op på Lindholm Højes museum med fundet næste dag, måske kunne de fortælle lidt mere om dette specielle smykke.

Efter aftensmaden trak Magnus sig tilbage til sit værelse. Forsigtigt lagde han kæden på sit natbord og tænkte, at han da helt sikkert fik en skilling fra Nationalmuseet, hvis han havde ret i sin mistanke om, at kæden stammede fra vikingetiden. For kæden så tudsegammel ud.

Han overvejede, om han skulle driste sig til at tage kæden på, for det kunne der da ikke ske noget ved. Magnus trak kæden ned over sine gyldne lokker og rejste sig for at gå over til spejlet. Men i det samme sortnede det for hans øjne.

Fakta om Magnus Rex:

Født: 4. september 2000

Forældre: Brian Rex Hansen & Tina Olesen

Bror: Frederik Rex

Bedsteforældre: Peter Olesen & Judith Ottsen

Oldeforældre: Christian Ottsen & Dagny Bendixen

Tipoldeforældre: Lorenz Bendix Bendixen & Karen Marie Sørensen

Tiptipoldeforældre: Christian Thomsen Bendixen & Maria Dorthea Johanne Rossen

3 x tipoldeforældre: Lorenz Rossen & Agenethe Friderike Grosser

4 x tipoldeforældre: Johannes David Grosser & Cecilia Christina Paltin

5 x tipoldeforældre: David Ernst Grosser & præstedatter Anna Maria Lillelund

Fakta om Tina Olesen:

Født: 2. februar 1968

Forældre: Judith Ottsen & Peter Olesen

Bedsteforældre: Dagny Bendixen & Christian Ottsen

Søskende: Helle Olesen & Henrik Bengtson

Børn: Frederik Rex Hansen Olesen født i 1997 samt Magnus Rex Hansen Olesen født i 2000.

Ægtefælle: Brian Rex Hansen

Svigerforældre: Ole Rex Hansen & Sonja Kaja Hansen

Uddannet: Skrædder & designer fra Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg.

Kapitel 2

I Haralds klæder

Magnus kom hurtigt til sig selv igen, men var stadigvæk lidt fortumlet da en dreng på næsten samme alder som han ruskede i ham. Vågn op knægt, du kan da ikke ligger her og dase den af, din dovne hund, grinede drengen højt og rakte ham et horn. Drik, det vil gøre dig godt.

Magnus tog en slurk og spyttede den lige så hurtigt ud igen. Drengen slog atter en høj latter op. Det samme gjorde den kønne, lyshårede pige, som gemte sig i baggrunden.

Magnus glippede med øjnene og tog sig til hovedet. Han kunne mærke, at han havde fået en ordentlig bule i baghovedet. Drengen kom helt hen til ham og satte sig på hug foran Magnus, mens han betragtede ham. Hvem er du, og hvilken klan er du fra? spurgte han, mens han lod sin hånd glide hen over logoet på Magnus’ løbebukser.

Klan? svarede Magnus undrende, mens han kikkede sig omkring. Hvad pokker lavede han her midt i denne kulisse? Han kunne intet huske. Måske hans familie havde taget til middelaldermarkedet på Voergaard Slot, hvor han have slået hovedet og var gået ud som et lys. Ja, dette måtte være forklaringen. Han rejste sig hurtigt op og børstede sig af.

Nå, jeg må videre, mine forældre leder sikkert efter mig. Hvor finder jeg parkeringspladsen?

Parkerings hvad for noget? sagde den lyshårede pige med en meget fin stemme.

Sig mig lige engang, er dette sted ikke middelaldermarkedet på Voergaard Slot?

Voergaard Slot, nej, du befinder dig i Jelling, grinede drengen og blottede sit tandsæt.

Magnus kunne svagt skimte en mørk fortand. Say what! udbrød Magnus og tog sig atter til bulen.

Jeg kan forstå at du også taler min moders sprog.

Din moders sprog? sagde Magnus, mens han forvirret lod blikket flakke imellem drengen og den lyshårede pige. Ja, Dronning Thyra.

Magnus fattede ikke en meter, og igen sortnede det for hans øjne. Denne gang vågnede han op i en seng omgivet af ulveskind, som lugtede fælt. Hans øjne skulle lige vænne sig til det mørke rum, inden han satte sig op.

Nååå, så kom du til dig selv igen, smilede kvinden, som sad på sengekanten. Hun havde en sjov accent, syntes Magnus og kikkede lidt genert på hende. Han tog imod det krus, hun rakte ham. Hvem er du så? spurgte hun med en blid stemme.

Jeg hedder Magnus Rex og kommer fra Nordjylland.

Ja så er du jo kommet langvejs fra.

Det siger du ikke, tænkte Magnus ved sig selv, også længere end du aner, men hvordan skulle han kunne forklare dette? Måske det var bedst at holde sin mund.

Han tog en slurk af bægeret, føj hvor det smagte, men han ville ikke virke ubehøvlet, så han sank det. Dronning Thyra rejste sig fra sengen, og gik over til en stol som stod ved siden af indgangen til rummet. Her tog hun en bunke klæder, som lå nydeligt sammenfoldet.

Jeg har fundet noget af Haralds tøj, som du kan tage på, sagde hun og lod ham alene tilbage i rummet. Magnus hoppede ud af sengen i en fart. Hold nu op, tænkte han ved sig selv, her stod han midt i Jelling og iførte sig Haralds klæder. Pokkers også, at han ikke havde sin mobil med, for så kunne han sende en snapchat til vennerne.

Nåå nej, det kunne han jo ikke, der var jo ingen mobildækning på denne tid, grinede han ved sig selv.

Hvad ler du af? spurgte den lyshårede pige, som havde sneget sig ind på værelset.

"Ikke noget," svarede Magnus forskrækket. Han havde ikke opdaget, at hun var listet ind til ham. Hvem er du egentlig? tog Magnus sig endelig modet til at spørge.

Mit navn er Gunhild Gormsdatter.

Ham den anden, var det Knud eller Harald? spurgte Magnus, mens han forsøgte at snøre bukserne ind.

Ja, det var min bror Harald, Knud er på togt. Så nu skal jeg hjælpe dig med hoserne, grinede Gunhild, mens hun tog et skridt nærmere Magnus.

Tror nok at jeg har styr på det, svarede han, mens han fumlede videre.

Fint med mig. Vi spiser inde i hallen når du er færdig.

Magnus trådte ind i hallen, som var oplyst med store fakler. I midten stod et kæmpe langbord med skamler langs siderne, og for enden af bordet sad selveste Gorm den Gamle og gnavede i et stort ben. Fedtet fra kødet løb ned ad hans underarme, mens han velfornøjet smaskede højlydt. Han kikkede op, da Magnus nærmede sig bordet.

Kom hid knægt, og sæt dig ved siden af mig, sagde kongen, mens han tørrede fedtet af sine glinsende læber. Magnus kunne skimte kødrester i hans lange, grålige skæg.

Øh tak, Deres Kongelige Højhed, fik Magnus mumlet, mens hans ben rystede, da han nærmede sig kongens udstrakte hånd.

Magnus tog hans hånd og bukkede dybt. Gorm slog en høj latter op, mens han rakte Magnus et fad fyldt med kød. Tag for dig af retterne, du ser mig noget tynd ud. Er der ikke nok mad deroppe i Nordjylland? Det må jeg se at få gjort noget ved, brummede han, mens han studerede Magnus nærmere.

Jo jo, der er både McDonald’s, Burger King og så selvfølgelig min mors mad, svarede han, mens han tog lidt kød fra fadet.

"McDonald’s siger du, er det en klan